European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1445

13.6.2024

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. 328/2023

af 8. december 2023

om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen [2024/1445]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1625 af 14. september 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Bilag XIII til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led tilføjes i punkt 56o (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002) i bilag XIII til EØS-aftalen:

»—

32016 R 1625: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1625 af 14. september 2016 (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 77).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2016/1625, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. december 2023, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, (*1) eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 327/2023 af 8. december 2023 (2), alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2023.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Pascal SCHAFHAUSER

Formand


(1)   EUT L 251 af 16.9.2016, s. 77.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.

(2)   EUT L, 2024/1423, 13.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1423/oj.


De kontraherende parters fælles erklæring

til afgørelse nr. 328/2023 om indarbejdelse af forordning (EU) 2016/1625 i EØS-aftalen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1625 indeholder bestemmelser med henvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 og Rådets forordning (EF) nr. 768/2005, som vedrører spørgsmål, der ikke falder ind under EØS-aftalens anvendelsesområde. Indarbejdelsen af forordning (EU) 2016/1625 i EØS-aftalen berører ikke EØS-aftalens anvendelsesområde.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1445/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)