RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1264

af 29. april 2024

om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Samordningen inden for Unionen af medlemsstaternes økonomiske politikker som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bevirker, at de ledende principper om stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes.

(2)

Unionens ramme for økonomisk styring, som omfatter et detaljeret system til politisk samordning og overvågning af medlemsstaternes økonomiske politikker, har hjulpet medlemsstaterne med at nå deres økonomiske og finanspolitiske målsætninger. Lige siden traktaten om Den Europæiske Union (3) (TEU), udfærdiget i Maastricht den 7. februar 1992, har rammen for økonomisk styring bidraget til at opnå makroøkonomisk konvergens, sikre sunde offentlige finanser og afhjælpe makroøkonomiske ubalancer. Sammen med en fælles monetær politik og en fælles valuta i euroområdet har rammen for økonomisk styring skabt betingelser for økonomisk stabilitet, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og højere beskæftigelse for Unionens borgere.

(3)

Stabilitets- og vækstpagten, som oprindeligt bestod af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (4) og (EF) nr. 1467/97 (5) samt Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 (6), bygger på målsætningen om sunde og holdbare offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og bæredygtig og inklusiv vækst understøttet af finansiel stabilitet, og støtter dermed opfyldelsen af Unionens målsætninger om bæredygtig vækst og beskæftigelse.

(4)	I tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union er medlemsstaterne i henhold til artikel 126, stk. 1, i TEUF forpligtet til at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(5)

Unionens ramme for økonomisk styring bør tilpasses for bedre at tage hensyn til det forhold, at budgetstillingerne, den offentlige gæld og de økonomiske udfordringer samt de øvrige sårbarheder i medlemsstaterne bliver stadig mere forskelligartede. Den stærke politiske reaktion på covid-19-pandemien var yderst effektiv med hensyn til at afbøde krisens økonomiske og sociale konsekvenser forårsaget af pandemien, men resulterede i en kraftig stigning i gældskvoterne i den offentlige og den private sektor, hvilket understreger betydningen af at nedbringe gældskvoterne og underskuddene til et forsvarligt niveau på en gradvis, realistisk, holdbar og vækstfremmende måde, som sikrer spillerum til kontracykliske politikker og retter op på makroøkonomiske ubalancer, samtidig med at der tages behørigt hensyn til beskæftigelsesmæssige og sociale målsætninger. Samtidig bør Unionens ramme for økonomisk styring tilpasses, så den kan hjælpe med at håndtere de mellem- og langsigtede udfordringer, som Unionen står over for, såsom opnåelse af en retfærdig digital og grøn omstilling, herunder klimamålene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (7), sikring af energisikkerhed, støtte til åben strategisk autonomi, håndtering af demografiske ændringer, styrkelse af den sociale og økonomiske modstandsdygtighed og en varig konvergens og gennemførelse af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, som alle kræver reformer og et vedvarende højt niveau af investeringer i de kommende år.

(6)

Unionens ramme for økonomisk styring bør fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst, og der bør derfor differentieres mellem medlemsstaterne ved at tage hensyn til deres udfordringer i forbindelse med offentlig gæld og økonomiske udfordringer og give mulighed for en flerårig landespecifik finanspolitisk kurs, samtidig med at der sikres en effektiv multilateral overvågning, og princippet om ligebehandling respekteres.

(7)

For at sikre en gennemsigtig og fælles EU-ramme baseret på de referenceværdier, der er omhandlet i artikel 126, stk. 2, i TEUF og protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF (»protokol (nr. 12)«), bør skærpet håndhævelse med udgangspunkt i multilateral overvågning danne det nødvendige modstykke til en risikobaseret overvågningsramme, der giver mulighed for en landespecifik finanspolitisk kurs.

(8)

For at forenkle Unionens finanspolitiske ramme og øge gennemsigtigheden bør en enkeltstående operationel indikator forankret i gældsholdbarhed tjene som grundlag for fastsættelse af den finanspolitiske kurs og for gennemførelse af den årlige finanspolitiske overvågning for hver medlemsstat. Denne enkeltstående operationelle indikator bør være baseret på nationalt finansierede primære nettoudgifter, dvs.: offentlige udgifter, eksklusive renteudgifter, diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen samt konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. I overensstemmelse med de vejledende principper, som Kommissionen anvender til at klassificere transaktioner som engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, bør disse engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger også fratrækkes i nettoudgiftsindikatoren. Denne indikator, som ikke påvirkes af de automatiske stabilisatorers virkning og andre udsving i udgifter, som ligger uden for regeringens direkte kontrol, giver spillerum til en kontracyklisk makroøkonomisk stabilisering.

(9)

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for så vidt angår overskridelser af referenceværdien for underskud på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) som omhandlet i artikel 126, stk. 2, i TEUF og protokol (nr. 12) er et veletableret element i Unionens ramme for finanspolitisk overvågning og har bidraget effektivt til at påvirke finanspolitikken i medlemsstaterne.

(10)

For at styrke proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for så vidt angår overtrædelser af gældskriteriet på 60 % af BNP som omhandlet i artikel 126, stk. 2, i TEUF og protokol (nr. 12) bør opmærksomheden rettes mod afvigelser fra den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 (8).

(11)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1263 kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen give medlemsstaterne tilladelse til at afvige fra den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat i henhold til nævnte forordning, hvis der er tale om en alvorlig økonomisk nedgangsperiode i euroområdet eller i Unionen som helhed eller om exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for regeringens kontrol, og som har stor indvirkning på den pågældende medlemsstats offentlige finanser, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. En sådan afvigelse bør derfor hverken registreres på kontrolkontoen eller føre til indledning af en gældsbaseret procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(12)

Ved vurderingen af, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, bør Kommissionen tage hensyn til alle relevante forhold. Væsentlige udfordringer relateret til offentlig gæld i den pågældende medlemsstat bør betragtes som en central skærpende omstændighed.

(13)

I erkendelse af de stigende geopolitiske spændinger og sikkerhedsmæssige udfordringer og det tilsvarende behov for, at medlemsstaterne opbygger deres kapacitet, bør stigningen i de offentlige forsvarsinvesteringer, hvor det er relevant, betragtes som et relevant forhold ved vurderingen af, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF. Dette forhold kan vurderes i forhold til EU-gennemsnit, tendenser på mellemlang sigt eller andre relevante benchmarks, idet der ligeledes tages hensyn til de statistiske regler vedrørende tidspunktet for registrering af udgifter til militært udstyr.

(14)

Med henblik på at følge faktiske afvigelser fra nettoudgiftskursen som fastsat i forordning (EU) 2024/1263 bør Kommissionen oprette en kontrolkonto for hver medlemsstat med henblik på at følge de årlige afvigelser, der forekommer over tid. Oplysningerne på kontrolkontoen bør danne grundlag for håndhævelsesforanstaltninger. Kommissionen bør navnlig udarbejde en rapport i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, når den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP, overstiger referenceværdien, når budgetstillingen ikke er tæt på balance eller i overskud, og når de registrerede afvigelser på medlemsstatens kontrolkonto overstiger de fastsatte årlige eller akkumulerede grænser. Budgetstillingen anses for at være tæt på balance, hvis det samlede offentlige underskud ikke overstiger 0,5 % af BNP.

(15)

Den korrigerende nettoudgiftskurs inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud bør sikre, at det offentlige underskud inden for den af Rådet fastsatte frist bringes eller fastholdes under den referenceværdi på 3 % af BNP, der er omhandlet i artikel 126, stk. 2, i TEUF og i protokol (nr. 12). Den korrigerende nettoudgiftskurs inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vil i princippet være den kurs, der oprindeligt blev fastsat af Rådet, idet der som hovedregel tages hensyn til behovet for at sikre en strukturel tilpasning på mindst 0,5 procentpoint af BNP i tilfælde af overtrædelse af gældskriteriet eller behovet for at korrigere afvigelsen fra denne kurs i tilfælde af overtrædelse af gældskriteriet. Hvis den oprindelige kurs ikke længere er gennemførlig på grund af objektive omstændigheder, bør Rådet kunne fastsætte en anden kurs inden for rammerne af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

(16)

For de medlemsstater, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, bør Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen fortsat kunne forlænge fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, hvis det fastslår, at der er tale om en alvorlig økonomisk nedgangsperiode i euroområdet eller i Unionen som helhed, jf. forordning (EU) 2024/1263, eller om exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for regeringens kontrol, og som har stor indvirkning på en individuel medlemsstats offentlige finanser i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1263, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.

(17)	De særlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1467/97 vedrørende bidrag til pensionssystemers anden søjle bør udgå, eftersom den nettoudgiftskurs, som Rådet fastsætter, allerede bør tage højde for indtægtstab i forbindelse med sådanne bidrag.

(18)

De uafhængige finanspolitiske institutioner har bevist deres evne til at fremme finanspolitisk disciplin og styrke troværdigheden af medlemsstaternes offentlige finanser. For at øge det nationale ejerskab bør de uafhængige finanspolitiske institutioners rådgivende rolle bevares inden for Unionens reformerede ramme for økonomisk styring med henblik på gradvis at opbygge deres kapacitet. Et permanent og mere uafhængigt Europæisk Finanspolitisk Råd bør spille en mere fremtrædende rådgivende rolle i Unionens ramme for økonomisk styring.

(19)

Der bør fastlægges klare betingelser for ophævelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. En ophævelse bør forudsætte, at underskuddet på troværdig vis forbliver under den referenceværdi på 3 % af BNP, der er omhandlet i artikel 126, stk. 2, i TEUF og i protokol (nr. 12), og for så vidt angår en gældsbaseret procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, at medlemsstaten påviser overholdelse af nettoudgiftskursen inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(20)

Der bør ikke fastsættes et minimumsbeløb for den bod, der er omhandlet i artikel 126, stk. 11, i TEUF, men i stedet bør bodsbeløbet blive akkumuleret, indtil der er truffet virkningsfulde foranstaltninger, således at boden udgør et reelt incitament til at efterkomme de pålæg, der rettes til en medlemsstat inden for rammerne af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF.

(21)

Denne ændringsforordning indgår i en pakke sammen med forordning (EU) 2024/1263 og Rådets direktiv (EU) 2024/1265 (9). Disse tre retsakter (i det følgende under ét benævnt »reformen af rammen for økonomisk styring«) reformerer tilsammen Unionens ramme for økonomiske styring og indarbejder indholdet i afsnit III (Finanspolitisk aftale) i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (10) af 2. marts 2012 (»TSSS«) i EU-retten i overensstemmelse med nævnte traktats artikel 16. Reformen af rammen for økonomisk styring bygger på erfaringerne med medlemsstaternes gennemførelse af TSSS, og den bevarer således den finanspolitiske aftales mellemfristede sigte som et middel til at opnå budgetdisciplin og fremme vækst. Reformen af rammen for økonomisk styring omfatter en styrket landespecifik dimension, der skal øge det nationale ejerskab, bl.a. ved at bevare de uafhængige finanspolitiske institutioners rådgivende rolle, som i alt væsentligt bygger på den finanspolitiske aftales fælles principper for nationale finanspolitiske korrektionsmekanismer foreslået af Kommissionen i meddelelsen af 20. juni 2012 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i TSSS. Analysen af udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden i forbindelse med den samlede vurdering af overholdelsen, jf. den finanspolitiske aftale, er fastsat i forordning (EU) 2024/1263. Ligesom i den finanspolitiske aftale kan der kun under exceptionelle omstændigheder tillades afvigelser fra den mellemfristede plan i henhold til forordning (EU) 2024/1263 og i overensstemmelse med bestemmelserne om kontrolkontoen. På samme måde som i den finanspolitiske aftale bør der, hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra den mellemfristede plan, træffes foranstaltninger til at korrigere disse afvigelser i løbet af en nærmere fastsat periode. Reformen af rammen for økonomisk styring styrker den finanspolitiske overvågning og håndhævelsesprocedurerne med henblik på at opfylde tilsagnet om at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst. Reformen af rammen for økonomisk styring bevarer således den finanspolitiske aftales grundlæggende målsætninger om budgetmæssig disciplin og gældsholdbarhed.

(22)

Der er behov for overgangsbestemmelser for de medlemsstater, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på det tidspunkt, hvor den reformerede ramme træder i kraft. Henstillinger i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF og pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF, der er blevet vedtaget før denne ændringsforordnings ikrafttræden, bør revideres for at tilpasse dem til de ændrede bestemmelser i forordning (EF) nr. 1467/97. Det vil sætte Rådet i stand til at fastlægge en korrigerende nettoudgiftskurs, der stemmer overens med disse nye bestemmelser, der gælder for de medlemsstater, der har truffet foranstaltninger, uden at optrappe proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(23)

Mens reglerne for den underskudsbaserede procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud forbliver uændrede med en årlig strukturel forbedring på mindst 0,5 % af BNP som benchmark, kan Kommissionen på baggrund af det væsentligt ændrede rentemiljø i en overgangsperiode i 2025, 2026 og 2027 — og for ikke at bringe de positive virkninger af genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (11) i fare — justere benchmarket for at tage hensyn til stigningen i rentebetalingerne, når den foreslåede korrigerende kurs fastsættes i forbindelse med den første mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for 2025, 2026 og 2027 inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, forudsat at den pågældende medlemsstat forklarer, hvordan den vil sikre gennemførelsen af de reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger, og håndtere Unionens fælles prioriteter som fastsat i forordning (EU) 2024/1263 i overensstemmelse med målet om at opnå en grøn og en digital omstilling og opbygning af forsvarskapaciteter.

(24)	Forordning (EF) nr. 1467/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(25)	I lyset af den eksisterende frist i stabilitets- og vækstpagten bør denne forordning som følge af dens hastende karakter træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1467/97 foretages følgende ændringer:

Artikel 1 og 2 affattes således:

»Artikel 1

1. Denne forordning fastsætter bestemmelser, der skal fremskynde og afklare gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Formålet med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er at forhindre forekomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud og, hvis de alligevel opstår, sikre, at de korrigeres hurtigt, idet overholdelsen af budgetdisciplinen undersøges på basis af kriterierne om offentligt underskud og offentlig gæld.

2. I denne forordning forstås ved »deltagende medlemsstater« de medlemsstater, der har euroen som valuta.

3. Definitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 (*1) finder anvendelse.

Artikel 2

1. Et offentligt underskud, der overstiger referenceværdien, anses for at være exceptionelt i overensstemmelse med artikel 126, stk. 2, litra a), andet led, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvis det skyldes en alvorlig økonomisk nedgangsperiode i euroområdet eller i Unionen som helhed som fastslået af Rådet, jf. artikel 25 i forordning (EU) 2024/1263, eller exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for regeringens kontrol, og som har stor indvirkning på den pågældende medlemsstats offentlige finanser, jf. nævnte forordnings artikel 26.

Endvidere anses en overskridelse af referenceværdien for at være midlertidig, hvis Kommissionens budgetprognoser viser, at underskuddet vil falde under referenceværdien, når den alvorlige økonomiske nedgangsperiode eller de exceptionelle omstændigheder, jf. første afsnit, er ophørt.

2. Når den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet (BNP), overstiger referenceværdien, anses den for at mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed i overensstemmelse med artikel 126, stk. 2, litra b), i TEUF, hvis den pågældende medlemsstat overholder sin nettoudgiftskurs som fastsat af Rådet.

Kommissionen udarbejder en rapport i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, når den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP, overstiger referenceværdien, når budgetstillingen ikke er tæt på balance eller i overskud, og når de registrerede afvigelser på medlemsstatens kontrolkonto overstiger:

a)	enten 0,3 procentpoint af BNP om året

b)	eller 0,6 procentpoint af BNP samlet set.

3. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF hensyn til alle relevante forhold som angivet i nævnte artikel, i den udstrækning disse forhold har væsentlig indflydelse på vurderingen af, om den berørte medlemsstat har overholdt underskuds- og gældskriteriet.

Den rapport, der er omhandlet i artikel 126, stk. 3, i TEUF, skal alt efter omstændighederne beskrive:

omfanget af udfordringer i forbindelse med offentlig gæld baseret på den metode, der er omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) 2024/1263, udviklingen i den offentlige gæld og finansieringen heraf samt de tilknyttede risikofaktorer, navnlig gældens løbetidsprofil og denomineringsvaluta samt eventualforpligtelser, herunder implicitte forpligtelser med relation til befolkningens aldring og privat gæld

b)	udviklingen i budgetstillingen på mellemlang sigt, herunder især omfanget af den faktiske afvigelse fra nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet, både på årsbasis og akkumuleret som målt ved kontrolkontoen

c)	udviklingen i den økonomiske situation på mellemlang sigt, herunder potentiel vækst, udviklingen i inflationen og konjunkturudviklingen i forhold til de antagelser, der ligger til grund for nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet

fremskridtene med gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder navnlig politiske tiltag til at forebygge og korrigere makroøkonomiske ubalancer og tiltag til at gennemføre Unionens fælles vækst- og beskæftigelsesstrategi, herunder politiske tiltag, der understøttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (*2), såvel som de offentlige finansers overordnede kvalitet, navnlig de nationale budgetrammers effektivitet

e)	stigningen i de offentlige forsvarsinvesteringer, hvor det er relevant, idet der også tages hensyn til tidspunktet for registrering af udgifter til militært udstyr.

Kommissionen tager behørigt og udtrykkeligt hensyn til alle andre forhold, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante for at kunne foretage en samlet vurdering af overholdelsen af underskuds- og gældskriteriet, og som medlemsstaten har forelagt Rådet og Kommissionen. I den forbindelse tages der særligt hensyn til finansielle bidrag til fremme af international solidaritet og til opfyldelse af Unionens generelle prioriteter som omhandlet i artikel 13, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.

4. Rådet og Kommissionen foretager en afbalanceret generel vurdering af alle relevante forhold, herunder især af, om de som skærpende eller formildende omstændigheder har indflydelse på vurderingen af, om underskuds- og/eller gældskriteriet er overholdt. Hvis medlemsstaten oplever væsentlige udfordringer relateret til offentlig gæld som omhandlet i denne artikels stk. 3, andet afsnit, litra a), betragtes det som en central skærpende omstændighed. En gunstig konjunkturbestemt økonomisk, budgetmæssig og finansiel udvikling betragtes ikke som en formildende omstændighed, mens en ugunstig udvikling kan betragtes som en formildende omstændighed.

Hvis den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP, overstiger referenceværdien, tages der ved vurderingen af, om underskudskriteriet er overholdt, kun hensyn til disse forhold i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. artikel 126, stk. 4, 5 og 6, i TEUF, hvis den dobbelte betingelse om det overordnede princip er fuldstændigt opfyldt, dvs. at der kun tages hensyn til disse relevante forhold, hvis det offentlige underskud ligger tæt på referenceværdien og kun midlertidigt overstiger referenceværdien.

Der skal dog ved vurderingen af, om gældskriteriet er overholdt, tages hensyn til disse forhold i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.

5. Hvis medlemsstaterne i henhold til artikel 25 og 26 i forordning (EU) 2024/1263 får tilladelse til at afvige fra deres nettoudgiftskurs, kan Kommissionen og Rådet i deres vurdering beslutte at undlade at fastslå, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.

6. Hvis Rådet i medfør af artikel 126, stk. 6, i TEUF har fastslået, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, tager Rådet og Kommissionen i forbindelse med de efterfølgende skridt i proceduren i artikel 126 i TEUF hensyn til de relevante forhold, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, da disse påvirker situationen i den pågældende medlemsstat, bl.a. som beskrevet i denne forordnings artikel 5, stk. 2, navnlig ved fastsættelsen af en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud og en eventuel forlængelse heraf. Der tages imidlertid ikke hensyn til disse relevante forhold ved Rådets afgørelse i medfør af artikel 126, stk. 12, i TEUF om ophævelse af nogle af eller alle dets afgørelser i medfør af artikel 126, stk. 6-9 og 11, i TEUF.

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj)."

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).« "

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1. Senest to uger efter Kommissionens vedtagelse af en rapport udarbejdet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, afgiver Det Økonomiske og Finansielle Udvalg udtalelse i overensstemmelse med artikel 126, stk. 4, i TEUF.

2. Kommissionen tager fuldt ud hensyn til den i stk. 1 nævnte udtalelse, og hvis den finder, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, forelægger den Rådet en udtalelse og et forslag i overensstemmelse med artikel 126, stk. 5 og 6, i TEUF, og orienterer Europa-Parlamentet herom.

3. Som hovedregel fastslår Rådet inden for fire måneder efter de indberetningsdatoer, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (*3), om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. artikel 126, stk. 6, i TEUF. Hvis Rådet fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, retter det samtidig henstillinger til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 126, stk. 7 i TEUF. Rådet offentliggør de afgørelser, som det træffer i medfør af artikel 126, stk. 6, i TEUF.

4. I Rådets henstilling udarbejdet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i TEUF fastsættes en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger. Hvis situationens alvor kræver det, kan fristen for virkningsfulde foranstaltninger fastsættes til tre måneder. I Rådets henstilling fastsættes ligeledes en frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

I sin henstilling opfordrer Rådet også medlemsstaten til at gennemføre en korrigerende nettoudgiftskurs, som sikrer, at det offentlige underskud forbliver eller bringes og fastholdes under referenceværdien inden for den frist, der er fastsat i henstillingen.

For de år, hvor det offentlige underskud forventes at overstige referenceværdien, skal den korrigerende nettoudgiftskurs, hvis der er blevet indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af gældskriteriet, svare til en årlig strukturel minimumstilpasning på mindst 0,5 % af BNP som benchmark.

Hvis der er blevet indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af gældskriteriet, skal den korrigerende nettoudgiftskurs være mindst lige så krævende som den nettoudgiftskurs, som Rådet har vedtaget i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263, og som hovedregel korrigere kontrolkontoens akkumulerede afvigelser inden for den frist, der fastsættes af Rådet.

5. Inden for den i stk. 4 fastsatte frist aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion på Rådets henstilling i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF. Rapporten skal indeholde oplysninger om målene for offentlige udgifter og indtægter og for de diskretionære foranstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden, der fastsættes i overensstemmelse med Rådets henstilling, samt oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet, og arten af dem, der er planlagt for at nå målene. Medlemsstaten skal offentliggøre rapporten. Medlemsstaten kan opfordre den relevante uafhængige finanspolitiske institution til at udarbejde en ikkebindende særskilt rapport om tilstrækkeligheden af de foranstaltninger, der er truffet og planlagt med hensyn til målene.

6. Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF, såfremt:

a)	en sådan henstilling er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, og betingelserne i artikel 26 i forordning (EU) 2024/1263 finder anvendelse, eller

b)	betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2024/1263 finder anvendelse.

Den reviderede henstilling kan navnlig forlænge fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel ét år.

(*3) Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 af om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1).« "

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1. Når Rådet vurderer, om dets henstillinger i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i denne forordning, rapportens gennemførelse og andre tilstrækkeligt detaljerede beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort.

Konstaterer Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF, at medlemsstaten har undladt at træffe virkningsfulde foranstaltninger, forelægger det Det Europæiske Råd en rapport herom.

2. Såfremt Rådet i medfør af artikel 126, stk. 8, i TEUF træffer afgørelse om at offentliggøre sine henstillinger, når det har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger, skal denne beslutning træffes straks efter udløbet af den frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i denne forordning.«

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. En rådsafgørelse om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet, jf. artikel 126, stk. 9, i TEUF, træffes inden for to måneder efter den rådsafgørelse, som i medfør af artikel 126, stk. 8, i TEUF konstaterer, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger. I pålægget opfordrer Rådet medlemsstaten til at gennemføre en korrigerende nettoudgiftskurs i overensstemmelse med kravene i denne forordnings artikel 3, stk. 4. Rådet angiver også, hvilke foranstaltninger der kan bidrage til at opfylde den korrigerende nettoudgiftskurs.«

Stk. 2 affattes således:

»2. Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage et revideret pålæg i medfør af artikel 126, stk. 9, i TEUF, såfremt:

a)	et sådan pålæg er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, og betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2024/1263 finder anvendelse, eller

b)	betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2024/1263 finder anvendelse.

Det reviderede pålæg kan navnlig forlænge fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel ét år.«

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1. Når Rådet vurderer, om dets pålæg i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1a, i denne forordning, rapportens gennemførelse og andre tilstrækkeligt detaljerede beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort. Der skal tages hensyn til resultatet af Kommissionens overvågningsmission, jf. artikel 10a i denne forordning.«

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1. Enhver rådsafgørelse truffet i medfør af artikel 126, stk. 11, i TEUF om at intensivere sanktionerne træffes senest to måneder efter indberetningsdatoerne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009.

2. Enhver rådsafgørelse i medfør af artikel 126, stk. 12, i TEUF om at ophæve nogle af eller alle sine afgørelser træffes hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest to måneder efter indberetningsdatoerne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009.

3. En rådsafgørelse i henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF træffes kun, hvis underskuddet er blevet bragt ned under referenceværdien og af Kommissionen forventes at forblive der i det indeværende og efterfølgende år, og, hvis der er blevet indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af gældskriteriet, den pågældende medlemsstat har overholdt den korrigerende nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, eller artikel 5, stk. 1, i denne forordning.«

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud suspenderes, hvis:

a)	den pågældende medlemsstat efterkommer henstillinger i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i TEUF

b)	den pågældende deltagende medlemsstat efterkommer pålæg i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF.«

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1. Rådet og Kommissionen overvåger regelmæssigt gennemførelsen af de foranstaltninger:

—	som den pågældende medlemsstat træffer som reaktion på henstillinger i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF

—	som den pågældende deltagende medlemsstat træffer som reaktion på pålæg i medfør af artikel 126, stk. 9, i TEUF.

2. Hvis de foranstaltninger, som en deltagende medlemsstat træffer, ikke gennemføres eller efter Rådets opfattelse viser sig at være utilstrækkelige, træffer Rådet straks afgørelse i medfør af henholdsvis artikel 126, stk. 9 eller 11, i TEUF.

3. Hvis de faktiske data i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009 viser, at en deltagende medlemsstat ikke har korrigeret et uforholdsmæssigt stort underskud inden for de frister, der er fastsat enten i henstillingerne udstedt i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF eller i pålæggene udstedt i medfør af artikel 126, stk. 9, i TEUF, træffer Rådet straks afgørelse i medfør af henholdsvis artikel 126, stk. 9 eller 11, i TEUF.«

I artikel 10a foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. Kommissionen sikrer en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. I den forbindelse gennemfører Kommissionen navnlig missioner med det formål at vurdere den aktuelle økonomiske situation i medlemsstaten og identificere eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger og give mulighed for at afholde drøftelser med andre relevante interessenter, herunder de nationale uafhængige finanspolitiske institutioner.«

Stk. 2 affattes således:

»2. Når Rådet har vedtaget et pålæg, jf. artikel 126, stk. 9, i TEUF, kan Kommissionen, hvis den pågældende medlemsstats parlament anmoder herom, forelægge sin vurdering af den økonomiske og finanspolitiske situation i medlemsstaten. Der kan indføres skærpet overvågning for de medlemsstater, der har modtaget henstillinger og pålæg, der er udstedt ved en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, og ved afgørelser i medfør af artikel 126, stk. 11, i TEUF, med henblik på overvågning på stedet. De pågældende medlemsstater skal tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for forberedelse og gennemførelse af missionen.«

10)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

1. Boden udgør op til 0,05 % af den seneste vurdering af det foregående års BNP i en periode på seks måneder og betales hver sjette måned, indtil Rådet vurderer, at den pågældende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på pålægget udstedt i medfør af artikel 126, stk. 9, i TEUF.

2. Rådet vurderer derefter i hver seksmåneders periode efter den første bodsperiode, og indtil afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, ophæves, om den pågældende deltagende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets pålæg i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF. I forbindelse med denne halvårlige vurdering træffer Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF afgørelse om at skærpe sanktionerne, medmindre den pågældende deltagende medlemsstat har efterkommet Rådets pålæg.«

11)

Artikel 14 og 15 affattes således:

»Artikel 14

I overensstemmelse med artikel 126, stk. 12, i TEUF ophæver Rådet de i artikel 126, stk. 11, første og andet led, i TEUF omhandlede sanktioner i forhold til omfanget af den pågældende deltagende medlemsstats fremskridt med at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

Artikel 15

I overensstemmelse med artikel 126, stk. 12, i TEUF ophæver Rådet alle udestående sanktioner, hvis afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, ophæves. Bod, der er pålagt i overensstemmelse med denne forordnings artikel 12, tilbagebetales ikke til den pågældende deltagende medlemsstat.«

12)	Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Den bod, der er omhandlet i artikel 12, udgør generelle indtægter i Unionens budget.«

13)	Artikel 17 udgår.

14)

Artikel 17a affattes således:

»Artikel 17a

1. Senest den 31. december 2030 og derefter hvert femte år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning

Denne rapport skal foretage en evaluering af:

a)	denne forordnings effektivitet med hensyn til at nå sine mål, jf. artikel 1, stk. 1, og

b)	fremskridtene med at sikre en snævrere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater i overensstemmelse med TEUF.

2. Hvis det er relevant, ledsages den i stk. 1 omhandlede rapport af et forslag til ændring af denne forordning.

3. Den i stk. 1 omhandlede rapport fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.«

15)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17b

Rådet vedtager på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en revideret henstilling i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF eller et revideret pålæg i medfør af artikel 126, stk. 9, i TEUF for de medlemsstater, der den 30. april 2024 er omfattet af en henstilling i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF eller et pålæg i medfør af artikel 126, stk. 9, i TEUF, og som har truffet virkningsfulde foranstaltninger.

Det vedtager den reviderede henstilling eller afgørelse om pålæg samtidig med vedtagelsen af den henstilling i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263, som fastsætter nettoudgiftskursen.«

16)	Bilaget udgår.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. april 2024.

På Rådets vegne

D. CLARINVAL

Formand

(1) Udtalelse af 23.4.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EUT C 290 af 18.8.2023, s. 17.

(3) EFT C 191 af 29.7.1992, s. 1.

(4) Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(5) Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(6) Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækstpagten, Amsterdam, den 17. juni 1997 (EFT C 236 af 2.8.1997, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj).

(9) Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L, 2024/1265, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1265/oj).

(10) https://www.consilium.europa.eu/media/20399/st00tscg26_en12.pdf.

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).