|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1437 |
27.5.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1437
af 24. maj 2024
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Prunus L. med oprindelse i Moldova
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 42, stk. 4, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (2) oprettes der på grundlag af en foreløbig risikovurdering en liste over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter. |
|
(2) |
Efter en foreløbig vurdering blev 34 slægter og én art af planter til plantning med oprindelse i tredjelande midlertidigt opført i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 som højrisikoplanter. Dette bilag omfatter slægten Prunus L. |
|
(3) |
Den 4. marts 2020 indgav Moldova en anmodning til Kommissionen om eksport til Unionen af følgende planter til plantning af Prunus L.: op til 2 år gamle podede barrodsplanter til plantning af Prunus armeniaca, Prunus avium, Prunus cerasus, Prunus domestica, Prunus dulcis, Prunus persica, og Prunus salicina, der er frie for blade og med en diameter på højst 17 mm nederst på stammen, og op til 2 år gamle barrodsgrundstammer af Prunus armeniaca, Prunus avium, Prunus canescens, Prunus cerasifera, Prunus cerasus, Prunus davidiana, Prunus domestica, Prunus dulcis, Prunus fontanesiana, Prunus persica, Prunus salicina, Prunus tomentosa og hybrider mellem disse arter, der er frie for blade og med en diameter på højst 17 mm nederst på stammen og med oprindelse i Moldova (»de relevante planter«). Anmodningen var ledsaget af de relevante tekniske dossierer. |
|
(4) |
Den 1. februar 2024 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af de relevante planter (3). Autoriteten identificerede Erwinia amylovora, Xanthomonas arboricola pv. pruni og Xiphinema rivesi (ikke-EU-populationer) som skadegørere, der er relevante for de pågældende planter, vurderede de risikobegrænsende foranstaltninger, der er beskrevet i dossieret, og vurderede sandsynligheden for, at de relevante planter er fri for disse skadegørere. |
|
(5) |
Erwinia amylovora og Xanthomonas arboricola pv. pruni er opført som både beskyttede zone-karantæneskadegørere og EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere i hhv. bilag III og IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (4), mens Xiphinema rivesi (ikke-EU-populationer) er opført som en EU-karantæneskadegører i bilag II til nævnte forordning. |
|
(6) |
På grundlag af autoritetens udtalelse anses den plantesundhedsmæssige risiko, der er forbundet med indførelse af de relevante planter på Unionens område, for acceptabel, såfremt de tilsvarende særlige krav i bilag VII og X til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 overholdes. |
|
(7) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 bør derfor ændres. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/2019-12-14.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning (EUT L 323 af 19.12.2018, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/2019/oj).
(3) EFSA PLH Panel (EFSA's ekspertpanel for plantesundhed), 2024. Scientific Opinion on the commodity risk assessment of plants of 12 selected Prunus species from Moldova; https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.8647.
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2072/oj).
BILAG
I tabellen i punkt 1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, anden kolonne »Beskrivelse«, affattes rækken for » Prunus L.« således:
» Prunus L., bortset fra:
|
— |
barrodsplanter, der er hvilende og frie for blade, til plantning af Prunus domestica podet på Prunus cerasifera-grundstammer med oprindelse i Ukraine |
|
— |
op til to år gamle stiklinger uden rod af Prunus persica og Prunus dulcis, der er hvilende og frie for blade og med oprindelse i Tyrkiet |
|
— |
op til to år gamle barrodsplanter til plantning af Prunus persica, Prunus dulcis, Prunus armeniaca og Prunus davidiana, der er hvilende og frie for blade og med oprindelse i Tyrkiet, og |
|
— |
op til to år gamle barrodsplanter til plantning af Prunus armeniaca, Prunus avium, Prunus canescens, Prunus cerasifera, Prunus cerasus, Prunus davidiana, Prunus domestica, Prunus dulcis, Prunus fontanesiana, Prunus persica, Prunus salicina, Prunus tomentosa og hybrider mellem disse arter, der er frie for blade og med en diameter på højst 17 mm nederst på stammen og med oprindelse i Moldova.« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1437/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)