European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1376

13.6.2024

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. 308/2023

af 8. december 2023

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2024/1376]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1195 af 20. juni 2023 om regler for de nærmere bestemmelser om og formatet for de oplysninger, som medlemsstaterne skal stille til rådighed om resultaterne af officielle undersøgelser vedrørende tilfælde af forurening med produkter eller stoffer, der ikke er tilladt til anvendelse i økologisk produktion (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1202 af 21. juni 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 for så vidt angår anerkendelse af visse kontrolmyndigheder og kontrolorganer med henblik på import af økologiske produkter til Unionen (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om fødevarer. Lovgivning om fødevarer gælder ikke for Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter også omfatter Liechtenstein, jf. indledningen til kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(4)

Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1.

Følgende led tilføjes i punkt 54bo (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325):

"—

32023 R 1202: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1202 af 21. juni 2023 (EUT L 159 af 22.6.2023, s. 60)."

2.

Følgende punkt indsættes efter punkt 54bp (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1450):

"54bq.

32023 R 1195: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1195 af 20. juni 2023 om regler for de nærmere bestemmelser om og formatet for de oplysninger, som medlemsstaterne skal stille til rådighed om resultaterne af officielle undersøgelser vedrørende tilfælde af forurening med produkter eller stoffer, der ikke er tilladt til anvendelse i økologisk produktion (EUT L 158 af 21.6.2023, s. 65)."

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2023/1195 og (EU) 2023/1202, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 9. december 2023, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2023.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Pascal SCHAFHAUSER

Formand


(1)   EUT L 158 af 21.6.2023, s. 65.

(2)   EUT L 159 af 22.6.2023, s. 60.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1376/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)