European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1460

13.6.2024

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. 342/2023

af 8. december 2023

om ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen [2024/1460]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1148 af 31. juli 2020 om fastsættelse af metodologiske og tekniske specifikationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/792 for så vidt angår harmoniserede forbrugerprisindeks og det harmoniserede boligprisindeks (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

I betragtning af de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre forordning (EU) 2020/1148 i et særligt skattesystem i Island, og den begrænsede indvirkning på sammenligneligheden med det harmoniserede forbrugerprisindeks til faste skattesatser (HICP-CT), der er udarbejdet af andre lande i henhold til forordning (EU) 2016/792, er det hensigtsmæssigt at fritage Island for artikel 21 i kapitel 2 i forordning (EU) 2020/1148. Dette gør det muligt for Island at anvende en forenklet metode til udarbejdelse af HICP-CT og dermed opfylde indberetningskravene i forordning (EU) 2016/792.

(3)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1148 ophæver forordning (EF) nr. 1749/96 (2), (EF) nr. 2214/96 (3), (EF) nr. 1687/98 (4), (EF) nr. 2646/98 (5), (EF) nr. 1617/1999 (6), (EF) nr. 2166/1999 (7), (EF) nr. 2601/2000 (8), (EF) nr. 2602/2000 (9), (EF) nr. 1920/2001 (10), (EF) nr. 1921/2001 (11), (EF) nr. 1708/2005 (12), (EF) nr. 701/2006 (13), (EF) nr. 330/2009 (14), (EU) nr. 1114/2010 (15) og (EU) nr. 93/2013 (16), der er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor bør udgå af EØS-aftalen.

(4)

Bilag XXI til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag XXI til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1.

Teksten i punkt 19ba (Kommissionens forordning (EU) nr. 93/2013) erstattes af følgende:

" 32020 R 1148: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1148 af 31. juli 2020 om fastsættelse af metodologiske og tekniske specifikationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/792 for så vidt angår harmoniserede forbrugerprisindeks og det harmoniserede boligprisindeks (EUT L 252 af 4.8.2020, s. 12).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Artikel 21 i kapitel 2 finder ikke anvendelse på Island."

2.

Punkt 19bb, 19c, 19f, 19g, 19h, 19i, 19k, 19l, 19m, 19n, 19v, 19w og 19wa udgår.

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1148, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. december 2023, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2023.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Pascal SCHAFHAUSER

Formand


(1)   EUT L 252 af 4.8.2020, s. 12.

(2)   EFT L 229 af 10.9.1996, s. 3.

(3)   EFT L 296 af 21.11.1996, s. 8.

(4)   EFT L 214 af 31.7.1998, s. 12.

(5)   EFT L 335 af 10.12.1998, s. 30.

(6)   EFT L 192 af 24.7.1999, s. 9.

(7)   EFT L 266 af 14.10.1999, s. 1.

(8)   EFT L 300 af 29.11.2000, s. 14.

(9)   EFT L 300 af 29.11.2000, s. 16.

(10)   EFT L 261 af 29.9.2001, s. 46.

(11)   EFT L 261 af 29.9.2001, s. 49.

(12)   EUT L 274 af 20.10.2005, s. 9.

(13)   EUT L 122 af 9.5.2006, s. 3.

(14)   EUT L 103 af 23.4.2009, s. 6.

(15)   EUT L 316 af 2.12.2010, s. 4.

(16)   EUT L 33 af 2.2.2013, s. 14.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1460/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)