European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1266

30.4.2024

AFGØRELSE Nr. 1/2024 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG REPUBLIKKEN MOLDOVA OM VEJGODSTRANSPORT

af 26. marts 2024

for så vidt angår forlængelse af aftalen [2024/1266]

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport (1), der blev undertegnet den 29. juni 2022 og trådte i kraft den 23. august 2023 (2), særlig artikel 7, stk. 2, 5 og 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse nr. 2/2022 truffet af det blandede udvalg, der er nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport af 15. december 2022, om forlængelse af aftalen [2023/604] (3), blev aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport (i det følgende benævnt »aftalen«) forlænget til den 30. juni 2024.

(2)

Det Blandede Udvalg indkaldes senest tre måneder inden aftalens udløb med henblik på at vurdere og træffe afgørelse om behovet for at forlænge aftalen, herunder forlængelsens varighed, som fastsat i aftalens artikel 6, stk. 2.

(3)

Overvågningen af aftalen har vist, at den har medført fordele med hensyn til handel for både Den Europæiske Union og Republikken Moldova, og at stigningen i vejtransporttjenester også har været til gavn for begge parters vejtransportoperatører.

(4)

Sammen med en tilsvarende aftale om vejtransport, der er indgået med Ukraine, har aftalen også bidraget væsentligt til eksporten af ukrainske varer til Den Europæiske Union via solidaritetsbanerne.

(5)

Forlængelsen af aftalen bør forstås således, at den også bidrager til genopbygningen af Ukraine, når Ruslands angrebskrig mod Ukraine er overstået.

(6)

Aftalen bør derfor forlænges indtil den 31. december 2025 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Forlængelse af aftalen

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport forlænges herved indtil den 31. december 2025.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Chişinău og Bruxelles, den 26. marts 2024.

På Det Blandede Udvalgs vegne

Andrei SPÎNU

Kristian SCHMIDT

Formænd


(1)   EUT L 181 af 7.7.2022, s. 4.

(2)   EUT L 226 af 14.9.2023, s. 1.

(3)   EUT L 79 af 17.3.2023, s. 185.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1266/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)