|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1234 |
3.5.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1234
af 2. maj 2024
om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2023/1596, (EU) 2023/1595, (EU) 2023/711, (EU) 2022/269 og (EU) 2019/1198
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 9, stk. 5,
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 af 12. juli 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (2), særlig artikel 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 13. maj 2013 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale (»den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 (3). |
|
(2) |
Efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 forlængede Kommissionen den 12. juli 2019 foranstaltningerne i den oprindelige forordning i yderligere fem år ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198. |
|
(3) |
I den oprindelige undersøgelse blev der anvendt stikprøveudtagning til at undersøge de eksporterende producenter i Kina i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2016/1036. |
|
(4) |
I den oprindelige undersøgelse indførte Kommissionen individuelle antidumpingtoldsatser på mellem 13,1 % og 18,3 % på importen af den pågældende vare for de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina. For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev der fastsat en antidumpingtoldsats på 17,9 %. De samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198. Der blev desuden indført en landsdækkende antidumpingtoldsats på 36,1 % på den pågældende vare fra virksomheder i Kina, som enten ikke gav sig til kende eller ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(5) |
Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1036 ændredes den 28. november 2019 gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131 (4). Bl.a. blev listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 ændret. |
|
(6) |
I henhold til artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 kan bilag I til nævnte forordning ændres ved at tildele en ny eksporterende producent den toldsats, der finder anvendelse for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, dvs. den vejede gennemsnitlige toldsats på 17,9 %, hvis den nye eksporterende producent i Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for:
|
|
(7) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 blev ændret ved flere lejligheder efter afslutningen af fornyede undersøgelser af nye eksporterende producenter, hvor de eksporterende producenter forelagde Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at de opfyldte kriterierne i betragtning 6. |
|
(8) |
Den dispositive del af Kommissionens 4 gennemførelsesforordninger om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 henviser imidlertid fejlagtigt til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131 i stedet for gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198. |
|
(9) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1596 (5), (EU) 2023/1595 (6), (EU) 2023/711 (7) og (EU) 2022/269 (8) bør derfor berigtiges. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1, indledningen, i gennemførelsesforordning (EU) 2023/1596 affattes således:
»Følgende virksomhed tilføjes i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, som indeholder en liste over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven:«.
Artikel 2
Artikel 1, indledningen, i gennemførelsesforordning (EU) 2023/1595 affattes således:
»Følgende virksomhed tilføjes i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, som indeholder en liste over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven:«.
Artikel 3
Artikel 1, indledningen, i gennemførelsesforordning (EU) 2023/711 affattes således:
»Følgende virksomhed tilføjes i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, som indeholder en liste over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven:«.
Artikel 4
Artikel 1, indledningen, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/269 affattes således:
»Følgende virksomhed tilføjes i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, som indeholder en liste over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven:«.
Artikel 5
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.
(2) EUT L 189 af 15.7.2019, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1198/oj.
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 131 af 15.5.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/412/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131 af 28. november 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 321 af 12.12.2019, s. 139, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2131/oj).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1596 af 3. august 2023 om accept af en anmodning om behandling som ny eksporterende producent i forbindelse med de endelige antidumpingforanstaltninger, der blev indført på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 (EUT L 196 af 4.8.2023, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1596/oj).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1595 af 3. august 2023 om accept af en anmodning om behandling som ny eksporterende producent i forbindelse med de endelige antidumpingforanstaltninger, der blev indført på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 (EUT L 196 af 4.8.2023, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1595/oj).
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/711 af 30. marts 2023 om accept af en anmodning om behandling som ny eksporterende producent i forbindelse med de endelige antidumpingforanstaltninger, der blev indført på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 (EUT L 93 af 31.3.2023, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/711/oj).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/269 af 23. februar 2022 om accept af en anmodning om behandling som ny eksporterende producent i forbindelse med de endelige antidumpingforanstaltninger, der blev indført på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 (EUT L 43 af 24.2.2022, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/269/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1234/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)