European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1507

30.5.2024

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/1507

af 22. februar 2024

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 for så vidt angår præcisering af de kriterier og faktorer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og kompetente myndigheder skal tage hensyn til i forbindelse med deres interventionsbeføjelser

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (1), særlig artikel, 103, stk. 8, artikel 104, stk. 8, og artikel 105, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør opstilles en liste over kriterier og faktorer, som kompetente myndigheder, ESMA og EBA skal tage hensyn til ved afgørelsen af, om der foreligger et væsentligt investorproblem eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen eller i mindst én medlemsstat, for at sikre en konsekvent tilgang, idet det samtidig gøres muligt at træffe passende foranstaltninger, hvis uforudsete negative hændelser eller en negativ udvikling indtræder. De kompetente myndigheder, ESMA og EBA bør indkredse de kriterier og faktorer, der er relevante for en konkret sag, og derefter foretage en vurdering af de kriterier og faktorer, der anses for at være mest relevante for den pågældende sag. Dette bør ikke forhindre de kompetente myndigheder, ESMA og EBA i at anvende en midlertidig interventionsbeføjelse, hvis kun én af faktorerne eller kriterierne fører til et sådant problem eller en sådan trussel.

(2)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, idet de vedrører de produktinterventionsbeføjelser, som de kompetente myndigheder, ESMA og EBA er tillagt. For at sikre sammenhæng mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidig, og for at de berørte parter, navnlig ESMA, EBA og de kompetente myndigheder, der udøver interventionsbeføjelserne, lettere kan få et samlet overblik over kriterierne, er det nødvendigt, at disse bestemmelser samles i én enkelt delegeret forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kriterier og faktorer fors så vidt angår ESMA's midlertidige interventionsbeføjelser

ESMA tager hensyn til følgende faktorer og kriterier med henblik på at afgøre, om der foreligger væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen:

a)

graden af kompleksitet af kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller typen af aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, i forhold til den type kunde som vurderet i overensstemmelse med litra c), der er involveret i den pågældende aktivitet eller praksis, eller til hvem kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, markedsføres eller sælges, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

graden af gennemsigtighed af omkostninger ved og gebyrer forbundet med kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, og navnlig den manglende gennemsigtighed som følge af flere lag af omkostninger og gebyrer

ii)

typen og omfanget af eventuelle risici

iii)

hvorvidt kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken eller kryptoaktivtjeneste, er knyttet til andre produkter eller tjenesteydelser

iv)

kompleksiteten af vilkår og betingelser

b)

omfanget af potentielle skadelige virkninger, idet der tages hensyn til følgende:

i)

antallet af involverede kunder, indehavere af tokens eller markedsdeltagere

ii)

den relative andel af produktet i investorernes porteføljer

iii)

sandsynligheden for samt omfanget og typen af eventuelle skader, herunder størrelsen af potentielle tab

iv)

den forventede varighed af de skadelige virkninger

v)

udstedelsesvolumen

vi)

antallet af involverede formidlere

vii)

væksten i markedet eller salget

viii)

det gennemsnitlige beløb, som hver kunde har investeret i kryptoaktivet, undtagen i en aktivbaseret token eller e-pengetoken

c)

den type kunder, der er involveret i en aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, eller til hvem et andet kryptoaktiv end en aktivbaseret token eller e-pengetoken markedsføres eller sælges, idet der tages hensyn til følgende:

i)

om kunden er en privat indehaver eller en kvalificeret investor

ii)

kundernes kompetencer og evner, herunder uddannelsesniveau, erfaring med lignende kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, eller salgsmetoder

iii)

kundernes økonomiske situation, herunder deres indkomst og formue

iv)

kundernes primære finansielle mål, herunder pensionsopsparing og finansiering af egen bolig

d)

graden af gennemsigtighed af kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller typen af aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, idet der tages hensyn til følgende:

i)

eventuelle skjulte omkostninger og gebyrer

ii)

anvendelsen af teknikker til at fange kundernes opmærksomhed, som ikke nødvendigvis afspejler produktets eller tjenesteydelsens egnethed eller overordnede kvalitet

iii)

risicienes type og gennemsigtighed

iv)

anvendelsen af produktnavne eller terminologi eller andre oplysninger, der giver indtryk af en større grad af sikkerhed eller afkast, end hvad der er reelt muligt eller sandsynligt, eller som giver indtryk af produktegenskaber, der ikke findes

v)

anvendelse af urimelige, uklare eller vildledende oplysninger i meddelelser

e)

de særlige egenskaber ved eller komponenter i kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens

f)

forskellen mellem investorernes forventede afkast eller fortjeneste og risikoen for tab i forbindelse med kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

struktureringsomkostningerne ved sådanne kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, en sådan aktivitet eller praksis og andre omkostninger

ii)

forskellen i forhold til den udstederrisiko, der bæres af udsteder, eller

iii)

risiko-/afkastprofilen eller risiko-/ydelsesprofilen

g)

investorers muligheder for og omkostninger ved at sælge det pågældende kryptoaktiv, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller skifte til et andet kryptoaktiv eller produkt, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

bud-/udbudsspread

ii)

frekvensen af handelsmuligheder

iii)

udstedelsens størrelse og størrelsen af det sekundære marked

iv)

tilstedeværelse eller fravær af likviditetsudbydere eller sekundære prisstillere

v)

handelssystemets kendetegn

vi)

andre exit-barrierer

h)

prissætningen for og dertil knyttede omkostninger ved kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, idet der navnlig tages hensyn til et af følgende forhold:

i)

anvendelse af skjulte eller sekundære gebyrer

ii)

gebyrer, der ikke står i forhold til omfanget af den leverede tjenesteydelse

i)

de salgsmetoder, der er forbundet med kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

de anvendte kommunikations- og distributionskanaler

ii)

informations-, marketing- eller andet reklamemateriale, der er forbundet med investeringen

iii)

de investeringsformål, der tages udgangspunkt i

iv)

om beslutningen om at købe er sekundær eller tertiær efter et tidligere køb

j)

den finansielle og forretningsmæssige situation for udstederen eller for en udbyder af kryptoaktivtjenester, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, idet der navnlig tages hensyn til et af følgende forhold:

i)

den finansielle situation for udstederen af eller tjenesteudbyderen i tilknytning til et kryptoaktiv, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken

ii)

gennemsigtigheden hvad angår den forretningsmæssige situation for udstederen eller tjenesteudbyderen i tilknytning til et kryptoaktiv, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken

k)

om der ikke foreligger tilstrækkelige eller tilstrækkelig pålidelige oplysninger om et kryptoaktiv, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, som er udarbejdet enten af udstederen eller udbyderen eller tjenesteudbyderen, således at de markedsdeltagere, mod hvilke disse oplysninger er målrettet, kan træffe en informeret beslutning, under hensyntagen til arten og typen af kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken

l)

om kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, udgør en stor risiko for gennemførelsen af de transaktioner, som deltagere eller investorer i det pågældende marked indgår i

m)

om den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, ville have en væsentlig skadelig virkning på den frie prisdannelse i det pågældende marked, således at prisen på eller værdien af kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller en e-pengetoken, ikke længere afhænger af de normale markedskræfter på baggrund af udbud og efterspørgsel eller markedsdeltagerne ikke længere kan stole på de priser, der dannes i det pågældende marked, eller på handelsvolumener som grundlag for deres investeringsbeslutninger

n)

om kendetegnene ved et kryptoaktiv, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, gør det specielt egnet til anvendelse med henblik på økonomisk kriminalitet, og især hvorvidt de pågældende egenskaber potentielt kan tilskynde til anvendelse af kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, til følgende:

i)

svig eller uærlighed

ii)

ukorrekt adfærd i, eller misbrug af oplysninger vedrørende, et finansielt marked

iii)

håndtering af udbytte fra strafbare forhold

iv)

finansiering af terrorisme eller

v)

hjælp til hvidvaskning af penge

o)

om den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, udgør en særlig stor risiko for modstandsdygtigheden eller den smidige funktion af markederne og disses infrastruktur

p)

om kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, udgør en stor risiko for forstyrrelse af finansielle institutioner, der anses for vigtige for Unionens finansielle system

q)

betydningen af distributionen af kryptoaktivet, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, som finansieringskilde for udstederen

r)

om et kryptoaktiv, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller en aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, indebærer risici for markedet eller dets underliggende infrastrukturer, herunder DLT-netværk, der anvendes med henblik på udstedelse, lagring og overførsel heraf

s)

om et kryptoaktiv, undtagen en aktivbaseret token eller e-pengetoken, eller en aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, undtagen aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, kan udgøre en trussel mod investorernes tillid til det finansielle system.

Artikel 2

Kriterier og faktorer med henblik på EBA's midlertidige interventionsbeføjelser

EBA tager hensyn til følgende faktorer og kriterier ved afgørelse af, om der foreligger væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen:

a)

graden af kompleksitet af den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken, eller typen af aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, i forhold til den type kunder som vurderet i overensstemmelse med litra c), der er involveret i den pågældende aktivitet eller praksis, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

graden af gennemsigtighed af omkostninger ved og gebyrer forbundet med en aktivbaseret token eller e-pengetoken, den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, og navnlig den manglende gennemsigtighed som følge af flere lag af omkostninger og gebyrer

ii)

typen og omfanget af eventuelle risici

iii)

størrelsen og sammensætningen af den reserve af aktiver, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) 2023/1114

iv)

hvorvidt den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken eller tjenesteydelse, er knyttet til andre produkter eller tjenesteydelser

v)

kompleksiteten af vilkår og betingelser

b)

omfanget af potentielle skadelige virkninger, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

referenceværdien for den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken

ii)

antallet af involverede kunder, indehavere af tokens eller markedsdeltagere

iii)

den relative andel af den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken i investorernes porteføljer

iv)

sandsynligheden for samt omfanget og typen af eventuelle skader, herunder størrelsen af potentielle tab

v)

den forventede varighed af de skadelige virkninger

vi)

udstedelsesvolumen

vii)

antallet af involverede formidlere

viii)

væksten i markedet eller salget

ix)

det gennemsnitlige beløb, som hver kunde har investeret i den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken

c)

den type kunder, der er involveret i en aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, eller til hvem en aktivbaseret token eller e-pengetoken markedsføres eller sælges, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

om kunden er en privat indehaver eller en kvalificeret investor

ii)

kundernes kompetencer og evner, herunder uddannelse, erfaring med lignende produkter eller salgsmetoder

iii)

kundernes økonomiske situation, herunder deres indkomst og formue

iv)

kundernes primære finansielle mål, herunder pensionsopsparing og finansiering af egen bolig

d)

graden af gennemsigtighed af den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken eller typen af aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

eventuelle skjulte omkostninger og gebyrer

ii)

anvendelsen af teknikker til at fange kundernes opmærksomhed, som ikke nødvendigvis afspejler produktets eller tjenesteydelsens egnethed eller overordnede kvalitet

iii)

risicienes type og gennemsigtighed

iv)

anvendelsen af produktnavne eller terminologi eller andre oplysninger, som er misvisende, fordi de giver indtryk af en større grad af sikkerhed eller afkast, end hvad der er reelt muligt eller sandsynligt, eller som giver indtryk af produktegenskaber, der ikke findes,

v)

anvendelse af urimelige, uklare eller vildledende oplysninger i meddelelser

e)

de særlige egenskaber ved eller komponenter i den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens

f)

forskellen mellem investorernes forventede afkast eller fortjeneste og risikoen for tab i forbindelse med en aktivbaseret token eller e-pengetoken eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

struktureringsomkostningerne ved sådanne aktivbaserede tokens, e-pengetokens, en sådan aktivitet eller praksis og andre omkostninger

ii)

forskellen i forhold til den udstederrisiko, der bæres af udsteder

iii)

risiko-/afkastprofilen eller risiko-/ydelsesprofilen

g)

investorers omkostninger ved og muligheder for at sælge den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken eller skifte til en anden aktivbaseret token eller e-pengetoken, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

graden af likviditet på markedet for den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken

ii)

frekvensen af handelsmuligheder

iii)

udstedelsens størrelse og størrelsen af det sekundære marked

iv)

tilstedeværelse eller fravær af likviditetsudbydere eller sekundære prisstillere

v)

handelssystemets kendetegn

vi)

andre exit-barrierer

h)

prissætningen for og dertil knyttede omkostninger ved den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken eller typen af aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, idet der navnlig tages hensyn til et af følgende forhold:

i)

anvendelse af skjulte eller sekundære gebyrer

ii)

gebyrer, der ikke står i forhold til omfanget af den leverede tjenesteydelse

i)

de salgsmetoder, der er forbundet med den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

de anvendte kommunikations- og distributionskanaler

ii)

informations-, marketing- eller andet reklamemateriale, der er forbundet med investeringen

iii)

de investeringsformål, der tages udgangspunkt i

iv)

om beslutningen om at købe er sekundær eller tertiær efter et tidligere køb

j)

den finansielle og forretningsmæssige situation for udstederen eller for tjenesteudbyderen af en aktivbaseret token eller e-pengetoken, idet der navnlig tages hensyn til et af følgende forhold:

i)

den finansielle situation for udstederen af eller tjenesteudbyderen i tilknytning til den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken

ii)

gennemsigtigheden hvad angår den forretningsmæssige situation for udstederen af eller tjenesteudbyderen i tilknytning til den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken

k)

om der ikke foreligger tilstrækkelige eller tilstrækkelig pålidelige oplysninger om en aktivbaseret token eller e-pengetoken, som er udarbejdet enten af udstederen eller udbyderen eller tjenesteudbyderen, således at de markedsdeltagere, mod hvilke disse oplysninger er målrettet, kan træffe en informeret beslutning, under hensyntagen til den pågældende aktivbaserede tokens eller e-pengetokens art og type

l)

om den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens udgør en stor risiko for gennemførelsen af de transaktioner, som deltagere eller investorer i det pågældende marked indgår i

m)

om den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens vil gøre Unionens økonomi sårbar over for risici

n)

om kendetegnene ved en aktivbaseret token eller e-pengetoken, gør den specielt egnet til anvendelse med henblik på økonomisk kriminalitet, og især hvorvidt de pågældende egenskaber potentielt kan tilskynde til anvendelse af aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, til følgende:

i)

svig eller uærlighed

ii)

ukorrekt adfærd i, eller misbrug af oplysninger vedrørende, et finansielt marked

iii)

håndtering af udbytte fra strafbare forhold

iv)

finansiering af terrorisme

v)

hjælp til hvidvaskning af penge

o)

om den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens, udgør en særlig stor risiko for modstandsdygtigheden eller den smidige funktion af markederne, betalingssystemet og disses infrastruktur

p)

om den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetoken eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens udgør en stor risiko for forstyrrelse af finansielle institutioner, der anses for vigtige for Unionens finansielle system

q)

betydningen af den pågældende aktivbaserede token eller e-pengetokens distribution, som finansieringskilde for udstederen

r)

om en aktivbaseret token eller e-pengetoken eller en aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens udgør en risiko for markedernes eller betalingssystemernes infrastruktur

s)

om en aktivbaseret token eller e-pengetoken eller en aktivitet eller praksis i tilknytning til aktivbaserede tokens eller e-pengetokens kan udgøre en trussel mod investorernes tillid til det finansielle system.

Artikel 3

Kriterier og faktorer med henblik på de kompetente myndigheders intervention

De kompetente myndigheder tager hensyn til følgende faktorer og kriterier med henblik på at afgøre, om der foreligger væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i mindst én medlemsstat:

a)

graden af kompleksitet hvad angår kryptoaktivet eller typen af aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver i forhold til den type kunder som vurderet i henhold til litra c), der er involveret i den pågældende aktivitet eller praksis, eller til hvilke kryptoaktivet markedsføres eller sælges, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

graden af gennemsigtighed hvad angår omkostninger og gebyrer, der er forbundet med kryptoaktivet, den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, og navnlig manglende gennemsigtighed som følge af flere lag af omkostninger og gebyrer

ii)

typen og omfanget af eventuelle risici

iii)

størrelsen og robustheden af reserven af aktiver som yderligere præciseret i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er udstedt i henhold til artikel 36, stk. 4, i forordning (EU) 2023/1114

iv)

om kryptoaktivet eller tjenesteydelsen er knyttet til andre produkter eller tjenesteydelser

v)

kompleksiteten af vilkår og betingelser

b)

omfanget af potentielle skadelige konsekvenser, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

kryptoaktivets notionelle værdi

ii)

antallet af involverede kunder, indehavere af tokens eller markedsdeltagere

iii)

den relative andel af produktet i investorernes porteføljer

iv)

sandsynligheden for samt omfanget og typen af eventuelle skader, herunder størrelsen af potentielle tab

v)

den forventede varighed af de skadelige virkninger

vi)

udstedelsesvolumen

vii)

antallet af involverede formidlere

viii)

væksten i markedet eller salget

ix)

det beløb, der i gennemsnit er investeret i kryptoaktivet af hver enkelt kunde

c)

den type kunder, der er involveret i en aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, eller til hvem et kryptoaktiv markedsføres eller sælges, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

om kunden er en privat indehaver eller en kvalificeret investor

ii)

kundernes kompetencer og evner, herunder uddannelse, erfaring med lignende kryptoaktiver eller salgsmetoder

iii)

kundernes økonomiske situation, herunder deres indkomst og formue

iv)

kundernes primære finansielle mål, herunder pensionsopsparing og finansiering af egen bolig

d)

graden af gennemsigtighed hvad angår kryptoaktivet eller typen af aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

eventuelle skjulte omkostninger og gebyrer

ii)

anvendelsen af teknikker til at fange kundernes opmærksomhed, som ikke nødvendigvis afspejler produktets eller tjenesteydelsens egnethed eller overordnede kvalitet

iii)

risicienes type og gennemsigtighed

iv)

anvendelsen af produktnavne eller terminologi eller andre oplysninger, som er misvisende, fordi de giver indtryk af en større grad af sikkerhed eller afkast, end hvad der er reelt muligt eller sandsynligt, eller som giver indtryk af produktegenskaber, der ikke findes,

v)

anvendelse af urimelige, uklare eller vildledende oplysninger i meddelelser

e)

de særlige egenskaber ved eller komponenter i kryptoaktivet eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver

f)

forskellen mellem investorernes forventede afkast eller fortjeneste og risikoen for tab i forbindelse med kryptoaktivet eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

struktureringsomkostningerne ved sådanne kryptoaktiver, en sådan aktivitet eller praksis og andre omkostninger

ii)

forskellen i forhold til den udstederrisiko, der bæres af udsteder

iii)

risiko-/afkastprofilen eller risiko- eller ydelsesprofilen

g)

investorers omkostninger ved og muligheder for at sælge det relevante kryptoaktiv eller skifte til et andet kryptoaktiv, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

bud-/udbudsspread

ii)

graden af likviditet på markedet for kryptoaktiver

iii)

frekvensen af handelsmuligheder

iv)

udstedelsens størrelse og størrelsen af det sekundære marked

v)

tilstedeværelse eller fravær af likviditetsudbydere eller sekundære prisstillere

vi)

handelssystemets kendetegn

vii)

andre exit-barrierer

h)

prissætningen for og dertil knyttede omkostninger ved kryptoaktivet eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver, idet der navnlig tages hensyn til et af følgende forhold:

i)

anvendelse af skjulte eller sekundære gebyrer

ii)

gebyrer, der ikke står i forhold til omfanget af den leverede tjenesteydelse

i)

de salgsmetoder, der er forbundet med kryptoaktivet, idet der navnlig tages hensyn til følgende:

i)

de anvendte kommunikations- og distributionskanaler

ii)

informations-, marketing- eller andet reklamemateriale, der er forbundet med investeringen

iii)

de investeringsformål, der tages udgangspunkt i

iv)

om beslutningen om at købe er sekundær eller tertiær efter et tidligere køb

j)

den finansielle og forretningsmæssige situation for udstederen eller for udbyderen af kryptoaktivtjenester, idet der navnlig tages hensyn til et af følgende forhold:

i)

den finansielle situation for udstederen eller udbyderen af kryptoaktivtjenester

ii)

gennemsigtigheden hvad angår den forretningsmæssige situation for udstederen eller udbyderen af kryptoaktivtjenester

k)

om der ikke foreligger tilstrækkelige eller tilstrækkelig pålidelige oplysninger om et kryptoaktiv, udarbejdet enten af udstederen eller udbyderen eller tjenesteudbydere, således at de markedsdeltagere, mod hvilke disse oplysninger er målrettet, kan træffe en informeret beslutning, under hensyntagen til kryptoaktivets art og type

l)

om kryptoaktivet eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver udgør en stor risiko for gennemførelsen af de transaktioner, som deltagere eller investorer i det relevante marked indgår i

m)

om den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver ville have en væsentlig skadelig virkning på den frie prisdannelse i det pågældende marked, således at det pågældende kryptoaktivs pris eller værdi ikke længere afhænger af de normale markedskræfter på baggrund af udbud og efterspørgsel, eller markedsdeltagerne ikke længere kan stole på de priser, der dannes i det pågældende marked, eller på handelsvolumener som grundlag for deres investeringsbeslutning

n)

om kryptoaktivet eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver vil gøre den nationale økonomi sårbar over for risici

o)

om et kryptoaktivs egenskaber gør det specielt egnet til anvendelse med henblik på økonomisk kriminalitet, og især hvorvidt de egenskaber potentielt kan tilskynde til anvendelsen af kryptoaktivet til følgende:

i)

svig eller uærlighed

ii)

ukorrekt adfærd i, eller misbrug af oplysninger vedrørende, et finansielt marked

iii)

håndtering af udbytte fra strafbare forhold

iv)

finansiering af terrorisme

v)

hjælp til hvidvaskning af penge

p)

om kryptoaktivet eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver udgør en særlig stor risiko for modstandsdygtigheden eller den smidige funktion af markederne og disses infrastruktur

q)

om kryptoaktivet eller den pågældende aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver udgør en stor risiko for forstyrrelse af finansielle institutioner, der anses for vigtige for den relevante kompetente myndigheds medlemsstats finansielle system

r)

betydningen af kryptoaktivets distribution som finansieringskilde for udstederen

s)

om et kryptoaktiv eller en aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver udgør en særlig risiko for markedernes eller betalingssystemernes infrastruktur, herunder handels-, clearing- og afviklingssystemer

t)

om et kryptoaktiv eller en aktivitet eller praksis i tilknytning til kryptoaktiver kan udgøre en trussel mod investorernes tillid til det finansielle system.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. februar 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1114/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1507/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)