(1)

Samordningen inden for Unionen af medlemsstaternes økonomiske politikker som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bevirker, at de ledende principper om stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten, som oprindelig bestod af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (3) og (EF) nr. 1467/97 (4) samt Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 (5), bygger på målsætningen om sunde og holdbare offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk, bæredygtig og inklusiv vækst understøttet af finansiel stabilitet og støtter dermed opfyldelsen af Unionens målsætninger om bæredygtig vækst og beskæftigelse.

(3)

Rammen for finanspolitisk styring indgår i det europæiske semester, som også omfatter samordning og overvågning af medlemsstaternes bredere økonomiske og beskæftigelsesmæssige politikker i overensstemmelse med artikel 121 og 148 i TEUF, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, og de relaterede landespecifikke henstillinger.

(4)

Det er vigtigt at inddrage nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter i det europæiske semester for at sikre nationalt ejerskab til økonomiske politikker og finanspolitikker samt gennemsigtig og inklusiv politikudformning.

(5)

Unionens ramme for økonomisk styring bør tilpasses for bedre at tage hensyn til det forhold, at budgetstillingerne, den offentlige gæld og de økonomiske udfordringer bliver stadig mere forskelligartede, samt til de øvrige sårbarheder i medlemsstaterne. Den stærke politiske reaktion på covid-19-pandemien var yderst effektiv med hensyn til at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af krisen forårsaget af pandemien, men resulterede i en kraftig stigning i gældskvoterne i den offentlige og den private sektor, hvilket understreger betydningen af at nedbringe gældskvoterne og underskuddene til et forsvarligt niveau på en gradvis, realistisk, holdbar og vækstfremmende måde, som sikrer spillerum til kontracykliske politikker og retter op på makroøkonomiske ubalancer, samtidig med at der tages behørigt hensyn til beskæftigelsesmæssige og sociale målsætninger. Samtidig bør Unionens ramme for økonomisk styring tilpasses, så den kan hjælpe med at håndtere de mellem- og langsigtede udfordringer, som Unionen står over for, såsom opnåelse af en retfærdig digital og grøn omstilling, herunder klimamålene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (6), sikring af energisikkerhed, støtte til åben strategisk autonomi, håndtering af demografiske ændringer, styrkelse af den sociale og økonomiske modstandsdygtighed og varig konvergens og gennemførelse af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, som alle kræver reformer og et vedvarende højt niveau af investeringer i de kommende år.

(6)

Unionens ramme for økonomisk styring bør fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst, og der bør derfor differentieres mellem medlemsstaterne ved at tage hensyn til deres udfordringer i forbindelse med offentlig gæld og økonomiske udfordringer og ved at give mulighed for en flerårig landespecifik finanspolitisk kurs, samtidig med at der sikres en effektiv multilateral overvågning, og princippet om ligebehandling respekteres.

(7)

Det er nødvendigt at sikre et passende niveau af offentlige investeringer for at nå hovedmålene for reformen af rammen for økonomisk styring fastsat i denne forordning og ligeledes for at tage fat på Unionens nuværende og fremtidige prioriteter. Gennemførelsen af finansieringsinstrumenter såsom fondene under samhørighedspolitikken, som i øjeblikket omfatter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (7), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (8) og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (9), inden for rammerne af EU-genopretningsinstrumentet oprettet ved Rådets forordning (EU) 2020/2094 (10) eller inden for rammerne af det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation oprettet ved Rådets forordning (EU) 2020/672 (11) kan give erfaringer med hensyn til at forbedre effektiviteten af investeringer og beskæftigelsespolitikker og for ethvert EU-investeringsinstrument, der vedrører Unionens fælles prioriteter.

(8)

Den procedure for multilateral overvågning, der er fastsat i artikel 121, stk. 2, 3 og 4, og artikel 148, stk. 4, i TEUF, bør tjene til at overvåge alle aspekter af den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i hver medlemsstat og i Unionen som helhed. Det omfatter opdagelse af makroøkonomiske ubalancer samt forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 (12) og (EU) nr. 1176/2011 (13). Medlemsstaterne bør med henblik på overvågningen af denne økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling fremlægge oplysninger i form af mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, der dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den normale varighed af den pågældende medlemsstats valgperiode. Som led i sin integrerede analyse af den beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling inden for rammerne af det europæiske semester vurderer Kommissionen risiciene for den opadgående sociale konvergens i medlemsstaterne og overvåger fremskridtene med gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder på grundlag af den sociale resultattavle og principperne i rammen for social konvergens.

(9)

Der bør fastlægges nærmere regler vedrørende indholdet, forelæggelsen, vurderingen, godkendelsen og overvågningen af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag for at fremme sunde og holdbare offentlige finanser samt bæredygtig og inklusiv vækst i medlemsstaterne og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, herunder af den type, der bidrager til Unionens fælles prioriteter, og forhindre, at der opstår uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(10)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør samle den enkelte medlemsstats finanspolitik, strukturreformer og investeringer. Disse planer bør udgøre omdrejningspunktet for Unionens ramme for økonomisk styring. Hver medlemsstat bør forelægge en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, der fastlægger landets finanspolitiske kurs samt prioriterede offentlige investeringer og reformer, som tilsammen sikrer en vedvarende og gradvis gældsnedbringelse samt bæredygtig og inklusiv vækst, hvorved det undgås at føre en procyklisk finanspolitik. Planerne bør også omfatte bredere reformer og investeringer, herunder vedrørende Unionens fælles prioriteter, nemlig den grønne omstilling, herunder den europæiske grønne pagt og omstillingen til klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119 og via gennemførelsen af de nationale klima- og energiplaner, der er forelagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (14), den digitale omstilling, herunder politikprogrammet for det digitale årti 2030 etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 (15), social og økonomisk modstandsdygtighed og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder de tilknyttede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse senest i 2030, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet, hvor det er relevant, herunder det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar eller efterfølgende EU-retsakter, der er relevante for disse prioriteter. I den periode, hvor genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (16) er operationel, bør der tages behørigt hensyn til de tilsagn, der er givet i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, når nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag udarbejdes.

(11)

Fondene under samhørighedspolitikken er også synkroniseret med det europæiske semester. For at sikre sammenhæng og, hvor det er relevant, komplementaritet bør der, når de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag udarbejdes, også tages behørigt hensyn til reformer og investeringer under disse fonde, som udgør EU-budgettets langsigtede investeringspolitik.

(12)

Forud for forelæggelsen af en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag bør der føres en teknisk dialog med Kommissionen for at sikre overholdelse af denne forordning. Kommissionens vurdering af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør omfatte et resumé af denne tekniske dialog. Rådet bør på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage en henstilling om fastsættelse af nettoudgiftskursen og, hvis det er relevant, godkende de reformer og investeringer, der ligger til grund for en eventuel forlængelse af en tilpasningsperiode.

(13)

For at forenkle Unionens finanspolitiske ramme og øge gennemsigtigheden bør en enkeltstående operationel indikator forankret i gældsholdbarhed tjene som grundlag for fastsættelse af den finanspolitiske kurs og for gennemførelse af den årlige finanspolitiske overvågning for hver medlemsstat. Denne enkeltstående operationelle indikator bør være baseret på nationalt finansierede primære nettoudgifter, dvs.: offentlige udgifter, eksklusive renteudgifter, diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen samt konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. I overensstemmelse med de vejledende principper, som Kommissionen anvender til at klassificere transaktioner som engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, bør disse engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger også fratrækkes i nettoudgiftsindikatoren. Denne indikator, som ikke påvirkes af de automatiske stabilisatorers virkning og andre udsving i udgifter, som ligger uden for regeringens direkte kontrol, giver spillerum til kontracyklisk makroøkonomisk stabilisering.

(14)

Som ramme for den dialog, der fører til forelæggelse af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, bør Kommissionen meddele medlemsstater, som har en offentlig gæld, der overstiger 60 % af BNP, eller et offentligt underskud, der overstiger 3 % af BNP, jf. artikel 126, stk. 2, i TEUF sammenholdt med protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF (»protokol (nr. 12)«), en referencekurs, der dækker en tilpasningsperiode på fire år med en eventuel forlængelse på op til tre år. Denne kurs bør være risikobaseret, landespecifik og forankret i gældsholdbarhed for at sikre en mere fremadskuende tilgang, der passer til både nuværende og fremtidige udfordringer.

(15)

Efter anmodning fra en medlemsstat med en offentlig gæld, der ikke overstiger 60 % af BNP, og et offentligt underskud, der ikke overstiger 3 % af BNP, bør Kommissionen meddele vejledning i form af tekniske oplysninger til den pågældende medlemsstat.

(16)

I løbet af måneden forud for den frist, hvor Kommissionen skal meddele en referencekurs eller tekniske oplysninger til en medlemsstat, bør den pågældende medlemsstat have mulighed for anmode om en teknisk udveksling med Kommissionen. Den tekniske udveksling bør give mulighed for at drøfte de seneste tilgængelige statistiske oplysninger og de økonomiske og finanspolitiske udsigter for den pågældende medlemsstat, samtidig med at der sikres ligebehandling af medlemsstaterne.

(17)

Unionens ramme for multilateral budgetovervågning er baseret på statistiske data fra Eurostat, som på Kommissionens vegne er ansvarligt for at sikre kvaliteten af finanspolitiske data, der udarbejdes i overensstemmelse med det europæiske national- og regionalregnskabssystem. Eurostat skal fastlægge en ramme for medlemsstaternes indberetning af de statistiske data om national medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, som er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning og i øjeblikket ikke indsamles af Eurostat. Indtil rammen for indsamling og indberetning af sådanne data er fastlagt, bør medlemsstaterne have mulighed for at basere sig på skøn. Formatet, omfanget, hyppigheden og tidspunktet for medlemsstaternes indberetning af sådanne data skal fastlægges af Unionens relevante statistiske organer.

(18)

Referencekursen bør sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden befinder sig på en troværdigt nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, selv i ugunstige scenarier. Den bør i tillæg hertil sikre, at det offentlige underskud nedbringes til og fastholdes under 3 % af BNP, samtidig med at der tages hensyn til, at medlemsstaterne kan komme til at stå over for yderligere omkostninger efter udgangen af tilpasningsperioden såsom omkostninger forbundet med en aldrende befolkning. Endelig bør den sikre overensstemmelse med den korrigerende kurs i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1467/97.

(19)

For at forbedre forudsigeligheden med hensyn til resultatet af Unionens ramme for multilateral budgetovervågning og styrke ligebehandlingen af medlemsstaterne bør referencekursen på forhånd være i overensstemmelse med en sikkerhedsforanstaltning vedrørende gældsholdbarhed. Denne sikkerhedsforanstaltning bør i udformningsfasen af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag sikre, at den forventede offentlige gældskvote falder med et årligt minimumsgennemsnit. Den vil fungere som et minimumskrav for den indsats, der ligger til grund for referencekursen og nettoudgiftskursen. På grund af den særlige sammensætning af Grækenlands udestående offentlige gæld vil et betydeligt beløb for udskudte rentebetalinger forfalde i 2033. Derfor bør den dermed forbundne usædvanlige stigning i Grækenlands offentlige gælds andel af BNP ikke tages i betragtning ved anvendelsen af sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.

(20)

Risikobaserede krav til referencekursen forventes at være tilstrækkelige til at bringe det offentlige underskud et godt stykke under referenceværdien på 3 % af BNP. For at gøre rammen for multilateral budgetovervågning mere robust over for den usikre udvikling i makrofiskale variabler bør referencekursen imidlertid også omfatte en fælles modstandsdygtighedsmargen i forhold til referenceværdien for underskud, jf. artikel 126, stk. 2, i TEUF sammenholdt med protokol (nr. 12), eller konvergens i retning af denne referenceværdi for underskud. Denne fælles sikkerhedsforanstaltning med henblik på modstandsdygtighed bør sikre opbygning af finanspolitiske stødpuder over for ugunstige omstændigheder og chok og dermed lette gennemførelsen af kontracykliske politikker inden for rammerne af Unionens finanspolitiske ramme.

(21)

For så vidt angår de første nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør sandsynligheden for et fald i den offentlige gæld på mellemlang sigt bygge på den metode, der er beskrevet i Kommissionens Debt Sustainability Monitor 2023. En arbejdsgruppe vedrørende gældsholdbarhedsanalyse bør undersøge mulige metodeforbedringer, herunder vedrørende de underliggende antagelser. Denne arbejdsgruppe bør bestå af eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank. Arbejdsgruppen bør indbyde Det Europæiske Finanspolitiske Råd og den europæiske stabilitetsmekanisme som observatører. Europa-Parlamentets kompetente udvalg bør have mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremlægge sin metode i forbindelse med den økonomiske dialog, der er fastlagt ved denne forordning.

(22)

For at vurdere, om der ved slutningen af den fire- eller femårige gennemførelsesperiode for den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag er behov for yderligere tilpasning, bør Kommissionen revurdere situationen og foreslå en ny referencekurs, hvis medlemsstatens offentlige gæld fortsat overstiger 60 % af BNP eller dens offentlige underskud overstiger 3 % af BNP.

(23)

I hver national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag bør det angives, på hvilket stadium i de nationale procedurer den befinder sig, navnlig om den er blevet fremlagt for det nationale parlament, og om den er blevet godkendt af det nationale parlament. Den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag bør også indeholde oplysninger om, hvorvidt det nationale parlament har haft mulighed for at drøfte Rådets henstilling om den foregående plan og, hvis det er relevant, andre rådshenstillinger eller -afgørelser eller advarsler fra Kommissionen. Hvis der foreligger en udtalelse fra den uafhængige finanspolitiske institution, der er oprettet i overensstemmelse med Rådets direktiv 2011/85/EU (17), bør den vedlægges den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, der forelægges Kommissionen. Inden forelæggelsen af den anden og de efterfølgende nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør hver medlemsstat i overensstemmelse med sin nationale retlige ramme gennemføre en høring af arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og andre relevante nationale interessenter. Oplysninger om høringen af nationale parlamenter og om høringsprocessen bør indgå i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. I betragtning af den strammere tidsplan, der er planlagt for forberedelsen af de første nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, kan medlemsstaterne at gennemføre en høring i tiden op til den med passende frister.

(24)

I tilfælde af en nyudnævnt regering bør en medlemsstat have mulighed for at forelægge Kommissionen en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. Hvis der er objektive omstændigheder, der forhindrer gennemførelsen af en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, bør en medlemsstat have mulighed for at anmode om at forelægge Kommissionen en revideret plan senest 12 måneder inden udløbet af den gældende plan.

(25)

Hvis medlemsstaterne i deres nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag gør antagelser, som afviger fra rammen for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld, bør de behørigt redegøre for og begrunde forskellene på en gennemsigtig måde med solide økonomiske argumenter under den tekniske dialog og i deres nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag.

(26)

Hvis Rådet finder, at en medlemsstats reviderede nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag ikke opfylder kravene i denne forordning, bør Rådet som hovedregel anbefale den oprindelige referencekurs, som Kommissionen tidligere havde meddelt, som nettoudgiftskursen.

(27)

For at muliggøre en passende interaktion mellem den fælles EU-ramme og de nationale budgetrammer bør Kommissionen udelukkende basere sin vurdering af medlemsstaternes overholdelse af deres respektive nettoudgiftskurs som fastsat af Rådet på udviklingen i nettoudgifter. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte deres nationale budgetmålsætninger ud fra en anden indikator såsom den strukturelle saldo, hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale budgetramme.

(28)

Kommissionen bør ved sin vurdering af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag navnlig undersøge troværdigheden af de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, hvis de afviger fra dem, der ligger til grund for referencekursen. Navnlig bør gældsfremskrivningerne ved en uændret politik, som skal medtages i planen, nogenlunde svare til Kommissionens fremskrivninger.

(29)

For at sikre gennemførelsen af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør Kommissionen og Rådet overvåge de reformer og investeringer, der indgår i planerne inden for rammerne af det europæiske semester, på grundlag af de årlige statusrapporter, som medlemsstaterne forelægger, og i overensstemmelse med artikel 121 og 148 i TEUF. Med henblik herpå bør de indgå i en økonomisk dialog med Europa-Parlamentet.

(30)

Europa-Parlamentet bør behørigt inddrages på en regelmæssig og struktureret måde i det europæiske semester for at øge gennemsigtigheden, ansvarligheden og ejerskabet i forbindelse med de beslutninger, der træffes inden for rammerne af det europæiske semester. Formanden for Rådet og Kommissionen bør regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet om resultaterne af den multilaterale overvågning i henhold til denne forordning. De oplysninger, der skal fremlægges inden for rammerne af denne forordning, bør udarbejdes af Kommissionen og forelægges for Rådet og bør stilles til rådighed for Europa-Parlamentet uden unødigt ophold.

(31)

For at sikre en mere gradvis gældsnedbringelse kan tilpasningsperioden forlænges med højst tre år, hvis medlemsstaten understøtter sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag med et sæt verificerbare og tidsbestemte reformer og investeringer, der samlet set i almindelighed fremmer vækst og modstandsdygtighed, støtter finanspolitisk holdbarhed, understøtter Unionens fælles prioriteter, efterkommer relevante landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester, herunder, hvor det er relevant, henstillinger udstedt som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, samt landespecifikke investeringsprioriteter, uden at føre til en nedbringelse af niveauet for nationalt finansierede offentlige investeringer i planens løbetid sammenlignet med det mellemsigtede niveau inden planens begyndelse, idet der tages hensyn til omfanget og alvoren af de landespecifikke udfordringer.

(32)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, bør være i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i den godkendte genopretnings- og resiliensplan for den pågældende medlemsstat, i den periode, hvor genopretnings- og resiliensfaciliteten er operationel, og den partnerskabsaftale, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme. Hvis genopretnings- og resiliensplanerne omfatter ambitiøse reformer og investeringer, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, bør de anses for at opfylde kravene til forlængelse af tilpasningsperioden for de første nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag.

(33)

Det sæt af reformer og investeringer, der angives i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, bør være tilpasset til Unionens fælles prioriteter, som omfatter opnåelse af en retfærdig, grøn og digital omstilling, herunder overensstemmelse med klimamålet i forordning (EU) 2021/1119, social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, energisikkerhed og om nødvendigt opbygning af forsvarskapacitet. Kommissionen bør være særlig opmærksom på disse prioriteter i sin vurdering af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Sættet af reformer og investeringer bør også være i overensstemmelse med gennemførelsen af de nationale strategier, som de pågældende medlemsstater fastlægger med henblik på at opfylde disse EU-prioriteter.

(34)

Med henblik på at fremme strategier for vækstfremmende finanspolitisk konsolidering bør der ved udformningen af efterfølgende planer behørigt tages hensyn til indvirkningen af reformer og investeringer, når de er gennemført inden for rammerne af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Der bør lægges særlig vægt på indvirkningen på finanspolitisk holdbarhed gennem fremtidige offentlige indtægter og udgifter og fremtidig potentiel vækst samt på bidraget til Unionens fælles prioriteter på grundlag af solid og datadrevet økonomisk dokumentation.

(35)

Hvis en medlemsstat ikke på tilfredsstillende vis opfylder det tidsbundne sæt af reformer og investeringer, som ligger til grund for en mere gradvis nettoudgiftskurs som fastsat af Rådet, inden for den fastsatte frist, bør Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen kunne henstille, at forlængelsen af tilpasningsperioden forkortes, dvs. at den årlige tilpasningsindsats skærpes, medmindre der er objektive omstændigheder, som forhindrer gennemførelsen inden for den oprindelige frist.

(36)

Kommissionen bør oprette en kontrolkonto for hver medlemsstat med henblik på at følge konstaterede årlige og kumulative opadgående og nedadgående afvigelser i nettoudgifter i forhold til nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet. Kontrolkontoen bør ikke registrere afvigelser, så længe undtagelsesklausuler stadig er i kraft. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97 bør Kommissionen ved udarbejdelsen af rapporten i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF som relevante forhold tage hensyn til fremskridtene med gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder navnlig politiske tiltag til at gennemføre Unionens fælles vækst- og beskæftigelsesstrategi, og tage særligt hensyn til finansielle bidrag til opfyldelse af Unionens fælles prioriteter som fastlagt i nærværende forordning.

(37)

De uafhængige finanspolitiske institutioner har bevist deres evne til at fremme finanspolitisk disciplin og styrke troværdigheden af medlemsstaternes offentlige finanser. For at øge det nationale ejerskab bør de uafhængige finanspolitiske institutioners rådgivende rolle bevares inden for Unionens reformerede ramme for økonomisk styring med henblik på gradvis at opbygge deres kapacitet.

(38)

Et fast og mere uafhængigt Europæisk Finanspolitisk Råd bør spille en mere fremtrædende rådgivende rolle inden for Unionens ramme for økonomisk styring. Det bør fortsat evaluere gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, vurdere den fremtidige finanspolitiske kurs for euroområdet som helhed og rådgive Kommissionen og Rådet, samtidig med at Kommissionens rolle og beføjelser i henhold til TEU og TEUF respekteres. Dets uafhængighed og adgang til oplysninger bør forbedres. Rådet og Europa-Parlamentet bør høres i processen for udnævnelse af dets formand og medlemmerne af bestyrelsen. Udnævnelserne bør så vidt muligt sikre en passende geografisk og kønsmæssig balance.

(39)

Når Kommissionen afgiver udtalelse om det udkast til budgetplaner, der forelægges i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (18), bør den vurdere, hvorvidt udkastet til budgetplaner er i overensstemmelse med nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet i henhold til nærværende forordning.

(40)

I tilfælde af større chok i euroområdet eller i Unionen som helhed er det nødvendigt at råde over en generel undtagelsesklausul med henblik på at imødegå et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet eller i Unionen som helhed ved at give mulighed for en afvigelse fra nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet, forudsat at en sådan afvigelse ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. Udløsning og forlængelse af den generelle undtagelsesklausul skal være genstand for en henstilling fra Rådet, som Rådet bør bestræbe sig på at vedtage inden for fire uger efter en henstilling fra Kommissionen. Det Europæiske Finanspolitiske Råd bør afgive udtalelse om forlængelse af den generelle undtagelsesklausul.

(41)

Ud over den generelle undtagelsesklausul bør der også findes en landespecifik undtagelsesklausul, som giver mulighed for en afvigelse fra nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet, hvis exceptionelle omstændigheder, f.eks. uforudsigelige eksterne hændelser, som ligger uden for medlemsstatens kontrol, har stor indvirkning på medlemsstatens offentlige finanser og kræver kontracykliske finanspolitiske foranstaltninger, forudsat at en sådan afvigelse ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. Udløsning og forlængelse af en landespecifik undtagelsesklausul skal være genstand for en henstilling fra Rådet, som Rådet bør bestræbe sig på at vedtage inden for fire uger efter en henstilling fra Kommissionen, under hensyntagen til anmodningen fra den pågældende medlemsstat om, at den landespecifikke undtagelsesklausul udløses eller forlænges.

(42)

Denne forordning indgår i en pakke sammen med Rådets forordning (EU) 2024/1264 (19) og Rådets direktiv (EU) 2024/1265 (20). Disse tre retsakter (i det følgende under ét benævnt »reformen af rammen for økonomisk styring«) reformerer tilsammen Unionens ramme for økonomisk styring og indarbejder indholdet af afsnit III (Finanspolitisk aftale) i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (21) af 2. mart 2012 (»TSSS«) i EU-retten i overensstemmelse med nævnte traktats artikel 16. Reformen af rammen for økonomisk styring bygger på erfaringerne med medlemsstaternes gennemførelse af TSSS, og den bevarer således den finanspolitiske aftales mellemfristede sigte som et middel til at opnå budgetdisciplin og fremme vækst. Reformen af rammen for økonomisk styring omfatter en styrket landespecifik dimension, der skal øge det nationale ejerskab, herunder ved at bevare de uafhængige finanspolitiske institutioners rådgivende rolle, som i alt væsentligt bygger på den finanspolitiske aftales fælles principper for nationale finanspolitiske korrektionsmekanismer foreslået af Kommissionen i dens meddelelse af 20. juni 2012 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i TSSS. Analysen af udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden i forbindelse med den samlede vurdering af overholdelsen, jf. den finanspolitiske aftale, er fastsat i nærværende forordning. Ligesom i den finanspolitiske aftale kan der kun under exceptionelle omstændigheder tillades afvigelser fra den mellemfristede plan i overensstemmelse med nærværende forordning og i overensstemmelse med bestemmelserne om kontrolkontoen. På samme måde som i den finanspolitiske aftale bør der, hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra den mellemfristede plan, gennemføres foranstaltninger til at korrigere disse afvigelser i løbet af en nærmere fastsat periode. Reformen af rammen for økonomisk styring styrker den finanspolitiske overvågning og håndhævelsesprocedurerne med henblik på at opfylde tilsagnet om at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst. Reformen af rammen for økonomisk styring bevarer således den finanspolitiske aftales grundlæggende målsætninger om budgetmæssig disciplin og gældsholdbarhed.

(43)

For at sikre en effektiv gennemførelse og passende overvågning af denne forordning bør Kommissionen efter at have anmodet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om en udtalelse give rettidig vejledning om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremlægge i deres nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag og i deres årlige statusrapporter. Denne vejledning bør offentliggøres.

(44)

Multilateral overvågning bør baseres på uafhængige statistikker af høj kvalitet, der er produceret i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (22).

(45)

Målene for denne forordning om at sikre effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af samordningens og overvågningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)

I lyset af den eksisterende frist i stabilitets- og vækstpagten bør denne forordning som følge af dens hastende karakter træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —