1.   Told omfatter også afgifter af enhver art, der pålægges ved import af varer, eller enhver form for tillægsafgifter, der pålægges ved en sådan import, men ikke:

a)	skattelignende afgifter, der opkræves for både importerede og lokalt producerede varer i overensstemmelse med artikel 20

b)	antidumping-, udlignings- og beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes i medfør af afsnit VI, og

c)	gebyrer og andre afgifter, der opkræves i medfør af artikel 8.

2.   Den basistoldsats, der gøres til genstand for successive nedsættelser, er den, der er anført i parternes toldliberaliseringsplaner for hvert produkt.

1.   Tariferingen af de varer, der er omfattet af denne aftale, er fastsat i parternes respektive toldnomenklaturer i overensstemmelse med den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS).

2.   Parterne udveksler alle nødvendige oplysninger inden for en frist på tre (3) måneder efter en toldændring eller en ændring i HS om de anvendte toldsatser og de tilsvarende nomenklaturer med de produkter, der er anført i bilag I og II.

1.   Med henblik på denne del forstås ved »med oprindelse«: med oprindelsesstatus i henhold til den importerende parts gældende lovgivning (1) (2).

2.   ØPA-rådet, som er nedsat i henhold til artikel 104, (i det følgende benævnt »ØPA-rådet«) vedtager ved afgørelse en protokol om oprindelsesreglerne senest fem (5) år efter datoen for denne aftales ikrafttræden. Nærværende artikels stk. 1 ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor en sådan protokol træder i kraft.

3.   Hvis parterne ved udløbet af den i stk. 2 omhandlede femårsperiode ikke har vedtaget en sådan protokol, vurderer ØPA-rådet anvendelsen af stk. 1 og kan beslutte at forlænge den pågældende femårsperiode.

1.   Parterne er enige om ikke at forhøje tolden for produkter, der er genstand for liberalisering i henhold til denne aftale, med undtagelse af de foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 48, 49 og 50.

2.   For at bevare muligheden for mere omfattende afrikanske regionale integrationsprocesser kan parterne i ØPA-rådet beslutte at ændre det toldniveau, der er fastsat i bilag II a), b) og c) til denne aftale, som kan anvendes på produkter med oprindelse i EU, når de importeres til ØAF-partnerlandet/-partnerlandene. Parterne sikrer, at en sådan ændring ikke fører til uoverensstemmelse mellem denne aftale og kravene i artikel XXIV i GATT 1994.

1.   Der pålægges kun told én gang for varer med oprindelse i den ene part, der importeres til den anden parts territorium.

2.   Told, der betales ved import til et ØAF-partnerland, tilbagebetales fuldt ud, når varerne forlader det ØAF-partnerland, hvortil de først blev indført, og importeres til et andet ØAF-partnerland. Tolden betales i det ØAF-partnerland, hvor varerne forbruges.

3.   Parterne er enige om at samarbejde med henblik på at lette varebevægelser og forenkle toldprocedurer.

1.   Parterne indfører ingen ny told eller nye afgifter ved eksport af varer til den anden part, der overstiger den told og de afgifter, som pålægges tilsvarende varer bestemt til indenlandsk salg.

2.   Uanset stk. 1 kan ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, efter forudgående underretning af EU, pålægge en midlertidig told eller afgift ved eksport af varer under følgende omstændigheder:

a)	for at fremme den nationale industris udvikling

b)	for at sikre valutastabilitet, når stigningen i verdensprisen på en eksportvare skaber risiko for en overvurdering af en valuta, eller

c)	for at beskytte indtægter, fødevareforsyningssikkerhed og miljøet.

3.   Sådanne afgifter bør gælde et begrænset antal produkter i et begrænset tidsrum og tages op til fornyet overvejelse i ØPA-rådet efter otteogfyrre (48) måneder.

4.   Enhver gunstigere behandling, som består af eller vedrører afgifter, der anvendes af ØAF-partnerlandet/-partnerlandene på eksport af produkter, der er bestemt til enhver stor handelsøkonomi, tildeles fra datoen for denne aftales ikrafttræden det samme produkt bestemt til EU's territorium.

5.   Med henblik på denne artikel og 15 forstås ved »stor handelsøkonomi« ethvert udviklet land eller ethvert land, der året forud for ikrafttrædelsen af den i stk. 15 omhandlede frihandelsaftale tegnede sig for over 1 procent af verdenshandelen, eller enhver gruppe lande, der optræder enkeltvis, samlet eller gennem en frihandelsaftale, og som året forud den i artikel 15 omhandlede frihandelsaftales ikrafttræden samlet tegnede sig for over 1,5 procent af verdenshandelen (3).

1.   Med hensyn til de varer, der er omfattet af denne del, indrømmer EU ØAF-partnerlandet/-partnerlandene enhver gunstigere behandling, som følger af EU's indgåelse af en frihandelsaftale med en tredjepart efter undertegnelsen af denne aftale.

2.   Med hensyn til de varer, der er omfattet af denne del, indrømmer ØAF-partnerlandet/-partnerlandene EU enhver gunstigere behandling, som følger af ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes indgåelse af en frihandelsaftale med en stor handelsøkonomi efter undertegnelsen af denne aftale. Såfremt EU kan bevise, at det har fået en mindre gunstig behandling end den, der tilbydes af ØAF-partnerlandet/-partnerlandene til enhver stor handelsøkonomi, hører parterne i videst muligt omfang hinanden og træffer i fællesskab fra sag til sag afgørelse om, hvordan man bedst kan gennemføre dette stykke.

3.   Bestemmelserne i denne del må ikke fortolkes således, at de forpligter parterne til at indrømme hinanden en præferencebehandling, som måtte følge af, at en af dem er part i en frihandelsaftale med en tredjepart på datoen for undertegnelsen af denne aftale.

4.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på handelsaftaler mellem ØAF-partnerlandet/-partnerlandene og lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet eller andre afrikanske lande og regioner.

5.   I denne artikel forstås ved »frihandelsaftale« en aftale, der i væsentlig grad liberaliserer handelen, og som i væsentlig grad fjerner diskriminerende foranstaltninger og/eller forbyder nye eller mere diskriminerende foranstaltninger mellem parterne ved denne aftales ikrafttræden eller inden for en rimelig tidshorisont.

1.   Parterne er enige om, at administrativt samarbejde er af afgørende betydning for gennemførelsen af og kontrollen med den præferencebehandling, der indrømmes i henhold til denne del, og understreger, at de er fast besluttet på at bekæmpe uregelmæssigheder og svig i toldspørgsmål og hermed beslægtede anliggender.

2.   Har en part på grundlag af en objektiv oplysning fået bevis for manglende administrativt samarbejde og/eller uregelmæssigheder eller svig, kan den suspendere præferencebehandlingen af den eller de pågældende varer midlertidigt i overensstemmelse med denne artikel.

3.   Med henblik på denne artikel forstås ved manglende administrativt samarbejde bl.a.:

a)	gentagen overtrædelse af forpligtelsen til at kontrollere den eller de pågældende varers oprindelsesstatus

b)	gentagne afslag på eller unødig forsinkelse med at foretage og/eller give meddelelse om resultaterne af efterfølgende kontrol med den eller de pågældende varers oprindelsesbevis

c)	gentagne afslag på eller unødige forsinkelser med at give tilladelse til at udføre opgaver som led i det administrative samarbejde om at kontrollere ægtheden af dokumenter eller korrektheden af oplysninger, der er af betydning for indrømmelsen af den pågældende præferencebehandling.

4.   Der kan bl.a. være tale om en konstatering af uregelmæssigheder eller svig, hvis der sker en hurtig og ikke tilstrækkeligt begrundet stigning i vareimporten til et niveau, der overskrider den anden parts sædvanlige produktions- og eksportkapacitet, og der foreligger objektive oplysninger om uregelmæssigheder eller svig.

5.   Præferencebehandlingen kan midlertidigt suspenderes på følgende betingelser:

a)

Den part, der på grundlag af en objektiv oplysning har fået bevis for manglende administrativt samarbejde og/eller uregelmæssigheder eller svig, underretter uden unødig forsinkelse Komitéen af Højtstående Embedsmænd, der er nedsat i henhold til artikel 106 (i det følgende benævnt »Komitéen af Højtstående Embedsmænd«), om konstateringen og den objektive oplysning og indleder på grundlag af alle relevante oplysninger og objektive beviser konsultationer i Komitéen af Højtstående Embedsmænd med henblik på at nå frem til løsning, der er acceptabel for begge parter.

b)

Har parterne indledt konsultationer i komitéen af højtstående embedsmænd, jf. litra a), og er de ikke nået frem til en acceptabel løsning senest tre (3) måneder efter underretningen, kan den berørte part midlertidigt suspendere den relevante præferencebehandling af den eller de pågældende produkter, og ØPA-rådet underrettes uden unødigt ophold om en sådan midlertidig suspension.

c)

Midlertidige suspensioner i henhold til denne artikel begrænses til, hvad der er nødvendigt for at beskytte den berørte parts finansielle interesser, og må højst vare i seks (6) måneder og kan fornyes, og de er genstand for regelmæssige konsultationer i komitéen af højtstående embedsmænd, navnlig med henblik på at bringe dem til ophør, så snart betingelserne for deres anvendelse ikke længere er til stede.

6.   Samtidig med at komitéen af højtstående embedsmænd underrettes i henhold til stk. 5, litra a), offentliggør den part, der foretager en sådan underretning, en meddelelse til importører i sin officielle tidende. Af meddelelsen til importørerne skal det fremgå, at det på grundlag af en objektiv oplysning er bevist, at der for det pågældende produkt foreligger manglende administrativt samarbejde og/eller uregelmæssigheder eller svig.

1.   Artikel VII i GATT 1994 og WTO-aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994 gælder for toldværdiansættelsesreglerne i handelen mellem parterne.

2.   Parterne samarbejder med henblik på at nå frem til en fælles holdning til spørgsmål vedrørende toldværdiansættelse.

1.   Alle forbud og restriktioner afskaffes ved import, eksport eller salg til eksport mellem parterne, bortset fra de i artikel 6 omhandlede told, skatter, gebyrer og andre afgifter, uanset om de gennemføres ved hjælp af kontingenter, import- eller eksportlicenser eller andre foranstaltninger, ved datoen for denne aftales ikrafttræden. Der indføres ingen nye foranstaltninger af denne art i handelen mellem parterne. Denne artikel berører ikke bestemmelserne i afsnit VI i denne del.

2.   Stk. 1 gælder ikke følgende:

a)	eksportforbud eller -restriktioner, der anvendes midlertidigt for at forebygge eller afhjælpe alvorlig mangel på fødevarer eller andre produkter, som er af væsentlig betydning for den eksporterende kontraherende part

b)	import- og eksportforbud eller -restriktioner, som er nødvendige for anvendelsen af standarder eller forskrifter vedrørende klassificering eller markedsføring af varer i den internationale handel.

1.   Produkter, der har oprindelse i den ene part, må hverken direkte eller indirekte pålægges interne skatter eller andre interne afgifter af nogen art, som overstiger dem, der direkte eller indirekte finder anvendelse på den anden parts tilsvarende nationale produkter. Parterne må endvidere ikke anvende interne skatter eller andre interne afgifter til at beskytte deres respektive produktion.

2.   Produkter, der har oprindelse i den ene part, indrømmes en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes den anden parts tilsvarende nationale produkter i medfør af alle love, forskrifter og krav gældende for salg, udbud til salg, køb, transport, distribution eller brug. Dette stykke er ikke til hinder for anvendelse af differentierede takster for indenlandsk transport, som udelukkende beror på hensynet til transportmidlernes i økonomisk henseende mest hensigtsmæssige drift og ikke på varens oprindelse.

3.   Ingen af parterne indfører eller opretholder intern kvantitativ regulering vedrørende blanding, forarbejdning eller anvendelse af produkter i bestemte mængder eller forhold, der direkte eller indirekte kræver, at en bestemt mængde eller andel af en vare, som er genstand for den pågældende regulering, skal leveres fra nationale forsyningskilder. Parterne må heller ikke anvende en intern kvantitativ regulering til at beskytte deres respektive produktion.

4.   Denne artikel er ikke til hinder for, at der kan udbetales subsidier udelukkende til nationale producenter, herunder udbetalinger, hvortil anvendes provenuet af interne skatter eller afgifter, der er pålagt i overensstemmelse med denne artikel, og subsidier i form af offentlige myndigheders indkøb af nationale produkter.

5.   Denne artikel finder ikke anvendelse på love, administrative bestemmelser, procedurer eller praksis vedrørende offentlige udbud.

1.   Parterne anerkender vigtigheden af toldsamarbejde og handelslettelser i forbindelse med de skiftende globale handelsvilkår og enes om:

a)	at styrke samarbejdet og sikre, at de relevante retsforskrifter og procedurer samt de relevante myndigheders administrative kapacitet opfylder målet om at fremme handelslettelser

b)	at ØAF-partnerlandet/-partnerlandene har brug for overgangsperioder og kapacitetsopbygning med henblik på en gnidningsløs gennemførelse af bestemmelserne i dette afsnit.

2.   Målene i dette afsnit er:

a)	at fremme handelen mellem parterne

b)	at fremme harmoniseringen af toldlovgivning og -procedurerne på regionalt plan

c)	at yde støtte til ØAF-partnerlandet/-partnerlandene til at styrke handelslettelser

d)	yde støtte til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes toldmyndigheder for at gennemføre denne aftale og anden international bedste praksis på toldområdet, og

e)	at fremme samarbejde mellem parternes toldmyndigheder og andre relevante grænsemyndigheder.

1.   For at sikre overholdelse af bestemmelserne i dette afsnit og effektivt opfylde målene i artikel 22 forpligter parterne sig til:

a)	at udveksle oplysninger om toldlovgivning og -procedurer

b)	at udforme fælles initiativer på områder, der aftales i fællesskab

c)

at samarbejde inden for følgende områder: i) modernisering af toldsystemer og -procedurer samt reduktion af toldbehandlingstiderne ii) forenkling og harmonisering af toldprocedurer og handelsformaliteter, herunder i forbindelse med import, eksport og transit iii) styrkelse af regionale transitsystemer iv) forbedring af gennemsigtigheden i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3 v) kapacitetsopbygning, herunder finansiel og teknisk bistand til ØAF-partnerlandet/-partnerlandene vi) et hvilket som helst andet område af toldvæsenet, som parterne enes om

d)	så vidt muligt at indtage fælles holdninger i internationale organisationer, der beskæftiger sig med told og handelslettelser, såsom WTO, Verdenstoldorganisationen (WCO), De Forenede Nationer (FN) og De Forenede Nationers Konference om Told og Udvikling (UNCTAD)

e)	at tilskynde til koordinering mellem alle berørte organer, både i og mellem landene.

2.   Uanset stk. 1 yder begge parter hinanden administrativ bistand i toldspørgsmål i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol 1.

1.   Parterne er enige om, at deres respektive love og procedurer på handels- og toldområdet skal trække på internationale instrumenter og standarder, der gælder på dette område, herunder de væsentlige elementer i den reviderede Kyotokonvention om forenkling og harmonisering af toldprocedurerne, udfærdiget den 26. juni 1999 i Bruxelles, de væsentlige elementer i WCO's »Framework of Standards to Secure and Facilitate Global Trade«, WCO's datasæt og HS-konventionen.

2.   Parterne er enige om, at deres respektive handels- og toldbestemmelser og -procedurer skal baseres på:

a)	behovet for at beskytte og lette lovlig handel gennem effektiv håndhævelse og overholdelse af de krav, der er fastsat i toldlovgivningen

b)	behovet for at undgå at lægge unødvendige og diskriminerende byrder på de økonomiske aktører for at sikre beskyttelse mod svig og korruption og for yderligere at begunstige de økonomiske aktører, der i høj grad overholder reglerne inden for toldlovgivningen og -procedurerne

c)	behovet for at anvende ét administrativt enhedsdokument eller et tilsvarende elektronisk dokument, ved udarbejdelsen af toldangivelser henholdsvis i EU og i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene

d)	anvendelse af moderne toldteknikker, herunder risikovurdering, forenklede procedurer for import og frigivelse af varer, kontrol efter frigivelse og revision

e)	den gradvise udvikling af systemer, herunder it-baserede systemer, til både eksport-, import- og transittransaktioner, der kan lette udvekslingen af oplysninger mellem økonomiske aktører, toldmyndigheder og andre organer

f)	princippet, der sikrer, at sanktioner for mindre overtrædelser af toldregulativerne eller procedurekravene er rimelige, og at anvendelsen ikke giver anledning til unødige forsinkelser af toldklareringen

g)	en ordning med bindende afgørelser i toldspørgsmål, navnlig vedrørende tarifering og oprindelsesregler, i overensstemmelse med deres respektive regionale og/eller nationale lovgivning

h)	behovet for at anvende gebyrer og afgifter, som står i rimeligt forhold til den tjenesteydelse, der er ydet i forhold til bestemte transaktioner, og som ikke beregnes på et ad valorem-grundlag. Der opkræves ikke gebyrer og afgifter af konsulære tjenester i relation til handel med varer

i)	afskaffelse af ethvert krav om obligatorisk inspektion før afsendelsen, jf. WTO-overenskomsten om inspektion før afsendelse, eller ethvert tilsvarende krav

j)	afskaffelse af alle krav om obligatorisk anvendelse af toldklarerere samt gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssige regler for deres licenser.

3.   For at forbedre arbejdsmetoderne og sikre gennemsigtighed og effektivitet i toldtransaktioner forpligter parterne sig til:

a)	at tage yderligere skridt i retning af forenkling og standardisering af dokumenter og handelsformaliteter med henblik på hurtig frigivelse og toldbehandling af varer

b)

at etablere effektive, hurtige og ikkediskriminerende procedurer, som gør det muligt at påklage toldmyndighedernes og andre organers administrative handlinger, afgørelser og beslutninger vedrørende import, eksport eller varer i transit; sådanne procedurer skal være lettilgængelige for alle virksomheder

c)	at sikre, at integriteten opretholdes gennem anvendelse af foranstaltninger, der afspejler principperne i de relevante internationale konventioner og instrumenter.

1.   Parterne sikrer fri transit gennem deres territorier via de mest hensigtsmæssige ruter. Eventuelle begrænsninger, kontrolforanstaltninger eller krav skal være ikkediskriminerende og rimelige og skal anvendes ensartet.

2.   En part kan kræve, at transittrafik gennem dennes territorium indføres ved det rigtige toldsted gennem udpegede ruter. Hvis en part kræver, at sådanne ruter anvendes, skal den gøre det i fuld overensstemmelse med artikel V, stk. 3, i GATT 1994.

3.   Uden at dette berører retmæssig toldkontrol, indrømmer en part en ikke mindre gunstig behandling af varer i transit fra den anden parts territorium end den, der indrømmes indenlandske varer.

4.   Parterne anvender ordninger for transport under toldlukke, der tillader transit af varer uden betaling af told eller andre afgifter med tilsvarende virkning, forudsat at der gives passende garantier i overensstemmelse med regionale og/eller nationale toldlovgivninger.

5.   Parterne fremmer og gennemfører regionale ordninger for transit.

6.   Parterne fremmer koordinering mellem alle berørte organer, både i og mellem landene.

7.   Parternes lovgivning skal trække på internationale instrumenter og standarder, der er relevante for transit.

1.   I lyset af behovet for at øge ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes kapacitet inden for told og handelslettelser, og uden at dette berører deres WTO-forpligtelser, er parterne enige om, at ØAF-partnerlandet/-partnerlandene kan nyde godt af en overgangsperiode på fem (5) år efter datoen for denne aftales ikrafttræden til at opfylde forpligtelserne i artikel 23, 24 og 25.

2.   Denne overgangsperiode kan forlænges yderligere med ØPA-rådets tilladelse.

1.   Parterne opretter herved et særligt udvalg for told og handelslettelser, der skal bestå af deres repræsentanter, der har til opgave at:

a)	træde sammen på et tidspunkt og med en dagsorden, som parterne fastlægger på forhånd

b)	varetage formandskabet på skift mellem parterne, og

c)	aflægge rapport til ØPA-rådet.

2.   Det særlige udvalg om told og handelslettelser har bl.a. til opgave:

a)	at overvåge gennemførelsen og forvaltningen af dette afsnit og af artikel 9

b)	at være forum for konsultationer om og drøftelse af alle spørgsmål vedrørende told, herunder oprindelsesregler, generelle toldprocedurer, toldværdiansættelse, tarifering, transit og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål

c)	at styrke samarbejdet om udvikling, anvendelse og håndhævelse af oprindelsesregler og hermed forbundne toldprocedurer, generelle toldprocedurer og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål

d)	at styrke samarbejdet om kapacitetsopbygning og teknisk bistand

e)	efter aftale mellem parterne at behandle alle andre spørgsmål vedrørende dette afsnit.

1.   Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på foranstaltninger, der er omfattet af Verdenshandelsorganisationens aftale om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (WTO's SPS-aftale).

2.   For så vidt angår dette afsnit finder definitionerne, der anvendes i WTO's SPS-aftale, i Codex Alimentarius-Kommissionen, hos Verdensorganisationen for Dyresundhed og i den internationale plantebeskyttelseskonvention anvendelse, medmindre andet er fastsat.

1.   Parterne bekræfter på ny deres rettigheder og forpligtelser i henhold til internationale traktater og aftaler, som de er part i, i forbindelse med dette afsnit.

2.   Hver part:

a)	har suveræn ret til at gennemføre sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med bestemmelserne i WTO's SPS-aftale

b)	hører den anden part forud for indførelsen af nye SPS-foranstaltninger, via anmeldelsesmekanismer i henhold til WTO's SPS-aftale og, når det er nødvendigt, via parternes kontaktpunkter

c)	yder støtte til den anden part med hensyn til indsamling af oplysninger, der er nødvendige for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag

d)	fremmer netværk, joint ventures, fælles forskning og udvikling mellem ØAF-partnerlandet/-partnerlandene og EU's institutioner og laboratorier.

1.   Parterne tilstræber at opnå en harmonisering af deres respektive regler og procedurer med henblik på formulering af deres SPS-foranstaltninger, herunder inspektion, test og certificeringsprocedurer i overensstemmelse med WTO's SPS-aftale.

2.   Komitéen af højtstående embedsmænd udarbejder nærmere bestemmelser for at støtte og overvåge denne harmoniseringsproces.

1.   Parterne sikrer gennemsigtighed i deres anvendelse af SPS-foranstaltninger i overensstemmelse med WTO's SPS-aftale.

2.   Parterne erkender vigtigheden af effektive mekanismer for samråd, underretning og udveksling af oplysninger vedrørende SPS-foranstaltninger i overensstemmelse med WTO's SPS-aftale.

3.   Den importerende part underretter den eksporterende part om eventuelle ændringer i dens SPS-importkrav, som kan påvirke den handel, der er omfattet af dette afsnit. Parterne forpligter sig også til at indføre mekanismer for udveksling af sådanne oplysninger.

1.   De kompetente myndigheder i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene og EU er med henblik på gennemførelsen af foranstaltningerne i dette afsnit parternes respektive SPS-myndigheder.

2.   De kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, skal have den rolle, der er tildelt dem i henhold til WTO's SPS-aftale.

3.   Parterne underretter hinanden om deres respektive kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, og om eventuelle ændringer heraf.

1.   Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på udarbejdelsen, vedtagelsen og anvendelsen af tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurdering som defineret i WTO-aftalen om tekniske handelshindringer (TBT-aftalen).

2.   I forbindelse med dette afsnit finder definitionerne i TBT-aftalen anvendelse.

1.   Parterne bekræfter på ny deres rettigheder og forpligtelser i henhold til TBT-aftalen, samtidig med at de tager hensyn til deres rettigheder og forpligtelser i henhold til andre internationale aftaler, som både ØAF-partnerlandet/-partnerlandene og EU er parter i, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og biodiversiteten i særdeleshed.

2.   Parterne sikrer, at der ikke udarbejdes, vedtages eller anvendes tekniske forskrifter i den hensigt eller med den virkning at skabe unødvendige hindringer for handelen mellem parterne, jf. bestemmelserne i TBT-aftalen.

1.   Parterne bekræfter på ny deres forpligtelser vedrørende underretning om og udveksling af oplysninger om tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, jf. TBT-aftalen.

2.   Parterne udveksler oplysninger om spørgsmål af potentiel relevans for deres handelsforbindelser, herunder hurtig varsling, videnskabelige udtalelser og arrangementer via deres informationskontorer.

3.   Parterne kan samarbejde om at etablere og opretholde informationskontorer og etablere og opretholde fælles databaser.

1.   Parterne bekræfter på ny deres tilsagn vedrørende overensstemmelsesvurdering i overensstemmelse med TBT-aftalen.

2.   Parterne kan, under hensyntagen til omfanget af tilpasningen af deres tekniske forskrifter, standarder og infrastruktur for overensstemmelsesvurdering, overveje at forhandle aftaler om gensidig anerkendelse af procedurer for overensstemmelsesvurdering.

1.   De regulerende organer i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene er de kompetente myndigheder i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene for så vidt angår gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i dette afsnit, som har ansvar for og beføjelser til at sikre eller føre tilsyn med gennemførelsen af standardisering, metrologi, akkreditering og overensstemmelsesvurdering.

2.   Det organ, der i EU er ansvarligt for gennemførelsen af dette afsnit, er Europa-Kommissionen.

3.   ØAF-partnerlandet/-partnerlandene underretter EU om deres tekniske reguleringsorganer i overensstemmelse med denne aftale.

1.   Med forbehold af denne artikel er intet i denne aftale til hinder for, at EU eller ØAF-partnerlandet/-partnerlandene enkeltvis eller samlet kan indføre antidumping- eller udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med de relevante WTO-aftaler. I forbindelse med denne artikel bestemmes oprindelse efter parternes ikkepræferentielle oprindelsesregler.

2.   Inden der indføres en endelig antidumping- eller udligningstold på varer, som indføres af den ene af parterne, overvejer parterne muligheden for en konstruktiv løsning som omhandlet i de relevante WTO-aftaler.

3.   Har en af parterne indført en antidumping- eller udligningsforanstaltning, skal der være et enkelt forum for domstolskontrol, inklusive appelstadiet.

4.   Kan der pålægges antidumping- eller udligningsforanstaltninger på regionalt eller nationalt plan, sikrer parterne om nødvendigt, at de regionale og de nationale myndigheder ikke anvender sådanne foranstaltninger samtidigt på samme produkt.

5.   Den importerende part meddeler den eksporterende part, at den har modtaget en behørigt dokumenteret klage, inden den indleder en eventuel undersøgelse.

6.   Denne artikel finder anvendelse på alle undersøgelser, der indledes efter denne aftales ikrafttræden.

7.   WTO's bestemmelser om tvistbilæggelse finder anvendelse på tvister i forbindelse med antidumping- eller udligningsforanstaltninger.

1.   Med forbehold af denne artikel er intet i denne aftale til hinder for, at ØAF-partnerlandet/-partnerlandene og EU kan indføre foranstaltninger i overensstemmelse med artikel XIX i GATT 1994, WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i WTO-aftalen om landbrug. I forbindelse med nærværende artikel bestemmes oprindelse efter parternes ikkepræferentielle oprindelsesregler.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 undtager EU i betragtning af nærværende aftales overordnede udviklingsmål og ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes beskedne økonomiske betydning import fra ØAF-partnerlandet/-partnerlandene fra enhver foranstaltning, der måtte træffes i medfør af artikel XIX i GATT 1994, WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i WTO-aftalen om landbrug.

3.   Stk. 2 finder anvendelse i en periode på fem (5) år, der løber fra datoen for denne aftales ikrafttræden. Senest et hundrede og tyve (120) dage inden udløbet af denne periode tager ØPA-rådet gennemførelsen af stk. 2 op til fornyet overvejelse i lyset af ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes udviklingsbehov med henblik på at tage stilling til, om deres anvendelse bør forlænges med endnu en periode.

4.   Stk. 1 er underlagt WTO-forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse.

1.   Efter at have undersøgt, om der er alternative løsninger, kan en part træffe beskyttelsesforanstaltninger af begrænset varighed, som fraviger artikel 10 og 11, på de betingelser og efter de procedurer, der er fastlagt i nærværende artikel.

2.   De i stk. 1 omhandlede beskyttelsesforanstaltninger kan træffes, når en vare fra en af parterne importeres til den anden parts territorium i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage:

a)	alvorlig skade for indenlandske producenter af tilsvarende eller direkte konkurrerende produkter på den importerende parts territorium

b)	forstyrrelser i en økonomisk sektor, navnlig når disse forstyrrelser skaber store sociale problemer eller vanskeligheder, som kunne føre til en alvorlig forværrelse af den økonomiske situation i den importerende part, eller

c)	forstyrrelser på markederne for tilsvarende eller direkte konkurrerende landbrugsprodukter (4) eller i de mekanismer, der regulerer disse markeder.

3.   De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe eller forhindre en alvorlig skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 og stk. 5, litra b). Den importerende parts beskyttelsesforanstaltninger må kun være en eller flere af følgende:

a)	suspension af enhver yderligere nedsættelse af toldsatsen for den pågældende vare som omhandlet i denne aftale

b)	forhøjelse af toldsatsen for den pågældende vare op til et niveau, der ikke overstiger den toldsats, der pålægges andre WTO-medlemmer, og

c)	indførelse af toldkontingenter for den pågældende vare.

4.   Importeres et produkt med oprindelse i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage en skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 i en eller flere regioner i EU's yderste periferi, kan EU træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger begrænset til den eller de pågældende regioner i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, jf. dog stk. 1-3.

5.   a) Importeres et produkt med oprindelse i EU i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage en skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 i ØAF-partnerlande, kan ØAF-partnerlandet/-partnerlandene træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger begrænset til deres territorium i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, jf. dog stk. 1-3.

b)

ØAF-partnerlandet/-partnerlandene kan træffe beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, når et produkt med oprindelse i EU som følge af en toldnedsættelse importeres til deres territorium i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage forstyrrelser for en nyoprettet industri, der fremstiller tilsvarende eller direkte konkurrerende produkter. Denne bestemmelse finder kun anvendelse i en periode på ti (10) år efter datoen for denne aftales ikrafttræden. ØPA-rådet kan forlænge denne periode med højst fem (5) år.

6.   a) De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger opretholdes kun så længe, det måtte være nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade eller forstyrrelser som defineret i stk. 2, 4 og 5.

b)

De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger anvendes i en periode på højst to (2) år. Hvis de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, fortsat er til stede, kan de pågældende foranstaltninger forlænges med en yderligere periode på højst to (2) år. Anvender ØAF-partnerlandet/-partnerlandene en beskyttelsesforanstaltning, eller træffer EU en foranstaltning begrænset til en eller flere regioner i dets yderste periferi, kan den pågældende foranstaltning imidlertid anvendes i en periode på højst fire (4) år, og hvis de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, fortsat er til stede, kan den forlænges med en yderligere periode på fire (4) år.

c)	De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger, der varer over ét (1) år, skal ledsages af klare regler for deres gradvise afvikling senest ved udløbet af den fastsatte periode.

d)	De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger må ved import af et produkt, som tidligere har været genstand for en sådan foranstaltning, ikke anvendes i en periode på mindst ét (1) år efter foranstaltningens udløb.

7.   Ved gennemførelsen af stk. 1-6 gælder følgende bestemmelser:

a)	Er en part af den opfattelse, at en af de i stk. 2, 4 eller 5 omhandlede omstændigheder er til stede, indbringer den straks sagen for komitéen af højtstående embedsmænd til undersøgelse.

b)

Komitéen af højtstående embedsmænd kan om nødvendigt fremsætte anbefalinger for at afhjælpe de opståede omstændigheder; hvis komitéen af højtstående embedsmænd ikke senest 30 dage efter sagens indbringelse for komitéen har fremsat anbefalinger, der kan afhjælpe omstændighederne, og der ikke er fundet nogen anden tilfredsstillende løsning, kan den importerende part indføre passende foranstaltninger til afhjælpning af omstændighederne i overensstemmelse med denne artikel.

c)

ØAF-partnerlandet/-partnerlandene giver, før de træffer en foranstaltning i henhold til denne artikel, eller hurtigst muligt i de tilfælde, der er omfattet af denne artikels stk. 8, komitéen af højtstående embedsmænd alle oplysninger, der er relevante for en fuldstændig undersøgelse af situationen, med henblik på at finde en for begge parter acceptabel løsning.

d)	Der vælges i medfør af denne artikel fortrinsvis sådanne beskyttelsesforanstaltninger, som forstyrrer anvendelsen af aftalen mindst muligt.

e)

Komitéen af højtstående embedsmænd underrettes omgående skriftligt om enhver beskyttelsesforanstaltning, der træffes i medfør af denne artikel, og komitéen gør en sådan foranstaltning til genstand for periodiske konsultationer, navnlig med henblik på fastsættelse af en tidsplan, der gør det muligt at afskaffe den, så snart omstændighederne tillader det.

8.   Er et øjeblikkeligt indgreb nødvendigt på grund af helt usædvanlige omstændigheder, kan den berørte importerende part træffe de i stk. 3, 4 eller 5 omhandlede foranstaltninger på midlertidig basis uden at opfylde kravene i stk. 7. Et sådant indgreb kan iværksættes for en periode på højst et hundrede og firs (180) dage, når foranstaltningerne træffes af EU, og to hundrede (200) dage, når de træffes af ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, eller når de af EU trufne foranstaltninger er begrænset til en eller flere regioner i dets yderste periferi. En sådan midlertidig foranstaltnings varighed medregnes som en del af den indledende periode og en eventuel forlængelse som omhandlet i stk. 6. Når der træffes sådanne midlertidige foranstaltninger, tages der hensyn til alle involverede parters interesser, herunder deres udviklingsniveau. Den berørte importerende part underretter den anden part og indbringer straks sagen for komitéen af højtstående embedsmænd til undersøgelse.

9.   Hvis en importerende part iværksætter en administrativ procedure vedrørende importen af et produkt med det formål hurtigt at tilvejebringe oplysninger om en udvikling i samhandelen, som kan medføre de i denne artikel omhandlede problemer, underretter den uden ophold komitéen af højtstående embedsmænd herom.

10.   WTO-overenskomsten kan ikke påberåbes for at forhindre en part i at indføre beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med denne artikel.

1.   Samarbejdet om handel med fiskevarer og fiskeriudvikling dækker havfiskeri, ferskvandsfiskeri og akvakultur.

2.   Parterne erkender, at fiskeri er en vigtig økonomisk ressource for ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, bidrager betydeligt til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes økonomi og har stort potentiale med hensyn til regionens fremtidige økonomiske udvikling og bekæmpelse af fattigdom. Fiskeri er også en vigtig kilde til fødevarer og udenlandsk valuta.

3.   Parterne erkender endvidere, at fiskeressourcerne også er af stor interesse for både EU og ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, og er enige om at samarbejde om en bæredygtig udvikling og forvaltning af fiskerisektoren i begge parters interesse under hensyntagen til de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger.

4.   Parterne er enige om, at en passende strategi for at fremme økonomisk vækst i fiskerisektoren og øge dens bidrag til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes økonomi under hensyntagen til bæredygtigheden på længere sigt bl.a. består i at skabe flere værdiforøgende aktiviteter i sektoren.

1.   Samarbejdet inden for fiskeri bygger bl.a. på følgende principper:

a)	støtte til udvikling og styrkelse af regional integration

b)	bevarelse af de resultater, der er opnået ved Cotonouaftalen og dens efterfølgeraftale

c)	særlig og differentieret behandling

d)	anvendelse af den bedste disponible videnskabelige viden vedrørende ressourcevurdering og -forvaltning

e)	anvendelse af et system til overvågning af de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene

f)	efterlevelse af eksisterende nationale love og relevante internationale instrumenter, herunder De Forenede Nationers havretskonvention 1982, udfærdiget i Montego Bay den 10. december 1982 (UNCLOS) samt regionale og subregionale aftaler

g)	sikring og prioritering af de særlige behov, der gør sig gældende i forbindelse med små- og subsistensfiskeri.

2.   Disse vejledende principper forventes at bidrage til en bæredygtig og ansvarlig udvikling af de levende ferskvandsressourcer, marine ressourcer og akvakulturressourcer og til at optimere udbyttet af sektoren for denne og kommende generationer gennem øgede investeringer, kapacitetsopbygning og forbedret markedsadgang.

3.   Parterne samarbejder for at sikre, at der ydes finansiel og anden støtte til forbedring af forarbejdningsvirksomhedernes konkurrenceevne og produktionskapacitet, diversificering af fiskerisektoren samt udvikling og forbedring af havnefaciliteterne i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene.

4.   De enkelte samarbejdsområder er udpeget i del V, afsnit IV.

1.   Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på udnyttelse, bevarelse og forvaltning af de marine fiskeressourcer og har til formål at optimere udbyttet af fiskeriet for ØAF-partnerlandet/-partnerlandene gennem investeringer, kapacitetsopbygning og forbedret markedsadgang.

2.   Målene med samarbejdet mellem parterne i henhold til dette afsnit er:

a)	at fremme en bæredygtig udvikling og forvaltning af fiskeriet

b)

at styrke samarbejdet for at sikre en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af fiskeressourcerne, der udgør et stærkt grundlag for regional integration, eftersom kyst-ØAF-partnerlandet/-partnerlandene er fælles om en række vandrende arter, og intet ØAF-partnerland alene har kapacitet til at sikre ressourcernes bæredygtighed

c)	at sikre en mere retfærdig fordeling af udbyttet i fiskerisektoren

d)	at sikre effektiv overvågning og kontrol, som er nødvendig for at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri)

e)

at fremme effektiv udnyttelse, bevarelse og forvaltning af de levende marine ressourcer i den eksklusive økonomiske zone og de farvande, der hører under ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes jurisdiktion, på grundlag af internationale instrumenter, herunder UNCLOS, i parternes sociale og økonomiske interesse

f)	at fremme og udvikle den regionale og internationale handel på grundlag af bedste praksis

g)	at skabe et gunstigt miljø, inkl. infrastruktur og kapacitetsopbygning, der kan sætte ØAF-partnerlandet/-partnerlandene i stand til at opfylde de strenge markedskrav til både industrielt og ikkeindustrielt fiskeri

h)	at støtte nationale og regionale politikker, der har til formål at øge produktiviteten og konkurrenceevnen i fiskerisektoren, og

i)	at skabe forbindelser til andre økonomiske sektorer.

1.   Til bestemmelse af bæredygtige fangstmængder, fiskerikapacitet og andre forvaltningsstrategier anvendes forsigtighedsprincippet for at forebygge eller afhjælpe uønskede resultater såsom overkapacitet og overfiskning samt uønskede virkninger for økosystemer og småfiskeri.

2.   De enkelte ØAF-partnerlande kan træffe passende foranstaltninger, herunder sæson- og redskabsrestriktioner, for at beskytte sine territoriale farvande og sikre små- og kystfiskeriets bæredygtighed.

3.   Parterne forventes at fremme alle berørte ØAF-partnerlandes medlemskab af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) og andre relevante fiskeriorganisationer. ØAF-partnerlandet/-partnerlandene koordinerer sammen med EU forvaltningen og bevarelsen af alle fiskearter, herunder tun og tunlignende arter, og letter relevant videnskabelig forskning.

4.   Foreligger der ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til, at den kompetente nationale myndighed kan fastsætte tærskler og målmængder for bæredygtig fangst i den eksklusive økonomiske zone i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, giver parterne i samråd med den kompetente nationale myndighed og sammen med IOTC samt, hvis det er relevant, andre regionale fiskeriorganisationer, deres støtte til sådanne videnskabelige undersøgelser.

5.   Parterne er enige om at træffe passende foranstaltninger, hvis en forøget fiskeriindsats fører til fangstmængder, som ligger over den bæredygtige målmængde som fastsat af den kompetente nationale myndighed.

6.   For at bevare og forvalte fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande sikrer EU og ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, at fartøjer, der fører deres flag, overholder de relevante nationale, regionale og subregionale fiskeriforvaltningsforanstaltninger og de hertil relaterede nationale love og forskrifter.

1.   Bestemmelser om forvaltning af fartøjer og ordninger for håndtering af fangsten, som udgår fra IOTC og andre relevante fiskeriorganisationer, skal iagttages. ØAF-partnerlandet/-partnerlandene og EU fastsætter de minimale vilkår og betingelser for overvågning og kontrol af fiskerfartøjer fra EU, som fisker i ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes farvande, hvilket bl.a. bør omfatte følgende:

a)	ØAF-partnerlandet/-partnerlandene etablerer et fartøjsovervågningssystem (FOS), og hvis ØAF-partnerlandet/-partnerlandene ikke har et FOS, vil det/de få bistand fra EU til indførelse af et kompatibelt FOS.

b)	Ud over et obligatorisk kompatibelt FOS skal kyst-ØAF-partnerlandet/-partnerlandene sammen med EU udvikle andre mekanismer til at sikre effektiv tilsyn, overvågning og kontrol, og EU vil bistå ØAF-partnerlandet/-partnerlandene med at indføre og gennemføre et sådant i fællesskab fastlagt system.

c)

EU og ØAF-partnerlandet/-partnerlandene har ret til at placere observatører om bord på fartøjer i både nationale og internationale farvande i henhold til klart formulerede procedurer for udstationering af observatører; observatører aflønnes af de nationale regeringer, men alle omkostninger om bord afholdes af rederen; EU giver støtte til udgifterne til uddannelse af observatører.

d)	Der vil blive udarbejdet fælles ordninger for indberetning af fiskerioplysninger, som skal anvendes i hele regionen, og der vil blive fastsat minimumsbetingelser for indberetning.

e)

Alle fartøjer, der lander eller omlader deres fangst i et ØAF-partnerland, gør dette i havne eller yderhavne. Omladning til havs er ikke tilladt, medmindre der foreligger særlige omstændigheder som fastsat af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer; parterne samarbejder om at udvikle og modernisere landings- og omladningsinfrastruktur, herunder kapacitet til udvikling af fiskevarer, i ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes havne.

f)	Indberetning af udsmid er obligatorisk; for at undgå udsmid bør man prioritere anvendelse af selektive fangstmetoder i overensstemmelse med IOTC's og relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationers principper; bifangst skal så vidt muligt bringes i land.

2.   Parterne er enige om at samarbejde om udarbejdelse og gennemførelse af nationale/regionale uddannelsesprogrammer for statsborgere fra ØAF-partnerlandet/-partnerlandene med henblik på at lette deres effektive deltagelse i fiskeindustrien. Har EU forhandlet en bilateral fiskeriaftale på plads, tilskyndes der til beskæftigelse af statsborgere fra ØAF-partnerlandet/-partnerlandene. Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder automatisk for søfolk påmønstret EU-fartøjer.

3.   Parterne gør en koordineret indsats for at forbedre metoderne til forebyggelse, afværgelse og standsning af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og træffer passende foranstaltninger med henblik herpå. Fiskerfartøjer, der foretager ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, bør beslaglægges, og ejerne bør retsforfølges af de kompetente myndigheder. De bør ikke på ny kunne fiske i det berørte ØAF-partnerlands/de berørte ØAF-partnerlandes farvande, medmindre der er opnået en forhåndsgodkendelse fra både flagstaten og det eller de berørte ØAF-partnerlande og, hvis det er relevant, de berørte regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.

1.   Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på udviklingen af ferskvandsfiskeri, kystfiskeri og akvakultur i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene for så vidt angår kapacitetsopbygning, teknologioverførsel, SPS-standarder, investeringer og investeringsmidler, miljøbeskyttelse samt lovgivningsmæssige og administrative rammer.

2.   Formålet med samarbejdet inden for udvikling af ferskvandsfiskeri og akvakultur vil være at fremme en bæredygtig udnyttelse af ferskvandsressourcerne og styrke akvakulturproduktionen, afhjælpe begrænsninger på udbudssiden, forbedre kvaliteten af fisk og fiskevarer for at opfylde de internationale SPS-foranstaltninger, forbedre adgangen til EU-markedet, imødegå intraregionale handelshindringer, tiltrække kapital og investeringer til sektoren, opbygge kapacitet og lette private investorers adgang til finansiel støtte til udvikling af ferskvandsfiskeri og akvakultur.

1.   Samarbejde om udvikling af fysisk infrastruktur skal navnlig omfatte transport, energi og informations- og kommunikationsteknologi.

2.   Målene på dette område er at:

a)	fremme ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes konkurrenceevne

b)	afhjælpe udbudsbegrænsninger på institutionelt, nationalt og regionalt plan, og

c)	styrke udviklingen af offentlig-private partnerskaber.

1.   Samarbejde inden for transport skal omfatte vej-, jernbane-, luft- og søtransport.

2.   Målene på dette område er at:

a)	forbedre de nationale og regionale trafikforbindelser med henblik på at udbygge den regionale økonomiske integration

b)	udvikle, omstrukturere, rehabilitere, opgradere og modernisere ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes varige og effektive transportsystemer

c)	forbedre person- og varetransporten, og

d)	lette adgangen til markeder ved hjælp af vej-, luft-, sø- og jernbanetransport samt transport ad indre vandveje.

3.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder, jf. dog artikel 75:

a)	forvaltning af transportsystemer

b)	forbedring, udvikling og modernisering af infrastruktur på alle niveauer, herunder udvikling af infrastrukturnetværk til intermodal transport

c)	styrkelse af den institutionelle, tekniske og administrative kapacitet i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene inden for tjenesteydelser vedrørende kvalitetssikring, metrologi, standarder og overensstemmelsesvurdering

d)	teknologiudvikling og -overførsel, innovation, informationsudveksling og -netværk og markedsføring

e)	tilskyndelse til oprettelse af partnerskaber, netværk og joint ventures mellem de økonomiske aktører

f)	forbedring af sikkerhed og pålidelighed i transportsektoren, herunder vejrprognoser, forvaltning af farligt gods og kriseforanstaltninger

g)	udvikling af regionale transportpolitikker og de lovgivningsmæssige rammer.

1.   Samarbejde inden for energisektoren skal omfatte den offentlige og private sektors deltagelse i energiproduktion, transmission, distribution og tværnational handel med energi.

2.   Målene på dette område er at:

a)	udvikle, styrke og udvide regionens energiproduktionskapacitet

b)	øge antallet af alternative energikilder

c)	udvikle, styrke og udvide netværk

d)	udvikle, styrke og udvide distribution og transmission

e)	forbedre ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes adgang til moderne, effektive, pålidelige, diversificerede, bæredygtige og vedvarende kilder til ren energi til konkurrencedygtige priser

f)	styrke kapaciteten inden for produktion, distribution og forvaltning af energi på nationalt og regionalt plan

g)	fremme netsammenkoblingen i relation til strømforsyning både i og uden for ØAF-partnerlandet/-partnerlandene med henblik på maksimal udnyttelse, og

h)	støtte etableringen af et klima, der er gunstigt med henblik på at tiltrække investeringer i denne sektor.

3.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder, jf. dog artikel 75:

a)	kapaciteten inden for produktion, transmission og distribution fra eksisterende energikilder, særlig vandkraft, jordolie og biomasse

b)	diversificering af energimikset til også at omfatte andre potentielle energikilder, som er socialt og miljømæssigt acceptable, og som begrænser afhængigheden af olie

c)	udviklingen af energiinfrastruktur, bl.a. i landdistrikter

d)	udviklingen af passende reformer inden for energiregulering og -politik, herunder markedsføring og privatisering

e)	fremme af netsammenkobling og samarbejde mellem regionerne inden for energiproduktion og -distribution

f)	kapacitetsopbygning inden for menneskelige ressourcer, bedre forvaltning, servicestandarder og institutionelle strukturer

g)	teknologiudvikling og -overførsel, forskning og udvikling, innovation, informationsudveksling, udvikling af databaser og netværk

h)	partnerskaber, netværk og joint ventures.

1.   Samarbejde inden for sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) skal omfatte udviklingen af IKT, konkurrenceevne og innovation samt en gnidningsløs overgang til informationssamfundet.

2.   Målene på dette område er at:

a)	udvikle IKT-sektoren, og

b)	forbedre IKT-sektorens bidrag til lettelse af handelen gennem e-tjenester, e-handel, e-forvaltning, e-sundhed, sikre transaktioner og andre elementer af betydning for samfundsøkonomien.

3.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder, jf. dog artikel 75:

a)	IKT-netsammenkoblingen og -omkostningseffektiviteten på nationalt, regionalt og globalt plan

b)	udbredelse af ny IKT

c)	udvikling af love og forskrifter inden for IKT

d)	udvikling, overførsel og anvendelse af teknologi, forskning og udvikling, innovation, informationsudveksling og -netværk og markedsføring

e)	kapacitetsopbygning inden for menneskelige ressourcer, forbedring af servicestandarder og institutionelle strukturer

f)	partnerskaber, netværk og joint ventures mellem de økonomiske aktører

g)	fremme af og støtte til udviklingen af nichemarkeder for IKT-baserede tjenesteydelser.

1.   Samarbejde i henhold til dette afsnit finder anvendelse på afgrøder og husdyr, herunder nyttige insekter.

2.   Parterne er enige om, at hovedmålet i dette afsnit er bæredygtig udvikling af landbruget, som omfatter, men ikke er begrænset til fødevareforsynings- og indkomstsikkerhed, udvikling af landdistrikterne og fattigdomsbekæmpelse i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene.

3.   Dette afsnits øvrige mål er fastsat i artikel 58.

1.   Parterne anerkender landbrugssektorens betydning for ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes økonomier og er enige om at samarbejde om fremme af dens omstilling for at øge dens konkurrenceevne, sikre fødevareforsynings- og ernæringssikkerhed og landdistrikternes udvikling og lette tilpasningen af landbruget og økonomien i landdistrikterne for at tage hensyn til virkningerne af gennemførelsen af denne aftale med særligt fokus på små landbrugere.

2.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder:

a)	Regional integration: forbedring af adgangen til regionale og internationale markeder for landbrugsprodukter, herunder udvikling af markedssystemer og markedsudviklingsstrategier.

b)

Understøttende politikker: i) udvikling af nationale og regionale landbrugspolitikker, love og forskrifter samt opbygning af den nødvendige kapacitet og støtte til institutionel udvikling ii) kapacitetsopbygning i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene for at drage fuld fordel af øgede muligheder for handel og at maksimere fordelene ved handelsreformer.

c)

Bæredygtig udvikling af landbruget: i) gennemførelse af fælles aktiviteter på regionalt grundlag, herunder fremstilling af gødningsstoffer, frøproduktion, husdyravlsudvikling og plante- og dyresygdomsbekæmpelse ii) fremme og styrkelse af produktion, markedsføring, distribution og transport samt håndtering af landbrugsprodukter iii) kapacitetsopbygning med henblik på overholdelse af de internationale standarder vedrørende landbrugsproduktion, emballering og SPS-foranstaltninger.

d)

Landbrugsinfrastruktur: i) udvikling af landbrugsstøtteinfrastruktur, herunder bæredygtige kunstvandingssystemer, vandgenindvinding, lagring og forvaltning, markedsføring og sortering ii) udvikling af forsknings- og uddannelsesinfrastruktur, lagerfaciliteter og tilkørselsveje i lokalområderne iii) udvikling af infrastruktur til landbrugsproduktion iv) etablering af et landbrugsmeteorologicenter i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene v) udvikling af moderne markedsinfrastruktur til udvidelse af nationale og regionale markeder.

e)

Fødevareforsynings- og ernæringssikkerhed: i) kapacitetsopbygning i by- og landdistrikter til fremme af et bedre livsgrundlag, udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling ii) diversificering af landbrugsproduktionen og udvikling af produkter, som dækker behovet for fødevareforsynings- og ernæringssikkerhed i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene iii) udformning og gennemførelse af programmer, der fører til øget produktion og produktivitet i landbrugssektoren, med særligt fokus på små landbrugere iv) kapacitetsudvikling inden for overholdelse af fødevaresikkerhedsbestemmelser på nationalt og regionalt plan, og v) udformning og gennemførelse af sociale tilpasningsprogrammer i regioner, der er ramt af naturkatastrofer.

f)

Forvaltning af værdikæder: i) fremme af anvendelsen af bæredygtige landbrugsteknologier og levering af nødvendige landbrugsinput ii) forbedring af landbrugssektorens produktion, produktivitet og konkurrenceevne gennem fremme af landbrugsrelaterede industrier iii) forbedring af værdiforøgelsen i hele forsyningskæden for landbrugsprodukter for at opfylde kravene på nationale, regionale og internationale markeder, og iv) fremme af udviklingen af aktiviteter inden for forarbejdning, markedsføring, distribution og transport af landbrugsprodukter.

g)

Systemer til tidlig varsling: i) kapacitetsopbygning med hensyn til vurdering og formidling af oplysninger om de sandsynlige virkninger af forestående katastrofer i god tid for at træffe eventuelle foranstaltninger og sikre hurtig reaktionsevne ii) udvikling og forvaltning af nationale og regionale informationssystemer iii) udvikling, styrkelse og sammenkobling af systemer til tidlig varsling samt beredskabsplaner og strategier for katastrofehåndtering på nationalt og regionalt plan, og iv) støtte til tilpasning til klimaændringer og modvirkningsmuligheder i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene.

h)

Produktion og afsætning af landbrugsvarer: i) udvikling af kapacitet til at få adgang til nichemarkeder og fremme af overensstemmelse med varestandarder for at opfylde sådanne markedskrav ii) diversificering af landbrugsproduktionen og eksportprodukter i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene iii) udvikling af moderne markedsinfrastruktur til udvidelse af nationale og regionale markeder, og iv) udvikling af produktemballerings- og mærkningsordninger, der giver ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes producenter mulighed for at opnå højere priser for råvareeksport.

i)

Udvikling af landdistrikter: i) kapacitetsopbygning blandt grupper af landbrugere i hele landbrugsværdikæden ii) forbedring af transport-, kommunikations- og markedsfaciliteter for markedsføring af rå- og hjælpestoffer til landbruget og af produktionen iii) løsning af problemer vedrørende sociokulturelle hindringer som sproglige forskelle, forskelle med hensyn til læse- og skrivefærdigheder, kønsrelaterede skævheder og sundhedstilstanden i lokalområdet, der er af betydning for landbrugssystemernes art iv) forbedring af landbrugernes adgang til kredit og forvaltningen af naturlige og kulturelle ressourcer, og v) udvikling af relevante politiske foranstaltninger til fremme af rettidig adgang til tilstrækkelige rå- og hjælpestoffer for små landbrugere.

j)	Lande, der er nettoimportører af fødevarer: løsning af problemerne med fremstilling, opbevaring og distribution af fødevarer i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene.

k)

Indkomstsikkerhed: i) kapacitetsopbygning for udvikling af sociale tjenester for befolkningsgrupper i landdistrikter og bynære områder ii) forbedring af husholdningens samlede indkomst fra landbrugsproduktion ved hjælp af bl.a. diversificering, merværdi, beskæftigelse uden for landbruget og indførelse af nye bæredygtige landbrugsteknologier i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene iii) forbedring af landbrugssektorens produktivitet i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, og iv) øget anvendelse af bæredygtige landbrugsteknologier.

l)

Tjenesteydelser i forbindelse med teknisk bistand: EU forpligter sig til at sikre ØAF-partnerlandet/-partnerlandene tilstrækkelige ressourcer og teknisk bistand til kapacitetsopbygning på en måde, der er forudsigelig og bæredygtig, på følgende områder: i) styrkelse af innovation og overførsel af teknologi, viden og forskning og udvikling ii) udvikling og øget udnyttelse af mekanisering i ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes landbrugssektor iii) etablering af anlæg til produktion af rå- og hjælpestoffer til landbruget og distributionssystemer i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene iv) fremme og styrkelse af investeringer i landbrugsforskning, konsulenttjenester, uddannelse og forbindelser mellem konsulenttjenester inden for forskning, der skaber forbindelse med landbrugere v) oprettelse og styrkelse af regionale ekspertisecentre, herunder et landbrugsmeteorologicenter, bioteknologi og analytiske og diagnostiske laboratorier for afgrøder, husdyr og jordbund, og vi) forbedring af adgangen til tjenesteydelser vedrørende fremstilling af planter og dyr, herunder husdyravl-, dyrlæge- og plantebeskyttelsestjenester.

m)

Finansielle tjenesteydelser for landbruget: i) styrkelse af finansielle tjenesteydelser for mindre producenter, forarbejdningsvirksomheder og forhandlere i landbrugssektoren ii) udvikling af regionalt ejede mekanismer eller en fond for landbrugsudvikling og udvikling i landdistrikterne iii) udvikling af mikrofinansieringsinstitutter og forsikringsordninger for landbruget iv) lettere adgang til kredit fra banker og andre finansieringsinstitutter for landbrugsproducenter, forhandlere og landbrugere, og v) støtte til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes finansieringsinstitutter, som betjener landbrugssektoren, og lettere adgang for den private sektor til kapitalmarkederne for at skaffe både kort- og langfristet kapital.

n)

Geografiske betegnelser: i) udvikling af politikker og retlige rammer for geografiske betegnelser ii) fastlæggelse af bestemmelser om geografiske betegnelser iii) udvikling af en adfærdskodeks for produktdefinition, for så vidt angår deres oprindelse iv) fremme af lokale organisationers og institutioners koordinering af lokale interessenters arbejde vedrørende geografiske betegnelser og produkters overensstemmelse v) kapacitetsopbygning inden for identifikation, registrering, markedsføring, sporbarhed og overensstemmelse, hvad angår produkters geografiske betegnelser, og vi) udvikling af andre samarbejdsområder under dette afsnit, som kan opstå i fremtiden.

1.   Samarbejde om udvikling af den private sektor omfatter investeringsfremme og virksomhedsudvikling.

2.   Målene i dette afsnit er:

a)	at skabe et miljø, der er gunstigt for fremme af investeringer og private virksomheder, herunder udvikling af nye industrier, udenlandske direkte investeringer og teknologioverførsel

b)	at forbedre forsyningskapaciteten, konkurrenceevnen og værdiforøgelsen

c)	at forbedre adgangen til finansiering fra EU's finansielle institutioner som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank

d)	at opbygge kapacitet og give institutionel støtte til udvikling af institutioner i den private sektor, herunder f.eks. investeringsfremmekontorer, apex-organer, handelskamre, sammenslutninger, kontaktpunkter og handelsfremmeinstitutioner

e)	at udvikle og/eller styrke et sæt politiske og lovgivningsmæssige rammer, der fremmer og beskytter investeringer

f)	at forbedre AVS-EU-institutionernes fælles støtte- og gennemførelsesmekanismer for den private sektor, herunder bl.a. Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikter (TCL), med henblik på fremme af investeringer i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, og

g)	at skabe eller styrke partnerskaber, joint ventures, underentrepriser, outsourcing og netværk.

1.   Samarbejdet på havfiskeriområdet omfatter:

a)	forvaltning og bevarelse af fiskeressourcer

b)	forvaltning af fartøjer og ordninger for håndtering af fangsten

c)	finansielle og handelsmæssige foranstaltninger, og

d)	udvikling af fiskeri og fiskeprodukter og marin akvakultur.

2.   EU bidrager til mobilisering af ressourcerne med henblik på gennemførelse af det nævnte samarbejde på nationalt og regionalt plan, herunder støtte til regional kapacitetsopbygning.

3.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder, jf. dog bestemmelserne i del III og artikel 75:

a)	udvikling og forbedring af infrastruktur til opbevaring, markedsføring og distribution af fisk og fiskeprodukter

b)

kapacitetsopbygning på nationalt og regionalt plan for at opfylde de tekniske krav vedrørende SPS/TBT/HACCP-systemet (Hazard Analysis Critical Control Point System), udvikling af systemer til overvågning og kontrol af ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes eksklusive økonomiske zoner og indførelse og forvaltning af certificeringsordninger for bestemte former for havfiskeri

c)	investeringer og teknologioverførsel inden for fiskeri, forarbejdning af fisk, havnetjenester, udvikling og forbedring af havnefaciliteter og diversificering af fiskeriet, således at det omfatter andre arter end tun, som er underudnyttede eller ikke udnyttede overhovedet

d)	joint ventures og netværk navnlig mellem mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og kystfiskere inden for fiskeriforsyningskæden

e)	værdiforøgelse på fisk, og

f)	forskning og udvikling vedrørende bestandsvurdering og bæredygtige niveauer.

4.   Parterne forpligter sig til at samarbejde om at fremme oprettelse af joint ventures inden for fiskeriaktiviteter, forarbejdning af fisk, havnetjenester, forøgelse af produktionskapaciteten, forbedring af konkurrenceevnen i fiskeriet og de hermed forbundne industrier og tjenester, forarbejdning i efterfølgende led, udvikling og forbedring af havnefaciliteter og diversificering af fiskeriet, så det ud over tun også kommer til at omfatte andre arter, som er underudnyttede eller ikke udnyttede overhovedet.

1.   Samarbejde i henhold til dette afsnit omfatter naturressourcer, navnlig vand, miljø og biodiversitet.

2.   Målene for samarbejdet i henhold til dette afsnit er at:

a)	styrke forbindelsen mellem handel og miljø

b)	støtte gennemførelse af internationale miljøaftaler, -konventioner og -traktater

c)	sikre en balance mellem miljøhensynet og fattigdomsbekæmpelse

d)	beskytte miljøet og styrke bevarelsen af den biologiske mangfoldighed og genressourcer

e)	fremme en retfærdig og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

f)	fremme og tilskynde til bæredygtig udnyttelse af fælles ressourcer

g)	fremme den offentlige og den private sektors deltagelse i forvaltningen af naturressourcer.

1.   Samarbejde om vandressourcer omfatter kunstvanding, vandkraft, vandproduktion og -forsyning og beskyttelse af afvandingsområder.

2.   Målene for samarbejdet på dette område er at:

a)	udvikle bæredygtig anvendelse og forvaltning af vandressourcerne i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene med henblik på at forbedre befolkningens eksistensgrundlag i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene

b)	fremme et regionalt samarbejde med henblik på bæredygtig udnyttelse af grænseoverskridende vandressourcer

c)	udvikle vandforsyningsinfrastruktur i produktionssektoren.

3.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder, jf. dog artikel 75:

a)	udvikling af vandforsyningsinfrastruktur i regionen

b)	udvikling af relevante love og forskrifter

c)	integreret vandressourceforvaltning

d)	kapacitetsopbygning inden for menneskelige ressourcer, forbedring af servicestandarder, vandforvaltning og institutionelle strukturer

e)	oprettelse af partnerskaber, netværk og joint ventures mellem erhvervsdrivende

f)	fremme af udvikling, overførsel og anvendelse af teknologi, forskning og udvikling, innovation samt informationsudveksling og -netværk

g)	udvikling af vandforureningsbekæmpelse, vandrensning og vandbeskyttelse samt spildevandsbehandling og -bortskaffelse

h)	fremme af bæredygtig kunstvanding.

1.   Samarbejde på miljøområdet omfatter beskyttelse og bæredygtig forvaltning af miljøet og gennemførelse af handelsrelaterede miljøpolitikker.

2.   Målene for samarbejdet på dette område er at:

a)	beskytte, genoprette og bevare miljøet og den biologiske mangfoldighed (planter, dyr og mikrobielle genressourcer, herunder deres økosystemer)

b)	udvikle industrier i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, der anvender miljøvenlige teknologier

c)	fremme udvikling, overførsel og anvendelse af teknologi, forskning og udvikling, innovation og udveksling af oplysninger.

3.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder, jf. dog artikel 75:

a)	gennemførelse af internationale miljøaftaler, -konventioner og -traktater

b)	styrkelse og fremme af en retfærdig og bæredygtig udnyttelse, bevarelse og forvaltning af miljø og den biologiske mangfoldighed, herunder skovbrugsressourcerne og bestanden af vilde dyr og planter

c)	styrkelse af de institutionelle og retlige rammer og af kapaciteten til at udvikle, gennemføre, forvalte og håndhæve love, forskrifter, standarder og politikker på miljøområdet

d)	oprettelse af partnerskaber, netværk og joint ventures mellem erhvervsdrivende

e)	forebyggelse og afbødning af natur- og miljøkatastrofer og tab af biologisk mangfoldighed

f)	fremme af udvikling, tilpasning, overførsel og anvendelse af teknologi, forskning og udvikling og innovation

g)	beskyttelse og forvaltning af kystressourcer og marine ressourcer og af dyrkede og vilde indigene biologiske og genetiske ressourcer

h)	udvikling af alternative miljøvenlige aktiviteter og levegrundlag

i)	produktion af og fremme af handelen med varer og tjenesteydelser, for hvilke miljømærkning er vigtig

j)	udveksling af oplysninger og netværkssamarbejde om varer og hertil relaterede produktionsproces-, transport-, markedsførings- og mærkningskrav

k)	udvikling af infrastrukturer for miljøvenlige varer

l)	inddragelse af lokalsamfundene i forvaltningen af den biologiske mangfoldighed, skovbrugsressourcerne og bestanden af vilde dyr og planter

m)	udvikling af affaldshåndtering og bortskaffelse af industrielt og giftigt affald

n)	fremme af de berørte parters deltagelse i den internationale miljødialog.

1.   Samarbejde i henhold til dette afsnit omfatter støtte og kapacitetsopbygning inden for harmonisering, inddeling i zoner og afgrænsning af segmenter, overensstemmelsesvurdering, udveksling af oplysninger og gennemsigtighed i handelsvilkår.

2.   Målene for samarbejdet i henhold til dette afsnit er at:

a)	lette parternes interregionale og intraregionale handel og samtidig beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed og liv i overensstemmelse med WTO's SPS-aftale

b)	løse problemer, der skyldes SPS-foranstaltninger i forbindelse med aftalte prioriterede sektorer og produkter, under behørig hensyntagen til regional integration

c)	fastsætte procedurer og nærmere bestemmelser for at lette samarbejdet om SPS-anliggender

d)	sikre gennemsigtighed med hensyn til SPS-foranstaltninger, der finder anvendelse på handel i og mellem parterne

e)	fremme intraregional harmonisering af foranstaltninger efter internationale standarder i overensstemmelse med WTO's SPS-aftale, og udvikling af passende politikker, love, forskrifter og institutionelle rammer i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene

f)	øge ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes effektive deltagelse i Codex Alimentarius-Kommissionen, i Verdensorganisationen for Dyresundhed og i den internationale plantebeskyttelseskonvention

g)	fremme samråd og udvekslinger mellem ØAF og EU's institutioner og laboratorier

h)	fremme kapacitetsudviklingen med hensyn til at fastlægge og gennemføre regionale og nationale standarder i overensstemmelse med internationale krav med henblik på at lette den regionale integration

i)	fastslå og forbedre ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes kapacitet til at gennemføre og overvåge SPS-foranstaltninger i henhold til denne artikel, og

j)	fremme teknologioverførsel.

3.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder, jf. dog artikel 75:

a)

støtte til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes indsats for at overholde SPS-foranstaltninger, herunder udvikling af passende lovgivningsmæssige rammer, politikker, spørgsmål vedrørende arbejdet i de relevante internationale standardiseringsorganer, uddannelse, oplysningskampagner, kapacitetsopbygning og teknisk bistand

b)

støtte til harmoniseringen af SPS-foranstaltninger i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene og etablering af nationale SPS-koordinationsudvalg samt fremme af kapaciteten inden for sundhedskontrol i den offentlige og private sektor; de prioriterede områder omfatter udvikling og gennemførelse af et kvalitetsprogram, uddannelse og oplysningskampagner samt opførelse, opgradering, etablering, modernisering og akkreditering af laboratorier

c)	støtte i spørgsmål vedrørende arbejdet i relevante internationale standardiseringsorganer; dette samarbejde kan omfatte uddannelse, oplysningskampagner, kapacitetsopbygning og teknisk bistand

d)	støtte på fiskeriområdet med henblik på udvikling af harmoniserede regionale regler, lovgivning og standarder for fiskeprodukter for at fremme samhandelen mellem parterne og i ØAF-regionen

e)	støtte med det formål at fremme samarbejdet mellem ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes SPS-institutioner og tilsvarende SPS-institutioner i EU

f)	støtte til gennemførelsen af SPS-aftalen, navnlig styrkelse af ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes kompetente myndigheder, underretning og informationskontorer

g)	støtte til deling og udveksling af oplysninger.

1.   Parterne tilstræber at opnå en harmonisering af deres respektive regler og procedurer med henblik på formulering af deres SPS-foranstaltninger, herunder inspektion, test og certificeringsprocedurer i overensstemmelse med WTO's SPS-aftale.

2.   ØAF-partnerlandet/-partnerlandene udvikler, med støtte fra EU, et program og en tidsplan for harmonisering af deres SPS-standarder.

3.   Komitéen af højtstående embedsmænd udarbejder nærmere bestemmelser for at støtte og overvåge harmoniseringsprocessen i regionerne efter behov.

1.   EU indvilliger i at yde teknisk bistand og særlig og differentieret behandling i overensstemmelse med artikel 9 og 10 i WTO's SPS-aftale.

2.   Parterne samarbejder med henblik på at imødekomme ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes særlige behov, som opstår som følge af gennemførelsen af bestemmelserne i dette afsnit.

3.   Parterne er enige om følgende prioriterede områder for teknisk bistand:

a)	opbygning af teknisk kapacitet i den offentlige og private sektor i ØPA-partnerlandet/-partnerlandene for at muliggøre sundheds- og plantesundhedsmæssig kontrol, herunder uddannelse og information vedrørende inspektion, certificering, tilsyn og kontrol

b)	styrkelse af teknisk kapacitet til gennemførelse og overvågning af SPS-foranstaltninger, herunder fremme af anvendelsen af internationale standarder

c)

udvikling af kapacitet inden for risikoanalyse, harmonisering, overensstemmelse, test, certificering, overvågning for restkoncentrationer, sporbarhed og akkreditering, bl.a. gennem opgradering eller oprettelse af laboratorier og andet udstyr, der kan hjælpe ØAF-partnerlandet/-partnerlandene med at overholde internationale standarder

d)	støtte til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes deltagelse i arbejdet i relevante internationale standardiseringsorganer

e)	udvikling af ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes evne til at deltage effektivt i underretningsprocesser.

1.   Samarbejdet i henhold til dette afsnit omfatter udarbejdelsen, vedtagelsen og anvendelsen af tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer som defineret i WTO's TBT-aftale.

2.   Målene for samarbejdet i henhold til dette afsnit er:

a)	gradvist at fjerne de tekniske handelshindringer for at lette samhandelen mellem parterne og i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene

b)	at fremme regional integration mellem ØAF-partnerlandet/-partnerlandene gennem harmonisering af standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der anvendes i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, i overensstemmelse med WTO's TBT-aftale

c)	at fremme en mere udbredt brug af internationale tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder sektorspecifikke foranstaltninger

d)	at udvikle funktionelle forbindelser, joint ventures og fælles forsknings- og udviklingsarbejde mellem ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes og EU's standardiserings-, overensstemmelsesvurderings- og reguleringsmyndigheder

e)	at forbedre markedsadgangen for produkter med oprindelse i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene gennem forbedringer af deres sikkerhed, kvalitet og konkurrenceevne

f)	at fremme en større anvendelse af bedste praksis på internationalt plan for tekniske forskrifter, internationale standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer

g)	at sikre, at udarbejdelsen, vedtagelsen og anvendelsen af standarder og tekniske forskrifter er gennemsigtig og ikke skaber unødvendige hindringer for handelen mellem parterne, jf. bestemmelserne i WTO's TBT-aftale

h)	at støtte udviklingen af hensigtsmæssige administrative bestemmelser, politikker og reformer i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene med henblik på at tage hensyn til internationalt anerkendte praksisser

i)	at bistå ØAF-partnerlandet/-partnerlandene med at gennemføre WTO's TBT-aftale og opfylde deres handelspartneres tekniske krav inden for rammerne af WTO's TBT-aftale.

3.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder, jf. dog artikel 75:

a)	fremme af en mere udbredt anvendelse af internationale standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderinger, herunder sektorspecifikke foranstaltninger, på parternes territorier

b)	støtte til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes kapacitetsopbygning inden for standardisering, metrologi, akkreditering og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder støtte til opgradering og oprettelse af laboratorier og relevante institutioner samt indkøb af relevant udstyr

c)	støtte til kvalitetsstyring og -sikring i udvalgte sektorer af betydning for ØAF-partnerlandet/-partnerlandene

d)	støtte til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes standardiseringsorganers og andre tekniske regulerende organers fulde deltagelse i internationale standardiseringsorganers arbejde og styrkelse af internationale standarders rolle som grundlag for tekniske forskrifter

e)	støtte til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes overensstemmelsesvurderingsorganers indsats for at opnå international akkreditering

f)	udvikling af funktionelle forbindelser mellem parternes institutioner for standardisering, overensstemmelsesvurdering og certificering

g)

støtte til udviklingen af en fælles forståelse om reguleringsmæssig praksis, herunder: i) gennemsigtighed i udarbejdelsen, vedtagelsen og anvendelsen af tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer ii) forskrifters og dermed forbundne overensstemmelsesvurderingsprocedurers nødvendighed og proportionalitet, herunder også brug af leverandørers overensstemmelseserklæring iii) brug af internationale standarder som grundlag for tekniske forskrifter, undtagen hvor sådanne internationale standarder ville være et ineffektivt eller uegnet middel til at realisere de legitime mål, der forfølges iv) håndhævelse af tekniske forskrifter og markedstilsynsaktiviteter, og v) udvikling af mekanismer og metoder for revision af de tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesprocedurer

h)	indkredsning, prioritering og støtte til udvikling af den nødvendige tekniske infrastruktur og teknologioverførsel, hvad angår metrologi, standardisering, test, certificering og akkreditering til støtte for tekniske forskrifter

i)	øget forskriftsmæssigt, teknisk og videnskabeligt samarbejde ved bl.a. at udveksle oplysninger, erfaringer og data med henblik på at forbedre tekniske forskrifters kvalitet og omfang og sikring af en effektiv anvendelse af forskriftskilder

j)	udvikling af kompatibilitet og konvergens mellem parternes respektive tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer

k)	fremme af og tilskyndelse til bilateralt samarbejde mellem parternes respektive organisationer med ansvar for metrologi, standardisering, test, certificering og akkreditering

l)	fremme af samarbejde mellem parterne og i ØAF, hvad angår arbejdet i relevante internationale institutioner og organisationer og fora, der beskæftiger sig med tekniske handelshindringer.

1.   Parterne anerkender vigtigheden af samarbejde om spørgsmål vedrørende told og handelslettelser i forbindelse med de skiftende globale handelsvilkår.

2.   Parterne er enige om at styrke samarbejdet med henblik på at sikre, at den relevante lovgivning og de relevante procedurer samt de relevante myndigheders administrative kapacitet opfylder målene om at fremme handelslettelser.

3.   Parterne anerkender behovet for en passende administrativ kapacitet til at opfylde disse mål. De er enige om, at ØAF-partnerlandet/-partnerlandene har brug for overgangsperioder og kapacitetsopbygning med henblik på en gnidningsløs gennemførelse af bestemmelserne i dette afsnit.

4.   Målene for samarbejdet i henhold til dette afsnit er at:

a)	fremme handelen mellem parterne

b)	fremme harmoniseringen af toldlovgivning og -procedurerne på regionalt plan

c)	yde støtte til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes indsats for at indføre handelslettelser

d)	yde støtte til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes toldmyndigheder for at gennemføre denne aftale og anden international bedste praksis på toldområdet

e)	fremme samarbejde mellem parternes toldmyndigheder og andre relevante grænsemyndigheder.

5.   Parterne er enige om at samarbejde på følgende områder, jf. dog artikel 75:

a)	udveksling af oplysninger om toldlovgivning og -procedurer

b)	udformning af fælles initiativer på områder, der aftales i fællesskab

c)

støtte til: i) modernisering af toldsystemer og -procedurer samt en reduktion af toldbehandlingstiden ii) forenkling og harmonisering af toldprocedurer og handelsformaliteter, herunder i forbindelse med import, eksport og transit iii) styrkelse af regionale transitsystemer iv) forbedring af gennemsigtigheden i overensstemmelse med artikel 134 v) kapacitetsopbygning, herunder finansiel og teknisk bistand til ØAF-partnerlandet/-partnerlandene på dette område, og vi) en hvilken som helst anden del af toldområdet, som aftalt mellem parterne i denne aftale

d)	fastlæggelse, så vidt muligt, af fælles holdninger i internationale organisationer, der beskæftiger sig med told- og handelslettelser, f.eks. WTO, WCO, FN og UNCTAD

e)	fremme af koordinering mellem alle berørte organer, både i og mellem landene.

6.   Parterne samarbejder om toldspørgsmål og om oprindelsesregler ved:

a)	indførelse af procedurer og praksis, der afspejler internationale instrumenter og standarder for told og handelslettelser, herunder WTO-regler og WCO-instrumenter og -standarder

b)	gennemførelse af aktiviteter, der tager sigte på at konsolidere harmoniseringen af toldstandarder og handelsfremmende foranstaltninger

c)	anvendelse af moderne toldteknikker, herunder risikovurdering, bindende afgørelser, forenklede procedurer, kontrol efter frigivelse og revisionsmetoder

d)	automatisering af told- og andre handelsprocedurer, herunder elektronisk udveksling af told- og handelsoplysninger

e)	uddannelse af toldembedsmænd og andre relevante embedsmænd i den offentlige og private sektor inden for told og handelslettelser, og

f)	på et hvilket som helst andet område, som parterne enes om.

1.   Parterne erkender, at fjernelsen og/eller en betydelig reduktion af toldsatser, der er fastsat ved denne aftale, bliver en udfordring for ØAF-partnerlandet/-partnerlandene. Parterne er enige om, at denne særlige udfordring skal løses gennem oprettelsen af en ramme for kompensation, dog med forbehold af de gældende bestemmelser i bilag VI, som har forrang.

2.   Parterne anerkender også, at gennemførelsen af denne aftale kan resultere i potentielle udfordringer, bl.a. på det sociale, økonomiske og miljømæssige område, for ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes økonomier. Parterne er enige om, at disse udfordringer skal tages op gennem økonomiske foranstaltninger og tiltag inden for udviklingssamarbejde.

3.   Samarbejdet i henhold til dette afsnit tager sigte på at afhjælpe faktiske og potentielle tilpasningsudfordringer, der følger af gennemførelsen af denne aftale.

1.   Med forbehold af bestemmelserne i bilag VI, som har forrang, skal EU med hensyn til indtægtstab i forbindelse med toldnedsættelse:

a)	indgå i en styrket dialog om finanspolitiske tilpasningsforanstaltninger og reformer

b)	fastlægge samarbejdsmetoder for at støtte finanspolitiske reformer

c)	yde finansielle ressourcer til midlertidigt at dække det aftalte tab af offentlige indtægter som følge af afskaffelse og/eller væsentlig reduktion af toldtarifferne.

2.   For at sikre, at ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes økonomier drager fuld fordel af denne aftale, indvilliger EU i at samarbejde med ØAF-partnerlandet/-partnerlandene om at gennemføre relevante samarbejdsaktiviteter, der tager sigte på:

a)	at forbedre konkurrenceevnen i produktionssektorerne i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene

b)	at forbedre den produktive og faglige kapacitet hos arbejdsstyrken i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, herunder uddannelse af arbejdstagere, der bliver arbejdsløse som følge af virksomhedslukninger, og/eller for at give dem nye kvalifikationer til nye aktiviteter osv.

c)	at støtte foranstaltninger, der skal skabe et bæredygtigt miljø

d)	at opbygge kapacitet med henblik på at forbedre den makroøkonomiske disciplin

e)	at imødegå de mulige virkninger for fødevareforsynings- og ernæringssikkerheden, landdistrikternes udvikling, indkomstsikkerheden og eksportindtægterne i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene

f)	at løse problemerne vedrørende andre mulige samarbejdsområder i forbindelse med denne aftales gennemførelsesudfordringer.

1.   I anerkendelse af EU's tilsagn om at støtte gennemførelsen af denne aftale og ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes egne bestræbelser på at finansiere deres udviklingsbehov er parterne enige om at arbejde både i fællesskab og selvstændigt om at mobilisere finansielle midler til at støtte gennemførelsen af denne aftale, regional integration og ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes udviklingsstrategier.

2.   Formålet med fælles mobilisering af ressourcer er at supplere, støtte og fremme, i en ånd af gensidig afhængighed, ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes indsats for at tilvejebringe alternative finansieringskilder til støtte for regional integration og udviklingsstrategier, navnlig ØPA-udviklingsplanen i bilag III(a), med forbehold af bestemmelserne i bilag VI, som har forrang.

1.   Med forbehold af bestemmelserne i bilag VI, som har forrang, skal ØAF-partnerlandet/-partnerlandene:

a)	rettidigt og på forudsigelig vis afsætte ressourcer fra deres finansieringsmekanismer for at støtte regional integration og ØPA-relaterede udviklingsstrategier og -projekter, der er indeholdt i ØPA-udviklingsplanen

b)	udvikle deres udviklingsstrategier med behørig hensyntagen til ØAF-partnerlandets/-partnerlandenes ret til at bestemme retningen for og rækkefølgen af deres udviklingsstrategier og -prioriteringer

c)	oprette en ØPA-fond til formidling af ØPA-relaterede ressourcer

d)	indarbejde prioriteringerne i ØPA-udviklingsplanen i regionale og nationale strategier.

2.   ØAF-partnerlandet/-partnerlandene udarbejder regler og bestemmelser for forvaltning af ØPA-fonden for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og værdi for pengene ved udnyttelsen af disse ressourcer, jf. dog bestemmelserne i bilag VI, som har forrang. Uden at dette berører andre parters bidrag til ØPA-fonden, vil kanaliseringen af EU's midler være afhængig af en positiv evaluering af ØPA-fondens operationelle procedurer fra EU's side.

3.   Med forbehold af bestemmelserne i bilag VI, som har forrang, afsætter EU rettidigt og på forudsigelig vis ressourcer under særligt hensyn til udbudsbegrænsninger i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene i tilknytning til gennemførelsen af denne aftale, herunder finansieringshuller, der er konstateret i ØPA-udviklingsplanen, gennem:

a)	EU's budget

b)	andre instrumenter, som anvendes til at gennemføre EU's officielle udviklingsbistand.

4.   Parterne forpligter sig i fællesskab til at arbejde hen imod at mobilisere følgende ressourcer:

a)	midler fra andre (multilaterale og bilaterale) donorer

b)	tilskud, lån på lempelige vilkår, offentlig-private partnerskaber og specialiserede faciliteter

c)	enhver anden officiel udviklingsbistand, der er til rådighed fra udviklingspartnere.

1.   Parterne gennemfører konsultationer og bestræber sig på at løse tvister vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne aftale i god tro med det formål at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

2.   Konsultationer indledes ved, at den ene part fremsender en skriftlig anmodning til den anden part med kopi til komitéen af højtstående embedsmænd med angivelse af den pågældende foranstaltning og de bestemmelser i aftalen, som parten finder, at foranstaltningen ikke er i overensstemmelse med.

3.   Medmindre parterne træffer anden afgørelse, gennemføres konsultationerne på den indklagede parts territorium, og de finder sted senest tyve (20) dage efter modtagelsen af anmodningen. De anses for afsluttet senest tres (60) dage efter modtagelsen af anmodningen fra den indklagede part, medmindre de to parter bliver enige om at forlænge dem. Alle oplysninger, der afgives under konsultationerne, behandles fortroligt.

4.   Konsultationer om hastende spørgsmål, herunder om letfordærvelige varer og sæsonbetonede varer, indledes så hurtigt som praktisk muligt og under alle omstændigheder senest femten (15) dage efter datoen for modtagelsen af anmodningen og anses for afsluttet senest tredive (30) dage efter datoen for modtagelsen af anmodningen, medmindre parterne er enige om at fortsætte konsultationerne.

5.   Hvis den part, over for hvem anmodningen om konsultationer fremsættes, ikke besvarer den pågældende anmodning senest ti (10) dage efter modtagelsen, eller hvis der ikke afholdes konsultationer inden for de frister, der er fastsat i henholdsvis denne artikels stk. 3 og 4, eller hvis konsultationerne er afsluttet, uden at man er nået til enighed om en gensidigt acceptabel løsning, kan hver part anmode om bilæggelse af tvisten ved voldgift efter artikel 112.

6.   Parterne kan indgå aftale om at ændre de frister, der er nævnt i stk. 3-5, under hensyntagen til de vanskeligheder eller den kompleksitet, som parterne oplever i forbindelse med sagen.

1.   Hvis konsultationerne ikke resulterer i en gensidigt acceptabel løsning, kan parterne efter aftale henvende sig til en mægler. Medmindre parterne aftaler andet, er grundlaget for mæglingen den sag, der er henvist til i anmodningen om konsultationer.

2.   Hver part kan anvende voldgift i henhold til artikel 112 uden anvendelse af mægling.

3.   Hvis parterne ikke når til enighed om en mægler senest femten (15) dage efter, at de har aftalt at anmode om mægling, vælger formanden for komitéen af højtstående embedsmænd eller dennes stedfortræder ved lodtrækning en mægler blandt de personer, som er anført på den i artikel 125 omhandlede liste, og som ikke er statsborgere i en af parterne. Udvælgelsen foretages senest femogtyve (25) dage efter datoen for meddelelsen af aftalen om at anmode om mægling og under tilstedeværelse af en repræsentant for hver part. Mægleren indkalder parterne til et møde senest tredive (30) dage efter sin udvælgelse. Parternes indlæg skal være mægleren i hænde senest femten (15) dage før mødet, og mægleren skal afgive en udtalelse senest femogfyrre (45) dage efter sin udvælgelse.

4.   I mæglerens udtalelse kan indgå en anbefaling om, hvordan tvisten kan løses i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale. Mæglerens udtalelse er ikke bindende.

5.   Parterne kan indgå aftale om at ændre de i stk. 3 anførte frister. Mægleren kan også beslutte at ændre disse frister efter anmodning fra en af parterne eller på eget initiativ under hensyn til de vanskeligheder, den pågældende part måtte være stødt på, eller under hensyn til sagens kompleksitet.

6.   Mæglingsforhandlingerne, særlig alle oplysninger, der kommer frem, og parternes holdninger under forhandlingerne, behandles fortroligt.

1.   Er det ikke lykkedes parterne at løse tvisten gennem konsultationer, jf. artikel 110, kan den klagende part give meddelelse om indledning af proceduren for nedsættelse af et voldgiftspanel, som nedsættes i henhold til artikel 113.

2.   Meddelelsen om nedsættelse af et voldgiftspanel fremsættes skriftligt over for den indklagede part og komitéen af højtstående embedsmænd. Den klagende part anfører i sin meddelelse, hvilke foranstaltninger sagen drejer sig om, og gør klart rede for, hvordan disse foranstaltninger er i strid med bestemmelserne i denne aftale.

1.   Voldgiftspanelet sammensættes af tre voldgiftsmænd.

2.   Inden for ti (10) dage regnet fra indgivelsen af meddelelsen om oprettelse af et voldgiftspanel til komitéen af højtstående embedsmænd skal parterne konsultere hinanden for at nå frem til en aftale om voldgiftspanelets sammensætning.

3.   Hvis parterne ikke kan nå til enighed om sammensætningen inden for den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 2, vælger hver part en voldgiftsmand fra den liste over voldgiftsmænd, der er udarbejdet i henhold til artikel 125, inden for fem (5) dage. Hvis en af parterne ikke udpeger sin voldgiftsmand, efter anmodning fra den anden part, udvælges denne voldgiftsmand ved lodtrækning foranstaltet af formanden for komitéen af højtstående embedsmænd eller dennes stedfortræder fra denne parts delliste, der er udarbejdet i henhold til artikel 125.

4.   Medmindre parterne når til enighed om formanden for voldgiftspanelet inden for den frist, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2, udpeger de to voldgiftsmænd derefter en tredje voldgiftsmand som formand for panelet på grundlag af den liste, der udarbejdes i henhold til artikel 125, senest fem (5) dage efter deres udnævnelse og underretter komitéen af højtstående embedsmænd om udnævnelsen. Sker dette ikke, kan hver af parterne anmode formanden for komitéen af højtstående embedsmænd eller dennes delegerede om ved lodtrækning at udvælge formanden for voldgiftspanelet på grundlag dellisten over personer, der kan varetage formandskabet, der er på den liste, der er udarbejdet i henhold til artikel 125, inden for fem (5) dage.

5.   Datoen for nedsættelse af voldgiftspanelet er den dato, på hvilken de tre udvalgte voldgiftsmænd er udvalgt og har accepteret udnævnelsen i overensstemmelse med den forretningsorden, der er vedtaget i henhold til artikel 120.

1.   Almindeligvis senest halvfems (90) dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet fremsender dette til parterne en interimsrapport indeholdende både en beskrivende del og dets konklusioner. Finder voldgiftspanelet, at denne frist ikke kan overholdes, skal formanden for panelet underrette parterne og komitéen af højtstående embedsmænd herom skriftligt med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår panelet agter at forelægge sin interimsrapport. Interimsrapporten må under ingen omstændigheder forelægges senere end ethundredogtyve (120) dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet. Parterne kan fremsætte skriftlige kommentarer over for voldgiftspanelet vedrørende præcise punkter i interimsrapporten senest femten (15) dage efter forelæggelsen heraf.

2.   I hastesager, herunder om letfordærvelige varer eller sæsonvarer, bestræber voldgiftspanelet sig bedst muligt på at forelægge interimsrapporten efter senest tredive (30) dage og under alle omstændigheder senest femogfyrre (45) dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftspanelet. En part kan skriftligt anmode voldgiftspanelet om at genbehandle bestemte punkter i interimsrapporten senest syv (7) dage efter forelæggelsen heraf.

3.   Efter at have undersøgt eventuelle skriftlige bemærkninger fra parterne vedrørende interimsrapporten kan voldgiftspanelet ændre sin rapport og foretage yderligere undersøgelser, hvis det finder det hensigtsmæssigt. Voldgiftspanelets endelige kendelse skal indeholde en diskussion af de anbringender, der er fremført på stadiet for interimsgenbehandlingen, samt klare svar på de to parters spørgsmål og bemærkninger.

1.   Voldgiftspanelet skal meddele sin kendelse til parterne og komitéen af højtstående embedsmænd senest ethundredogtyve (120) dage efter nedsættelsen af panelet.

Uanset første afsnit underretter formanden for panelet, hvis denne frist ikke kan overholdes, parterne og komitéen af højtstående embedsmænd herom skriftligt med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår panelet agter at forelægge sin interimsrapport. Kendelsen meddeles under ingen omstændigheder senere end ethundredoghalvtreds (150) dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftspanelet.

2.   I hastende tilfælde, herunder hvis der er tale om letfordærvelige varer og sæsonvarer:

a)	meddeler voldgiftspanelet sin kendelse senest tres (60) dage efter nedsættelsen af panelet

b)	kan voldgiftspanelet så hurtigt som praktisk muligt og under alle omstændigheder senest syv (7) dage efter nedsættelsen af panelet afgive en foreløbig kendelse om, hvorvidt det skønner, at sagen haster.

3.   Voldgiftspanelets kendelse indeholder anbefalinger til, hvordan den indklagede part kan bringe den manglende overholdelse af aftalen til ophør.

4.   Uanset stk. 6-10 om den rimelige frist skal den indklagede part træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for øjeblikkeligt og i god tro at overholde voldgiftspanelets kendelse.

5.   Hvis øjeblikkelig efterlevelse er umulig, bestræber parterne sig på at nå til enighed om en frist for overholdelse af kendelsen. I et sådant tilfælde meddeler den indklagede part senest enogtyve (21) dage efter voldgiftspanelets meddelelse af kendelsen til parterne den klagende part og komitéen af højtstående embedsmænd, hvor lang en frist der er nødvendig for at overholde kendelsen.

6.   Hvis der er uenighed mellem parterne om, hvad der er en rimelig frist til at overholde voldgiftspanelets kendelse, anmoder den klagende part senest fjorten (14) dage efter meddelelsen som omhandlet i stk. 1 skriftligt voldgiftspanelet om at fastsætte en rimelig frist. Denne anmodning meddeles samtidigt den indklagede part og komitéen af højtstående embedsmænd. Voldgiftspanelet meddeler parterne og komitéen af højtstående embedsmænd sin kendelse senest enogtyve (21) dage efter datoen for indgivelse af anmodningen.

7.   Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen, finder de i artikel 113 fastlagte procedurer anvendelse. Fristen for meddelelse af kendelsen er femogtredive (35) dage efter indgivelsen af den i nærværende artikels stk. 6 omhandlede anmodning.

8.   Ved fastsættelsen af den rimelige frist tager voldgiftspanelet hensyn til, hvor lang tid det normalt vil tage den indklagede part at indføre love eller administrative bestemmelser som dem, denne part har anført som nødvendige for at sikre overholdelse, og panelet tager navnlig hensyn til de vanskeligheder, som ØAF-partnerlandet/-partnerlandene kan komme ud for, fordi de mangler den nødvendige kapacitet.

9.   Den rimelige frist kan forlænges efter aftale mellem parterne.

1.   Den indklagede part meddeler, inden den rimelige frist udløber, den klagende part og komitéen af højtstående embedsmænd, hvilke foranstaltninger den har truffet for at overholde voldgiftspanelets kendelse.

2.   Hvis den indklagede part ved udløbet af den rimelige frist ikke har overholdt denne artikels stk. 1, kan den klagende part efter at have underrettet den indklagede part og komitéen af højtstående embedsmænd træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 118, stk. 2.

3.   Hvis der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt den indklagede part har overholdt bestemmelserne i denne aftale, kan hver af parterne skriftligt anmode voldgiftspanelet om at afgøre spørgsmålet. Det skal af en sådan anmodning klart fremgå, hvilke foranstaltninger sagen drejer sig om, og hvordan disse foranstaltninger er i strid med eller i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale og voldgiftspanelets kendelse.

4.   Voldgiftspanelet tilstræber at meddele sin kendelse senest femogfyrre (45) dage efter indgivelsen af den i stk. 3 omhandlede anmodning. I hastende tilfælde, herunder hvis der er tale om letfordærvelige varer og sæsonvarer, meddeler voldgiftspanelet sin kendelse senest tredive (30) dage efter indgivelsen af anmodningen.

5.   Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen inden for femten (15) dage, finder de i artikel 113 fastlagte procedurer anvendelse. I så fald er fristen for meddelelse af kendelsen firs (80) dage efter indgivelsen af den i nærværende artikels stk. 3 omhandlede anmodning.

1.   Hvis den indklagede part ikke meddeler, hvilke foranstaltninger der er truffet for at overholde voldgiftpanelets kendelse, inden udløbet af den rimelige frist, eller hvis voldgiftspanelet finder, at den foranstaltning, der er meddelt i henhold til artikel 116, stk. 1, ikke er forenelig med den indklagede parts forpligtelser i henhold til denne aftale, skal den klagende part efter underretning af den indklagede part have ret til at indføre passende foranstaltninger.

2.   Ved indførelsen af sådanne foranstaltninger bestræber den klagende part sig på at vælge foranstaltninger, der mindst muligt påvirker opfyldelsen af målene i denne aftale, og tager hensyn til deres konsekvenser for økonomien i den indklagede part. Har EU fået ret til at indføre sådanne foranstaltninger, skal det desuden vælge foranstaltninger, der er specifikt rettet mod at bringe den manglende overholdelse til ophør i det ØAF-partnerland, om hvem det er konstateret, at dets foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med denne aftale.

3.   På et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af den rimelige frist kan den klagende part anmode den indklagede part om at fremlægge et tilbud om midlertidig kompensation, og den indklagede part skal forelægge et sådant tilbud.

4.   Kompensation eller gengældelsesforanstaltninger er midlertidige og må kun anvendes, indtil de foranstaltninger, hvorom det er konstateret, at de er i strid med denne aftale, er trukket tilbage eller ændret og gjort forenelige med denne aftale, eller indtil parterne er nået til enighed om at løse tvisten.

1.   Den indklagede part meddeler den anden part og komitéen af højtstående embedsmænd de foranstaltninger, der er truffet for at overholde voldgiftspanelets kendelse, og sin anmodning om, at den klagende parts anvendelse af passende foranstaltninger bringes til ophør.

2.   Hvis parterne ikke når til en aftale om de meddelte foranstaltningers forenelighed med bestemmelserne i denne aftale senest tredive (30) dage efter indgivelsen af meddelelsen, anmoder den klagende part skriftligt voldgiftspanelet om at træffe afgørelse. En sådan anmodning meddeles den indklagede part og komitéen af højtstående embedsmænd. Voldgiftspanelets kendelse meddeles parterne og komitéen senest femogfyrre (45) dage efter indgivelsen af anmodningen.

3.   Hvis voldgiftspanelet når frem til, at de foranstaltninger, der er truffet, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, afgør det, om den klagende part fortsat kan anvende passende foranstaltninger. Hvis voldgiftspanelet når frem til, at overholdelsesforanstaltningerne er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, bringes de passende foranstaltninger til ophør umiddelbart efter datoen for kendelsen.

4.   Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen, finder de i artikel 113 fastsatte procedurer anvendelse. Fristen for meddelelse af kendelsen er tres (60) dage fra indgivelsen af den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede anmodning.

1.   Parternes skriftlige og mundtlige indlæg fremsættes på et af parternes officielle sprog.

2.   Parterne bestræber sig på at nå til enighed om et fælles arbejdssprog i forbindelse med sager, der er omfattet af denne del. Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et fælles arbejdssprog, foranstalter og bekoster hver part oversættelse af sine skriftlige indlæg og tolkning ved møderne til det sprog, som den indklagede part har valgt, medmindre dette sprog er et officielt sprog i denne part (5).

1.   Voldgiftspaneler fortolker bestemmelserne i denne aftale i overensstemmelse med sædvanereglerne for fortolkning af folkeretten, herunder Wienerkonventionen om traktatretten, undertegnet i Wien den 23. maj 1969.

2.   Voldgiftspanelets fortolkninger og kendelser kan ikke udvide eller begrænse de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne aftale.

1.   Voldgiftspanelet bestræber sig på at træffe afgørelse ved enstemmighed. Hvis det ikke er muligt at nå frem til en enstemmig afgørelse, afgøres sagen ved flertalsafstemning.

2.   I sine kendelser redegør voldgiftspanelet for de faktiske omstændigheder, anvendeligheden af de relevante bestemmelser i denne aftale og begrundelsen for panelets resultater, anbefalinger og konklusioner. Komitéen af højtstående embedsmænd offentliggør voldgiftspanelets kendelser.

3.   Voldgiftspanelets kendelser er endelige og bindende for parterne.

1.   Komitéen af højtstående embedsmænd opstiller senest seks (6) måneder efter datoen for denne aftales ikrafttræden en liste over mindst femten (15) personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd. Listen skal bestå af tre dellister: en delliste for hver part over personer, som kan fungere som voldgiftsmænd, og en delliste over personer, der ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal stå til rådighed for at kunne fungere som formand for voldgiftspanelet. Hver delliste skal omfatte mindst fem (5) personer. Komitéen af højtstående embedsmænd sørger for, at listen altid er ajourført i overensstemmelse med den forretningsorden, der er vedtaget i henhold til artikel 120.

2.   Er en af dellisterne ikke udarbejdet, eller omfatter den ikke et tilstrækkeligt antal navne på det tidspunkt, hvor der fremsendes en meddelelse efter artikel 113, stk. 2, udvælges voldgiftsmændene ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået til den relevante delliste. Hvis kun en af parterne har foreslået navne, udvælges de tre voldgiftsmænd ved lodtrækning blandt disse navne.

3.   Hvis der ikke er udarbejdet nogen liste over voldgiftsmænd, jf. stk. 1, eller nogen liste over navne på foreslåede voldgiftsmænd, jf. stk. 2, anmoder den part, der indleder voldgiftsproceduren, generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret om at forestå udvælgelsen.

4.   Voldgiftsmændene skal have specialiseret viden og erfaringer inden for jura og international handel. De skal være uafhængige og handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering eller være tilknyttet nogen af parternes regering, og de skal overholde den adfærdskodeks, der er knyttet som bilag til forretningsordenen, der er vedtaget i henhold til artikel 120.

1.   Voldgiftspaneler, der nedsættes i henhold til denne aftale, træffer ikke afgørelse om tvister vedrørende parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til WTO-aftaler.

2.   Anvendelse af tvistbilæggelsesbestemmelserne i denne aftale er ikke til hinder for, at en sag indbringes for WTO, herunder også tvistbilæggelsessager. Har en part imidlertid med hensyn til en bestemt foranstaltning indledt en tvistbilæggelsesprocedure enten i henhold til dette afsnit eller i henhold til WTO-overenskomsten, må den pågældende part ikke indlede en tvistbilæggelsesprocedure vedrørende samme foranstaltning i det andet forum, før den første sag er afsluttet. Herudover må en part ikke søge afhjælpning for misligholdelse af en forpligtelse, som gælder i henhold til både denne aftale og WTO-overenskomsten, i begge fora. Når en tvistbilæggelsesprocedure er indledt i et sådant tilfælde, må en part ikke indbringe et krav om afhjælpning for misligholdelse af samme forpligtelse i henhold til den anden aftale for det andet forum, medmindre det valgte forum af proceduremæssige eller retslige grunde ikke når frem til en afgørelse vedrørende kravet om afhjælpning i forbindelse med den pågældende forpligtelse.

3.   En part kan med henvisning til en bestemt foranstaltning indlede en tvistbilæggelsesprocedure enten i henhold til denne del eller i henhold til WTO-overenskomsten som følger:

a)

En tvistbilæggelsesprocedure anses i henhold til denne del for at være indledt, når en part anmoder om nedsættelse af et voldgiftspanel i henhold til artikel 112, og for at være afsluttet, når voldgiftspanelet meddeler parterne og komitéen af højtstående embedsmænd sin kendelse i henhold til artikel 115, eller hvis der er nået til enighed om en gensidigt acceptabel løsning i henhold til artikel 119.

b)

En tvistbilæggelsesprocedure i henhold til WTO-overenskomsten anses for at være indledt, når en part anmoder om, at der nedsættes et panel i henhold til artikel 6 i WTO-forståelsen vedrørende regler og procedurer for tvistbilæggelse, og for at være afsluttet, når WTO's tvistbilæggelsesorgan vedtager WTO-panelets beretning eller i givet fald appelinstansens beretning, jf. artikel 16 og artikel 17, stk. 14, i tvistbilæggelsesforståelsen.

4.   Intet i denne aftale er til hinder for, at en part gennemfører en af WTO's tvistbilæggelsesorgan godkendt suspension af forpligtelser. WTO-overenskomsten forhindrer ikke en part i at suspendere forpligtelser i henhold til denne aftale.

1.   Alle i denne del fastsatte frister, herunder voldgiftspanelernes frist til at meddele deres kendelser, regnes i kalenderdage fra dagen efter den handling eller den kendsgerning, som de vedrører.

2.   Alle frister, der er omhandlet i denne del, kan forlænges ved aftale mellem parterne.