European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

L-udgaven

2024/1041

8.4.2024

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/1041

af 28. november 2023

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013 (1), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) 2022/869 fastsættes en ramme for udpegning, planlægning og gennemførelse af projekter af fælles interesse, som er nødvendige for et kunne gennemføre de 11 strategiske geografiske prioriterede energiinfrastrukturkorridorer inden for elektricitet, offshorenet, brint og elektrolyseanlæg, og tre prioriterede energiinfrastrukturområder vedrørende intelligente elnet, intelligente gasnet og kuldioxidtransportnet og en ramme for udpegning, planlægning og gennemførelse af projekter af gensidig interesse udviklet af EU sammen med tredjelande inden for el-, brint- og kuldioxidtransportnet.

(2)

Kommissionens skal i henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) 2022/869 vedtage en delegeret retsakt om opstilling af den første EU-liste i henhold til nævnte forordning senest den 30. november 2023.

(3)

De berettigede projekter, der er foreslået til optagelse på EU-listen, er alle blevet vurderet efter bæredygtighedskriteriet, hvilket er obligatorisk for alle projektkategorier i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/869. Kun de projekter, der har påvist betydelige bidrag til bæredygtigheden, er desuden blevet vurderet af de regionale grupper, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2022/869, som har bekræftet, at projekterne opfylder de kriterier, der er fastlagt i samme forordnings artikel 4.

(4)

Kommissionen har vurderet forslagene til projekter i lyset af kravene i artikel 3, stk. 5.

(5)

Udkastene til de regionale lister over projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse blev vedtaget af de regionale grupper ved møder på teknisk niveau.

(6)

Efter at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«) den 21. september 2023 havde afgivet udtalelser om, hvorvidt vurderingskriterierne og cost-benefit-analysen var anvendt konsekvent på tværs af regionerne, vedtog de regionale gruppers beslutningstagende instanser de endelige regionale lister den 25. oktober 2023. I henhold til artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2022/869 blev hvert enkelt projektforslag inden vedtagelsen af de regionale lister godkendt af de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører.

(7)

De projekter, der er foreslået til optagelse på EU-listen, var genstand for en offentlig høring. Desuden blev organisationer, der repræsenterer relevante interessenter, herunder repræsentanter for tredjelande, producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, lokale befolkningsgrupper og forbruger- og miljøbeskyttelsesorganisationer, indbudt til de tekniske drøftelser i de regionale grupper og hørt om de projekter, der var foreslået til optagelse på EU-listen.

(8)

Projekter af fælles interesse skal opføres på listen ordnet efter de strategiske prioriteringer for transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter, som er fastsat i bilag I til forordning (EU) 2022/869. Projekter af gensidig interesse, som ikke er nødvendige for at gennemføre de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er opført i bilag I til TEN-E-forordningen, bør opføres særskilt for hver enkelt infrastrukturkategori, de tilhører, og for den region, hvor de er beliggende.

(9)

Projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse bør enten opføres som enkeltstående projekter eller som en del af en klynge af flere projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse, hvis de er indbyrdes sammenhængende eller (potentielt) konkurrerer med hinanden.

(10)

I overensstemmelse med undtagelsen i artikel 24 i forordning (EU) 2022/869 for Cypern og Malta for så vidt angår én sammenkobling for hver af disse medlemsstater, har Kommissionen modtaget den dokumentation, der kræves i henhold til artikel 24, stk. 1 og 2. De respektive projekter blev fremlagt på de tekniske møder i de regionale grupper og den relevante dokumentation, eksklusive forretningshemmeligheder, blev offentliggjort. Én sammenkobling for Malta og én sammenkobling for Cypern, som er nødvendige for at sammenkoble disse medlemsstater med det transeuropæiske gasnet, bør derfor bevare deres status som projekter af fælles interesse.

(11)

EU-listen indeholder projekter i forskellige udviklingsfaser, herunder faserne vedrørende forundersøgelse og undersøgelse af gennemførligheden, tilladelsesfasen og byggefasen. Hvad angår projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse i en tidlig udviklingsfase kan det være nødvendigt at gennemføre undersøgelser for at påvise den tekniske gennemførlighed og økonomiske bæredygtighed samt overensstemmelsen med EU-lovgivningen, herunder miljølovgivningen. I den forbindelse bør potentielle negative miljøpåvirkninger kortlægges, vurderes og undgås eller mindskes i tilstrækkeligt omfang. Desuden bør relevante klimatilpasningsforanstaltninger i forbindelse med udvikling af projekterne identificeres og tages i betragtning.

(12)

Optagelsen på EU-listen over projekter af fælles interesse sker med forbehold af resultaterne af den relevante miljøvurdering og tilladelsesprocedure.

(13)

Den første EU-liste over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse bør derfor vedtages —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den første EU-liste over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse i overensstemmelse med bilaget til denne forordning vedtages.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og forbliver i kraft, indtil den delegerede forordning om den anden EU-liste over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse træder i kraft.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1)   EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45.

BILAG

Bilag VII til forordning (EU) 2022/869 om erstatning af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (1).

»BILAG VII

EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE OG PROJEKTER AF GENSIDIG INTERESSE (»EU-LISTEN«)

som omhandlet i artikel 3, stk. 4

A.   ANVENDTE PRINCIPPER VED OPSTILLING AF EU-LISTEN

(1)   Klynger af projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse

Nogle projekter af fælles interesse udgør en del af en klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter. Der fastsættes følgende typer klynger af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse:

—

en klynge af indbyrdes sammenhængende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse defineres som en »klynge X, der omfatter følgende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse«. Sådanne klynger er udformet for at udpege de projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse, som alle er nødvendige for at afhjælpe en og samme flaskehals på tværs af landegrænserne og skabe synergivirkninger i kraft af en samlet gennemførelse. I det tilfælde vil alle projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse skulle gennemføres for at virkeliggøre fordelene i hele EU

—

en klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger afspejler en usikkerhed vedrørende flaskehalsens omfang på tværs af landegrænser. I det tilfælde vil ikke alle projekter i klyngen skulle gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvorvidt ét, flere eller alle projekter skal gennemføres, under hensyntagen til den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Behovet for projekterne skal tages op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse, hvori der bl.a. tages hensyn til kapacitetsbehovene, og

—

en klynge af konkurrerende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et af følgende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse«. Sådanne klynger afhjælper den samme flaskehals. Flaskehalsens omfang er imidlertid mere entydigt end for klyngen af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse, og det er derfor blevet bestemt, at kun ét af projekterne af fælles interesse eller af gensidig interesse skal gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvilket projekt skal gennemføres, under hensyntagen til den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Om fornødent tages behovet for projekterne op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse

—

en generisk korridor afspejler visse betydelige infrastrukturbehov, der er blevet identificeret, og som ikke i tilstrækkelig grad kan imødekommes af de indsendte projekter.

Alle projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse er underlagt de rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt ved forordning (EU) 2022/869.

(2)   Behandling af koblingsstationer og kompressorstationer

Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer betragtes som en del af projekterne af fælles interesse og/eller projekterne af gensidig interesse, hvis de er geografisk beliggende på transmissionslinjerne eller ved siden af rørledninger, alt efter omstændighederne. Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer og kompressorstationer betragtes som enkeltstående projekter af fælles interesse og nævnes eksplicit på EU-listen, hvis deres geografiske beliggende er en anden end transmissionslinjers eller rørledningers, alt efter omstændighederne. De er underlagt rettigheder og forpligtelser som fastlagt ved forordning (EU) 2022/869.

(3)   Ikkestøtteberettigede dele af projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse

Nogle projekter af fælles interesse og/eller projekter af gensidig interesse omfatter en eller flere ikkestøtteberettigede investeringer i deres sammensætning. De investeringer, som er anført nedenfor, skal ikke betragtes som en del af EU-listen.

—

Afsnit Guitiriz — Zamora (del af projekt af fælles interesse 9.1.3)

—

Afsnit Saint Martin de Crau — Cruzy (del af projekt af fælles interesse fra 9.1.5)

—

Afsnit Freiburg — Offenbach (del af projekt af fælles interesse 9.2.1)

—

Afsnit Limburg-området og dets forbindelse til nord-syd-rygraden i det østlige NL (del af projekt af fælles interesse 9.6)

—

Skib (del af projekt af fælles interesse 9.13.1)

—

Afsnit Poggio Renatico — Gries-passet (del af projekt af fælles interesse 10.1.1)

—

Afsnit Karperi — Komotini (del af projekt af fælles interesse 10.3.1)

—

Afsnit Kiruna — Lulea (del af projekt af fælles interesse 11.1)

—

4 interne afsnit af den finske rørledning Kyröskoski, Imatra, Loviisa, gennem Kotka og Porvoo gennem Tolkinnen (geografiske referencer er omtrentlige og udelukkende angivet som betegnelser) (del af projekt af fælles interesse 11.2)

—

Rørledning i LT, der forbinder til Klaipeda (del af projekt af fælles interesse 11.2)

—

Afsnit Magdeburg — Potsdam (geografiske referencer er omtrentlige og udelukkende angivet som betegnelser) (del af projekt af fælles interesse 11.2)

—

Papirløs workflowstyring, voicebot og chatbot, automatisering af workflowstyring, fælles auktioner SK-UA og aktiver til turistsektoren (del af projekt af fælles interesse 12.3)

(4)   Projekter, der har ændret projektnummer i forhold til den foregående EU-liste

Projekter, der er en del af den foregående EU-liste i henhold til den ophævede forordning (EU) nr. 347/2013, får ændret deres projektnummer på grund af omplacering eller på grund af nyligt tilføjede prioriterede korridorer i forordning (EU) 2022/869. Dette vedrører nogle projekter, indgår i følgende kategorier: elektricitet, intelligente elnet og kuldioxidnet. I dette tilfælde er det tidligere projektnummer kun nævnt til orientering under projektets navn.

B.   EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE OG PROJEKTER AF GENSIDIG INTERESSE

(1)   Nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI vest elektricitet«)

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

1.1

Sammenkobling Portugal — Spanien mellem Beariz — Fontefría (ES), Fontefria (ES) — Ponte de Lima (PT) og Ponte de Lima — Vila Nova de Famalicão (PT), herunder koblingsstationer Beariz (ES), Fontefría (ES) og Ponte de Lima (PT) (nr. 2.17 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.2

Sammenkobling mellem Gatica (ES) og Cubnezais (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Biscay Gulf«] (nr. 2.7 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.3

Sammenkobling mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) [p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«] (nr. 1.6 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.4

Klynge af interne linjer i Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.4.1

Intern linje fra Emden-East til Osterath for at øge kapaciteten fra Nordtyskland til Rheinland (p.t. kendt under betegnelsen »A-Nord«) (nr. 2.31.1 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.4.2

Intern linje mellem Heide/West og Polsum for at øge kapaciteten fra Nordtyskland til Ruhr-distriktet [p.t. kendt under betegnelsen »Korridor B«] (nr. 2.31.2 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.4.3

Intern linje fra Wilhelmshaven til Uentrop for at øge kapaciteten fra Nordtyskland til Ruhr-distriktet [p.t. kendt under betegnelsen »Korridor B«] (nr. 2.31.3 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.5

Intern linje i Tyskland mellem Brunsbüttel/Wilster og Großgartach/Grafenrheinfeld for at øge kapaciteten langs de nordlige og sydlige grænser [p.t. kendt under betegnelsen »Suedlink«] (nr. 2.10 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.6

Intern linje mellem Osterath og Philippsburg (DE), der har til formål at øge kapaciteten langs de vestlige grænser [p.t. kendt under betegnelsen »Ultranet«] (nr. 2.9 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.7

1.7.1

Sammenkobling mellem Navarra (ES) og Landes (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Pyrenean crossing 1«] (nr. 2.27.2 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.7.2

Sammenkobling mellem Aragon-regionen (ES) og Marsillon (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Pyrenean crossing 2«] (nr. 2.27.1 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.8

Sammenkobling mellem Lorny (FR) og Gramme (BE) (nr. 2.32 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.9

Interne linjer ved den nordlige belgiske grænse mellem Zandvliet og Lillo-Liefkenshoek (BE) og mellem Liefkenshoek og Mercator, herunder en koblingsstation i Lillo (BE) [p.t. kendt under betegnelsen »BRABO II + III] (nr. 2.23 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.10

Sammenkobling mellem Italiens fastland og Korsika (FR) og Sardinien (IT)) [p.t. kendt under betegnelsen »SACOI 3«] (nr. 2.4 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.11

Projektet for udvidelse af energioplagring i Kaunertal (AT) (nr. 2.18 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.12

El-oplagring i form af rensende pumpekraft, NAVALEO (ES) (nr. 2.28.2 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.13

Silvermines energioplagring til pumpekraftværk (IE) (nr. 2.29 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.14

Energioplagring til pumpekraftværk, RIEDL (DE) (nr. 2.30 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.15

Reversibel hydraulisk energilagring til pumpekraftværk, LOS GUAJARES (ES)

1.16

Green Hydrogen Hub Denmark, trykluftenergioplagring (DK) (nr. 1.21 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.17

Energioplagring til pumpekraftværk, WSK PULS (DE)

1.18

Reversibel hydraulisk energilagring til pumpekraftværk, AGUAYO II (ES)

Projekter af gensidig interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

1.19

Sammenkobling mellem Sicilien (IT) og Tunesien (TN) [p.t. kendt under betegnelsen »ELMED«] (nr. 2.33 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

1.20

Sammenkobling mellem Zeebrugge-området (BE) og Kemsley, Kent (UK) [p.t. kendt under betegnelsen »Cronos«]

1.21

Sammenkobling mellem Emden-området (DE) og Corringham, Essex (UK) [p.t. kendt under betegnelsen »Tarchon«]

(2)   Nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst elektricitet«)

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

2.1

Klyngen Østrig-Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.1.1

Sammenkobling mellem Isar/Altheim/Ottenhofen (DE) og St.Peter (AT) (nr. 3.1.1 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.1.2

Intern linje mellem St. Peter og Tauern (AT) (nr. 3.1.2 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.1.3

Intern linje mellem Westtirol og Zell/Ziller (AT) (nr. 3.1.4 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.1.4

Sammenkobling mellem Pleinting (DE) og St.Peter (AT)

2.2

Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Isar [p.t. kendt under betegnelsen »SuedOstLink«] (nr. 3.12 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.3

Klynge af interne linjer i Tjekkiet, der omfatter følgende:

2.3.1

Intern linje mellem Vernerov og Vitkov (nr. 3.11.1 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.3.2

Intern linje mellem Prestice og Kocin (nr. 3.11.3 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.3.3

Intern linje mellem Kocin og Mirovka (nr. 3.11.4 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.4

Sammenkobling mellem Würmlach (AT) og Somplago (IT) (nr. 3.4 på den fjerde liste over projekter af fælles interesse)

2.5

Klyngen Ungarn-Rumænien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.5.1

Sammenkobling mellem Józsa (HU) og Oradea (RO)

2.5.2

Intern linje mellem Urechesti (RO) og Targu Jiu (RO)

2.5.3

Intern linje mellem Targu Jiu (RO) og Paroseni (RO)

2.5.4

Intern linje mellem Paroseni (RO) og Baru Mare (RO)

2.5.5

Intern linje mellem Baru Mare (RO) og Hasdat (RO)

2.6

Klyngen Israel-Cypern-Grækenland [p.t. kendt under betegnelsen »EuroAsia Interconnector«] omfatter følgende projekter af fælles interesse

2.6.1

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY) (nr. 3.10.1 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.6.2

Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL) (nr. 3.10.2 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.7

Sammenkobling mellem Otrokovice (CZ) og Ladce (SK)

2.8

Sammenkobling mellem Lienz (AT) og Veneto-regionen (IT) (nr. 3.2.1 på den anden liste over projekter af fælles interesse)

2.9

Pumpekraftværkoplagring i Amfilochia (EL) (nr. 3.24 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

2.10

Ptolemaidas batterienergioplagringssystem (EL)

2.11

Modernisering af energioplagringen til pumpekraftanlægget i Čierny Váh (SK) [p.t. kendt under betegnelsen »SE Integrator«]

Projekter af gensidig interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

2.12

Sammenkobling mellem Subotica (RS) og Sándorfalva (HU)

2.13

Sammenkobling mellem Wadi El Natroon (EG) og Mesogeia/St Stefanos (EL) [p.t. kendt under betegnelsen »GREGY Interconnector«]

(3)   Sammenkoblingsplan for elektricitet på det baltiske energimarked (BEMIP elektricitet)

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

3.1

Intern linje mellem Stanisławów and Ostrołęka (PL) (nr. 4.5.2 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.2

Energioplagring til pumpekraftværk i Estland (nr. 4.6 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3

Integration og harmonisering af de baltiske staters elektricitetsnet med de europæiske net, der omfatter følgende projekter af fælles interesse.

3.3.1

Sammenkobling mellem Tsirguliina (EE) og Valmiera (LV) (nr. 4.8.3 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.2

Intern linje mellem Viru og Tsirguliina (EE) (nr. 4.8.4 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.3

Intern linje mellem Paide og Sindi (EE) (nr. 4.8.7 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.4

Intern linje mellem Vilnius and Neris (LT) (nr. 4.8.8 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.5

Yderligere infrastrukturelle aspekter af gennemførelsen af synkroniseringen af de baltiske landes system med det kontinentaleuropæiske net (nr. 4.8.9 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.6

Sammenkobling mellem Litauen og Polen [p.t. kendt under betegnelsen »Harmony Link«] (nr. 4.8.10 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.7

Ny 330 kV koblingsstation, Mūša (LT) (nr. 4.8.13 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.8

Intern linje mellem Bitenai og KHAE (LT) (nr. 4.8.14 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.9

Ny 330 kV koblingsstation, Darbėnai (LT) (nr. 4.8.15 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.10

Intern linje mellem Darbenai og Bitenai (LT) (nr. 4.8.16 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.11

Intern linje mellem Dunowo og Żydowo Kierzkowo (PL) (nr. 4.8.18 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.12

Intern linje mellem Piła Krzewina og Żydowo Kierzkowo (PL) (nr. 4.8.19 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.13

Intern linje mellem Morzyczyn-Dunowo-Słupsk-Żarnowiec (PL) (nr. 4.8.21 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.14

Intern linje mellem Żarnowiec-Gdańsk/Gdańsk Przyjaźń-Gdańsk Błonia (PL) (nr. 4.8.22 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.3.15

Synkronkompensatorer, der leverer inerti, spændingsstabilitet, frekvensstabilitet og kortslutningseffekt i Litauen, Letland og Estland (nr. 4.8.23 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.4

Tredje sammenkobling mellem Finland og Sverige [p.t. kendt under betegnelsen »Aurora line«) omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.4.1

Sammenkobling mellem Nordfinland og Sydsverige (nr. 4.10.1 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.4.2

Intern linje mellem Keminmaa og Pyhänselkä (FI) (nr. 4.10.2 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

3.5

Fjerde sammenkobling mellem Finland og Sverige [p.t. kendt under betegnelsen

»Aurora line 2«]

3.6

Sammenkobling mellem Finland og Estland [p.t. kendt under betegnelsen »Estlink 3«]

(4)   Offshoreelnettene i de nordlige have (NSOG)

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

4.1

Et eller flere knudepunkter i Nordsøen med samkøringslinjer til landene rundt om Nordsøen (Danmark, Nederlandene og Tyskland) [p.t. kendt under betegnelsen »North Sea Wind Power Hub«] (nr. 1.19 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

4.2

Offshore-hybridsamkøringslinje mellem Belgien og Danmark [p.t. kendt under betegnelsen »Triton Link«]

4.3

Offshorehøjspændingsstation og -forbindelse til Menuel (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Offshore Wind connection Centre Manche 1«]

4.4

Offshorehøjspændingsstation og -forbindelse til Tourbe (FR) [p.t. kendt under betegnelsen »Offshore Wind connection Centre Manche 2«]

Projekter af gensidig interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

4.5

Hybridsamkøringslinje mellem »Modular Offshore Grid 2« (BE) og Leisten (UK) [p.t. kendt under betegnelsen »Nautilus«] (nr. 1.15 på den fjerde liste over projekter af fælles interesse)

4.6

HVDC-hybridsammenkobling mellem Storbritannien og Nederlandene [p.t. kendt under betegnelsen »LionLink«]

(5)   Sammenkoblingsplan for offshoreelnettene på det baltiske energimarked (BEMIP offshore)

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

5.1

Offshore hybridsamkøringslinje mellem Letland og Estland [p.t. kendt under betegnelsen »Elwind«]

5.2

Bornholm Energy Island (BEI) offshore hybridsamkøringslinje mellem Danmark og Tyskland

(6)   Offshoreelnettene i syd og vest (SW offshore)

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

6.1

Offshorevindforbindelse Occitanie (FR)

6.2

Offshorevindforbindelse PACA (FR)

(7)   Offshoreelnettene i syd og øst (SE offshore)

Der blev ikke indsendt nogen projekter for denne korridor.

(8)   Atlantiske offshorenet

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

8.1

Offshorevindforbindelse Sydbretagne (FR)

8.2

Offshorevindforbindelse Sydatlanten (FR)

(9)   Brintsammenkoblinger i Vesteuropa (HI West)

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

9.1

Korridor Portugal — Spanien — Frankrig — Tyskland:

9.1.1

Intern brintinfrastruktur i Portugal

9.1.2

Brintsamkøringslinje Portugal — Spanien

9.1.3

Intern brintinfrastruktur i Spanien

9.1.4

Brintsamkøringslinje Spanien — Frankrig [p.t. kendt under betegnelsen BarMar]

9.1.5

Intern brintinfrastruktur i Frankrig med forbindelse til Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen HyFen]

9.1.6

Intern brintinfrastruktur i Tyskland med forbindelse til Frankrig [p.t. kendt under betegnelsen H2Hercules South]

9.2

Grænseoverskridende brintknudepunkter (»hydrogen valleys«) mellem Frankrig og Tyskland:

9.2.1

Brintknudepunkt i Tyskland til den franske grænse [p.t. kendt under betegnelsen RHYn]

9.2.2

Brintknudepunkt i Frankrig til den tyske grænse [p.t. kendt under betegnelsen Mosahyc]

9.3

Intern brintinfrastruktur i Frankrig til den belgiske grænse (p.t. kendt under betegnelsen Franco-Belgian H2 corridor]

9.4

Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen H2ercules West]

9.5

Intern brintinfrastruktur i Belgien [p.t. kendt under betegnelsen Belgian Hydrogen Backbone]

9.6

Intern brintinfrastruktur i Nederlandene [p.t. kendt under betegnelsen National Hydrogen Backbone]

9.7

Brintsamkøringslinjer, National Hydrogen Backbone (NL) — Tyskland:

9.7.1

Brintsamkøringslinje fra nord-syd-rygraden i øst til Oude (NL) — H2ercules North (DE)

9.7.2

Brintsamkøringslinje fra nord-syd-rygraden i øst til Vlieghuis (NL) — Vlieghuis — Ochtrup (DE)

9.7.3

Brintsamkøringslinje fra Nederlandene til Tyskland (p.t. kendt under betegnelsen Delta Rhine Corridor H2)

9.8

Offshorebrintrørledning Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen AquaDuctus]

9.9

Brintsamkøringslinjer mellem Danmark og Tyskland:

9.9.1

Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen HyperLink III]

9.9.2

Intern brintinfrastruktur i Danmark [p.t. kendt under betegnelsen DK Hydrogen Pipeline West]

9.10

Ammoniakmodtagelsesanlæg i Belgien:

9.10.1

Ammoniakmodtagelsesanlæg Antwerpen

9.10.2

Ammoniakmodtagelsesanlæg Amplifhy Antwerpen

9.10.3

Zeebrugge New Molecules development ammoniakmodtagelsesanlæg

9.11

Ammoniakmodtagelsesanlæg i Tyskland:

9.11.1

Ammoniakmodtagelsesterminal Brunsbüttel

9.11.2

Ammoniakmodtagelsesanlæg Wilhelmshaven (BP)

9.11.3

Ammoniakmodtagelsesanlæg Wilhelmshaven (Uniper)

9.12

Modtagelsesanlæg i Nederlandene:

9.12.1

LH2-modtagelsesanlæg i Rotterdam

9.12.2

Ammoniakmodtagelsesanlæg Amplifhy Rotterdam

9.12.3

Ammoniakmodtagelsesanlæg ACE Rotterdam

9.13

Ammoniakmodtagelsesanlæg Dunkerque (FR)

9.14

H2Sines.RDAM elektrolyseanlæg (PT)

9.15

Elektrolysefaciliteter i Spanien:

9.15.1

Brintnetelektrolyseanlægget i Tarragona

9.15.2

Elektrolyseanlægget i stor skala i Bilbao

9.15.3

Elektrolyseanlægget i stor skala i Cartagena

9.15.4

Elektrolyseanlægget i Andalusiens grønne brintknudepunkt

9.15.5

Brintknudepunktelektrolyseanlægget i Asturias

9.16

Elektrolysefaciliteter i Frankrig:

9.16.1

CarlHYng-elektrolyseanlægget

9.16.2

Emil'Hy-elektrolyseanlægget

9.16.3

HyGreen-elektrolyseanlægget

9.16.4

H2V-elektrolyseanlægget i Valencienne

9.16.5

H2Thionville-elektrolyseanlægget

9.17

Elektrolysefaciliteter i Nederlandene:

9.17.1

Enecolyser-elektrolyseanlægget

9.17.2

H2-Fifty-elektrolyseanlægget

9.17.3

SeaH2Land-eletrolyseanlægget

9.18

Elektrolysefaciliteter i Tyskland:

9.18.1

GreenWilhelmshaven-elektrolyseanlægget

9.18.2

CHC Wilhelmshaven-elektrolyseanlægget

9.19

Jyske Bank-elektrolyseanlæg (DK)

9.20

Dansk brintlager (DK)

9.21

Hystock Opslag H2-lager (NL)

9.22

Brintlagre i Tyskland:

9.22.1

Salthy brintlager i Harsefeld

9.22.2

Brintlager i Gronau-Epe

9.23

GeoH2-lager (FR)

9.24

Brintlagre i Spanien:

9.24.1

Brintlager North — 1

9.24.2

Brintlager North — 2

Projekter af gensidig interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

9.25

Offshorebrintrørledning mellem Norge og Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen CHE Pipeline]

(10)   Brintsamkøringslinjer i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (HI East)

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

10.1

Brintkorridoren Italien — Østrig — Tyskland:

10.1.1

Intern brintinfrastruktur i Italien [p.t. kendt under betegnelsen Italian H2 Backbone]

10.1.2

Intern brintinfrastruktur i Østrig [p.t. kendt under betegnelsen H2 Readiness of the TAG pipeline system]

10.1.3

Intern brintinfrastruktur i Østrig [p.t. kendt under betegnelsen H2 Backbone WAG og Penta West]

10.1.4

Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen HyPipe Bavaria — The Hydrogen Hub]

10.2

Brintsamkøringslinje mellem Tjekkiet og Tyskland:

10.2.1

Intern brintinfrastruktur i Tjekkiet i retning af Tyskland

10.2.2

Intern brintinfrastruktur i Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen FLOW East — Making Hydrogen Happen]

10.3

Brintsamkøringslinje mellem Grækenland og Bulgarien:

10.3.1

Intern brintinfrastruktur i Grækenland i retning af den bulgarske grænse

10.3.2

Intern brintinfrastruktur i Bulgarien i retning af den græske grænse

10.4

Generisk korridor, der har til formål at overføre brint fra Ukraine til Slovakiet, Tjekkiet, Østrig og Tyskland

(11)   Sammenkoblingsplan for brint på det baltiske energimarked (BEMIP brint)

Projekter af fælles interesse udviklet i regionen:

Nr.

Definition

11.1

Brintsamkøringslinje mellem Sverige og Finland [p.t. kendt under betegnelsen Nordic Hydrogen Route — Bothnian Bay]

11.2

Brintsamkøringslinje mellem Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen Nordic-Baltic Hydrogen Corridor]

11.3

Brintsamkøringslinje mellem Sverige, Finland og Tyskland [p.t. kendt under betegnelsen Baltic Sea Hydrogen Collector]

(12)   Det prioriterede tematiske område: udrulning af intelligente elnet

Projekter af fælles interesse udviklet inden for det tematiske område:

Nr.

Definition

12.1

ACON — Again COnnected Networks (CZ, SK) skal fremme integrationen af det tjekkiske og slovakiske elmarked ved at forbedre distributionsnettenes effektivitet (nr. 10.4 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

12.2

CARMEN (BG, RO) skal styrke grænseoverskridende TSO-TSO-samarbejde og datadeling, forbedre TSO-DSO-samarbejdet, investere i netudvidelse og øge kapaciteten til integration af nye vedvarende energikilder og forbedre nettets stabilitet, sikkerhed og fleksibilitet (nr. 10.10 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

12.3

Donau InGrid (HU, SK) skal effektivt integrere alle markedsbrugeres adfærd og handlinger, der er forbundet med elnettene i Ungarn og Slovakiet (nr. 10.7 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

12.4

Gabreta Smart Grids (CZ, DE) skal øge nettets værtskapacitet, muliggøre fjernovervågning og -kontrol af MV-net og forbedre netobservationsmulighederne og netplanlægningen (nr. 10.11 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

12.5

GreenSwitch (AT, HR, SI) skal øge værtskapaciteten for distribuerede vedvarende energikilder og effektiv integration af nye belastninger, forbedre synligheden af distributionsnettet og øge den grænseoverskridende kapacitet (nr. 10.12 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

(13)   Det prioriterede tematiske område: grænseoverskridende kuldioxidnet

Projekter af fælles interesse udviklet inden for det tematiske område:

Nr.

Definition

13.1

CO2 TransPorts skal etablere infrastruktur til at lette opsamling, transport og lagring af CO2 i stor skala fra havneområderne Rotterdam, Antwerpen og Nordsøen (nr. 12.3 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

13.2

Aramis — grænseoverskridende transport og oplagring af CO2, opsamling fra udledere i oplandet omkring Rotterdams havneområde, transport med rørledning til oplagring på den nederlandske kontinentalsokkel (nr. 12.7 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

13.3

ECO2CEE — åben, grænseoverskridende CO2-transport- og lagringsprojekt med planlagte oplagringssteder i Danmark, Norge, Nederlandene og Det Forenede Kongerige (udvidelse af nr. 12.9 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

13.4

Bifrost — transport- og oplagringsprojekt med offshoreoplagring i DK fra udledere fra Danmark, Tyskland og Polen

13.5

Callisto — udvikling af multimodale CO2-knudepunkter i Middelhavsområdet til oplagring af CO2-emissioner fra Frankrig og Italien

13.6

CCS Baltic Consortium — grænseoverskridende CO2-transport via jernbane mellem Letland og Litauen med en multimodal LCO2-terminal i Klaipeda

13.7

Delta Rhin-korridoren — projekt til transport af CO2 via rørledninger fra udledere i Ruhr-distriktet i Tyskland og Rotterdam-området i Nederlandene til offshoreoplagring ud for den nederlandske kyst

13.8

EU2NSEA — grænseoverskridende CO2-net udviklet mellem Belgien, Tyskland og Norge til også at indsamle CO2 fra DK, FR, LV, NL, PL og SE med oplagring på den norske kontinentalsokkel

13.9

GT CCS Kroatien — anlæg af infrastruktur til transport via rørledning i Kroatien og Ungarn med underjordisk oplagring i HR

13.10

Norne — transportinfrastruktur i Danmark med onshore- og eventuelt offshore-oplagring til udledere fra primært DK, SE, BE og UK, som skal transportere til DK med skib

13.11

Prinos — Offshoreoplagring i Prinos-feltet for emissioner fra EL via rørledning og fra BG, HR, CY, EL, IT og SI med skib

13.12

Pycasso — transport og oplagring af CO2 på landbaserede oplagringsanlæg i det sydvestlige FR til industrielle udledere fra FR og ES

Projekter af gensidig interesse udviklet inden for det tematiske område:

Nr.

Definition

13.13

Northern Lights — et projekt vedrørende grænseoverskridende CO2-forbindelser mellem flere europæiske opsamlingsprojekter (bl.a. i Belgien, Tyskland, Irland, Frankrig og Sverige) med henblik på transport med skib til oplagring på den norske kontinentalsokkel (nr. 12.4 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

13.14

Nautilus CCS — Emissioner fra områderne Le Havre, Dunkerque, Duisburg og Rogaland skal opsamles og transporteres med skib til forskellige dræn i Nordsøen (udvidelse af nr. 12.8 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

(14)   Det prioriterede tematiske område: intelligente gasnet

Ingen indsendte projekter i denne kategori blev fundet støtteberettigede.

(15)   Projekter, der bevarer deres status som projekter af fælles interesse (undtagelsen i artikel 24)

Nr.

Definition

15.1

Sammenkobling mellem Malta og det europæiske gasnet — sammenkobling af rørledning med Italien ved Gela (nr. 5.19 på den femte liste over projekter af fælles interesse)

15.2

Rørledning fra gasreserverne i det østlige Middelhav til det græske fastland via Cypern og Kreta [p.t. kendt under betegnelsen »EastMed Pipeline«] med målings- og reguleringsstation ved Megalopoli (nr. 7.3.1 på den femte liste over projekter af fælles interesse)
«

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 EØS-relevant tekst (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1041/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)