|
Kapacitet
|
Standard
|
Kriterium
|
|
A.
|
DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV (IHR) 2005 — KAPACITET
|
|
|
1a.
|
Politik, retlige og normative instrumenter til gennemførelse af det internationale sundhedsregulativ (IHR) 2005
|
|
|
1a.1.
|
Politik, retlige og normative instrumenter til beredskabs- og indsatsplanlægning
|
|
|
1a.1.1.
|
Foretage en juridisk analyse af retlige og normative instrumenter og politikker til gennemførelse af IHR
|
|
1a.1.2.
|
Indarbejde koordinering på tværs af nationale, regionale og lokale forvaltningsniveauer
|
|
1a.1.3.
|
Medtage koordinering med sektorer, der er ansvarlige for kritisk infrastruktur, i de retlige instrumenter
|
|
1a.1.4.
|
Indarbejde koordinering og samarbejde mellem medlemsstaten og EU
|
|
1a.1.5.
|
Medtage en tydelig beslutningsproces under folkesundhedskriser
|
|
1a.1.6.
|
Evaluere og teste, om de retlige og normative instrumenter samt politikker er operationelt klar, herunder kortlægning af mangler
|
|
1a.1.7.
|
Medtage en mekanisme til at gennemgå de retlige instrumenter, der omfatter alle forvaltningsniveauer
|
|
|
|
|
1a.2.
|
Ligestilling mellem kønnene i sundhedsmæssige krisesituationer
|
|
|
1a.2.1.
|
Vurdere ligestilling mellem kønnene systematisk
|
|
1a.2.2.
|
Medtage en handlingsplan til at afhjælpe kønsforskelle og -uligheder, som er finansieret og indeholder mekanismer til monitorering, evaluering og rapportering
|
|
|
1b.
|
IHR-koordinering, nationalt IHR-kontaktpunkt, funktioner og oplysning
|
|
|
1b.1.
|
Mekanismer til gennemførelse af IHR
|
|
|
1b.1.1.
|
Have passende ressourcer til det nationale IHR-kontaktpunkts funktioner, have ressourcerne fordelt hensigtsmæssigt, testet og ajourført regelmæssigt
|
|
1b.1.2.
|
Medtage multisektorielle koordineringsmekanismer på tværs af administrative niveauer, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
1b.1.3.
|
Medtage oplysnings- og vejledningsmekanismer, der er indført på tværs af alle administrative niveauer, og som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
|
|
|
2.1.
|
Finansiering af gennemførelsen af IHR
|
|
|
2.1.1.
|
Medtage finansieringsplanlægning på tværs af alle administrative niveauer med inddragelse af alle relevante sektorer
|
|
2.1.2.
|
Have mulighed for at yde andre lande økonomisk støtte
|
|
2.1.3.
|
Indarbejde monitorerings- og ansvarlighedsmekanismer
|
|
|
|
|
2.2.
|
Finansielle ressourcer til at reagere på en folkesundhedsmæssig krisesituation
|
|
|
2.2.1.
|
Indarbejde økonomisk planlægning på tværs af alle administrative niveauer
|
|
2.2.2.
|
Gennemføre regelmæssige test af finansielle ressourcer til nødfinansiering og gennemføre henstillinger om forbedringer
|
|
2.2.3.
|
Have mulighed for at tilbyde andre lande økonomisk støtte
|
|
|
|
|
2.3.
|
Koordinering af politikker og aktiviteter i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation
|
|
|
2.3.1.
|
Have procedurer for at inddrage sundhedsministeriet og finansministeriet
|
|
|
|
|
3.1.
|
System til henvisning og transport af prøver
|
|
|
3.1.
|
Have et system til henvisning og transport af alle prøvetyper på tværs af alle administrative niveauer
|
|
3.2.
|
Teste og ajourføre transportsystemet
|
|
|
|
|
3.2.
|
Biosikkerhed og biosikring
|
|
|
3.2.1.
|
Medtage retningslinjer i alle laboratorier på tværs af alle administrative niveauer
|
|
3.2.2.
|
Teste og ajourføre procedurerne regelmæssigt
|
|
3.2.3.
|
Have adgang til laboratorier med højt indeslutningsniveau
|
|
|
|
|
|
3.3.1.
|
Gennemføre nationale kvalitetsstandarder på tværs af alle administrative niveauer
|
|
3.3.2.
|
Teste og ajourføre procedurerne regelmæssigt
|
|
3.3.3.
|
Have en særlig facilitet til validering af nyt udstyr til diagnosticering af nye patogener
|
|
|
|
|
|
3.4.1.
|
Have et laboratoriesystem, der kan fungere i alle kapaciteter, bl.a. karakterisering af et nyt patogen ved hjælp af næstegenerationssekventering
|
|
3.4.2.
|
Medtage en plan for at opskalere testkapaciteten i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
3.4.3.
|
Have tilstrækkelig tid til at gennemføre nye nukleinsyreamplifikationstest (NAAT-test) med opskaleringskapacitet for diagnostiske NAAT-testydelser og tilpasse dermed forbundne laboratoriesystemer
|
|
3.4.4.
|
Have adgang til yderligere laboratoriekapacitet
|
|
3.4.5.
|
Konfigurere et laboratorienetværk til at støtte testbehovet, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
|
|
|
|
3.5.1.
|
Gennemføre teststrategier på tværs af alle administrative niveauer, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
|
|
|
3.6.
|
Indberetningssystem til laboratorietestresultater
|
|
|
3.6.1.
|
Medtage et elektronisk indberetningssystem
|
|
3.6.2.
|
Have kapacitet til at opskalere indberetningssystemet
|
|
3.6.3.
|
Integrere forskellige laboratoriekapaciteter
|
|
|
|
|
4.1.
|
Tidlig varsling, overvågningsfunktioner og overvågningssystem
|
|
|
4.1.1.
|
Dække alle niveauer i sundhedssystemet til behandling af akutte luftvejsinfektioner
|
|
4.1.2.
|
Have et automatiseret overvågningssystem til akutte luftvejsinfektioner, influenzalignende sygdomme og alvorlige akutte luftvejsinfektioner
|
|
4.1.3.
|
Foretage omgående og ugentlig indberetning af hændelser og/eller data
|
|
4.1.4.
|
Have mulighed for at kunne opskalere under en folkesundhedsmæssig krisesituation for luftvejsinfektioner
|
|
4.1.5.
|
Medtage retningslinjer og/eller standardprocedurer for overvågning på tværs af alle administrative niveauer
|
|
4.1.6.
|
Have mulighed for at kunne overvåge relevante indikatorer under en folkesundhedsmæssig krisesituation for hele området
|
|
4.1.7.
|
Teste og ajourføre overvågningssystemer på tværs af alle administrative niveauer
|
|
4.1.8.
|
Have et monitoreringssystem til spildevand
|
|
|
|
|
4.2.
|
Vurdering af pandemiske trusler og forvaltning af hændelser
|
|
|
4.2.1.
|
Have en vurderingsmetode, hvor der tages højde for information om overførbarhed, alvorsgrad, immunologiske oplysninger, vaccineeffekt og -virkning
|
|
4.2.2.
|
Gennemføre en hændelsesforvaltningsmekanisme på tværs af alle administrative niveauer, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
|
5.
|
Menneskelige ressourcer
|
|
|
5.1.
|
Menneskelige ressourcer til gennemførelse af IHR
|
|
|
5.1.1.
|
Have egnede menneskelige ressourcer inden for alle relevante sektorer på tværs af alle administrative niveauer i henhold til bestemmelserne i IHR
|
|
5.1.2.
|
Have dokumenterede politikker og procedurer for bæredygtige relevante menneskelige ressourcer inden for alle relevante sektorer, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
5.1.3.
|
Medtage mekanismer til at hjælpe andre lande med planlægning og udvikling af kapaciteter inden for menneskelige ressourcer
|
|
|
|
|
5.2.
|
Hurtigt øget kapacitet af menneskelige ressourcer i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation
|
|
|
5.2.1.
|
Medtage mekanismer til at sikre flere menneskelige ressourcer, såsom en strategisk plan for en større national tværfaglig arbejdsstyrke, herunder et operativt instrument, hvor der tages højde for forskellige ydelser og administrative niveauer
|
|
5.2.2.
|
Medtage aftaler om at modtage og udveksle støtte vedrørende menneskelige ressourcer inden for sundhedssektoren med hensyn til statslige og ikkestatslige partnere, forskellige administrative niveauer og andre lande
|
|
5.2.3.
|
Teste og ajourføre mekanismen regelmæssigt
|
|
5.2.4.
|
Sørge for uddannelse af deltagere
|
|
|
6a.
|
Håndtering af akutte sundhedskriser — håndtering af indsatsen i akutte sundhedskriser
|
|
|
6a.1.
|
Forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplanlægning i forbindelse med folkesundhedsmæssige krisesituationer
|
|
|
6a.1.1.
|
Have en plan for akutte sundhedskriser og/eller en forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplan for folkesundhedsmæssige krisesituationer baseret på en risikovurdering af alle farer, der kan anvendes på tværs af alle sektorer og alle administrative niveauer, og som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
6a.1.2.
|
Medtage bestemmelser om medicinsk overførsel af patienter og/eller mobile medicinske teams til andre lande
|
|
6a.1.3.
|
Søge overensstemmelse med Unionens forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplan og medtage grænseoverskridende interregionale beredskabselementer
|
|
6a.1.4.
|
Medtage en strategi for kriserelateret forskning og innovation
|
|
6a.1.5.
|
Medtage en One Health-tilgang, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
6a.1.6.
|
Sørge for en koordineringsmekanisme med specifikke nationale koordineringsmekanismer i tilfælde af et scenario, hvor der sker forsætlig spredning
|
|
6a.1.7.
|
Overveje støtteroller, funktioner og instrumenter for Kommissionen samt relevante EU-agenturer og -organer
|
|
6a.1.8.
|
Medtage bestemmelser om grænseoverskridende gensidig bistand, som er blevet testet og ajourført regelmæssigt og delt med Udvalget for Sundhedssikkerhed
|
|
|
|
|
6a.2.
|
Håndtering af specifikke sundhedstrusler — indsatsplaner over for epidemier
|
|
|
6a.2.1.
|
Foretage rutinemæssig risikoprofilering i akutte sundhedskriser for så vidt angår alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
|
|
6a.2.2.
|
Udvikle en specifik risikoprofilering i akutte sundhedskriser og specifikke indsatsplaner over for epidemier, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
6a.2.3.
|
Have en plan for tilgængelighed og bruge trusselsspecifikke medicinske modforanstaltninger, der anvendes ved konkrete trusler
|
|
|
|
|
6a.3.
|
Hændelseshåndteringssystem
|
|
|
6a.3.1.
|
Have et hændelseshåndteringssystem eller tilsvarende system, der forbinder den offentlige sundhedssektor med sektorer, der er involveret i beredskabs- og indsatsplanlægning på sundhedsområdet, og som testes regelmæssigt
|
|
6a.3.2.
|
Integrere et hændelseshåndteringssystem med et nationalt operationscenter til folkesundhedsmæssige krisesituationer, der kan yde støtte på tværs af alle administrative niveauer
|
|
6a.3.3.
|
Tilpasse sammensætningen af kommando- og kontrolstrukturen/-hierarkiet i hændelseshåndteringssystemet
|
|
6a.3.4.
|
Medtage interoperabiliteten med systemet for tidlig varsling og reaktion for hændelsesstyring og/eller krisestyring
|
|
|
|
|
6a.4.
|
Folkesundhedsmæssige og sociale foranstaltninger (PHSM)
|
|
|
6a.4.1.
|
Sørge for en tværfaglig og tværsektoriel mekanisme til gennemførelse af folkesundhedsmæssige og sociale foranstaltninger under en folkesundhedsmæssig krisesituation, som evalueres og testes regelmæssigt
|
|
6a.4.2
|
Have kapacitet til at evaluere rettidigheden og effektiviteten af de folkesundhedsmæssige og sociale foranstaltninger
|
|
|
6.b
|
Håndtering af akutte sundhedskriser — logistikstyring i en krisesituation og styring af forsyningskæder
|
|
|
6b.1.
|
Efterspørgsel og udbud af kritiske medicinske modforanstaltninger
|
|
|
6b.1.1.
|
Udpege kritiske medicinske modforanstaltninger som beredskab og indsats over for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
|
|
6b.1.2.
|
Inkludere systemer til logistikstyring i en krisesituation og styring af forsyningskæder på tværs af alle administrative niveauer, som evalueres og opdateres jævnligt
|
|
6b.1.3.
|
Sørge for nationale politikker eller planer til monitorering af udbud og vurdering af efterspørgsel efter kritiske medicinske modforanstaltninger, som gennemgås og ajourføres regelmæssigt
|
|
6b.1.4.
|
Gennemføre bestemmelser i beredskabs- og indsatsplanen for at afbøde sårbarheder i forsyningskæden for kritiske medicinske modforanstaltninger
|
|
|
|
|
6b.2.
|
Produktion af medicinske modforanstaltninger
|
|
|
6b.2.1.
|
Kortlægge den aktuelle produktion (fuld eller delvis) af kritiske medicinske modforanstaltninger på nationalt plan
|
|
6b.2.2.
|
Have eksisterende eller planlagte ordninger til rettidigt at opskalere fremstilling af kriserelevante medicinske modforanstaltninger
|
|
|
|
|
|
6b.3.1.
|
Have nationale strategiske lagre af medicinske modforanstaltninger
|
|
6b.3.2.
|
Indarbejde klare krav til fordeling af de medicinske modforanstaltninger i disse lagre
|
|
|
7.
|
Levering af sundhedsydelser
|
|
|
7.1.
|
Kontinuitet i sundhedsydelser
|
|
|
7.1.1.
|
Foretage en fremsynsanalyse af de potentielle virkninger af en akut sundhedskrise på kontinuiteten i sundhedsydelserne i forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplanen eller et tilsvarende dokument
|
|
7.1.2.
|
Have en særlig operationel plan vedrørende kontinuitet i sundhedsydelserne, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
7.1.3.
|
Have en mekanisme til monitorering af kontinuitet i sundhedsydelserne på tværs af alle administrative niveauer, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
7.1.4.
|
Inkludere en mekanisme for prioritering/fleksibilitet i levering af sundhedsydelser i den operationelle plan, som testes regelmæssigt
|
|
7.1.5.
|
Sørge for koordinering af tværfaglig krisestyring mellem alle aktører i sundhedssystemet
|
|
7.1.6.
|
Gennemføre nationale retningslinjer for klinisk sagsstyring for prioriterede sundhedsrelaterede hændelser på tværs af alle administrative niveauer, som testes og afprøves regelmæssigt
|
|
|
|
|
7.2.
|
Driftsstabilitet for sundhedspersonale
|
|
|
7.2.1.
|
Have nationale retningslinjer/anbefalinger for driftstabilitetsplaner med en multisektoriel tilgang, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
7.2.2.
|
Have en høj udnyttelsesgrad af serviceydelser i alle sundhedsfaciliteter og på alle administrative niveauer med mulighed for revision og ajourføring af oplysninger om udnyttelse af serviceydelser
|
|
7.2.3.
|
Kræve, at hospitalerne har en varslings- og indsatsplan, som testes regelmæssigt
|
|
7.2.4.
|
Have kapacitet til at kortlægge tilgængelige sundhedsydelser i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation
|
|
|
8.
|
Risikokommunikation og inddragelse af lokalområdet
|
|
|
8.1.
|
Koordinering af risikokommunikation og inddragelse af lokalområdet
|
|
|
8.1.1.
|
Gennemføre mekanismer til koordinering af funktioner og ressourcer for risikokommunikation og inddragelse af lokalområdet, herunder infodemihåndtering, på tværs af alle administrative niveauer, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
8.1.2.
|
Sørge for koordinering med Udvalget for Sundhedssikkerhed om risiko- og krisekommunikation i kommunikationsplanen
|
|
|
|
|
|
8.2.1.
|
Have en national risikokommunikationsplan på tværs af alle administrative niveauer, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
8.2.2.
|
Foretage en analyse af målgrupper og foretrukne kommunikationskanaler for at oplyse om risikokommunikationstiltag
|
|
8.2.3.
|
Medtage proaktivt opsøgende arbejde og mediemonitorering for at tilpasse og forbedre risikokommunikationsstrategierne
|
|
|
|
|
8.3.
|
Inddragelse af lokalområdet
|
|
|
8.3.1.
|
Sørge for mekanismer til systematisk inddragelse af lokalområdet og gennemføre aktiviteter på tværs af alle administrative niveauer
|
|
8.3.2.
|
Teste og ajourføre mekanismerne for inddragelse af lokalområdet regelmæssigt
|
|
8.3.3.
|
Foretage en undersøgelse af social adfærd
|
|
|
9.
|
Indgangssteder og sundhed ved landegrænser
|
|
|
9.1.
|
Centrale kapaciteter og beredskabsplan
|
|
|
9.1.1.
|
Gennemføre, teste og ajourføre rutinemæssige centrale kapaciteter på alle indgangssteder med en tilgang, der omfatter alle farer og er tværsektoriel
|
|
9.1.2.
|
Integrere rutinemæssige centrale kapaciteter med det nationale overvågningssystem
|
|
9.1.3.
|
Gennemføre, teste og ajourføre beredskabsplaner for indgangssteder i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation med alle farer
|
|
9.1.4.
|
Gennemføre og teste instrumenter regelmæssigt med henblik på udveksling og indberetning af rejserelaterede sundhedsoplysninger
|
|
|
|
|
9.2.
|
Internationale rejserelaterede foranstaltninger
|
|
|
9.2.1.
|
Gennemføre, teste og ajourføre en tilpasningsmekanisme for internationale rejserelaterede foranstaltninger på tværs af alle administrative niveauer
|
|
9.2.2.
|
Inkludere kommunikation med Udvalget for Sundhedssikkerhed forud for gennemførelsen af foranstaltningerne
|
|
|
10.
|
Zoonotiske sygdomme og trusler af miljømæssig oprindelse, herunder dem, der skyldes klimaet
|
|
|
10.1.
|
»One Health«-tilgang
|
|
|
10.1.1.
|
Have One Health tværsektorielle kapaciteter til at forebygge, påvise, vurdere og reagere på zoonotiske hændelser, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
10.1.2.
|
Gennemføre uddannelsesprogrammer for One Health-personale om zoonoser
|
|
10.1.3.
|
Have oplysninger tilgængelige for offentligheden om de personlige beskyttelsesforanstaltninger, der skal følges ved fund af syge/døde vilde dyr
|
|
10.1.4.
|
Foretage overvågning af aftalte prioriterede zoonotiske sygdomme, der er koordineret mellem dyresundhed, folkesundhed, og miljøsektorer
|
|
|
|
|
10.2.
|
Miljømæssige trusler
|
|
|
10.2.1.
|
Medtage bestemmelser om klimaændringernes virkninger på zoonotiske sygdomme
|
|
10.2.2.
|
Medtage bestemmelser om virkninger af ekstreme vejrhændelser på folkesundheden
|
|
|
|
|
11.1.
|
Beredskab og indsats i forbindelse med kemiske hændelser
|
|
|
11.1.1.
|
Gennemføre en beredskabs- og indsatsplan for kemiske hændelser, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
11.1.2.
|
Inkludere procedurer for vurdering af er sundhedsrisiko i tilfælde af en sundhedstrussel med kemisk oprindelse
|
|
11.1.3.
|
Foretage overvågning, vurdering og håndtering af kemiske hændelser og forgiftning
|
|
11.1.4.
|
Have et integreret system til overvågning af folkesundhed, som er knyttet til miljømæssig monitorering, og som indsamler og vurderer data om eksponeringer for kemiske stoffer fra flere kilder
|
|
|
B.
|
YDERLIGERE KAPACITET I HENHOLD TIL FORORDNING (EU) 2022/2371
|
|
|
12.
|
Antimikrobiel resistens og infektionssygdomme erhvervet gennem kontakt med sundhedsvæsenet
|
|
|
12.1.
|
Antimikrobiel resistens (AMR)
|
|
|
12.1.1.
|
Have en national handlingsplan for AMR, som er hensigtsmæssigt budgetteret og finansieret, og som omfatter en One Health multisektoriel styrings- eller koordineringsmekanisme om AMR
|
|
12.1.2.
|
Have hensigtsmæssige monitorerings- og evalueringsordninger for nationale handlingsplaner om AMR, herunder alle/relevante mål, der er vedtaget på EU-plan
|
|
12.1.3.
|
Have indført funktionsdygtige systemer til hurtig påvisning, bekræftelse og underretning af nye eller prioriterede multiresistente organismer
|
|
12.1.4.
|
Have nationale procedurer til at screene og indberette bærere af multiresistente organismer ved hospitalsindlæggelse
|
|
12.1.5.
|
Have gennemført retningslinjer for antimikrobielle forvaltning på alle sundhedsfaciliteter
|
|
12.1.6.
|
Have et nationalt overvågningssystem for AMR, som også omfatter indberetning om forbrug af antimikrobielle stoffer og et eller flere udpegede nationale referencelaboratorier til AMR
|
|
12.1.7.
|
Kortlægge udfordringer med hensyn til at håndtere AMR
|
|
|
|
|
12.2.
|
Infektionssygdomme erhvervet gennem kontakt med sundhedssektoren
|
|
|
12.2.1.
|
Gennemføre en national strategisk plan for overvågning af infektionssygdomme erhvervet gennem kontakt med sundhedssektoren, og som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
12.2.2.
|
Gennemføre programmer til forebyggelse og kontrol af infektioner, som testes og ajourføres regelmæssigt
|
|
12.2.3.
|
Gennemføre nationale standarder og ressourcer for at sikre et sundt miljø på sundhedsfaciliteter på tværs af alle administrative niveauer, som testes og afprøves regelmæssigt
|
|
12.2.4.
|
Kortlægge udfordringer med hensyn til at håndtere infektionssygdomme erhvervet gennem kontakt med sundhedssektoren
|
|
|
13.
|
Koordinering og støttefunktioner på EU-plan
|
|
|
13.1.
|
Koordinering med Udvalget for Sundhedssikkerhed og deltagelse i støttefunktioner
|
|
|
13.1.1.
|
Indarbejde repræsentanten for Udvalget for Sundhedssikkerhed i koordineringsstrukturer på nationalt plan og støtte informationsflowet mellem medlemsstaten og Udvalget for Sundhedssikkerhed
|
|
13.1.2.
|
Indarbejde eller indregne støttefunktioner på EU-plan: udtalelser og retningslinjer fra Udvalget for Sundhedssikkerhed om forebyggelse af og kontrol med alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, Kommissionens henstillinger om fælles midlertidige folkesundhedsmæssige foranstaltninger, anbefalinger fra ECDC om indsatsen over for sundhedstrusler
|
|
|
14.
|
Udvikling af forskning og evaluering med henblik på at informere og fremskynde kriseberedskab
|
|
|
14.1.
|
Forskning i forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplaner
|
|
|
14.1.1.
|
Medtage en strategi for kriserelateret forskning og innovation, allokering og mobilisering af midler og styrkelse af kapacitet
|
|
14.1.2.
|
Have indført en proces til at skabe en forbindelse mellem folkesundhedsbehov og forskningsmæssige prioriteter og behov
|
|
14.1.3.
|
Styrke forskning, innovation og kapacitet
|
|
|
|
|
14.2.
|
Forskningsprocedurer vedrørende folkesundhedsmæssige krisesituationer
|
|
|
14.2.1.
|
Deltage i netværk af kliniske forsøgssteder eller -grupper
|
|
14.2.2.
|
Have indført processer til etablering af protokoller og indsamling af data under folkesundhedsmæssige krisesituationer
|
|
14.2.3.
|
Have indført procedurer til hurtig akkreditering af steder og til fremskyndet koordinering
|
|
14.2.4.
|
Have indført en tilgang til operationel forskning (f.eks. »in action«)
|
|
|
|
|
|
15.1.1.
|
Have en genopretningsplan, der omfatter indsamling af erfaringer og indarbejdelse i dem i en nationale handlingsplan
|
|
15.1.2.
|
Gennemføre og monitorere genopretningsprocessen på tværs af alle administrative niveauer
|
|
|
16.
|
Tiltag iværksat for at forbedre mangler konstateret i gennemførelsen af nationale forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplaner
|
|
|
16.1.
|
National handlingsplan og strategi for forbedring af forebyggelse, beredskab og indsats
|
|
|
16.1.1.
|
Anvende supplerende mekanismer til at vurdere gennemførelsen af IHR-kapaciteter samt forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplanlægning
|
|
16.1.2.
|
Udvikle en national handlingsplan, der er afstemt med alle myndigheder og One Health-tilgangen for alle farer
|
|
16.1.3.
|
Foretage et overslag over omkostninger forbundet med planlægningen af nationale tiltag vedrørende et sundhedssikkerhedssystem eller lignende og gennemføre det
|
|
