European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1299

8.5.2024

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/1299

af 24. april 2024

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Danmark (EGF/2023/004 DK/Danish Crown)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (1), særlig artikel 15, stk. 1, første afsnit,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (2), særlig punkt 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) har til formål at udvise solidaritet og fremme anstændig og bæredygtig beskæftigelse i Unionen ved at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt i tilfælde af større omstruktureringer, og hjælpe disse med at vende tilbage til anstændig og varig beskæftigelse så hurtigt som muligt.

(2)

EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 30 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3).

(3)

Den 6. december 2023 indgav Danmark en ansøgning om mobilisering af EGF i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2021/691 i forbindelse med afskedigelser af arbejdstagere i Danish Crown og to leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled i Danmark. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691. Ansøgningen anses for at være i overensstemmelse med betingelserne for at yde en økonomisk støtte fra EGF som omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2021/691 på baggrund af Kommissionens vurdering i Europa-Parlamentets og Rådets forslag til afgørelse om mobilisering (4).

(4)

Som følge af Danmarks ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 1 882 212 EUR.

(5)

For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2024 mobiliseres Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere for at stille et beløb til rådighed på 1 882 212 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 24. april 2024.

Udfærdiget i Strasbourg, 24. april 2024.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

M. MICHEL

Formand


(1)   EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48.

(2)   EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(4)  COM(2024) 35.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1299/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)