(1)

Som reaktion på den globale finanskrise i 2008-2009 indledte Unionen en vidtrækkende reform af tilsynsrammen for institutter som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4) med henblik på at øge modstandsdygtigheden i Unionens banksektor. Et af hovedelementerne i reformen bestod i gennemførelse af de internationale standarder, som blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), nærmere betegnet den såkaldte »Basel III-reform« og de deraf følgende Basel III-standarder. Takket være denne reform hvilede Unionens banksektor på et modstandsdygtigt fundament, da covid-19-krisen indtraf. Mens det overordnede kapitalniveau i institutter i Unionen nu generelt er tilfredsstillende, er nogle af de problemer, der blev identificeret i kølvandet på den globale finanskrise, dog endnu ikke løst.

(2)

For at afhjælpe disse problemer, give retssikkerhed og vise Unionens engagement over for dens internationale partnere i G20 er det yderst vigtigt at gennemføre de udestående elementer i Basel III-reformen, der blev opnået enighed om i 2017 (»den endelige Basel III-ramme«), loyalt i EU-retten. Samtidig bør gennemførelsen hindre en væsentlig stigning i de samlede kapitalkrav for Unionens banksystem som helhed og tage hensyn til de særlige forhold i Unionens økonomi. Der bør så vidt muligt midlertidigt anvendes tilpasninger til de internationale standarder. Gennemførelsen bør bidrage til at hindre, at der opstår konkurrencemæssige ulemper for institutter i Unionen, navnlig i forbindelse med handelsaktiviteter, hvor disse institutter er i direkte konkurrence med institutter uden for EU. Med gennemførelsen af den endelige Basel III-ramme fuldfører Unionen desuden en ti år lang reformproces. Unionen bør i den forbindelse foretage en samlet vurdering af sit banksystem under hensyntagen til alle relevante dimensioner. Kommissionen bør have mandat til at foretage en holistisk gennemgang af rammen for tilsynsmæssige krav. Denne gennemgang bør tage hensyn til de forskellige typer af selskabsformer, -strukturer og -forretningsmodeller i Unionen. Gennemgangen bør også tage hensyn til gennemførelsen af outputgulvet som led i tilsynsreglerne for kapital og likviditet samt dets anvendelsesomfang. Ved gennemgangen bør det vurderes, om outputgulvet og dets anvendelsesomfang sikrer et passende niveau af indskyderbeskyttelse og garanterer finansiel stabilitet i Unionen under hensyntagen til både udviklingen i hele Unionen og udviklingen af bankunionen i alle dens dimensioner. I den forbindelse skal Kommissionen behørigt tage hensyn til både Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds hertil svarende erklæringer og konklusioner om bankunionen.

(3)

Den 27. juni 2023 forpligtede Kommissionen sig til at foretage en holistisk, retfærdig og afbalanceret vurdering af banksystemets tilstand og gældende regulerings- og tilsynsrammer på det indre marked. I denne forbindelse vil den tage hensyn til virkningen af de ændringer, der indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 ved nærværende forordning, samt bankunionens tilstand i alle dens dimensioner. Blandt de spørgsmål, der skal analyseres, vil Kommissionen undersøge gennemførelsen af outputgulvet, herunder dets anvendelsesomfang. Den vil foretage denne vurdering på grundlag af input fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5) og fra Den Europæiske Centralbank og den fælles tilsynsmekanisme og vil høre interesserede parter for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de forskellige perspektiver. Kommissionen vil, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag på grundlag af denne rapport.

(4)

Ved forordning (EU) nr. 575/2013 gives institutter mulighed for at beregne deres kapitalgrundlagskrav ved hjælp af enten standardmetoder eller metoder med interne modeller. Standardmetoder kræver, at institutter beregner kapitalgrundlagskravene ved hjælp af faste parametre, som er baseret på relativt konservative antagelser og fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013. Metoder med interne modeller, der skal godkendes af de kompetente myndigheder, giver institutter mulighed for selv at estimere de fleste eller alle de parametre, der kræves for at beregne kapitalgrundlagskravene. BCBS besluttede i december 2017 at indføre et samlet outputgulv. Den beslutning var baseret på en analyse, der blev foretaget i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009, som afslørede, at interne modeller har tendens til at undervurdere de risici, som institutter eksponeres mod, navnlig for bestemte typer af eksponeringer og risici, og dermed har tendens til at resultere i utilstrækkelige kapitalgrundlagskrav. Sammenlignet med kapitalgrundlagskrav, som er beregnet ved hjælp af standardmetoderne, genererer interne modeller i gennemsnit lavere kapitalgrundlagskrav for de samme eksponeringer.

(5)

Outputgulvet udgør en af de vigtigste foranstaltninger i Basel III-reformen. Det har til formål at begrænse det uberettigede udsving i de kapitalgrundlagskrav, som interne modeller resulterer i, og den overdrevne reduktion af kapitalen, som et institut, der anvender interne modeller, kan opnå i forhold til et institut, som anvender standardmetoderne. Ved at fastsætte en nedre grænse for de kapitalgrundlagskrav, som genereres af institutters interne modeller, på 72,5 % af de kapitalgrundlagskrav, som ville gælde, hvis disse institutter anvendte standardmetoder, begrænser outputgulvet risikoen for overdreven reduktion af kapitalen. Med henblik på bør institutter, der anvender interne modeller, beregne to sæt af samlede kapitelgrundlagskrav, hvor hvert sæt aggregerer alle kapitalgrundlagskrav uden nogen dobbelttælling. Korrekt gennemførelse af outputgulvet vil gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalprocenter, genoprette de interne modellers troværdighed og sikre, at der er lige konkurrencevilkår mellem institutter, som anvender forskellige metoder til at beregne deres kapitalgrundlagskrav.

(6)

For at sikre, at kapitalgrundlaget fordeles hensigtsmæssigt og er til rådighed til at beskytte opsparede midler, hvor det er nødvendigt, bør outputgulvet finde anvendelse på alle konsolideringsniveauer, medmindre en medlemsstat finder, at dette mål kan opnås effektivt på andre måder, navnlig hvad angår koncerner såsom kooperative koncerner med et centralt organ og tilknyttede institutter, som er beliggende i den pågældende medlemsstat. I sådanne tilfælde bør en medlemsstat have mulighed for at beslutte ikke at anvende outputgulvet på individuelt eller delkonsolideret niveau på institutter i denne medlemsstat, forudsat at moderinstituttet for disse institutter i medlemsstaten på højeste konsolideringsniveau opfylder outputgulvet på basis af sin konsoliderede situation.

(7)

BCBS har fundet, at den nuværende standardmetode for kreditrisiko (SA-CR) ikke er tilstrækkeligt risikofølsom på en række områder, hvilket fører til unøjagtige eller uhensigtsmæssige — enten for høje eller for lave — målinger af kreditrisiko og dermed af kapitalgrundlagskravene. Bestemmelserne vedrørende SA-CR bør derfor revideres for at øge nævnte metodes risikofølsomhed med hensyn til flere nøgleaspekter.

(8)

For kreditvurderede eksponeringer mod andre institutter bør nogle af risikovægtene rekalibreres i overensstemmelse med Basel III-standarderne. Derudover bør detaljeringsgraden af risikovægtningen for ikkekreditvurderede eksponeringer mod institutter øges, og den bør adskilles fra den risikovægt, som finder anvendelse på centralregeringen i den medlemsstat, hvor et låntagende institut er etableret, da det ikke længere bør antages, at der gives implicit regeringsstøtte til sådanne institutter.

(9)

For efterstillede og tilsynsmæssigt ligestillede gældsbaserede eksponeringer samt for aktieeksponeringer er en risikovægtning med en højere detaljeringsgrad og øget stringens nødvendig for at afspejle den meget høje risiko for tab, der er forbundet med efterstillet gæld og aktieeksponeringer i forhold til gældsbaserede eksponeringer, og for at forhindre regelarbitrage mellem positioner uden for handelsbeholdningen og positioner i handelsbeholdningen. Institutter i Unionen har mangeårige strategiske egenkapitalinvesteringer i finansielle og ikkefinansielle virksomheder. Da standardrisikovægten for aktieeksponeringer øges i løbet af en femårig overgangsperiode, bør der anvendes overgangsbestemmelser for eksisterende strategiske aktiebeholdninger i virksomheder og visse forsikringsselskaber, som et institut udøver kontrol over eller betydelig indflydelse på, for at hindre forstyrrende virkninger og for at bevare den rolle, som institutter i Unionen har som mangeårige strategiske egenkapitalinvestorer. I betragtning af de beskyttelsesforanstaltninger og det tilsyn, der skal fremme integration i den finansielle sektor, bør den nuværende ordning bibeholdes for aktiebeholdninger i andre institutter, der tilhører samme koncern eller er omfattet af samme institutsikringsordning. For at styrke private og offentlige initiativer med henblik på at skaffe langsigtet egenkapital til ikkebørsnoterede EU-virksomheder bør investeringer, der er foretaget direkte eller indirekte, f.eks. gennem venturekapitalselskaber, desuden ikke betragtes som spekulative, når den daglige ledelse har foretaget disse investeringer med den faste hensigt at opretholde dem i mindst tre år.

(10)

For at stimulere visse sektorer i økonomien indeholder Basel III-standarderne en skønsbeføjelse for de kompetente myndigheder i forbindelse med udførelsen af deres tilsynsopgaver, som giver institutter mulighed for inden for visse begrænsninger at lade aktiebeholdninger være omfattet af særbehandling, når de er erhvervet i henhold til lovgivningsprogrammer, der indebærer væsentlige subsidier til investeringer og involverer statslig kontrol med og restriktioner for egenkapitalinvesteringer. Gennemførelsen af denne skønsbeføjelse i EU-retten bør også bidrage til at fremme langsigtede egenkapitalinvesteringer.

(11)

Udlån til virksomheder i Unionen ydes fortrinsvist af institutter, som anvender den interne ratingbaserede metode (»IRB-metoden«) for kreditrisiko til at beregne deres kapitalgrundlagskrav. Med gennemførelsen af outputgulvet vil disse institutter også skulle anvende SA-CR, der beror på kreditvurderinger fra udpegede eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI'er), til bestemmelse af den låntagende virksomheds kreditkvalitet. Forbindelsen mellem eksterne kreditvurderinger og risikovægte, som finder anvendelse på kreditvurderede virksomheder, bør have en højere detaljeringsgrad, således at denne forbindelse bringes i overensstemmelse med internationale standarder på området.

(12)

De fleste virksomheder i Unionen benytter dog ikke eksterne kreditvurderinger. For at undgå en forstyrrende indvirkning på bankers udlån til ikkekreditvurderede virksomheder og for at give tilstrækkelig tid til at etablere offentlige eller private initiativer, som skal øge anvendelsen af eksterne kreditvurderinger, er det nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode. I denne overgangsperiode bør institutter, som anvender IRB-metoden, have mulighed for at anvende en gunstig behandling, når de beregner deres outputgulv for investment grade-eksponeringer mod ikkekreditvurderede virksomheder, samtidig med at der bør etableres initiativer, som skal fremme en udbredt anvendelse af kreditvurderinger. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(13)

Efter overgangsperioden bør institutter have mulighed for at henvise til kreditvurderinger, som er foretaget af udpegede ECAI'er, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene for en væsentlig del af deres erhvervseksponeringer. EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (6), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), (samlet benævnt »de europæiske tilsynsmyndigheder«) bør overvåge anvendelsen af overgangsordningen og bør tage hensyn til relevante udviklinger og tendenser på ECAI-markedet, hindringer for adgang til kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, navnlig for virksomheder, og mulige foranstaltninger til at afhjælpe disse hindringer. Overgangsperioden bør anvendes til i væsentlig grad at udvide tilgængeligheden af kreditvurderinger for Unionens virksomheder. Med henblik herpå bør der udvikles vurderingsløsninger ud over det nuværende vurderingsøkosystem for at tilskynde især større EU-virksomheder til at blive eksternt vurderet. Ud over de positive eksternaliteter, som vurderingsprocessen skaber, vil en bredere anvendelse af kreditvurdering bl.a. fremme kapitalmarkedsunionen. Med henblik på at nå dette mål er det nødvendigt at tage hensyn til kravene vedrørende eksterne kreditvurderinger eller oprettelse af yderligere institutter, der leverer sådanne vurderinger, som kan medføre en betydelig gennemførelsesindsats. Medlemsstaterne bør i tæt samarbejde med deres centralbanker vurdere, hvorvidt en anmodning om anerkendelse af deres centralbank som et ECAI i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (8) og centralbankens afgivelse af kreditvurderinger af virksomheder med henblik på forordning (EU) nr. 575/2013 kan være ønskelig for at øge anvendelsen af eksterne kreditvurderinger.

(14)

For eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom har BCBS udviklet mere risikofølsomme metoder for bedre at afspejle forskellige finansieringsmodeller og -faser i opførelsesprocessen.

(15)

Den globale finanskrise i 2008-2009 afslørede en række mangler ved den nuværende behandling efter standardmetoden af eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom. Disse mangler er afhjulpet i Basel III-standarderne. Basel III-standarderne skelner mellem eksponeringer, hvor tilbagebetalingen i væsentlig grad afhænger af pengestrømme genereret af ejendommen, og eksponeringer, hvor dette ikke er tilfældet. De førstnævnte bør være underlagt en særlig risikovægtning for mere nøjagtigt at afspejle den risiko, der er forbundet med disse eksponeringer, men også for at forbedre overensstemmelsen med behandlingen af indkomstgenererende fast ejendom efter IRB-metoden.

(16)

For eksponeringer sikret ved beboelsesejendom og eksponeringer sikret ved erhvervsejendom bør lånopdelingsmetoden bibeholdes, da denne metode er følsom over for låntagertype og afspejler de risikobegrænsende virkninger af sikkerhed i fast ejendom i de gældende risikovægte, selv i tilfælde af eksponeringer med høje belåningsgrader. Lånopdelingsmetoden bør dog justeres i overensstemmelse med Basel III-standarderne, da det er blevet konstateret, at den er for konservativ til visse realkreditlån med meget lave belåningsgrader.

(17)

For at sikre, at indvirkningen af outputgulvet på realkreditlån til beboelsesejendom med lav risiko ydet af institutter, som anvender IRB-metoden, spredes over en tilstrækkeligt lang periode, og at det dermed forhindres, at der opstår forstyrrelser for denne type långivning, som kan forårsages af pludselige stigninger i kapitalgrundlagskrav, er det nødvendigt at fastsætte en specifik overgangsordning. Så længe overgangsperioden varer, bør institutter, der anvender IRB-metoden, ved beregning af outputgulvet have mulighed for at anvende en lavere risikovægt på den del af deres eksponeringer, der er sikret ved pant i beboelsesejendom efter den reviderede SA-CR. For at sikre, at overgangsordningen kun gælder for eksponeringer mod realkreditlån med lav risiko, bør der fastsættes passende anerkendelseskriterier baseret på fastlagte begreber, som anvendes efter SA-CR. Overensstemmelse med nævnte kriterier bør kontrolleres af kompetente myndigheder. Da markederne for beboelsesejendomme kan være forskellige fra én medlemsstat til en anden, bør det være op til de enkelte medlemsstater at afgøre, om overgangsordningen skal anvendes. Anvendelsen af overgangsordningen bør overvåges af EBA. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(18)

Som følge af manglen på klarhed og risikofølsomheden i den nuværende behandling af spekulativ finansiering af fast ejendom anses kapitalgrundlagskravene for disse eksponeringer ofte for at være for høje eller for lave. Denne behandling bør derfor udskiftes med en særlig behandling for eksponeringer vedrørende erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål, som omfatter udlån til virksomheder eller enheder med særligt formål, som finansierer erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål eller udvikling og opførelse af enhver form for beboelsesejendom eller erhvervsejendom.

(19)

Det er vigtigt at reducere indvirkningen af cykliske effekter på værdiansættelsen af fast ejendom, der tjener som sikkerhed for et lån, og at sørge for, at kapitalgrundlagskravene for realkreditlån er mere stabile. I tilfælde af en fornyet værdiansættelse, der overstiger værdien på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, forudsat at der er tilstrækkelige data, bør værdien af den faste ejendom, som er godkendt i tilsynsøjemed, derfor ikke overstige gennemsnitsværdien af en tilsvarende ejendom, som er målt i en tilstrækkeligt lang periode, medmindre ændringer af nævnte ejendom klart øger dens værdi. For at undgå utilsigtede konsekvenser for den måde, hvorpå markederne for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer fungerer, bør de kompetente myndigheder kunne give institutter mulighed for regelmæssigt at foretage ny værdiansættelse af fast ejendom uden at anvende disse grænser for værdistigninger. Ændringer, der forbedrer bygningers og boligers ydeevne eller modstandsdygtighed, beskyttelse og tilpasning til fysiske risici, kan betragtes som en værdistigning af den faste ejendom.

(20)

Specialiseret långivning sker til enheder med særligt formål, der typisk fungerer som låntagende enheder, for hvilke investeringsafkastet er den primære kilde til tilbagebetaling af den opnåede finansiering. De kontraktlige ordninger for modellen for specialiseret långivning giver långiver en betydelig grad af kontrol over de finansierede aktiver, mens den primære kilde til tilbagebetaling for forpligtelsen er den indkomst, som disse aktiver genererer. For at afspejle den tilknyttede risiko mere nøjagtigt bør denne form for långivning derfor være omfattet af specifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko. I overensstemmelse med Basel III-standarderne om tildeling af risikovægte til eksponeringer mod specialiseret långivning bør der indføres en særlig klasse af eksponeringer mod specialiseret långivning inden for SA-CR, hvorved overensstemmelsen med den allerede eksisterende specifikke behandling af eksponeringer mod specialiseret långivning efter IRB-metoden forbedres. Der bør indføres en specifik behandling for eksponeringer mod specialiseret långivning, hvorved der bør skelnes mellem »projektfinansiering«, »objektfinansiering« og »råvarefinansiering« for bedre at afspejle de iboende risici, der er forbundet med disse underkategorier af eksponering mod specialiseret långivning.

(21)

Mens den nye behandling efter standardmetoden af ikkekreditvurderede eksponeringer mod specialiseret långivning, som er fastlagt i Basel III-standarderne, har en højere detaljeringsgrad end den nuværende standardbehandling af eksponeringer mod selskaber, er førstnævnte ikke tilstrækkeligt risikofølsom til at kunne afspejle virkningerne af omfattende sikkerhedspakker og pant, der sædvanligvis er forbundet med disse eksponeringer i Unionen, og som gør det muligt for långivere at kontrollere de fremtidige pengestrømme, der skal genereres i løbet af et projekts eller aktivs levetid. På grund af manglende anvendelse af eksterne kreditvurderinger af eksponeringer mod specialiseret långivning i Unionen kan denne nye behandling også skabe incitamenter for institutter til at ophøre med at finansiere bestemte projekter eller acceptere større risici i forbindelse med eksponeringer, der har andre risikoprofiler, og som i øvrigt behandles på samme måde. I betragtning af at eksponeringer mod specialiseret långivning først og fremmest finansieres af institutter, som anvender IRB-metoden, og som har indført interne modeller for disse eksponeringer, kan indvirkningen være særligt stor i forbindelse med objektfinansieringseksponeringer, hvor der kan være risiko for, at aktiviteterne bringes til ophør, navnlig i forbindelse med anvendelse af outputgulvet. For at undgå utilsigtede konsekvenser af den manglende risikofølsomhed i Basel III-standarderne for ikkekreditvurderede objektfinansieringseksponeringer bør objektfinansieringseksponeringer, der opfylder en række kriterier, som kan sænke deres risikoprofil, således at den svarer til høje kvalitetsstandarder, som er forenelige med forsvarlig og konservativ styring af finansielle risici, midlertidigt nyde godt af en reduceret risikovægt. Denne overgangsordning bør vurderes i en rapport, som udarbejdes af EBA.

(22)

Klassificeringen af detaileksponeringer efter SA-CR og IRB-metoden bør tilpasses yderligere for at sikre en konsekvent anvendelse af de tilsvarende risikovægte på samme sæt eksponeringer. I tråd med Basel III-standarderne bør der fastsættes regler for differentieret behandling af revolverende detaileksponeringer, som opfylder en række vilkår for tilbagebetaling eller anvendelse, der kan sænke deres risikoprofil. Nævnte eksponeringer bør defineres som eksponeringer mod transaktionsparter. Eksponeringer mod én eller flere fysiske personer, som ikke opfylder alle betingelserne for at blive betragtet som detaileksponeringer, bør tildeles en risikovægt på 100 % efter SA-CR.

(23)

Basel III-standarderne indfører en kreditkonverteringsfaktor på 10 % for tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, i SA-CR. Dette vil sandsynligvis få væsentlig indvirkning på låntagere, som er afhængige af den fleksible karakter af tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, for at finansiere deres aktiviteter i forbindelse med sæsonrelaterede udsving i deres virksomhed eller håndtering af uventede kortsigtede ændringer i behovet for arbejdskapital, navnlig under genopretningen efter covid-19-pandemien. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en overgangsperiode, hvor institutter fortsat bør kunne anvende en lavere kreditkonverteringsfaktor på deres tilsagn, som kan opsiges uden betingelser, og efterfølgende at vurdere, hvorvidt en potentiel gradvis forøgelse af de gældende kreditkonverteringsfaktorer er berettiget, således at institutter får mulighed for at tilpasse deres operationelle praksis og produkter uden at begrænse kreditmulighederne for deres låntagere.

(24)

Institutter bør spille en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien ved også at tilbyde proaktive gældsomlægningsforanstaltninger til kreditværdige debitorer, der har eller snart får vanskeligheder med at opfylde deres finansielle forpligtelser. I den forbindelse bør institutter ikke afskrækkes fra at give passende indrømmelser til låntagere, hvis det anses for hensigtsmæssigt som følge af en potentiel og uberettiget klassificering af modparter som misligholdende, hvis sådanne indrømmelser igen kan gøre det sandsynligt, at disse låntagere betaler den resterende del af deres gældsforpligtelser. EBA bør i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer for definition af en låntagers eller kreditfacilitets misligholdelse tage behørigt hensyn til behovet for at give institutter tilstrækkelig fleksibilitet.

(25)

Den globale finanskrise i 2008-2009 afslørede, at institutter i visse tilfælde også har anvendt IRB-metoden på porteføljer, som er uegnede til modellering på grund af utilstrækkelige data, hvilket havde negative konsekvenser for resultaternes troværdighed. Derfor bør institutter ikke forpligtes til at avende IRB-metoden på alle deres eksponeringer, og udbredelseskravet bør anvendes på eksponeringsklasseniveau. Anvendelsen af IRB-metoden på eksponeringsklasser, hvor robust modellering er vanskeligere, bør også begrænses med henblik på at gøre kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditrisiko efter IRB-metoden mere sammenlignelige og robuste.

(26)

Institutters eksponeringer mod andre institutter, andre enheder i den finansielle sektor og store virksomheder indebærer typisk lave misligholdelsesniveauer. For sådanne porteføljer med lav misligholdelse er det vanskeligt for institutter at indhente pålidelige estimater af tab givet misligholdelse (LGD) på grund af et utilstrækkeligt antal konstaterede misligholdelser i disse porteføljer. Denne vanskelighed har resulteret i en uønsket spredning med hensyn til den anslåede risiko blandt institutter. Institutter bør derfor anvende reguleringsmæssige LGD-værdier snarere end interne LGD-estimater for sådanne porteføljer med lav misligholdelse.

(27)

Institutter, der anvender interne modeller til at estimere deres kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko med hensyn til aktieeksponeringer, baserer typisk deres risikovurdering på offentligt tilgængelige data, som alle institutter må formodes at have samme adgang til. Under disse omstændigheder er forskelle i kapitalgrundlagskrav ikke berettigede. Dertil kommer, at aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen udgør en meget lille andel af institutternes balance. For at gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalgrundlagskrav og for at forenkle den lovgivningsmæssige ramme bør institutter derfor beregne deres kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko med hensyn til aktieeksponeringer efter SA-CR, og anvendelse af IRB-metoden bør ikke være tilladt til dette formål.

(28)

Det bør sikres, at estimaterne af sandsynlighed for misligholdelse, LGD og kreditkonverteringsfaktorer for individuelle eksponeringer i institutter, der har tilladelse til anvende interne modeller til at beregne kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko, ikke når ned på uhensigtsmæssigt lave niveauer. Der bør derfor indføres minimumsværdier for egne estimater, og institutter bør forpligtes til at anvende det højeste af deres egne estimater af risikoparametrene og minimumsværdierne for disse egne estimater. Sådanne minimumsværdier for risikoparametre (»inputgulve«) bør være en beskyttelsesforanstaltning, som sikrer, at kapitalgrundlagskrav ikke falder til under forsvarlige niveauer. Desuden bør sådanne inputgulve afbøde modelrisici, som skyldes faktorer såsom ukorrekte modelspecifikationer, målingsfejl og databegrænsninger. Inputgulve vil også gøre det nemmere at sammenligne institutters kapitalprocent. For at nå disse resultater bør inputgulve kalibreres på en tilstrækkeligt konservativ måde.

(29)

Inputgulve, der kalibreres alt for konservativt, kan afholde institutter fra at indføre IRB-metoden og de tilknyttede standarder for risikostyring. Det kan også give institutter incitament til at omlægge deres porteføljer til eksponeringer med højere risiko for at undgå de begrænsninger, som inputgulve medfører. For at undgå sådanne utilsigtede konsekvenser bør inputgulve på passende vis afspejle bestemte risikokarakteristika ved de underliggende eksponeringer, navnlig ved at anvende forskellige værdier for forskellige typer af eksponeringer, når det er relevant.

(30)

Eksponeringer mod specialiseret långivning har risikokarakteristika, som er forskellige fra almindelige erhvervseksponeringers risikokarakteristika. Der bør derfor fastsættes en overgangsperiode, hvor LGD-inputgulvet for eksponeringer mod specialiseret långivning reduceres. Enhver forlængelse af overgangsperioden bør begrundes og begrænses til højst fire år.

(31)

I overensstemmelse med Basel III-standarderne bør IRB-metoden for klassen eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i store træk forblive uændret på grund af de underliggende låntageres særlige karakter og de særlige risici, der er forbundet med dem. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker bør navnlig ikke være omfattet af inputgulv.

(32)

For at sikre en konsekvent metode for alle eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder bør der indføres to nye eksponeringsklasser for regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder uafhængigt af klasserne eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker og eksponeringer mod institutter. Behandlingen af ligestillede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, som efter SA-CR ville kunne behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, bør ikke henføres til disse nye eksponeringsklasser efter IRB-metoden og bør ikke være omfattet af inputgulve. Desuden bør der kalibreres specifikke lavere inputgulve i henhold til IRB-metoden for ikkeligestillede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder for på passende vis at afspejle deres risikoprofil sammenlignet med eksponeringer mod selskaber.

(33)

Det bør præciseres, hvordan virkningen af en garanti bør anerkendes for en garanteret eksponering, der behandles efter IRB-metoden, med anvendelse af egne estimater af LGD, hvor garantistiller henhører til en eksponeringstype, der behandles efter IRB-metoden, men uden at anvende egne estimater af LGD. Anvendelse af substitutionsmetoden, efter hvilken risikoparametrene vedrørende den underliggende eksponering udskiftes med risikoparametrene for garantistiller eller med en metode, efter hvilken sandsynligheden for misligholdelse eller LGD for den underliggende låntager justeres ved hjælp af en specifik modelleringsmetode for at tage hensyn til garantiens virkning, bør navnlig ikke føre til en justeret risikovægt, der er lavere end den risikovægt, som finder anvendelse på en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistiller. Når garantistiller behandles efter SA-CR, bør indregning af garantien efter IRB-metoden derfor generelt føre til, at den garanterede eksponering tildeles garantistillers risikovægt efter SA-CR.

(34)

Den endelige Basel III-ramme kræver ikke længere, at et institut, der har anvendt IRB-metoden til én eksponeringsklasse, anvender denne metode til alle sine eksponeringer uden for handelsbeholdningen. For at sikre lige vilkår mellem institutter, der i øjeblikket behandler visse eksponeringer efter IRB-metoden, og dem, der ikke gør, bør en overgangsordning give institutterne mulighed for at vende tilbage til mindre avancerede metoder efter en forenklet procedure. Denne procedure bør give de kompetente myndigheder mulighed for at afslå anmodninger om tilbagevenden til en mindre avanceret metode, der fremsættes med henblik på regelarbitrage. Med henblik på denne procedure bør det forhold alene, at tilbagevenden til en mindre avanceret metode resulterer i en reduktion af kapitalgrundlagskravet for de pågældende eksponeringer, ikke anses for at være tilstrækkeligt til at lægge regelarbitrage til grund for at afslå en anmodning.

(35)

I forbindelse med fjernelse af uberettigede variationer i kapitalgrundlagskrav bør de eksisterende diskonteringsregler, der anvendes på kunstige pengestrømme, revideres for at fjerne eventuelle utilsigtede konsekvenser. EBA bør have mandat til at revidere sine retningslinjer for tilbagevenden til status som ikkemisligholdt.

(36)

Indførelsen af outputgulvet kan have betydelig indvirkning på kapitalgrundlagskravene for securitiseringspositioner, som besiddes af institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer eller den interne vurderingsmetode. Selv om sådanne positioner generelt er små i forhold til andre eksponeringer, kan indførelsen af outputgulvet påvirke securitiseringstransaktioners økonomiske levedygtighed på grund af en utilstrækkelig tilsynsmæssig fordel ved risikooverførslen. Dette kan forekomme, når udviklingen af securitiseringsmarkedet er en del af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan« (»handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen«), og også hvis eksponeringsleverende institutter kan være nødt til at anvende securitisering mere bredt for at forvalte deres porteføljer mere aktivt, hvis de bliver bundet af outputgulvet. I en overgangsperiode bør institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode for securitiseringer eller den interne vurderingsmetode, med henblik på beregningen af deres outputgulv have mulighed for at anvende en gunstig behandling af deres securitiseringspositioner, der er risikovægtede, ved anvendelse af en af disse metoder. EBA bør aflægge rapport til Kommissionen om behovet for eventuelt at revidere den tilsynsmæssige behandling af securitiseringstransaktioner med henblik på at øge risikofølsomheden ved den tilsynsmæssige behandling.

(37)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (9) ændrede forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at gennemføre Basel III-standarderne om den grundlæggende revision af handelsbeholdningen, der blev afsluttet af BCBS i 2019, (»de endelige FRTB-standarder«) udelukkende til indberetningsformål. Indførelsen af bindende kapitalgrundlagskrav baseret på disse standarder skulle ske gennem et separat lovgivningsforslag efter vurdering af deres indvirkning på institutter i Unionen.

(38)

De endelige FRTB-standarder vedrørende grænsen mellem positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen bør gennemføres i EU-retten, da de har væsentlig indvirkning på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. I overensstemmelse med Basel III-standarderne bør gennemførelsen af grænsekravene omfatte lister over instrumenter, der skal henføres til handelsbeholdningen eller uden for handelsbeholdningen, samt den undtagelse, hvorved institutter får mulighed for, med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, at henføre visse instrumenter, der normalt indgår i handelsbeholdningen, herunder noterede aktier, til uden for handelsbeholdningen, hvis positionerne i disse instrumenter ikke besiddes med handelshensigt eller ikke afdækker positioner, der besiddes med handelshensigt.

(39)

For at undgå en betydelig operationel byrde for institutter i Unionen bør alle krav til gennemførelse af de endelige FRTB-standarder med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko have samme anvendelsesdato. Anvendelsesdatoen for et begrænset antal FRTB-krav, der allerede blev indført ved forordning (EU) 2019/876, bør derfor tilpasses til anvendelsesdatoen for nærværende forordning. Den 27. februar 2023 afgav EBA udtalelse om, at hvis de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6, i forordning (EU) 2019/876, træder i kraft, og den gældende retlige ramme endnu ikke indeholder bestemmelser om anvendelse af de FRTB-inspirerede metoder til kapitalberegning, bør de kompetente myndigheder, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010, ikke prioritere noget tilsyns- eller håndhævelsesmæssigt tiltag i forbindelse med disse krav, før der er opnået fuld gennemførelse af FRTB, hvilket forventes at være tilfældet fra den 1. januar 2025.

(40)

Med henblik på at fuldføre den reformdagsorden, der blev indført efter den globale finanskrise i 2008-2009, og for at afhjælpe mangler i den nuværende markedsrisikoramme bør der i EU-retten gennemføres bindende kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko baseret på de endelige FRTB-standarder. Nylige estimater af de endelige FRTB-standarders indvirkning på institutter i Unionen har vist, at gennemførelsen af disse standarder i Unionen vil føre til en stor stigning i kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for visse handels- og market making-aktiviteter, som er vigtige for Unionens økonomi. For at afbøde denne indvirkning og for at sikre, at de finansielle markeder i Unionen fortsat er velfungerende, bør der indføres målrettede justeringer af gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder i EU-retten.

(41)

Institutters handelsaktiviteter på engrosmarkeder kan nemt udøves på tværs af grænserne, herunder mellem medlemsstater og tredjelande. Gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder bør derfor så vidt muligt samordnes på tværs af jurisdiktioner, både med hensyn til indhold og tidsfrister. I modsat fald vil det være umuligt at sikre lige vilkår på internationalt plan for disse aktiviteter. Kommissionen bør derfor overvåge gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder i andre BCBS-medlemmers jurisdiktioner. Med henblik på om nødvendigt at afhjælpe potentielle forvridninger i forbindelse med gennemførelsen af de endelige FRTB-standarder bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. De foranstaltninger, der indføres ved hjælp af delegerede retsakter, bør forblive midlertidige. Hvis det er hensigtsmæssigt, at sådanne foranstaltninger anvendes permanent, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

(42)

Kommissionen bør tage hensyn til proportionalitetsprincippet ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og kalibrere disse krav i overensstemmelse hermed. Derfor bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter have mulighed for at anvende en forenklet standardmetode til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med de internationalt vedtagne standarder. Endvidere bør anerkendelseskriterierne for identifikation af institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter fortsat være i overensstemmelse med kriterierne for undtagelse af sådanne institutter fra de FRTB-indberetningskrav, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876.

(43)

I lyset af den ajourførte udformning af Unionens marked for CO2-emissionskvoter og dets stabilitet i de seneste år samt den begrænsede volatilitet i priserne på CO2-kreditter bør der indføres en specifik risikovægt for eksponeringer mod CO2-handel i henhold til EU's emissionshandelssystem (EU ETS) efter den alternative standardmetode.

(44)

Efter den alternative standardmetode er eksponeringer mod instrumenter, der bærer restrisici, omfattet af et tillæg for restrisiko for at tage højde for risici, som ikke er dækket af den følsomhedsbaserede metode. I henhold til Basel III-standarderne kan et instrument og dets afdækning kun beregnes med henblik på dette tillæg, hvis de fuldt ud udlignes. Institutter kan imidlertid i vid udstrækning afdække restrisikoen for nogle af de instrumenter, der er omfattet af tillægget for restrisiko, på markedet og dermed reducere den samlede risiko ved deres porteføljer, selv om disse afdækninger måske ikke fuldt ud udligner risikoen for den oprindelige position. For at give institutter mulighed for at fortsætte afdækningen uden unødige negative incitamenter og i anerkendelse af det økonomiske rationale om at reducere den samlede risiko bør gennemførelsen af tillægget for restrisiko midlertidigt, på strenge betingelser og med tilsynsmæssig godkendelse gøre det muligt at udelukke afdækninger af de instrumenter, der kan afdækkes på markedet, fra tillægget for restrisiko.

(45)

BCBS har revideret den internationale standard for operationel risiko for at afhjælpe svagheder, som viste sig i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009. Foruden mangel på risikofølsomhed i standardmetoderne blev der konstateret mangel på sammenlignelighed, som skyldes de mange forskellige former for intern modelleringspraksis efter den avancerede målemetode. Derfor og med henblik på at forenkle rammen for operationel risiko blev alle eksisterende metoder til estimering af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko udskiftet med en enkelt ikkemodelbaseret metode, nemlig den nye standardmetode for operationel risiko. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den endelige Basel III-ramme for at bidrage til lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som også driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at rammen for operationel risiko på EU-plan fortsat er effektiv.

(46)

I den nye standardmetode for operationel risiko, som blev indført af BCBS, kombineres en indikator, der beror på omfanget af et instituts aktiviteter, med en indikator, der tager hensyn til dette instituts tabshistorik. I den endelige Basel III-ramme påtænkes en vis skønsbeføjelse, som vedrører den måde, hvorpå den indikator, der tager hensyn til et instituts tabshistorik, kan gennemføres. Jurisdiktioner kan se bort fra historiske tab ved beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko for alle relevante institutter eller tage hensyn til data for historiske tab, selv for institutter med aktiviteter under en vis størrelsesorden. For at sikre lige vilkår i Unionen og for at forenkle beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko bør denne skønsbeføjelse udøves på en harmoniseret måde for minimumskravene til kapitalgrundlag, idet der ses bort fra data for historiske operationelle tab for alle institutter.

(47)

Ved beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko vil det i fremtiden måske blive tilladt, at forsikringspolicer anvendes som en effektiv risikoreduktionsteknik. Med henblik herpå bør EBA aflægge rapport til Kommissionen om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anerkende forsikringspolicer som en effektiv risikoreduktionsteknik, og om de betingelser, de kriterier og den standardformel, der skal anvendes i sådanne tilfælde.

(48)

Det ekstraordinære og hidtil usete tempo i stramningen af pengepolitikken i kølvandet på covid-19-pandemien kan give anledning til en betydelig grad af volatilitet på de finansielle markeder. Sammen med øget usikkerhed, der fører til højere forrentning af offentlig gæld, kan det igen medføre urealiserede tab på visse institutters beholdninger af offentlig gæld. Med henblik på at afbøde den betydelige negative indvirkning af volatiliteten på statsgældsmarkederne på institutters kapitalgrundlag og dermed på institutters evne til at yde lån bør der genindføres et midlertidigt filter, der delvis neutraliserer denne indvirkning.

(49)

Offentlig finansiering gennem udstedelse af statsobligationer, der er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta, kan fortsat være nødvendig for at støtte offentlige foranstaltninger til bekæmpelse af konsekvenserne af det alvorlige dobbelte økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine. For at undgå begrænsninger for institutter, der investerer i sådanne obligationer, er det hensigtsmæssigt at genindføre overgangsordningen for eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker, når disse eksponeringer er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta med henblik på behandling af sådanne eksponeringer i henhold til kreditrisikorammen.

(50)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 (11) er der indført et krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, den såkaldte tilsynsmæssige bagstopperordning. Foranstaltningen havde til formål at undgå genopbygning af misligholdte eksponeringer, der besiddes af institutter, og samtidig fremme proaktiv forvaltning af misligholdte eksponeringer ved at forbedre effektiviteten af institutters omlægnings- eller håndhævelsesprocedurer. På denne baggrund bør der foretages visse målrettede ændringer af misligholdte eksponeringer, der garanteres af eksportkreditagenturer eller offentlige garantistillere. Desuden bør visse institutter, der opfylder strenge betingelser og er specialiseret i erhvervelse af misligholdte eksponeringer, udelukkes fra anvendelsen af den tilsynsmæssige bagstopperordning.

(51)

Børsnoterede små og ikkekomplekse institutter og andre institutter bør ligeledes fremlægge oplysninger om beløb og kvalitet af ikkemisligholdte og misligholdte eksponeringer og eksponeringer med henstand samt en aldersfordelingsanalyse af forfaldne eksponeringer. Dette oplysningskrav skaber ikke nogen ekstra byrde for disse institutter, da fremlæggelse af et sådant begrænset sæt oplysninger allerede blev indført af EBA på grundlag af Rådets handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa fra 2017, hvori EBA blev opfordret til at gennemføre skærpede oplysningskrav vedrørende aktivernes kvalitet og misligholdte lån, der skal gælde for alle institutter. Dette oplysningskrav er også i fuld overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 16. december 2020 med titlen »Håndtering af misligholdte lån efter covid-19-pandemien«.

(52)

Det er nødvendigt at mindske regelbyrden i forbindelse med oplysningsformål og at gøre det nemmere at sammenligne fremlagte oplysninger. EBA bør derfor oprette en centraliseret webbaseret platform, hvor oplysninger og data fra institutter kan fremlægges. Denne centraliserede webbaserede platform bør tjene som fælles adgangspunkt til institutters fremlagte oplysninger, samtidig med at ejerskabet til oplysningerne og dataene samt ansvaret for deres nøjagtighed fortsat bør ligge hos de institutter, som udarbejder dem. Centraliseringen af offentliggørelsen af fremlagte oplysninger bør være i fuld overensstemmelse med handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Desuden bør den centraliserede webbaserede platform være interoperabel med det europæiske fælles adgangspunkt.

(53)

For at muliggøre en bedre integration af indberetning med henblik på tilsyn og fremlæggelse af oplysninger bør EBA offentliggøre institutters oplysninger på en centraliseret måde, samtidig med at alle institutters ret til selv at offentliggøre sådanne data og oplysninger respekteres. Sådanne centraliserede fremlæggelser af oplysninger bør give EBA mulighed for at offentliggøre oplysninger fra små og ikkekomplekse institutter, som er baseret på de oplysninger, som disse institutter har indberettet til kompetente myndigheder, og bør dermed i væsentlig grad mindske den administrative byrde, som små og ikkekomplekse institutter pålægges. På samme tid bør centraliseringen af fremlæggelse af oplysninger ikke medføre omkostninger for andre institutter, og den bør øge gennemsigtigheden og reducere omkostningerne ved adgang til tilsynsoplysninger for markedsdeltagere. En sådan øget gennemsigtighed bør fremme sammenligneligheden af data på tværs af institutter og fremme markedsdisciplin.

(54)

For at opfylde miljø- og klimaambitionerne i den europæiske grønne pagt, som findes i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019, og bidrage til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er det nødvendigt at kanalisere store investeringsbeløb fra den private sektor til bæredygtige investeringer i Unionen. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør afspejle betydningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) faktorer og fuld forståelse af de risici i forbindelse med eksponeringer mod aktiviteter, der er knyttet til overordnede bæredygtigheds- eller ESG-mål. For at sikre konvergens i hele Unionen og en fælles forståelse af ESG-faktorer og risici bør der fastsættes generelle definitioner. ESG-faktorer kan have positiv eller negativ indvirkning på en enheds, stats eller persons økonomiske performance eller solvens. Almindelige eksempler på ESG-faktorer omfatter drivhusgasemissioner, biodiversitet og vandanvendelse og -forbrug på miljøområdet, menneskerettigheder og hensyn til arbejdstagere og arbejdsstyrken på det sociale område samt ledende medarbejderes rettigheder og ansvar og aflønning på ledelsesområdet. Aktiver eller aktiviteter, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer, bør defineres under henvisning til Unionens ambition om at blive klimaneutral senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (12), en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869og Unionens relevante bæredygtighedsmål. De tekniske screeningskriterier i forbindelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (13), samt specifikke EU-retsakter til at afbøde klimaændringer, miljøforringelse og tab af biodiversitet bør anvendes til at kortlægge aktiver eller eksponeringer med henblik på at vurdere særlige tilsynsmæssige behandlinger og risikoforskelle.

(55)

Eksponeringer mod ESG-risici er ikke nødvendigvis proportionale med et instituts størrelse og kompleksitet. Eksponeringsniveauerne mod ESG-risici er også ret forskellige i Unionen, idet den potentielle omstillingsvirkning på eksponeringer relateret til aktiviteter med betydelig negativ indvirkning, navnlig på miljøet, er lille i nogle medlemsstater og stor i andre. De gennemsigtighedskrav, som institutter er underlagt, og de oplysningskrav med hensyn til bæredygtighed, der er fastsat i andre gældende EU-retsakter, vil om få år give data med en højere detaljeringsgrad. For at kunne vurdere de ESG-risici, som institutter kan stå over for, korrekt er det imidlertid absolut nødvendigt, at markederne og de kompetente myndigheder modtager tilstrækkelige data fra alle enheder, der er eksponeret mod disse risici. Institutter bør være i stand til systematisk at identificere og sikre tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til deres eksponeringer mod aktiviteter, der anses for at gøre væsentlig skade på et af miljømålene som omhandlet i forordning (EU) 2020/852. For at sikre, at kompetente myndigheder råder over data med en høj detaljeringsgrad, som er fyldestgørende og sammenlignelige med henblik på et effektivt tilsyn, bør institutters indberetning med henblik på tilsyn indeholde oplysninger om eksponeringer mod ESG-risici. For at sikre omfattende gennemsigtighed over for markederne bør fremlæggelse af oplysninger om ESG-risici også udvides til at omfatte alle institutter. Disse oplysningers detaljeringsgrad bør stemme overens med proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til det pågældende instituts størrelse og kompleksitet, og hvor væsentlige dets eksponeringer mod ESG-risici er. I forbindelse med revisionen af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår fremlæggelse af oplysninger om ESG-risici bør EBA vurdere metoder til at forbedre oplysningerne om ESG-risici ved cover pools af dækkede obligationer og overveje, om oplysninger om de relevante eksponeringer af de pools af lån, der ligger til grund for dækkede obligationer, som direkte eller gennem overførsel af lån til en enhed med særligt formål er udstedt af institutter, bør medtages enten i de reviderede gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller i den regulerings- og oplysningsmæssige ramme for dækkede obligationer.

(56)

Da omstillingen i EU's økonomi hen imod en bæredygtig økonomisk model tager fart, bliver bæredygtighedsrisici mere fremtrædende og kræver potentielt yderligere overvejelser. En passende vurdering af tilgængeligheden af og adgangen til pålidelige og konsistente ESG-data bør danne grundlag for at etablere en fuldstændig forbindelse mellem ESG-risikofaktorer og traditionelle kategorier af finansielle risici og grupper af eksponeringer. ESMA bør også bidrage til denne indsamling af dokumentation ved at rapportere om, hvorvidt ESG-risici afspejles korrekt i kreditrisikovurderinger af modparterne eller eksponeringer, som institutter måtte have. I en situation med hurtig og vedvarende udvikling med hensyn til både institutters og tilsynsmyndigheders identifikation og kvantificering af ESG-risici er det også nødvendigt at fremrykke en del af EBA's mandat til at vurdere og aflægge rapport om, hvorvidt det er berettiget med en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer relateret til aktiver eller aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige eller sociale mål, til datoen for denne forordnings ikrafttræden. EBA's eksisterende mandat bør opdeles i en række rapporter på grund af længden og kompleksiteten af det vurderingsarbejde, der skal udføres. Der bør derfor udarbejdes to på hinanden følgende og årlige opfølgende EBA-rapporter inden udgangen af henholdsvis 2024 og 2025. Ifølge Det Internationale Energiagentur må der for at nå målet om kulstofneutralitet senest i 2050 ikke foretages ny efterforskning efter fossile brændstoffer eller udvidelse af aktiviteterne. Det betyder, at eksponeringer mod fossile brændstoffer er tilbøjelige til at udgøre en højere risiko på både mikroniveau, da værdien af sådanne aktiver forventes at falde over tid, og makroniveau, da finansiering af aktiviteter vedrørende fossile brændstoffer bringer målet om at begrænse stigningen i den globale temperatur til 1,5 oC over det førindustrielle niveau i fare og derfor truer den finansielle stabilitet. De kompetente myndigheder og markedsdeltagerne bør derfor drage fordel af øget gennemsigtighed fra institutters side med hensyn til deres eksponeringer mod enheder i sektoren for fossile brændstoffer, herunder deres aktiviteter vedrørende vedvarende energikilder.

(57)

For at sikre, at eventuelle justeringer for eksponeringer for infrastruktur ikke underminerer Unionens klimaambitioner, vil nye eksponeringer kun opnå risikovægtnedsættelsen, hvis de finansierede aktiver bidrager positivt til ét eller flere af de miljømål, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, og ikke gør væsentlig skade på de øvrige mål, der er fastsat i nævnte forordning, eller hvis de finansierede aktiver ikke gør væsentlig skade på nogen af miljømålene i nævnte forordning.

(58)

Det er yderst vigtigt, at tilsynsmyndigheder råder over de nødvendige beføjelser til på omfattende vis at vurdere og måle de risici, som en bankkoncern eksponeres mod på konsolideret niveau, og at de har fleksibilitet til at tilpasse deres tilsynsmetoder til nye risikokilder. Det er vigtigt at undgå smuthuller mellem tilsynsmæssig og regnskabsmæssig konsolidering, som kan give anledning til transaktioner, der har til formål at flytte aktiver, så de ikke er omfattet af den tilsynsmæssige konsolidering, selv om bankkoncernen stadig er eksponeret mod risici. Manglende sammenhæng i definitionerne af »moderselskab«, »datterselskab« og »kontrol« og manglende klarhed i definitionen af »accessorisk servicevirksomhed«, »finansielt holdingselskab« og »finansieringsinstitut« gør det vanskeligere for tilsynsmyndigheder at anvende de gældende regler konsekvent i Unionen og at opdage og behørigt håndtere risici på konsolideret niveau. Disse definitioner bør derfor ændres og præciseres yderligere. Det anses endvidere for hensigtsmæssigt, at EBA undersøger yderligere, hvorvidt disse beføjelser for tilsynsmyndighederne utilsigtet begrænses af eventuelle resterende uoverensstemmelser eller smuthuller i de reguleringsmæssige bestemmelser eller i disses samspil med de gældende regnskabsregler.

(59)

Markederne for kryptoaktiver er vokset hurtigt i de seneste år. For at imødegå potentielle risici for institutter som følge af eksponeringer mod kryptoaktiver, der ikke er tilstrækkeligt dækket af den nuværende tilsynsramme, offentliggjorde BCBS i december 2022 en omfattende standard for tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiveksponeringer. Den anbefalede anvendelsesdato for denne standard er den 1. januar 2025, men visse tekniske elementer i standarden blev videreudviklet på BCBS-niveau i 2023 og 2024. I lyset af den igangværende udvikling på markederne for kryptoaktiver og i erkendelse af betydningen af fuldt ud at gennemføre Baselstandarden for institutters eksponeringer mod kryptoaktiver i EU-retten bør Kommissionen senest den 30. juni 2025 fremsætte et lovgivningsforslag for at gennemføre denne standard og præcisere den tilsynsmæssige behandling af disse eksponeringer i overgangsperioden indtil gennemførelsen af nævnte standard. Den midlertidige tilsynsmæssige behandling bør tage hensyn til den retlige ramme, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 (14) for udstedere af kryptoaktiver, og præcisere en tilsynsmæssig behandling af disse kryptoaktiver. Derfor bør tokeniserede traditionelle aktiver, herunder e-pengetokens, i overgangsperioden anerkendes som havende samme risici som traditionelle aktiver og kryptoaktiver, der er i overensstemmelse med nævnte forordning, og henvisning til andre traditionelle aktiver end en enkelt fiatvaluta bør være omfattet af en tilsynsmæssig behandling, der er i overensstemmelse med nævnte forordnings krav. Eksponeringer mod andre kryptoaktiver, herunder tokeniserede derivater vedrørende kryptoaktiver, som adskiller sig fra dem, der opfylder betingelserne for den gunstigere kapitalbehandling, bør tildeles en risikovægt på 1 250 %.

(60)

Manglende klarhed i forbindelse med visse aspekter af regelsættet vedrørende den minimumshaircutgrænse for værdipapirfinansieringstransaktioner, som BCBS udarbejdede som led i den endelige Basel III-ramme, samt forbehold med hensyn til, om det er økonomisk berettiget at anvende regelsættet på visse typer værdipapirfinansieringstransaktioner, har givet anledning til et spørgsmål om, hvorvidt de tilsynsmæssige mål i denne ramme kan nås uden at forårsage uønskede konsekvenser. Kommissionen bør derfor på ny vurdere gennemførelsen af den minimumshaircutgrænse for værdipapirfinansieringstransaktioner i EU-retten. For at give Kommissionen tilstrækkelig dokumentation bør EBA i tæt samarbejde med ESMA aflægge rapport til Kommissionen om dette regelsæts indvirkning og den bedst egnede tilgang til gennemførelsen heraf i EU-retten.

(61)

I den endelige Basel III-ramme afspejles værdipapirfinansieringstransaktioners meget kortsigtede karakter måske ikke i tilstrækkelig grad i SA-CR, hvilket bevirker, at kapitalgrundlagskrav beregnet efter den metode kan være uforholdsmæssigt højere end kapitalgrundlagskrav beregnet efter IRB-metoden. Som følge heraf og i lyset af indførelsen af outputgulvet kan de kapitalgrundlagskrav, der beregnes for disse eksponeringer, stige betydeligt, hvilket påvirker likviditeten på gælds- og værdipapirmarkederne, herunder statsgældsmarkederne. EBA bør derfor aflægge rapport om hensigtsmæssigheden og virkningen af kreditrisikostandarderne for værdipapirfinansieringstransaktioner og nærmere bestemt om, hvorvidt SA-CR for disse eksponeringer bør tilpasses for at afspejle deres kortsigtede karakter.

(62)

Kommissionen bør i EU-retten gennemføre de reviderede Basel III-standarder om kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, som blev offentliggjort af BCBS i juli 2020, da disse standarder overordnet set forbedrer beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved at imødegå flere tidligere konstaterede problemer, navnlig det forhold, at den eksisterende ramme for kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijustering ikke tager tilstrækkeligt højde for kreditværdijusteringsrisiko.

(63)

I forbindelse med gennemførelsen af de oprindelige Basel III-standarder om behandling af kreditværdijusteringsrisiko i EU-retten blev bestemte transaktioner undtaget fra beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Disse undtagelser blev fastlagt for at forhindre en potentielt overdreven stigning i omkostningerne ved visse derivattransaktioner som følge af indførelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, navnlig når institutter ikke kunne afbøde kreditværdijusteringsrisikoen for bestemte kunder, som ikke kunne udveksle sikkerhedsstillelse. I henhold til den anslåede virkning, som EBA har beregnet, vil kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i henhold til de reviderede Basel III-standarder fortsat være urimeligt høje for undtagne transaktioner med disse kunder. For at sikre at disse kunder fortsat afdækker deres finansielle risici ved hjælp af derivattransaktioner, bør undtagelserne bibeholdes, når de reviderede Basel III-standarder gennemføres.

(64)

De reelle kreditværdijusteringsrisici forbundet med de undtagne transaktioner kan imidlertid udgøre en væsentlig risiko for institutter, som anvender disse undtagelser. Hvis disse risici reelt opstår, kan de pågældende institutter lide store tab. Som EBA fremhævede i sin rapport om kreditværdijustering af 25. februar 2015, giver kreditværdijusteringsrisikoen forbundet med de undtagne transaktioner anledning til tilsynsmæssige bekymringer, som der ikke tages højde for i forordning (EU) nr. 575/2013. For at hjælpe tilsynsmyndighederne med at overvåge kreditværdijusteringsrisiko, som hidrører fra de undtagne transaktioner, bør institutter indberette den beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for de undtagne transaktioner, som ville være påkrævet, hvis nævnte transaktioner ikke var omfattet af en undtagelse. EBA bør desuden udarbejde retningslinjer for at hjælpe tilsynsmyndighederne med at identificere en urimeligt høj kreditværdijusteringsrisiko og forbedre harmoniseringen af tilsynsmæssige tiltag på dette område i Unionen.

(65)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet, med hensyn til indikatorerne til fastlæggelse af særlige omstændigheder for yderligere værdijusteringer, metoden til specificering af den vigtigste risikofaktor for en position, og om der er tale om en lang eller en kort position, processen for beregning og overvågning af korte nettokreditpositioner eller korte nettoaktiepositioner uden for handelsbeholdningen, behandlingen af valutakursrisikoafdækninger af kapitalprocenter, de kriterier, som institutter skal anvende til at henføre ikkebalanceførte poster, kriterierne for projektfinansiering og objektfinansieringseksponeringer af høj kvalitet i forbindelse med specialiseret långivning, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering, de typer faktorer, der skal tages hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af risikovægtene, begrebet »tilsvarende juridisk mekanisme, der er indført for at sikre, at den ejendom, der er under opførelse, færdiggøres inden for en rimelig tidsfrist«, betingelserne for at vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsystem, vurderingsmetoden til efterlevelse af kravene til anvendelse af IRB-metoden, kategoriseringen af projektfinansiering, objektfinansiering og råvarefinansiering, yderligere præcisering af eksponeringsklasserne ud fra IRB-metoden, faktorerne for specialiseret långivning, beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer, vurderingen af ratingprocessens integritet, et instituts metode til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, den sammenlignelige ejendom, tilsynsdelta for call- og put-optioner, komponenterne i forretningsindikatoren, justeringen af forretningsindikatoren, definitionen af urimeligt byrdefuld i forbindelse med beregningen af årlige tab som følge af operationel risiko, risikoklassificeringen af operationelle risici, de kompetente myndigheders vurdering af beregningen af årligt tab som følge af operationel risiko, justeringerne af tabsdata, styringen af operationel risiko, beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, vurderingsmetoderne for kompetente myndigheder vedrørende den alternative standardmetode, handelsbeholdningerne i kollektive investeringsordninger, kriterierne for undtagelsen vedrørende tillæg for restrisiko, de betingelser og indikatorer, der anvendes til at fastslå, om der foreligger særlige omstændigheder, kriterierne for anvendelse af datainput i risikomålingsmodellen, kriterierne for vurdering af modellerbarheden af risikofaktorer, betingelserne og kriterierne for, at et institut kan få tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, de kriterier, der præciserer, om de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ligger enten tæt på eller tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer, betingelserne og kriterierne for vurdering af kreditværdijusteringsrisikoen i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner til dagsværdi, de tilnærmede spænd, vurderingen af udvidelser og ændringer af standardmetoden for kreditværdijusteringsrisiko samt de tekniske elementer, der er nødvendige for, at institutter kan beregne deres kapitalgrundlagskrav i forbindelse med visse kryptoaktiver. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(66)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet, med hensyn til den fælles beslutningsproces for IRB-metoden indgivet af moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, posterne i forretningsindikatoren ved at sammenkoble disse poster med de relevante indberetningsfelter, ensartede formater for fremlæggelse af oplysninger, tilhørende anvisninger, oplysninger om politikken for genindsendelse og IT-løsninger til fremlæggelse af oplysninger samt ESG-oplysninger. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(67)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre ensartede tilsynsmæssige krav, der gælder for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(68)

Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

3)

Følgende artikel indsættes:

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40)."

(*9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149)."

(*10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37)."

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 1)."

(*12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1)."

(*13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).« "

4)

Artikel 10a affattes således:

5)

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen fremlægger oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 449a, 449b, 450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.«

6)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 22 affattes således:

10)

Artikel 27, stk. 1, litra a), nr. v), udgår.

11)

Artikel 34 affattes således:

12)

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

13)

Artikel 46, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således:

14)

I artikel 47c foretages følgende ændringer:

15)

I artikel 48, stk. 1, foretages følgende ændringer:

16)

Artikel 49, stk. 4, affattes således:

17)

Artikel 60, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således:

18)

Artikel 62, stk. 1, litra d), affattes således:

19)

Artikel 70, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således:

20)

Artikel 72b, stk. 3, første afsnit, indledningen, affattes således:

»Ud over passiverne, jf. denne artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, såfremt:«.

21)

Artikel 72i, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således:

22)

Artikel 74 affattes således:

23)

I artikel 84 foretages følgende ændringer:

24)

I artikel 85, stk. 1, foretages følgende ændringer:

25)

I artikel 87, stk. 1, foretages følgende ændringer:

26)

Følgende artikel indsættes:

27)

Artikel 89 ændres således:

28)

I artikel 92 foretages følgende ændringer:

29)

Artikel 92a, stk. 1, litra a), affattes således:

30)

I artikel 94 foretages følgende ændringer:

31)

Artikel 95, stk. 2, litra a), affattes således:

32)

Artikel 96, stk. 2, litra a), affattes således:

33)

Artikel 102, stk. 4, affattes således:

34)

Artikel 104 affattes således:

35)

I artikel 104a foretages følgende ændringer:

36)

I artikel 104b foretages følgende ændringer:

37)

Følgende artikel indsættes:

38)

I artikel 106 foretages følgende ændringer:

39)

I artikel 107 affattes stk. 1, 2 og 3 således:

40)

Artikel 108 affattes således:

41)

Følgende artikel indsættes:

42)

Artikel 111 affattes således:

43)

I artikel 112 foretages følgende ændringer:

44)

I artikel 113 foretages følgende ændringer:

45)

I artikel 115 foretages følgende ændringer:

46)

I artikel 116 foretages følgende ændringer:

47)

Artikel 117, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1. Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, og for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt på 50 %.

Tabel 1

«

48)

Artikel 119, stk. 2 og 3, udgår.

49)

Artikel 120, stk. 1 og 2, affattes således:

50)

Artikel 121 affattes således:

51)

I artikel 122 foretages følgende ændringer:

52)

Følgende artikel indsættes:

53)

Artikel 123 affattes således:

54)

Følgende artikel indsættes:

55)

Artikel 124, 125 og 126 affattes således:

56)

Følgende artikel indsættes:

57)

I artikel 127 foretages følgende ændringer:

58)

Artikel 128 affattes således:

59)

I artikel 129 foretages følgende ændringer:

60)

Artikel 132c, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»Uanset artikel 92, stk. 4, litra e), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant.«

61)

Artikel 132b, stk. 2, affattes således:

62)

Artikel 132c, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Institutterne beregner eksponeringsværdien af et minimumsværditilsagn, der opfylder betingelserne i denne artikels stk. 3, som den diskonterede nutidsværdi af det garanterede beløb ved hjælp af en diskonteringsfaktor, der er udledt af en risikofri sats i henhold til artikel 325l, stk. 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant. Institutterne kan reducere eksponeringsværdien af minimumsværditilsagnet med ethvert indregnet tab vedrørende minimumsværditilsagnet i henhold til den gældende regnskabsstandard.«

63)

Artikel 133 affattes således:

64)

I artikel 134 affattes stk. 3 således:

65)

I artikel 135 tilføjes følgende stykke:

66)

I artikel 138 foretages følgende ændringer:

67)

Artikel 139, stk. 2, litra a) og b), affattes således:

68)

Artikel 141 affattes således:

69)

I artikel 142, stk. 1, foretages følgende ændringer:

70)

I artikel 143 foretages følgende ændringer:

71)

I artikel 144 foretages følgende ændringer:

72)

I artikel 147 foretages følgende ændringer: