|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1631 |
4.7.2024 |
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. 80/2024
af 15. marts 2024
om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder [2024/1631]
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 86 og 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1525 af 20. juli 2023 om støtte til produktion af ammunition (ASAP) (1). |
|
(2) |
EFTA-staternes deltagelse i de aktiviteter, der følger af forordning (EU) 2023/1525, bør begynde fra den 25. juli 2023, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2023. |
|
(3) |
Da deres deltagelse ikke kunne fastslås inden den 10. juli i regnskabsåret 2023, bør protokol 31 til EØS-aftalen ændres, så den indeholder de kontraherende parters aftale om de nærmere bestemmelser for finansielle bidrag med tilbagevirkende kraft for regnskabsåret 2023 for at muliggøre disse staters fulde deltagelse i de aktiviteter, der følger af forordning (EU) 2023/1525. |
|
(4) |
Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettiget til at deltage i aktiviteter, der starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 25. juli 2023, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår som omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion. Bestemmelsen om tiltag, der er støtteberettigede med tilbagevirkende kraft, i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2023/1525 finder også anvendelse. |
|
(5) |
Vilkårene for EFTA-staternes og deres institutioners, virksomheders, organisationers og statsborgeres deltagelse i Den Europæiske Unions programmer er fastsat i EØS-aftalen, særlig artikel 81. |
|
(6) |
Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 25. juli 2023 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende stykke indsættes efter artikel 7, stk. 14, i protokol 31 til EØS-aftalen:
"15. EFTA-landene deltager fra den 25. juli 2023 i EU-tiltag under følgende retsakt og vedrørende følgende budgetposter i Den Europæiske Unions almindelige budget:
|
— |
32023 R 1525: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1525 af 20. juli 2023 om støtte til produktion af ammunition (ASAP) (EUT L 185 af 24.7.2023, s. 7). |
|
— |
Budgetpost 13 01 05: "Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med instrumentet til styrkelse af forsvarsindustrien". |
|
— |
Budgetpost 13 07 01: "Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri". |
Omkostningerne for aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 25. juli 2023, eller efter den 20. marts 2023 når betingelserne i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2023/1525 er opfyldt, kan betragtes som støtteberettigede fra startdatoen for det tiltag, der er fastsat i den pågældende tilskudsaftale eller de pågældende tilskudsafgørelser på de vilkår, der er fastsat deri, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 80/2024 af 15. marts 2024 træder i kraft inden afslutningen af tiltaget.
I overensstemmelse med artikel 1, stk. 8 og 9, i protokol 32 til EØS-aftalen finder EFTA-staternes finansielle bidrag anvendelse på alle transaktioner, der foretages inden for rammerne af de relevante budgetposter for regnskabsåret 2023 med tilbagevirkende kraft. De tilsvarende midler til forpligtelsesbevillinger for regnskabsåret 2023 stilles med de fornødne ændringer til rådighed på samme vilkår som bevillingerne for regnskabsåret 2024, navnlig stilles de tilsvarende midler til forpligtelsesbevillinger for regnskabsåret 2023 fuldt ud til rådighed i begyndelsen af regnskabsåret 2024.
Island og Liechtenstein fritages for at deltage i det ved forordning (EU) 2023/1525 oprettede instrument og for at bidrage finansielt hertil."
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft, dagen efter at den sidste meddelelse er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).
Den finder anvendelse fra den 25. juli 2023.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2024.
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Nicolas VON LINGEN
Formand
(1) EUT L 185 af 24.7.2023, s. 7.
(*1) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.
Erklæring fra EFTA-staterne
til afgørelse nr. 80/2024 af 15. marts 2024 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen for at udvide de kontraherende parters samarbejde til at omfatte EFTA-staternes deltagelse i det instrument, der blev oprettet ved forordning (EU) 2023/1525.
Ved denne afgørelse udvides de kontraherende parters samarbejde, så EFTA-staterne fortsat kan deltage i det instrument, der blev oprettet ved forordning (EU) 2023/1525 ("instrumentet"). EFTA-staterne finder, at forsvarsanliggender falder uden for EØS-aftalens anvendelsesområde, og at EØS-aftalens anvendelsesområde med vedtagelsen af denne afgørelse derfor ikke udvides til også at omfatte forsvarsanliggender ud over EFTA-staternes deltagelse i instrumentet. EFTA-staterne understreger også, at Island og Liechtenstein ikke deltager i eller bidrager finansielt til instrumentet.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1631/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)