(1)

Den 30. marts 2023 indledte Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af polyethylenterephthalat ("PET") med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("det pågældende land" eller "Kina") på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 ("grundforordningen") (1). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) ("indledningsmeddelelsen").

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 14. februar 2023 af PET Europe ("klageren"). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for PET, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende trussel om skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Som anført i betragtning 3 og 4 i forordningen om midlertidig told besluttede Kommissionen ikke at registrere importen af PET med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, og artikel 14, stk. 5a.

(4)

I sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse hævdede klageren, at Kommissionen i betragtning 3 i forordningen om midlertidig told sammenblandede afgørelsen om registrering og anvendelsen med tilbagevirkende kraft. Som begrundelse for ikke at indføre registrering anførte Kommissionen, at der ikke var sket en stigning i importen. Klageren hævdede, at dette er et relevant kriterium for artikel 10, stk. 4, (indførelse med tilbagevirkende kraft) og ikke grundforordningens artikel 14, stk. 5. Kommissionen har derfor efter klagerens opfattelse begået en fejl ved anvendelsen af grundforordningen.

(5)

Det skal bemærkes, at grundforordningens artikel 14, stk. 5, ikke udtrykkeligt henviser til grundforordningens artikel 10, stk. 4. Det fremgår dog klart af artikel 14, stk. 5, at formålet med registreringen af importen er, at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne import. For at berettige registrering af importen i henhold til artikel 14, stk. 5, skal der derfor være tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, kan opfyldes. Klagerens påstand afvises derfor.

(6)

Den 31. oktober 2023 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede midlertidige told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(7)

Den 27. november 2023 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af PET med oprindelse i Kina ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2659 (3) ("forordningen om midlertidig told").

(8)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ("den foreløbige fremlæggelse af oplysninger"), fremsatte klageren, de eksporterende producenter og deres sammenslutning, brugerne og en ikke forretningsmæssigt forbundet importør bemærkninger.

(9)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer med Svepol og PET Europe.

(10)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner. For at få mere omfattende data om Unionens salgspriser, produktionsomkostninger og rentabilitet i perioden efter undersøgelsesperioden blev de stikprøveudtagne EU-producenter anmodet om at give yderligere oplysninger. Alle EU-producenter i stikprøven fremsendte de ønskede oplysninger.

(11)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt UNESDA (4), en brugersammenslutning, at Kommissionen burde have afsluttet undersøgelsen, da det blev klart, at klagen ikke viste nogen skade, og at den er unøjagtig og ufuldstændig med hensyn til oplysningerne om genanvendt PET-segmentet ("rPET").

(12)

Der mindes om, at der i klagen var påstand om en trussel om skade snarere end forekomsten af væsentlig skade, og påstandene i klagen blev bekræftet i den efterfølgende undersøgelse. Som anført i betragtning 204 i forordningen om midlertidig told er det, for at Kommissionen kan indføre antidumpingtold, tilstrækkeligt, at undersøgelsen konkluderer, at der en trussel om væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 9. Som anført i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told betragtede Kommissionen de anslåede data om rPET-erhvervsgrenen som tilstrækkelige beviser på tidspunktet for klagen. UNESDA's påstande afvises derfor.

(13)

UNESDA hævdede, at forordningen om midlertidig told blev vedtaget i strid med retten til proceduremæssige rettigheder. UNESDA henviste til, at skadesoplysningerne blev ændret i oktober 2023, og at beslutningen om at indføre midlertidig told blev truffet, da de interesserede parter ikke længere kunne fremsætte bemærkninger. UNESDA anførte, at brugerne blev nægtet mulighed for at fremsætte bemærkninger efter klagerens fremlæggelse af skadesoplysninger i oktober 2023. UNESDA gentog dette argument i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(14)

For det første skal det bemærkes, at de endelige skadesoplysninger vedrørende makroøkonomiske indikatorer først blev fremlagt i oktober 2023, da Kommissionen foretog en supplerende analyse af rPET-segmentet, som er meget dynamisk og vedrører mere end 50 producenter af varierende størrelse og med løbende skiftende kapacitet, behandlede en række bemærkninger fra interesserede parter og gennemførte en omfattende mangelprocedure med klageren for at nå frem til objektivt fastsatte og repræsentative makroøkonomiske indikatorer for hele PET-industrien, herunder rPET-segmentet. Desuden fik både brugere og andre interesserede parter rig mulighed for at udøve deres proceduremæssige rettigheder under hele sagen, bl.a. ved en høring med Kommissionens tjenestegrene, talrige skriftlige indlæg, der blev fremsat så sent som i oktober 2023, og bemærkninger til forordningen om midlertidig told. Desuden afspejledes de i oktober 2023 fremlagte skadesoplysninger, til hvilke alle interesserede parter kunne fremsætte bemærkninger, i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. UNESDA fremsatte bemærkninger til disse oplysninger. Påstanden om, at UNESDA blev frataget muligheden for at fremsætte bemærkninger, blev derfor anset for at være forkert og ubegrundet.

(15)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af PET med oprindelse i Kina ("den endelige fremlæggelse af oplysninger"). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(16)

De parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Der blev afholdt høringer med Svepol den 29. februar 2024.

(17)

Svepol hævdede i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger, at to aspekter af Kommissionens adfærd i forbindelse med denne undersøgelse var i strid med Svepols og andre interesserede parters ret til forsvar.

(18)

For det første anfægtede Svepol frigivelsen af dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger om aftenen inden starten på den kinesiske nytårsferie, selv om der ikke var nogen umiddelbar og presserende proceduremæssig begrænsning til at gøre det. Ifølge Svepol greb den kinesiske helligdag betydeligt ind i og begrænsede Svepols og de eksporterende producenters mulighed for at udøve deres ret til at blive hørt og fremlægge skriftlig dokumentation om dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger inden for den frist, som Kommissionen har fastsat.

(19)

Kommissionen mindede om, at de undersøgelser, der blev indledt i henhold til grundforordningens artikel 5, skal afsluttes inden for de strenge lovbestemte frister, der er fastsat i grundforordningen, hvilket også indebærer en række interne og eksterne proceduremæssige skridt. Kommissionen bemærkede, at den frist på mindst 10 dage for fremsættelse af bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, der er fastsat i grundforordningens artikel 20, stk. 5, blev overholdt i den foreliggende sag. Samtidig fastsættes fristen i henhold til samme artikel, "idet der tages behørigt hensyntagen til sagens hastende karakter". De interesserede parters fastsættelse af fristen for svar til dokumentet til den generelle fremlæggelse af oplysninger skal ses på denne baggrund.

(20)

Der tages endvidere behørigt hensyn til de omstændigheder, hvorunder de interesserede parter kan stå over for begrænsninger med hensyn til at overholde de frister, som Kommissionen har fastsat, og der indrømmes forlængelser af fristerne, hvis det er behørigt begrundet. Dette blev forklaret i punkt 9 i indledningsmeddelelsen, hvori det hedder, at "[f]or så vidt angår de frister for indgivelse af andre oplysninger, der er angivet i indledningsmeddelelsen, vil forlængelser være begrænset til tre dage, medmindre der påvises ekstraordinære omstændigheder" . (5) I den foreliggende sag fik Svepol en forlængelse på tre dage på grundlag af den fremlagte begrundelse og i mangel af ekstraordinære omstændigheder. Kommissionen fulgte fuldt ud indledningsmeddelelsen og dens standardpraksis. Påstanden om, at Kommissionen havde tilsidesat Svepols eller andre interesserede parters ret til forsvar, var derfor ubegrundet og måtte afvises.

(21)

For det andet anfægtede Svepol, at meningsfulde ikkefortrolige sammendrag af EU-producenternes spørgeskemaer efter UP først blev stillet til rådighed for interesserede parter efter Svepols anmodning og to måneder efter EU-producenternes fremlæggelse af de relevante følsomme oplysninger. Ifølge Svepol påvirkede den omstændighed, at de interesserede parter først fik de meningsfulde ikkefortrolige sammendrag af de følsomme oplysninger – som Kommissionen støttede sig til og henviste til i dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger – fire dage efter offentliggørelsen af dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger, desuden nødvendigvis de interesserede parters mulighed for at fremlægge dokumentation og fremsætte bemærkninger til dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat.

(22)

Det skal for det første bemærkes, at der i dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger blev fremlagt nøjagtige aggregerede data fra de stikprøveudtagne EU-producenter om salgspriser, produktionsomkostninger og rentabilitet, mens de meningsfulde ikkefortrolige sammendrag af spørgeskemabesvarelserne kun indeholdt indekser eller intervaller for disse følsomme og virksomhedsspecifikke oplysninger. For det andet blev manglen på meningsfulde resuméer, som anført af Svepol, afhjulpet fire dage efter fremlæggelsen af dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger, hvilket gav Svepol ni dage til at behandle det og medtage de relevante bemærkninger i deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. For det tredje fik Svepol som anført i betragtning 20 en forlængelse på tre dage til at svare på den endelige fremlæggelse af oplysninger. Da dette proceduremæssige aspekt blev afhjulpet hurtigt, kan det derfor ikke påvirke de interesserede parters processuelle rettigheder i denne sag, og Svepols argumenter måtte derfor afvises.

(23)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende stikprøveudtagning. Derfor bekræftedes konklusionerne i betragtning 18-27 i forordningen om midlertidig told.

(24)

I betragtning 33 i forordningen om midlertidig told findes definitionen af den pågældende vare. Den undersøgte vare er polyethylenterephthalat ("PET") med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5. Efter bestemmelsen af viskositet måles viskositetstallet for PET på en opløsning af PET i et bestemt opløsningsmiddel. ISO-standarden specificerer fem forskellige kombinationer af opløsningsmidler, der kan anvendes til målingen:

(25)

Selv om hvert af de anvendte opløsningsmidler kan give et lidt forskelligt viskositetsindeks, kan der anvendes matematiske formler til at omregne det viskositetsindeks, der er opnået i et opløsningsmiddel, til det viskositetsindeks, der ville være opnået ved hjælp af et andet opløsningsmiddel.

(26)

Det skal bemærkes, at der i den tidligere gældende standard DIN 53728, der blev erstattet af ISO 1628-5, udelukkende blev henvist til opløsningsmidlet phenol/1,2-dichlorbenzen (50/50), der er anført under a) i betragtning 24.

(27)

Af hensyn til klarhed, ensartet anvendelse fra medlemsstaternes toldmyndigheders side og overensstemmelse med den tidligere industrielle standard præciseres det med henblik på denne procedure derfor yderligere, at viskositeten af PET skal måles i eller konverteres til opløsningsmidlet phenol/1,2-dichlorbenzen (50/50).

(28)

Som svar på den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og med hensyn til varedækningen gentog den eksporterende producent Ceville, der blev støttet af den eksporterende producent INCOM Resources Recovery (Tianjin) Co., Ltd, sin anmodning om udelukkelse af rPET fra varedækningen i undersøgelsen, jf. betragtning 38 i forordningen om midlertidig told. Begge interesserede parter henviste til en anden prissætning for rPET end for ny PET ("vPET"), til Unionens bæredygtighedsmål i forbindelse med en stigning i anvendelsen af rPET og til det forhold, at der i øjeblikket ikke er nogen import af rPET fra Kina til Unionen.

(29)

Den pågældende vare som defineret af Kommissionen omfattede både importen af vPET og rPET fra Kina, som konkurrerer med vPET og rPET fremstillet af EU-erhvervsgrenen. Det forhold, at to varetyper kan have forskellige priser, berettiger ikke en udelukkelse fra en undersøgelse. Kommissionen fandt, at begge typer havde de samme fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, at de konkurrerer med hinanden, og at der er en vis grad af substituerbarhed mellem vPET og rPET (jf. f.eks. betragtning 254 og 293 i den midlertidige forordning). Disse konklusioner drages ikke i tvivl af en prisforskel. Det ville derfor være uhensigtsmæssigt og ineffektivt at udelukke rPET fra undersøgelsen. Desuden er påstanden om, at der ikke var nogen import af rPET, ikke korrekt. Selv om importen af rPET fra Kina var begrænset i undersøgelsesperioden, fandt der import sted. Under alle omstændigheder konkluderede Kommissionen som nævnt ovenfor, at begge varetyper konkurrerede. Det blev konstateret, at dumpingimporten af PET fra Kina, uanset om der er tale om rPET eller vPET, således kan medføre en trussel om skade for Unionens PET-producenter.

(30)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til varedækningen og samme vare, bekræftedes alle andre konklusioner i betragtning 33-39 i forordningen om midlertidig told.

(31)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte én stikprøveudtagen eksporterende producent, Sanfame Group, og én importør, Svepol, bemærkninger til de foreløbige konklusioner om dumping.

(32)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 40-138 i forordningen om midlertidig told.

(33)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger fremsatte Sanfame Group bemærkninger vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den nuværende undersøgelse. Sanfame Group hævdede, at visse produktionsfaktorer til fremstilling af PET delvis blev importeret fra andre tredjelande end Kina, som ikke er påvirket af fordrejninger, og at Kommissionen derfor burde have anvendt de faktiske importpriser, som producenten betalte for de importerede råmaterialer, i stedet for at anvende en referenceværdi for sådanne omkostninger, da de faktiske omkostninger afspejlede priser, der ikke er fordrejede, da de er drevet af markedskræfterne.

(34)

Kommissionen afviste denne påstand. Selv om Sanfame Group i sin spørgeskemabesvarelse angav, at den importerede nogle af de råmaterialer, den anvendte til fremstilling af PET, fra andre lande end Kina, angav den ikke klart og konsekvent, hvilke af disse omkostninger, der stammer fra lande uden for Kina, og hvilke af disse omkostninger, der ikke er genstand for fordrejninger. Sanfame Group fremlagde ikke relevant dokumentation til støtte for sin påstand om, at der bør tages hensyn til de faktiske priser for visse mængder af råmateriale importeret på markedsvilkår. Da der ikke foreligger dokumentation for, at de importerede råmaterialer blev anvendt til fremstilling af PET til import til Unionen, besluttede Kommissionen derfor at anvende referencepriser for de samlede mængder råmaterialer, der blev anvendt i produktionen af PET, og afviste virksomhedens påstand.

(35)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger fremsatte Sanfame Group og Svepol bemærkninger til Kommissionens valg med hensyn til at anvende data fra virksomheden MPI Polyester Industries ("MPI") til at fastsætte referenceværdien for SA&G-omkostninger og fortjeneste i det repræsentative land Malaysia.

(36)

Sanfame Group og Svepol gentog deres bemærkninger til det andet notat om de kilder, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi. I forlængelse af de tidligere argumenter hævdede Sanfame Group og Svepol, at den integrerede karakter af Recrons produktion gjorde den til en mere repræsentativ indikator end MPI. Svepol hævdede også, at Recron i sin produktion tager udgangspunkt i paraxylen i lighed med de stikprøveudtagne kinesiske producenter, hvilket gjorde Recrons SA&G-omkostninger kendetegnende for de kinesiske producenters SA&G-omkostninger.

(37)

Svepol hævdede desuden, at Kommissionen ikke havde dokumenteret, hvorfor MPI's og Recrons finansielle data skal behandles forskelligt. Svepol hævdede, at der i modsætning til Kommissionens foreløbige konklusioner ikke var noget på Recrons websted, der tydede på, at virksomhedens hovedfokus var komplekse afledte polyesterprodukter. Ud over at angive produktionskapaciteten angav MPI's websted desuden ikke, at dens hovedaktivitet med hensyn til værdi eller omkostninger var PET-harpiks. Det fremgik tværtimod af webstedet, at både fabrikken til fremstilling af harpiks og spindemøllen blev forvaltet aktivt sammen. Svepol hævdede endvidere, at man før denne undersøgelse aldrig havde hørt om MPI, mens Recron var en velkendt producent i erhvervsgrenen.

(38)

Svepol hævdede desuden, at Kommissionen ved foreløbigt at konkludere, at niveauet for Recrons fortjeneste og SA&G-omkostninger ikke var rimeligt, ikke vurderede oplysningerne objektivt.

(39)

Som Sanfame Group indrømmede i sit indlæg, gjorde Recrons offentligt tilgængelige oplysninger det ikke muligt præcist at fastslå relevansen af PET i forhold til virksomhedens samlede omsætning. De let tilgængelige oplysninger gjaldt med andre ord ikke kun PET-industrien. Kommissionen søgte den nærmeste umiddelbart tilgængelige indikator, herunder konsoliderede oplysninger om producenter, der er aktive inden for bl.a. den branche, der omfatter den undersøgte vare. Recron er ganske rigtigt en stor virksomhed og anførte på sit websted (6), at den er blandt verdens største integrerede polyester- og tekstilvirksomheder med fokus på komplekse afledte polyesterprodukter. På den anden side har MPI primært fokus på fremstilling af PET-harpiks, som det fremgår af MPI's websted (7). Kommissionen konkluderede derfor, at MPI var den nærmeste umiddelbart tilgængelige erstatning, og besluttede ikke at anvende Recrons oplysninger. Det nye argument om, at Recrons integrerede karakter var tættere på de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters karakter, ændrede ikke denne vurdering. Som allerede beskrevet omfatter integrationen også komplekse afledte produkter, som Recrons aktiviteter fokuserer på, og som ikke er en del af den undersøgte vare, hvorfor den integrerede produktionsstruktur ikke var sammenlignelig med en PET-harpiksproducents.

(40)

Kommissionen bekræftede derfor sin beslutning om at anvende MPI's oplysninger til at fastsætte et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste og sin beregning af den normale værdi.

(41)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 139-140 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev modtaget bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.

(42)

Nærmere oplysninger om sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen findes i betragtning 141-142 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev modtaget bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.

(43)

Efter at have afvist de påstande, der er beskrevet i betragtning 33 og 35, bekræftede Kommissionen beregningen af dumpingmargenen, jf. betragtning 144 i forordningen om midlertidig told.

(44)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(45)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, blev konklusionerne i betragtning 150-151 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(46)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftedes konklusionerne i betragtning 152-155 i forordningen om midlertidig told.

(47)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende mængde, markedsandel og priser på importen fra det pågældende land, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 156-164 i forordningen om midlertidig told vedrørende disse punkter.

(48)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger om denne del af forordningen om midlertidig told.

(49)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremlagde klageren en revideret udgave af de makroøkonomiske data for første kvartal af 2023 (tabel 14 i forordningen om midlertidig told), hvilket afspejlede opdateringerne af de underliggende data om produktionen af rPET fra industrieksperter hos Wood Mackenzie, hvorfra tallene for salget af rPET blev ekstrapoleret. Denne ændring førte til et fald i tallene for Unionens PET-produktion på ca. 33 700 ton og et fald i tallene for EU's PET-salgsmængde på over 32 100 ton i første kvartal af 2023. Dette førte til et tilsvarende fald i tallene for EU-forbruget i det nævnte kvartal, som det fremgår af tabel 14 i forordningen om midlertidig told. Denne ændring havde dog ingen indvirkning på de konstaterede tendenser og påvirkede derfor ikke resultatet af Kommissionens vurdering. Efter Eurostats opdatering af importtallene for første kvartal af 2023 (fra 134 604 ton til 127 608 ton) faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med ca. 1 procentpoint i første kvartal af 2023 (fra 63 % til 62 %), mens markedsandelen for importen fra Kina forblev på samme niveau.

(50)

Ifølge UNESDA var der i de oplysninger, som klageren fremlagde i oktober 2023 ("data for oktober"), og som Kommissionen anvendte i forbindelse med den foreløbige konstatering af skade, set bort fra oplysninger i sagsakterne fra UNESDA. UNESDA pegede på betydelige forskelle i de oplysninger, som klageren fremlagde i løbet af undersøgelsen.

(51)

For det første udgjorde klagerens data for oktober klagerens endelige besvarelse af Kommissionens spørgeskema om makroindikatorer, som fulgte efter en række anmodninger til klageren om at afhjælpe manglerne i de oplysninger, som Kommissionen har identificeret. Det understreges, at mangelskrivelserne var baseret på yderligere undersøgelser fra Kommissionens side og forskellige indlæg fra interesserede parter i løbet af undersøgelsen, hovedsagelig fra UNESDA.

(52)

For det andet afspejlede dataene for oktober verificerede data med hensyn til de samarbejdsvillige virksomheder og de bedste tilgængelige og velfunderede oplysninger vedrørende andre virksomheder, herunder EU-producenterne af rPET. UNESDA begrundede ikke, hvorfor dataene for oktober burde betragtes som ukorrekte eller ikke-repræsentative. UNESDA forklarede ikke, hvorfor Kommissionen i stedet burde anvende andre data, eller i hvilket omfang de data, som UNESDA henviste til, var mere detaljerede eller præcise end dataene for oktober.

(53)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger satte UNESDA spørgsmålstegn ved ændringerne af de makroøkonomiske data og anførte, at klageren undervurderede salget, produktionen og forbruget i Unionen ved at anvende oplysninger fra forskellige kilder, fordoble den bundne anvendelse og blande data for vPET og rPET med henblik herpå.

(54)

UNESDA's påstande om datamanipulation var ubegrundede. Kommissionen gik meget langt for at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i de makroøkonomiske data, navnlig med hensyn til rPET. Alle interesserede parter fremlagde deres synspunkter og data, og Kommissionen besluttede at anvende data fra henholdsvis Wood Mackenzie og PRE (Plastic Recyclers Europe - en paraplysammenslutning af rPET-producenter) af de grunde, der er anført i betragtning 56-57. Kommissionen anmodede om de korrektioner, som resulterede i opdateringen i oktober, for at sikre, at de anvendte data afspejlede besvarelserne og/eller de efterprøvede data fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(55)

UNESDA henviste desuden til PET-markedsrapporten for 2022 og den deri omfattede rPET-producents udnyttelsesgrad som grundlag for et skøn af produktionen og anfægtede anvendelsen af data fra Wood Mackenzie til at anslå produktionen af rPET.

(56)

Kommissionen tog behørigt hensyn til de forskellige eksisterende kilder og søgte at finde frem til den mest pålidelige og objektive indikator i mangel af præcise data om rPET. Anvendelsen af PET-markedsrapporten for 2022 blev anset for uhensigtsmæssig af to årsager: den anvendte kun 2020 som referenceår ved fastsættelsen af driftskapaciteten, og den omfattede data for Det Forenede Kongerige, Schweiz og Norge. På den anden side indeholdt dataene fra Wood Mackenzie de årlige data om flageforbrug (dvs. rPET-produktion) og vedrørte specifikt EU-produktionen. Wood Mackenzie skelnede endda mellem produktion af fødevaregodkendt rPET og ikke-fødevaregodkendt rPET og kemisk genanvendelse og blev derfor generelt betragtet som en mere pålidelig og velfunderet informationskilde. Selv hvis PET-markedsrapporten blev anvendt til at anslå produktionen af rPET, ville indvirkningen på indikatorerne under alle omstændigheder være minimal (8) og ville ikke ændre Kommissionens konklusioner med henblik på at fastslå den skadelige trussel i dette tilfælde.

(57)

UNESDA fremførte desuden, at Kommissionen ikke tog hensyn til detaljerede oplysninger om rPET-producenter i Unionen, herunder identifikation af virksomhederne og deres produktionskapacitet i den betragtede periode. UNESDA modsagde dog sig selv ved at fastholde, at de aggregerede årlige oplysninger om produktionskapaciteten i Unionen, som PRE (9) fremlagde, og som i sidste ende blev anvendt af Kommissionen i dens vurdering, svarede nøjagtigt til de data, som brugerne havde fremlagt. Som tidligere nævnt evaluerede Kommissionen forskellige kilder og besluttede at anvende den, der blev anset for at være den mest pålidelige – som i forbindelse med produktionskapaciteten for rPET var data fra en paraplysammenslutning, der repræsenterede rPET-producenterne (PRE).

(58)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftedes konklusionerne i betragtning 170-182 i forordningen om midlertidig told.

(59)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til de mikroøkonomiske indikatorer, bekræftedes konklusionerne i betragtning 183-198 i forordningen om midlertidig told.

(60)

I forlængelse af den vurdering, der er beskrevet i betragtning 197 i forordningen om midlertidig told, analyserede Kommissionen data for perioden efter undersøgelsesperioden ("efter-UP"), jf. tabel 1 nedenfor (EU-salgspriser, EU-produktionsomkostninger, EU-rentabilitet og kinesiske importmængder og -priser for andet og tredje kvartal af 2023).

Tabel 1

2. og 3. kvartal af 2023 EU-salgspriser/produktionsomkostninger/rentabilitet og kinesiske importmængder/-priser

(61)

Som svar på de interesserede parters argumenter (navnlig beskrevet i betragtning, 82, 93 og 125) skitserede Kommissionen desuden data om mikroøkonomiske indikatorer (EU-salgspriser og EU-produktionsomkostninger) på et mere detaljeret kvartalsvist niveau for undersøgelsesperioden i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen i undersøgelsesperioden og i 1. kvartal af 2023

(62)

Kommissionen konkluderede endeligt, at EU-erhvervsgrenen blev negativt påvirket af importen fra Kina, navnlig ved undersøgelsesperiodens afslutning, men ikke i et sådant omfang, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(63)

Kommissionen foretog derfor en analyse af truslen om væsentlig skade i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 9.

(64)

Som anført i betragtning 197 i forordningen om midlertidig told fortsatte Kommissionen sin fremadrettede analyse efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger ved at indsamle data fra andet og tredje kvartal af 2023, navnlig vedrørende EU-producenternes rentabilitet, de stikprøveudtagne EU-producenters salgspriser og produktionsomkostninger sammenlignet med importpriserne fra Kina (jf. tabel 1). Kommissionen analyserede dernæst, om disse yderligere data ville bekræfte eller afkræfte konklusionerne på baggrund af data fra undersøgelsesperioden og første kvartal af 2023 (se navnlig betragtning 96, 79, 96, 119 og 126 for flere detaljer om konklusionerne).

(65)

I afsnit 5.3 behandler Kommissionen alle bemærkninger, der blev modtaget efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger, og som stadig var relevante efter de fornyede undersøgelser og yderligere analyser, der blev foretaget i den endelige fase.

(66)

Som anført i betragtning 210 i forordningen om midlertidig told steg importen fra det pågældende land betydeligt, dvs. fra 192 941 ton til 305 055 ton mellem 2019 og undersøgelsesperioden.

(67)

De tilgængelige data for den yderligere periode juli-september 2023 viste, at den kinesiske dumpingimport begyndte at falde i forhold til undersøgelsesperioden ("UP") og i perioden efter UP indtil juni 2023, udtrykt på grundlag af månedlige gennemsnit.

Tabel 3

Kinesiske importmængder i perioden efter undersøgelsesperioden

(68)

Kommissionen konstaterede således, at tendensen med stigende mængder stoppede efter andet kvartal af 2023. Ved vurderingen af betydningen og pålideligheden af disse tal med henblik på at bekræfte eller afkræfte analysen af truslen om skade bemærkede Kommissionen dog også, at faldet i de gennemsnitlige månedlige importmængder fra Kina fra juli til september 2023 (sammenlignet med 2022) kunne tilskrives den afdæmpende virkning af i) indledningen af den nuværende procedure den 30. marts 2023 med en særskilt mulighed for vedtagelse af midlertidige foranstaltninger inden for en periode på højst otte måneder, og ii) klagerens anmodning om registrering, der blev indgivet den 31. maj 2023. Med andre ord bekræfter dataene for perioden efter undersøgelsesperioden indtil juni 2023, lige efter at klageren indgav anmodningen om registrering af importen, den betydelige stigning i dumpingimporten, der blev konstateret i den betragtede periode. Det betydelige fald i importmængden fra juni 2023 ændrer ikke denne konklusion, da det er en sandsynlig virkning af anmodningen om registrering af importen i betragtning af anvendelse af tolden med tilbagevirkende kraft. En sådan anmodning, navnlig i betragtning af at der på det tidspunkt ikke var noget, der indikerede niveauet for den potentielle told, der kan indføres, havde uundgåeligt en afdæmpende virkning på importmængden. Det følger heraf, at den betydelige forøgelse af stigningstakten for importen fra og med 2021, som bekræftet af data fra perioden efter undersøgelsesperioden, viser sandsynligheden for en betydelig stigning i importen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 9, litra a).

(69)

I sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede UNESDA på grundlag af Eurostat-data, at importen fra Kina faldt med 20 % i 2023, og at der ikke er grund til at antage, at den vil nå op på niveauet for 2022. Selv om tendensen med stigende mængder af kinesisk import var ophørt efter andet kvartal af 2023, havde indledningen af denne undersøgelse og anmodningen om registrering som nævnt i betragtning 68 en uundgåelig afdæmpende virkning på importmængden. UNESDA's påstand blev derfor afvist.

(70)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CPCIF også følgende argumenter vedrørende den "afdæmpende virkning", som Kommissionen fastslog i betragtning 68.

(71)

CPCIF hævdede, at det betydelige fald i importen i fjerde kvartal af UP understreger, at nedgangen i importmængderne fra Kina allerede var undervejs, før en påstået "afdæmpende virkning" kunne have haft virkning. Kommissionen bemærkede, at eksistensen af en afdæmpende virkning gjaldt perioden efter UP, og at et midlertidigt fald i importen i sidste kvartal af UP ikke påvirker gyldigheden af konklusionen i betragtning 68. Faktisk steg importen fra Kina betydeligt i hele den betragtede periode, og faldet i importen i fjerde kvartal af 2022 fulgte en vedvarende og kraftig stigning i dumpingimporten i kvartalerne før og blev efterfulgt af en yderligere stigning i første kvartal efter undersøgelsesperioden. Et sådant fald i fjerde kvartal af 2022 kunne således ikke afkræfte Kommissionens konklusioner om yderligere importstigninger i den nærmeste fremtid, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(72)

CPCIF hævdede desuden i forbindelse med den nuværende undersøgelses "afdæmpende virkning", at Kommissionens begrundelse skal underbygges af konkrete beviser snarere end blot af formodninger. Ifølge CPCIF udgør selve konklusionen om, at et fald i importmængden er en "sandsynlig virkning" af indledningen af en undersøgelse eller en anmodning om registrering, ikke positivt bevis eller en objektiv undersøgelse.

(73)

For det første fastslog Kommissionen, som det klart fremgår af betragtning 68 i sin helhed, en afdæmpende virkning af indledningen af den nuværende procedure og af anmodningen om registrering på importmængden. For det andet er konklusionen baseret på en objektiv vurdering af positive og verificerbare oplysninger om import offentliggjort af Eurostat. Det er kun logisk, at indledningen af en undersøgelse efterfulgt af en mulighed for registrering af importen med henblik på indførelse med tilbagevirkende kraft af potentiel told af ukendt størrelse vil have en afdæmpende virkning på importørerne af PET i Unionen. Denne virkning fremgår klart af importstatistikkerne. Desuden fremlagde de interesserede parter, som forklaret nedenfor, ingen anden gyldig forklaring på betydeligt lavere importmængder efter indledningen af undersøgelsen og anmodningen om registrering af importen. Påstanden blev derfor afvist.

(74)

Endelig fremførte CPCIF, at tidligere importtendenser (med henvisning til faldet i importen af PET fra Kina i løbet af 2018 eller 2021) viser, at vedvarende fald i importen ikke er forbundet med indledningen af antidumpingundersøgelser. Ifølge CPCIF er påstanden om en "afdæmpende virkning" som følge af indledningen af den nuværende undersøgelse og anmodningen om registrering derfor ubegrundet. Det blev ikke bestridt, at selv om det ikke kan udelukkes, at andre faktorer, der ikke var forbundet med antidumpingundersøgelsen (såsom den dramatiske stigning i forsendelsespriserne i 2021), tidligere har ført til et fald i importen. For perioden efter UP undlod CPCIF dog at fremlægge dokumentation for, at andre faktorer ville have været årsag til nedgangen i den foreliggende sag, og at sidstnævnte ikke kan tilskrives indledningen af denne undersøgelse og indgivelsen af en anmodning om registrering, jf. betragtning 68. CPCIF's påstande blev derfor afvist.

(75)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Svepol, at ethvert fald i importmængderne, som først blev konstateret af Kommissionen i juni 2023, nødvendigvis skal afspejle en kommerciel tendens, der begyndte flere måneder før indledningen af denne undersøgelse, nemlig at containerforsendelsesomkostningerne vendte tilbage til normale niveauer, hvilket fører til ophør af stykgodsladninger. I den forbindelse påpegede Svepol den betydelige tidsforskydning mellem forhandlingen af salget, dvs. det tidspunkt, hvor varen bestilles fra Kina, og importen til Unionen. Svepol mindede endvidere om, at den gennemsnitlige tid fra afgivelse af en ordre på en stykgodsforsendelse til dens ankomst til EU varierede mellem fire og seks måneder.

(76)

Som anført i betragtning 68 var det allerede indledningen af den nuværende procedure den 30. marts 2023, der havde en afdæmpende virkning på importen fra Kina i perioden efter UP. Selv om transittiden kan være længere for stykgodsladninger, blev disse afskaffet efter normaliseringen af forsendelsessatserne og i perioden efter UP. Typiske forsendelsestider for standardcontainerforsendelser vil ikke være mere end 2-3 måneder (10), og selv efter at der er taget højde for tidsforskydningen mellem forhandlingerne om salget og den faktiske import, og selv i betragtning af, at den sidste stykgodsladning ankom i marts 2023 (se betragtning 103), vil forsendelser i standardcontainere være årsager til de store importmængder i andet kvartal af 2023. Det følger heraf, at faldet i importen i juni 2023 skyldes begivenhederne i april 2023. Faldet i den kinesiske importmængde i juni 2023 kan derfor forklares ved den afdæmpende virkning af indledningen af undersøgelsen i slutningen af marts 2023 snarere end ved skiftet fra stykgodsladninger til normale containere. Der ankom fortsat betydelige importmængder fra Kina med containere i april og maj 2023, dvs. efter den sidste stykgodsladning i marts, og faldet i importmængden fra Kina fra juni 2023 og fremefter kunne derfor ikke være forårsaget af dette skift.

(77)

Med hensyn til betydningen af stykgodsladninger og forholdet til containertransporten hævdede Svepol i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at en faktuelt korrekt analyse ville have vist, at stigningen i 2022 skyldtes, at Kina efter den kraftige stigning i containerforsendelsesomkostningerne var det eneste eksportland, der var i stand til at foretage stykgodsladninger til EU, og dermed opnåede en konkurrencefordel i forhold til andre PET-eksporterende lande. Da containerforsendelsesomkostningerne vendte tilbage til det normale niveau, mistede Kina denne fordel, hvilket logisk set førte til et fald i importmængden fra Kina og en stigning i importen fra andre kilder. Ifølge dette ræsonnement ville Kina i 2022 (i et vist omfang) have erobret en del af de importmængder, som kom fra de andre PET-eksporterende lande før krisen, på grund af landets kapacitet til at sende stykgodsladninger, og de ville derefter været genopnået af de pågældende tredjelande, efter at krisen var overstået, og efter at Kina mistede sin konkurrencefordel. Denne analyse underbygges ikke af sagens faktiske omstændigheder. Som det fremgår af tabel 16 i forordningen om midlertidig told, og som Svepol ikke har bestridt, vandt de vigtigste PET-eksporterende lande, Egypten, Tyrkiet og Vietnam alle markedsandele frem for at tabe markedsandele i 2022. Således er det en misforstået teori, at Kina mister virkningerne af sin konkurrencefordel inden for skibsfarten i tredje kvartal af 2023, og at tredjelandene genvinder de markedsandele, som de tidligere mistede. Kina tog aldrig markedsandele fra disse lande. Som det fremgår af tabel 14 i forordningen om midlertidig told, var den eneste betydelige taber af markedsandel mellem første kvartal af 2022 og første kvartal af 2023 EU-erhvervsgrenen, som mistede 11 procentpoint af sin markedsandel i denne periode. Det følger heraf, at faldet i importen af kinesisk PET fra juni 2023 og fremefter ikke skyldtes, at andre PET-eksporterende lande genvandt markedsandele, som de aldrig mistede i 2022, men fulgte af indledningen af antidumpingundersøgelsen vedrørende importen fra Kina tre måneder tidligere.

(78)

Som anført i betragtning 230, 231 og 233 samt i tabel 14 i forordningen om midlertidig told nåede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet op på et uholdbart niveau på -12 % og -11 % i henholdsvis fjerde kvartal af 2022 og første kvartal af 2023, hvor det kinesiske pristryk kunne mærkes mest efter den fortsatte stigning i importen.

(79)

De yderligere oplysninger, der blev indsamlet i perioden efter UP, viste, at EU-producenternes negative rentabilitetstendens fortsatte (jf. tabel 1) med tabsgivende niveauer på -11 % og -13 % i henholdsvis andet og tredje kvartal af 2023.

(80)

Ifølge Svepol blev det forhold, at importen fra Kina ikke forårsagede EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet i fjerde kvartal af 2022 og første kvartal af 2023, bekræftet af det forhold, at EU-producentens rentabilitet fortsatte med at falde i 2023, selv om importmængden fra Kina faldt betydeligt fra juni 2023.

(81)

Kommissionen er uenig i Svepols fortolkning af de faktiske omstændigheder. Kommissionen fandt (på grundlag af forklaringer fra de interesserede parter), at der er en betydelig tidsforskydning mellem forhandlingen af salget, dvs. det tidspunkt, hvor varen bestilles fra Kina, og importen til Unionen. Det er på det tidspunkt, hvor salget forhandles, at det kinesiske salg og EU-salget konkurrerer. Som forklaret i betragtning 68 er det betydelige fald i importmængden fra og med juni 2023 desuden forbundet med antidumpingundersøgelsen og snarere en anmodning om registrering end særlige markedskræfter. Faldet i importmængden, som blev konstateret fra juni 2023, afspejlede importørernes sandsynlige bestræbelser på at begrænse deres eksponering for potentiel antidumpingtold med tilbagevirkende kraft, men fjernede ikke pristrykket fra den kinesiske dumpingimport, som på det tidspunkt ikke var hindret af nogen former for foranstaltninger. Det er således ikke overraskende, at EU-erhvervsgrenen fortsat var tabsgivende og ikke straks kom på fode igen, selv når statistikkerne viste et fald i dumpingimporten.

(82)

I sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte CPCIF (sammenslutningen af kinesiske PET-producenter), at Kommissionen ikke fremlagde kvartalsdata om EU-erhvervsgrenens priser i UP, og at den heller ikke fremlagde oplysninger om EU-priserne efter UP, og at Kommissionen derfor ikke objektivt undersøgte priserne og prisvirkningerne på grundlag af positive beviser. CPCIF anførte også, at der ikke var fremlagt oplysninger for perioden efter UP i forordningen om midlertidig told vedrørende importen fra Kina fra de klagende virksomheder i EU-erhvervsgrenen.

(83)

Som fastslået i betragtning 231 i forordningen om midlertidig told solgte EU-erhvervsgrenen under produktionsomkostningerne i sidste kvartal af UP og første kvartal efter UP. Kommissionen undersøgte derfor objektivt på grundlag af positive beviser virkningerne af den kinesiske dumpingimport på EU-priserne. Det forhold, at de specifikke data om de kvartalsvise salgspriser i UP og efter UP, EU-produktionsomkostninger og importpriser og importmængder, der tager hensyn til importen foretaget af klagende EU-producenter (som for fuldstændighedens og klarhedens skyld nu er vist i henholdsvis tabel 1 og tabel 2), ikke tidligere var anført i forordningen om midlertidig told, afkræftede ikke Kommissionens endelige konklusion.

(84)

CPCIF fremførte, at Kommissionens vurdering i forordningen om midlertidig told var baseret på unøjagtige importdata. Ifølge CPCIF indberettede Eurostat mængden af import fra Kina i første halvdel af 2023 til 216 560 ton, hvilket står i modsætning til Kommissionens påstand om 223 558 ton. Tilsvarende var den registrerede import for den tilsvarende periode i 2022 på 144 706 ton, hvilket afviger fra Kommissionens påstand om 139 672 ton. Stigningen fra år til år i importen fra Kina ville derfor være på mindre end 50 % i stedet for Kommissionens påstand om 60 %.

(85)

Kommissionens vurdering i forordningen om midlertidig told var baseret på importdata, der blev indberettet på tidspunktet for dataudtræk i den foreløbige fase af undersøgelsen. Forskellen mellem de data, som Kommissionen anvendte, og de data, som CPCIF udtrak, lå i det tidspunkt, hvor dataene blev indhentet fra Eurostat. Dette skyldes de forskellige opdateringer, der fra tid til anden foretages af data indberettet til Eurostat. Uanset dette vil de reviderede data under alle omstændigheder ikke kunne afkræfte eller på anden måde ændre Kommissionens vurdering, og konklusionen i betragtning 210 i forordningen om midlertidig told vil forblive den samme, dvs. at der er konstateret en betydelig stigning i dumpingimporten til EU-markedet, hvilket tyder på sandsynligheden for en væsentlig stigning i importen.

(86)

Svepol og UNESDA fremførte, at den marginale stigning på 1-1,5 % i markedsandelen for importen fra Kina i den betragtede periode ikke kunne danne grundlag for en konklusion om en trussel om skade. Svepol foretog desuden en sammenligning mellem udviklingen i markedsandelen for importen fra Kina og importen fra andre tredjelande med henvisning til Tyrkiets, Vietnams og Egyptens hurtigt stigende markedsandel (en samlet stigning i markedsandelen på 5 procentpoint).

(87)

For det første henviste stigningen på 1-1,5 % i den kinesiske markedsandel til markedsandelen efter fradrag af EU-erhvervsgrenens import fra Kina. I denne forbindelse er det uklart, hvilken andel af importen fra andre tredjelande EU-erhvervsgrenen og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder tegnede sig for, og Svepols sammenligning kan derfor ikke betragtes som rimelig og objektiv. Desuden lagde Svepol væksten i markedsandelen for de andre store eksportlande sammen og sammenlignede dette samlede tal med importen fra Kina.

(88)

Uanset ovenstående og i modsætning til, hvad parterne gjorde gældende, støttede Kommissionen sig ved fastsættelsen af den betydelige stigningstakt i dumpingimporten ikke udelukkende på stigningen i markedsandelen for importen fra Kina i hele den betragtede periode. En sådan tilgang ville være uhensigtsmæssig i betragtning af de faktiske omstændigheder i denne sag, og navnlig at truslen om skade først blev synlig ved udgangen af undersøgelsesperioden. Som anført i betragtning 210 i forordningen om midlertidig told blev der foretaget en mere detaljeret analyse med en vurdering af udviklingen i dumpingimportens markedsandel i de relevante perioder, dvs. en sammenligning fra 2021 til undersøgelsesperioden og fra første halvdel af 2022 til første halvdel af 2023. Denne vurdering viste en betydelig stigningstakt, hvilket tyder på sandsynligheden for en betydelig stigning i importen fra Kina. Svepols og UNESDA's argument blev derfor afvist.

(89)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede UNESDA (med henvisning til, at 45-62 % af stigningen i importen fra Kina, der fandt sted i UP, blev foretaget af klageren), at hvis EU-erhvervsgrenen ikke genoptager importen fra Kina, er der ingen grund til at antage, at importen igen vil stige betydeligt. I denne forbindelse skal det bemærkes, at konklusionen om en skadevoldende trussel ikke afhænger af importen fra EU-erhvervsgrenen, og som anført i betragtning 252 i forordningen om midlertidig told påvirker denne import ikke Kommissionens skadesanalyse.

(90)

CPCIF bestred Kommissionens påståede konklusion om, at visse landes indførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger har gjort det helt praktisk umuligt for kinesiske eksportører at få adgang til disse markeder. CPCIF fremførte endvidere, at Kommissionen undlod at undersøge alternative eksportmarkeder i UP eller i perioden efter UP. CPCIF henviste til markeder som Indonesien, Indien eller Japan og deres betydelige importkapacitet og/eller deres betydelige import fra Kina i september 2023 trods handelsbeskyttelsesforanstaltninger. CPCIF gentog sine argumenter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(91)

For det første konkluderede Kommissionens ikke, at visse landes indførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger gjorde det helt praktisk umuligt for kinesiske eksportører at få adgang til disse markeder. Den anførte snarere i betragtning 217 i forordningen om midlertidig told, at det er blevet stadig vanskeligere (men ikke umuligt) for de kinesiske eksporterende producenter at få adgang til visse markeder. For det andet og i modsætning til CPCIF's påstand blev eksportmarkederne for kinesisk PET behørigt undersøgt. Som anført i betragtning 220 i forordningen om midlertidig told lå ingen af de andre kinesiske eksportmarkeder for PET, bortset fra Den Russiske Føderation, tæt på eksportmængden til Unionen i UP. Desuden fortsatte denne tendens også i perioden efter UP i første halvdel af 2023. Statistikkerne viste, at Unionen er Kinas primære eksportmarked for PET, og at en stor del af den kinesiske overkapacitet uden foranstaltninger sandsynligvis vil blive rettet mod eksport til Unionen. Ingen af de interesserede parter fremførte argumenter, der kunne afkræfte denne konklusion. Med henblik på denne analyse blev de kinesiske eksporttal til Unionen og deres sammenligning med eksport til andre markeder fra andet halvår af 2023 desuden anset for ikke at være repræsentative i betragtning af den afdæmpende virkning, som denne undersøgelse havde på importen fra Kina (se betragtning 68). Kommissionen henviste endvidere til vurderingen i betragtning 221 og 247 i forordningen om midlertidig told, som fortsat var gældende.

(92)

Som svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CPCIF, at Kommissionen ved at påberåbe sig den afdæmpende virkning i bund og grund annullerer formålet med grundforordningens artikel 3, stk. 9, litra b), om tilgængeligheden af andre eksportmarkeder til at absorbere yderligere eksport, når den vurderer sandsynligheden for en betydelig stigning i dumpingeksporten til Unionen. Der mindes om, at Kommissionen behørigt analyserede tilgængeligheden af andre eksportmarkeder, navnlig i den periode, der var afgørende for konstateringen af en skadevoldende trussel, og behandlede alle væsentlige bemærkninger i denne forbindelse (se betragtning 217, 220 og 221) i forordningen om midlertidig told samt betragtning 91. Som det klart fremgår af betragtning 91, er henvisningen til den afdæmpende virkning begrænset til perioden efter UP i andet halvår af 2023 og udgør ikke den eneste begrundelse for Kommissionens konklusioner vedrørende grundforordningens artikel 3, stk. 9, litra b).

(93)

Svepol understregede, at det skal fastslås, at der foreligger en trussel om væsentlig skade i den påståede periode, nemlig fjerde kvartal af 2022 og første kvartal af 2023. Svepol hævdede, at Kommissionen ikke fremlagde dokumentation for de kinesiske eksporterende producenters prisunderbud i fjerde kvartal af 2022 og første kvartal af 2023, samt at et sådant påstået prisunderbud førte til, at EU-erhvervsgrenens priser og rentabilitet faldt. Svepol fremførte endvidere, at selv om Kommissionen skulle fastsætte prisunderbud i fjerde kvartal af 2022 og første kvartal af 2023, kunne den ikke fastslå, at der var tale om pristryk som følge af importen af PET fra Kina i den betragtede periode, i UP og navnlig i fjerde kvartal af 2022 og første kvartal af 2023, selv om det foreløbigt blev konkluderet, at dette var tilfældet.

(94)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt Svepol, at Kommissionen i en analyse af truslen om skade skal tage hensyn til, om der har været et betydeligt prisunderbud som følge dumpingimporten i forhold prisen på samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen, eller om priserne som følge af en sådan indførsel er blevet trykket betydeligt, eller om prisstigninger, som ellers ville være indtruffet, i væsentlig grad hindres. I sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CPCIF også, at de seneste data fra tredje kvartal af 2023, som er afgørende for Kommissionens analyse af truslen om skade, tyder på, at de kinesiske importpriser ikke underbyder EU-salgspriserne.

(95)

Kommissionen er uenig i, at den var forpligtet til at beregne underbud for kvartalsvise perioder i undersøgelsesperioden. Som Retten bemærkede i Giant Electric (11), er Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 3, faktisk ikke forpligtet til at fastsætte prisunderbud og kan basere sin skadesanalyse og dermed årsagssammenhængen på andre prisfænomener, der er anført i grundforordningens artikel 3, stk. 3, såsom et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens priser eller forebyggelse af prisstigninger i et betydeligt omfang. Kommissionen er også uenig i, at dens prisanalyse ikke var tilstrækkelig detaljeret, da den ikke blot tog hensyn til oplysningerne for undersøgelsesperioden, men også kvartalsvis vurderede situationen for både dumpingimporten og EU-erhvervsgrenen i forbindelse med undersøgelsen og perioden efter undersøgelsesperioden. Kommissionen så nærmere på kvartalsvise oplysninger om de kinesiske importmængder og -priser samt på EU-erhvervsgrenens produktion, salg, priser og omkostninger (jf. tabel 14 i forordningen om midlertidig told og tabel 1 samt tabel 2 i denne forordning). Som det allerede fremgik af dataene og analysen i betragtning 222-224 i forordningen om midlertidig told, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen på grund af den store tilstrømning af dumpingimport fra Kina i undersøgelsesperioden til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser, var tvunget til at sænke sine priser i sidste kvartal af undersøgelsesperioden og første kvartal efter undersøgelsesperioden, hvilket førte til en tabsgivende situation i disse to kvartaler. Den fortsat store mængde import fra Kina til faldende priser efter undersøgelsesperioden, navnlig i første kvartal af 2023, viste et yderligere skift i retning af denne dumpingimport til priser, der trykkede EU-producenternes priser væsentligt.

(96)

Udviklingen i disse negative tendenser bemærkes endvidere, når man ser på data for perioden efter UP for andet og tredje kvartal af 2023 vedrørende salgspriser, produktionsomkostninger og rentabilitet (se tabel 1). De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger viste, at EU-producenternes salgspriser i modsætning til de første tre kvartaler af UP fra sidste kvartal af UP til tredje kvartal af 2023 blev presset ned under niveauet for produktionsomkostningerne af importen fra Kina.

(97)

Hertil kommer, at en sammenligning af EU-salgsdataene og de stikprøveudtagne eksporterende producenters eksportpriser for fjerde kvartal af 2022 viste, at de kinesiske priser underbød EU-priserne betydeligt, dvs. med 8 %. EU-erhvervsgrenen stod derfor ikke kun over for et betydeligt underbud i UP som helhed, men også i slutningen af UP, hvor truslen om skade kom til udtryk.

(98)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CPCIF, at Kommissionen ikke begrundede, hvorfor den angav, at pristrykket skyldtes dumpingimporten, navnlig i betragtning af at prisfaldet siden fjerde kvartal af 2022 nøje afspejlede faldet i den indenlandske erhvervsgrens omkostninger. Som beskrevet i betragtning 96 blev EU-producenternes salgspriser fra sidste kvartal af UP til tredje kvartal af 2023 presset ned under niveauet for produktionsomkostningerne for den kinesiske import. Selv om EU-erhvervsgrenens salgspriser kan være faldet i samme takt som produktionsomkostningerne, forklarer en sådan tendens ikke, hvorfor salgspriserne forblev under produktionsomkostningerne.

(99)

CPCIF anfægtede Kommissionens konklusion i forordningen om midlertidig told om, at "importen fra Kina har vist en betydelig stigning i den betragtede periode, men også at denne tendens ikke blev standset eller vendt i perioden efter undersøgelsesperioden", og henviste til et betydeligt fald i importen siden juni 2023. CPCIF gentog sit argument efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og tilføjede, at Kommissionen i modsætning til forordningen om midlertidig told medgav, at tendensen med stigende mængder var ophørt efter andet kvartal af 2023.

(100)

Faldet i importmængderne fra Kina efter juni 2023 kan forklares ved denne undersøgelses afdæmpende virkning, der er omhandlet i betragtning 68. Dette fald i importmængderne er midlertidigt, og en sådan tendens vil blive vendt, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Desuden er der ingen uoverensstemmelse mellem konklusionerne i forordningen om midlertidig told (hvor tendensen frem til og med første kvartal af 2023 undersøges) og de endelige konklusioner i denne forordning, idet det bemærkes, at tendensen med stigende mængder var ophørt efter andet kvartal af 2023. CPCIF's påstand blev derfor afvist.

(101)

CPCIF hævdede endvidere, at dataene for perioden efter UP i forordningen om midlertidig told, navnlig den positive tendens i produktiviteten, salgsmængderne i Unionen og rentabiliteten i første kvartal af 2023 i forhold til fjerde kvartal af 2022, ikke udgjorde et bevisgrundlag for påstanden om trussel om skade som følge af PET-import fra Kina.

(102)

Selv om de indikatorer, der er beskrevet af CPCIF, viste en positiv tendens, skal indikatorerne ses i en bredere sammenhæng og primært i forhold til situationen i perioden forud for konstateringen af den skadevoldende trussel (jf. betragtning 238 i forordningen om midlertidig told). En sådan analyse, der underbygges yderligere af supplerende data om rentabilitet for andet og tredje kvartal af 2023 (se tabel 1), viste klart, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation, som uden foranstaltninger når som helst kunne blive til væsentlig skade.

(103)

Svepol hævdede, at forordningen om midlertidig told ikke behandlede virkningerne af de kinesiske eksporterende producenters skift til stykgodsladninger i UP. Ifølge Svepol resulterede stigningen i forsendelsesomkostningerne i sidste del af 2021 og i størstedelen af UP i, at PET-brugere og -importører i Unionen anvendte stykgodsladninger i stedet for at anvende standardcontainertransport, hvilket øgede importmængderne fra Kina. Svepol fastholdt, at den konkurrencemæssige fordel ved kinesiske stykgodsladninger kun var en midlertidig fordel, der siden er forsvundet med normaliseringen af containerforsendelsesomkostningerne — hvilket især fremgik af faldet i importen af PET fra Kina i andet kvartal af 2023 efter den seneste stykgodsladning i marts 2023 (12). Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede UNESDA også, at eftersom fragtomkostningerne er på det normale niveau og importen i bulkform ikke lykkedes, var det uberettiget at antage, at der var sandsynlighed for en fornyet stigning i importen fra Kina.

(104)

Selv om det anerkendes, at en stor del af PET-forsendelserne fra Kina i 2022 ankom med bulkskibe, jf. forordningen om midlertidig told (se betragtning 228), begyndte transportomkostningerne at normalisere sig efter det højdepunkt, der varede indtil midten af 2022. Ikke desto mindre blev der bemærket en kraftig stigning i importen fra Kina helt frem til anden halvdel af 2023 (13), dvs. længe efter, at forsendelsesomkostningerne vendte tilbage til det normale niveau og efter klareringen af den sidste påståede stykgodsladning. Kommissionen konstaterede således, at selv uden stykgodsladninger kom den kinesiske import ind i Unionen i store mængder. Som anført i betragtning 68 kan faldet i importmængderne fra Kina hen imod slutningen af andet kvartal af 2023 desuden forklares ved den afdæmpende virkning af denne undersøgelse snarere end ved skiftet fra stykgodsladninger til normale containere. Selv om der var et sammenfald mellem anvendelsen af stykgodsladninger og stigningen i importen fra Kina i løbet af 2021 og i en del af 2022, kunne en sådan omstændighed derfor ikke afkræfte Kommissionens vurdering i forordningen om midlertidig told.

(105)

CPCIF hævdede efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at konklusionerne for fjerde kvartal af 2022 i UP med den klare faldende tendens i importen mod slutningen af UP ikke tydede på en "forudsigelig" eller "overhængende" skade, og at de heller ikke tydede på en "forestående" trussel om skade. CPCIF hævdede desuden, at hvis der opstod en trussel om skade i fjerde kvartal af 2022, kan den umuligt tilskrives importen fra Kina. Ifølge CPCIF bør det forhold, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at øge sin nettofortjeneste, sit salg og sine salgspriser betydeligt i hele den betragtede periode, hvor importen fra Kina var betydeligt højere end i fjerde kvartal af UP, desuden anerkendes og undersøges objektivt af Kommissionen. CPCIF gentog sin holdning efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og fremførte fejlagtigt, at Kommissionen undlod at behandle dette argument fremsat af CPCIF.

(106)

For det første kunne konklusionerne i fjerde kvartal af 2022 vedrørende importniveauet ikke behandles isoleret med henblik på at fastslå truslen om skade. For det andet var importen fra Kina, jf. betragtning 237 i forordningen om midlertidig told, steget betydeligt i hele den betragtede periode, og faldet i importen i fjerde kvartal af 2022 fulgte en vedvarende og kraftig stigning i dumpingimporten i kvartalerne før og blev efterfulgt af en yderligere stigning i første kvartal efter undersøgelsesperioden. Denne udvikling blev vurderet i sin helhed og i forbindelse med den kinesiske dumpingimports undertrykkende virkning på EU-priserne hen imod slutningen af UP og tydede i perioden efter UP på de ændrede omstændigheder, der skabte en skadevoldende situation forårsaget af dumpingimporten fra Kina, som klart var forudset og umiddelbart forestående.

(107)

Mens EU-erhvervsgrenen klarede sig godt indtil tredje kvartal af 2022, begyndte næsten alle skadesindikatorer, som anført i forordningen om midlertidig told, at falde drastisk i sidste kvartal af 2022, og denne negative situation fortsatte i første kvartal af 2023.

(108)

En yderligere undersøgelse i den endelige fase bekræftede, at EU-erhvervsgrenen fortsat befinder sig i en skrøbelig situation, og at den negative tendens hos EU-producenterne, der blev fastsat i forordningen om midlertidig told, fortsatte i andet og tredje kvartal af 2023. Mere specifikt viser salgspriserne og produktionsomkostningerne for de stikprøveudtagne EU-producenter i nævnte periode, at den kinesiske dumpingimport som ved udgangen af UP og i første kvartal af 2023 fortsat trykkede EU-salgspriserne i andet og tredje kvartal af 2023. EU-producenternes salgspriser forblev under niveauet for produktionsomkostningerne, og EU-erhvervsgrenens tabsgivende situation fortsatte og var på -11 % og -13 % i andet og tredje kvartal af 2023.

(109)

Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner om, at der forelå en trussel om en klart forudsigelig og overhængende skade for EU-erhvervsgrenen ved udgangen af undersøgelsesperioden, jf. betragtning 238-242 i forordningen om midlertidig told.

(110)

I sine foreløbige konklusioner skelnede Kommissionen mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer (klagernes import og de forretningsmæssigt forbundne virksomheders import til klagerne, PET-brugernes øgede anvendelse af genanvendt PET, import fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, omkostningsstigninger i råmateriale- og energipriser, øgede investeringsomkostninger og kundeindkøbspræferencer) på EU-erhvervsgrenens situation fra de skadevoldende virkninger af dumpingimporten. Virkningen af disse andre faktorer på EU-erhvervsgrenens negative udvikling blev imidlertid kun anset for at være begrænset, om nogen, og svækkede ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og truslen om skade.

(111)

Efter opdateringen af dataene for perioden efter UP i den endelige fase viser kvartalsdata vedrørende EU-producenternes produktionsomkostninger og salgspriser i andet og tredje kvartal af 2023 (jf. tabel 1), at EU-producenterne fortsat var tvunget til at sælge til priser, der var lavere end omkostningerne, som følge af presset fra den kinesiske dumpingimport, hvilket understøttede Kommissionens foreløbige konklusioner. På dette punkt gjorde Svepol i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger gældende, at det ikke forklares, hvordan omlægningen af importbetingelserne i perioden fra fjerde kvartal af 2022 til tredje kvartal af 2023 ikke lettede det påståede pres på EU-producenterne.

(112)

Med hensyn til de seneste importdata (for andet og tredje kvartal af 2023) fra Kina og andre tredjelande, og trods faldet i import fra Kina i den nævnte periode på grund af en hæmmende effekt af indledningen af denne undersøgelse (se betragtning 68), led EU-producenterne stadig på grund af virkningerne af et uafbødet pristryk udøvet af de kinesiske eksportører, hvilket forhindrede EU-producenterne i at fastsætte deres priser over deres produktionsomkostninger.

(113)

I lyset af ovenstående og i overensstemmelse med afsnit 6.1 i forordningen om midlertidig told bekræftede Kommissionen sin konklusion om, at den kinesiske dumpingimport havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation og forårsagede en trussel om væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, mens andre faktorer ikke kunne svække en sådan årsagssammenhæng.

(114)

CPCIF hævdede, at Kommissionen ikke havde fastslået en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og truslen om skade som følge af denne dumpingimport. Ifølge CPCIF (og uden detaljeret analyse på dette punkt) manglede forordningen om midlertidig told en meningsfuld analyse og indeholdt ikke tilstrækkelige beviser for, at mængden og/eller prisniveauerne havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. CPCIF gentog sin påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(115)

Kommissionen henviste til afsnit 6 i forordningen om midlertidig told og redegjorde for grundene til at konkludere, at der var ført tilstrækkeligt bevis for årsagssammenhængen.

(116)

Svepol hævdede, at Kommissionen ikke havde påvist, at der var en positiv årsagssammenhæng mellem de påståede "lave priser på den kinesiske import" i fjerde kvartal af 2022 og første kvartal af 2023 og pristrykket i forhold til EU-erhvervsgrenens priser, der førte til en betydelig forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet i sidste kvartal af UP og de resterende tab i første kvartal af 2023. I sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt Svepol, at Kommissionen undlod at forklare, hvordan EU-producenterne var i stand til at opnå deres bedste resultater og afværge pristryk, når importmængderne var på deres højeste, og importpriserne var lave i de første tre kvartaler af 2022. På trods af analysen i betragtning 117 nævnte CPCIF i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger også, at det forhold, at det fortsatte pristryk i nedadgående retning på PET-markedet i Unionen på grund af fortsat svag efterspørgsel, ikke afspejles i Kommissionens analyse.

(117)

Som anført i betragtning 249 i forordningen om midlertidig told viste EU-erhvervsgrenens produktionsniveau og kapacitetsudnyttelse et betydeligt fald i undersøgelsesperioden lige efter en periode, hvor importen fra Kina steg betydeligt. Selv om EU-erhvervsgrenen var i stand til at afværge den stigende mængde dumpingimport fra Kina i de første tre kvartaler af UP ved at opretholde rentable PET-aktiviteter og relativt stabile salgsmængder i Unionen, skyldtes dette en stigning i kundeefterspørgslen i første halvdel af UP. Så snart efterspørgslen og salgsmængderne i Unionen begyndte at falde, og EU-udnyttelsesgraden faldt kraftigt, nåede presset fra den kinesiske dumpingimport imidlertid op på et uholdbart niveau og førte til en forværring af EU-producenternes situation ved udgangen af UP og i perioden efter UP (jf. betragtning 223 i forordningen om midlertidig told), hvilket afspejlede faldende salgspriser og en negativ rentabilitet. Det blev derfor behørigt konstateret, at der var en positiv årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og en betydelig forværring af EU-erhvervsgrenen, og Svepols påstand blev afvist.

(118)

CPCIF fremførte, at Kommissionens konstatering af trussel om skade, var baseret på dens konklusioner i fjerde kvartal af 2022 og perioden efter UP, som adskilte sig fra dens konklusioner for den betragtede periode, hvor der ikke blev konstateret skade. Ved vurderingen af virkningerne af EU-producenternes import fra Kina sammenlignedes de i vurderingen ifølge CPCIF dog med de samlede importtendenser i den betragtede periode i stedet for specifikt at fokusere på fjerde kvartal af 2022 og perioden efter UP. CPCIF gentog sin påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(119)

CPCIF's påstand var ukorrekt. For det første fremgår det af afsnit 5 og 6 i forordningen om midlertidig told (navnlig betragtning 210, 212, 213, 222, 223, 230, 233, 244, 247, 252, 255), at det er klart, at konstateringen af den skadevoldende trussel afhænger af en undersøgelse af tendenserne i undersøgelsesperioden med særligt fokus på kvartalsvis udvikling. Samtidig gennemgik Kommissionen i overensstemmelse med betragtning 207 i forordningen om midlertidig told også dataene for den betragtede periode for bedre at forstå EU-erhvervsgrenens situation over en længere periode, hvilket førte til konstateringen af en skadevoldende trussel. For det andet evaluerede Kommissionen, navnlig med hensyn til de klagende virksomheders import fra Kina, i modsætning til CPCIF's påstand, jf. betragtning 252 i forordningen om midlertidig told, situationen i forbindelse med UP og fjerde kvartal af 2022. Som anført i tabel 14 i forordningen om midlertidig told og i tabel 1 i denne forordning kunne tallene for første og andet kvartal af 2023, som viste, at EU-erhvervsgrenens import tegnede sig for [10-20] % af den samlede import fra Kina, desuden ikke svække årsagssammenhængen. CPCIF's påstand blev derfor afvist.

(120)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger forsøgte CPCIF at vise et skift fra nyfremstillet PET til genanvendt PET ved at sammenligne kvartalsvise tal for perioden fra fjerde kvartal af 2022 til første kvartal af 2023 for de to segmenter. CPCIF gentog dette efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. UNESDA gentog også sit argument om substitutionen af vPET med rPET, hvilket førte til, at vPET-producenterne mistede deres salg.

(121)

For det første henviste Kommissionen til vurderingen i betragtning 254 i forordningen om midlertidig told, som forblev gyldig. For det andet er tallene for produktion af rPET for første kvartal af 2023, jf. betragtning 49, blevet ajourført under hensyntagen til de seneste tilgængelige data fra Wood Mackenzie med nedjusteringer af produktionen af rPET. For det tredje kan et midlertidigt opsving i produktionen af rPET som følge af EU's indsats for bæredygtighed, selv når der tages hensyn til de oprindelige tal, ikke troværdigt undergrave analysen af truslen om skade i dette tilfælde eller svække årsagssammenhængen i betragtning af størrelsen af EU-erhvervsgrenen for rPET og dets indvirkning på de økonomiske indikatorer i den betragtede periode, i UP eller i perioden efter UP. Under alle omstændigheder påviste CPCIF og UNESDA ikke, hvordan en midlertidig udligning af faldet i produktionen af vPET ved en stigning i produktionen af rPET i den periode, hvor der allerede er konstateret trussel om skade, på nogen måde ville have påvirket årsagssammenhængen i dette tilfælde.

(122)

Svepol hævdede, at Kommissionen kun havde vurderet importmængder og -priser fra tredjelande for undersøgelsesperioden som helhed uden at analysere situationen for denne import med hensyn til priser og mængder for fjerde kvartal af 2022 og første kvartal af 2023. Ifølge Svepol var der ingen grund til at konkludere, at importen fra tredjelande ikke svækkede årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og truslen om skade for EU-erhvervsgrenen. Til støtte for denne påstand fremførte Svepol, at importen fra Tyrkiet, Vietnam og Egypten steg i perioden fra fjerde kvartal af 2022 til første kvartal af 2023 og samlet var 80 000 ton højere end importen fra Kina i nævnte periode. Svepol gentog sine påstande efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og tilføjede, at Kommissionen også bør tage hensyn til data om import fra tredjelande i andet og tredje kvartal af 2023. På samme måde burde Kommissionen ifølge CPCIF have taget hensyn til importdata for fjerde kvartal af 2022 og data for perioden efter UP i sin vurdering af importen fra tredjelande. I sin analyse henviste CPCIF til en betydelig stigning i importen fra Egypten i 2023 og til de seneste importdata (juni-september 2023), der viste, at mængden og stigningstakten i importen fra forskellige andre tredjelande væsentligt oversteg den, der blev tilskrevet Kina. CPCIF gentog sin påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede UNESDA også, at fire af de vigtigste leverandørlande (Indonesien, Pakistan, Vietnam og Oman), der tegnede sig for 29,5 % af EU-importen, i 2023 havde importpriser, der var lavere end prisen på importen fra Kina (og tegnede sig for 19,7 % af EU-importen). Ifølge UNESDA skyldtes EU-prisniveauerne derfor ikke Kina.

(123)

I forbindelse med konstateringen af trussel om skade skal importen fra andre store eksporterende lande end Kina vurderes ikke kun for undersøgelsesperioden som helhed, men også på et mere detaljeret niveau og kvartalsvis i løbet af og efter UP.

(124)

På denne baggrund blev priserne på importen fra tredjelande i de første tre kvartaler af 2022, som førte til konstateringen af, at der er tale om skadevoldende trussel og pristryk i Unionen, fastsat betydeligt højere end importen med oprindelse i Kina. Desuden lå ingen af disse "andre tredjelandes" importpriser under EU-priserne i tredje kvartal umiddelbart forud for den betydelige forværring af EU-erhvervsgrenens situation. Hertil kommer, at selv om markedsandelen for denne import var forholdsvis stabil i perioden fra 2022 til første kvartal af 2023, steg markedsandelen for importen fra Kina, eksklusive EU-erhvervsgrenens import, op til [12-13] % i første kvartal af 2023 (sammenlignet med [4,5-5,5] % i første kvartal af 2022 eller fjerde kvartal af 2022), hvor den skadevoldende trussel allerede var til stede. I betragtning af prisniveauet og stabiliteten af markedsandele for importen fra andre tredjelande i perioden fra 2022 til første kvartal af 2023 i forhold til importen fra Kina blev det derfor konstateret, at importen fra tredjelande (Tyrkiet, Egypten og Vietnam) ikke kunne svække årsagssammenhængen mellem den kinesiske dumpingimport og truslen om skade for EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 259 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til CPCIF's og UNESDA's analyse af de seneste importdata gør en afdæmpende virkning af indledningen af denne undersøgelse (se betragtning 68 i denne forordning) enhver analyse af sådanne nye data og sammenligning med de kinesiske importtal til Unionen og virkningen på EU-priserne ikke-repræsentativ. Svepols, CPCIF's og UNESDA's påstande blev derfor afvist.

(125)

CPCIF fremførte, at Kommissionen ikke fremlagde kvartalsdata om EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i hele UP og den efterfølgende periode efter UP, og at analysen af årsagssammenhængen i denne henseende derfor var spekulativ og manglede positive beviser. Desuden hævdede CPCIF, at produktionsomkostningerne for PET før fjerde kvartal af 2022 oplevede en hidtil uset stigning, hvilket gjorde det umuligt for EU-producenterne at tilpasse deres salgspriser, navnlig i lyset af det samtidige fald i efterspørgslen. Til støtte for sin påstand henviste CPCIF til en pludselig og ekstraordinær stigning i el-, gas- og PTA-priserne i september 2022.

(126)

For det første underbyggede kvartalsdataene vedrørende EU-producenternes produktionsomkostninger i UP og i den efterfølgende periode efter UP, jf. tabel 1 og tabel 2, Kommissionens konklusioner i betragtning 265 i forordningen om midlertidig told. Kvartalsanalysen viste, at selv om produktionsomkostningerne i andet og tredje kvartal af 2022 steg næsten til niveauet i fjerde kvartal, var EU-producenterne i stand til at fastsætte salgspriserne i denne periode (andet og tredje kvartal af 2022) et godt stykke over niveauet for deres produktionsomkostninger. I fjerde kvartal af 2022 og i første til tredje kvartal af 2023 blev EU-producenterne imidlertid tvunget til at sælge til priser, der var lavere end omkostningerne, som følge af presset fra dumpingimporten fra Kina. For det andet fandt CPCIF's argument om, at der var en brat og mærkbar stigning i råmateriale- og energipriserne lige før eller i begyndelsen af fjerde kvartal af 2022, ikke støtte i de efterprøvede data om produktionsomkostningerne. EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ændrede sig næsten ikke mellem tredje og fjerde kvartal af 2022 (stigning på 4 %), hvilket gjorde CPCIF's argument irrelevant.

(127)

Konklusionerne i betragtning 270-271 i forordningen om midlertidig told bekræftedes derfor.

(128)

Under henvisning til betragtning 163 i forordningen om midlertidig told og justeringen af eksportørernes cif-pris for omkostninger efter importen spurgte Svepol Kommissionen, hvorfor virksomhedens omkostninger efter importen ikke var repræsentative i denne undersøgelse. Det bemærkes, at Svepol angav selskabets SA&G-omkostninger samt de transportomkostninger til kunderne, der var påløbet efter toldbehandlingen, som omkostninger efter importen. Ingen af de af Svepol anførte omkostninger kunne imidlertid betragtes som omkostninger, for hvilke der foretages justeringer i forbindelse med beregningen af underbuds- og skadesmargenen.

(129)

PET Europe fandt, at anvendelsen af minimumsmålfortjenesten var urimelig, og gentog sin påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Den anvendte målfortjeneste på 6 % er et lovbestemt minimum, jf. betragtning 275 i forordningen om midlertidig told, men ifølge PET Europe afspejlede den ikke behovene hos EU-erhvervsgrenen, som er kapitalintensiv. Klageren henviste til CSI Markets markedsovervågning, på grundlag af hvilken rentabiliteten i den kemiske sektor var på 14,73 % (margen før skat), og bemærkede, at Kommissionen med henblik på beregningen af den normale værdi i dette tilfælde anvendte en fortjenstmargen på 14,84 %. PET Europe konkluderede efterfølgende, at en målfortjenstmargen på mindst 14 % er passende i forbindelse med denne undersøgelse.

(130)

For det første betragtes PET som en råvare, som det også fremhæves i de andre foranstaltninger vedrørende importen af denne vare - jf. betragtning 170 i forordning (EU) 2019/1286 (14), og EU-producenterne opnår typisk en rentabilitet, der ligger under det lovbestemte minimum. Dette fremgik af tallene fra de første to år af den betragtede periode (2,9 % i 2019 og 0,3 % i 2020) samt fra den tidligere undersøgelse, hvor EU-erhvervsgrenens rentabilitet nåede op på henholdsvis 3 % i 2017 og 3,7 % i perioden april 2017 til marts 2018 (se betragtning 160 i forordning (EU) 2019/1286). Desuden vedrørte rentabilitetsdata fra CSI Markets markedsovervågning den kemiske fremstillingssektor snarere end sektoren for plast- og gummiindustrien, hvor rentabiliteten er 5,13 % for tredje kvartal af 2023 (den periode, som PET Europe henviser til). Endelig vedrørte den fortjenstmargen, der blev anvendt til at beregne den normale værdi, fortjenesten i det repræsentative land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som ikke kan anvendes som referenceværdi for EU-erhvervsgrenens målfortjeneste. På baggrund af ovenstående blev PET Europe's påstand afvist.

(131)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden, og dermed lade den yderligere skade, der forårsages af en sådan stigning, afspejle i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen.

(132)

På grundlag af data fra Surveillance 3-databasen var importmængderne fra Kina i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 42 % lavere end den gennemsnitlige importmængde i den samme periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der ikke var sket en væsentlig stigning i den import, der var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(133)

Kommissionen justerede derfor ikke skadestærsklen i denne henseende, og da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 279 i forordningen om midlertidig told.

(134)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(135)

Ud over vurderingen i forordningen om midlertidig told skal det bemærkes, at flere EU-producenter i 2023 efter UP midlertidigt reducerede eller helt indstillede deres produktion som en reaktion på den vanskelige situation, som dumpingimporten forårsagede. Uden foranstaltninger ville det derfor ikke blot bringe PET-industriens eksistens i Unionen i alvorlig fare, men også stabiliteten af PET-forsyningen til PET-brugerne ville blive bragt i fare.

(136)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, blev konklusionerne i betragtning 284 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(137)

Brugerne gentog i deres svar på den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at følgende faktiske forhold skal tages i betragtning i analysen af Unionens interesser: i) PET som en procentdel af produktionsomkostningerne varierede mellem 30 % og 60 % for producenter af vand på flaske og mellem 14 % og 30 % for producenter af læskedrikke, hvilket havde en stor indvirkning på brugernes aktiviteter og rentabilitet, ii) krav i henhold til direktivet om engangsplast, dvs. fastgjorte låg fra juli 2024 og indarbejdelsen af 25 % af rPET i drikkeflasker af plast fra 2025, stigende til 30 % senest i 2030), og forordningen om emballageaffald (PPWR) forbundet med højere omkostninger til rPET, da prisen på rPET følger prisen på vPET, men er betydeligt højere, og iii) det forhold, at rPET-industriens vækst er beskyttet mod konkurrence med PET fra Kina på grund af de eksisterende og fremtidige lovgivningsmæssige rammer såsom direktivet om engangsplast og EFSA's (15) godkendelser af fødevaregodkendt rPET. I sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede UNESDA, at indførelsen af antidumpingtold ville udgøre en hindring for PET-importen fra Kina, og henviste til indførelsen af mestbegunstigelsestold (MFN) på 6,5 % over for Indien i 2022 og den deraf følgende forsvinden af importen af PET fra Indien i 2023.

(138)

Kommissionen anerkendte, at PET er den største omkostningskomponent for PET-brugere. I overensstemmelse med betragtning 294 i forordningen om midlertidig told fastsættes den indførte told dog på et niveau, der tillader brugerne og importørerne fortsat at importere PET fra Kina til rimelige priser. Da tolden fastsættes så lavt som 6,6 %, selv om PET tegnede sig for 14-60 % af brugernes produktionsomkostninger, bør tolden ikke udgøre en hindring eller i væsentlig grad påvirke gennemførelsen og opfyldelsen af bæredygtighedsmålene og kan absorberes af de brugere, der fortsat ønsker at købe materialet fra Kina. Desuden kan der sikres forsyninger fra andre producenter såsom EU-erhvervsgrenen og andre tredjelande som Tyrkiet, Vietnam og Egypten. Med hensyn til UNESDA's sammenligning med indførelsen af mestbegunstigelsestolden over for importen fra Indien, der førte til afskaffelse af EU-importen, blev det bemærket, at importen fra Kina af PET allerede før denne undersøgelse har været genstand for en fælles told på 6,5 %, hvilket ikke forhindrede dem i at opnå en betydelig markedsandel i Unionen.

(139)

Kommissionen bestred heller ikke, at PET-brugerne i efterfølgende produktionsled opererer inden for udfordrende lovgivningsmæssige og makroøkonomiske rammer, og at de skal foretage yderligere investeringer eller afholde ekstra omkostninger for at overholde og gennemføre kravene i forbindelse med bl.a. direktivet om engangsplast og PPWR. Disse lovgivningsmæssige krav kunne dog i lighed med andre faktorer, der har indflydelse på omkostningerne til PET (f.eks. prisen på råmaterialer eller pres fra køberne), ikke bringe de lige konkurrencevilkår på EU-markedet for PET i de foregående omsætningsled i fare ved at afhjælpe situationen med skadevoldende dumping, navnlig når antidumpingtoldens negative virkninger på brugerne anses for at være begrænsede.

(140)

For så vidt angår rPET-segmentet var det ganske vist et voksende segment, også på grund af Unionens lovfæstede bæredygtighedskrav, men det var bestemt ikke beskyttet mod uretfærdig kinesisk konkurrence. De lovgivningsmæssige rammer forhindrede ikke den dumpede rPET fra Kina i at komme ind i Unionen – tværtimod ville bæredygtighedsdagsordenen kun tilskynde til tilstrømning af rPET fra Kina, og kinesiske eksportører har mulighed for at anvende (og for den sags skyld opnå) lovgivningsmæssige godkendelser fra EFSA.

(141)

Desuden understregede brugerne, at indførelsen af antidumpingtold i dette tilfælde vil påvirke konkurrencevilkårene negativt, da markedet på leverandørsiden domineres af EU-producenten Indorama, og foranstaltningerne ville fjerne det eneste store tredjeland, der ikke domineres af Indorama. UNESDA gentog påstanden efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og tilføjede, at antidumpingforanstaltningernes prisvirkning vil være større på grund af markedsstrukturens oligopol. Desuden fremførte Svepol i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger, at indførelsen af antidumpingtold ud over den fælles told ville hindre de kinesiske eksportørers adgang til EU-markedet, navnlig i betragtning af lavprisimporten fra andre tredjelande.

(142)

For det første vil rimeligt prissatte importvarer fra Kina ikke blive forhindret i at komme ind i Unionen. For det andet består Unionens PET-industri af mindst otte uafhængige aktører, der er involveret i vPET-produktionen, og mere end 50 rPET-producenter, hvilket i modsætning til UNESDA's påstand ikke kan betragtes som et oligopol på markedet. Selv om Indorama måske har et stærkt fodfæste i Unionen og på det globale PET-marked, udgør store eksportlande som Vietnam, Sydkorea eller Tyrkiet og deres producenter desuden en sund konkurrence for Indorama. Derudover fremlagde brugerne ingen velunderbygget dokumentation for, at disse lande ikke ville være i stand til at imødekomme efterspørgslen fra brugerne og importørerne i Unionen.

(143)

Svepol hævdede i sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger, at de alternative eksportmarkeder ikke ville være i stand til at udøve konkurrencepres på Indoramas dominerende stilling på EU-markedet. UNESDA hævdede ligeledes, at importen fra Vietnam og Korea ikke ville være tilstrækkelig til at modvirke den markedskoncentration, der blev skabt. Påstandene blev ikke underbygget af kendsgerninger, navnlig i lyset af importstatistikkerne for 2023, der som eksempel viste, at Vietnams import til Unionen var 5 procentpoint højere end importen fra Tyrkiet (et marked, hvor Indorama også er til stede, men ikke udelukkende) og 5,6 % højere end importen fra Egypten (marked domineret af Indorama). Disse statistikker er klart udtryk for den sunde konkurrence, som alternative eksportmarkeder udgør for Indorama-virksomhederne. Svepols påstand måtte derfor afvises.

(144)

Brugerne henviste endvidere til beskæftigelsen i drikkevaresektoren som et af de centrale punkter, der skal tages i betragtning, og gentog denne holdning i deres svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger. Brugerindustrien hævdede, at den befinder sig i en sårbar situation med i) et beskæftigelsesniveau, der er påvirket efter de betydelige omkostningsstigninger i 2022, ii) fordobling af PET-prisen i forhold til alle andre omkostninger og iii) stagnation i salgspriserne (på PET-pakkede varer). Der blev lagt særlig vægt på SMV'er, som tegner sig for 95 % af sektoren for flaskeaftappet vand, som til gengæld tegnede sig for 37 % af forbruget af fødevaregodkendt PET, og som er mere sårbare over for inflation og for hvem PET-omkostningerne udgør en større andel i forhold til de samlede produktionsomkostninger. Svepol fremførte også, at indførelsen af antidumpingtold ville få katastrofale konsekvenser for EU-erhvervsgrenen i efterfølgende produktionsled, hvilket ville bringe tusindvis af arbejdspladser i Unionen i fare, og for EU-forbrugerne, da dette ville føre til en stigning i priserne på drikkevarer på flaske i en situation med leveomkostningskrise og høj inflation, mens PET-producenternes situation sandsynligvis ikke ville blive bedre efter vedtagelsen af antidumpingforanstaltningerne, også i betragtning af at EU-producenternes rentabilitet fortsat faldt på trods af en meget lav import fra Kina. I sit svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt Svepol, at Kommissionen undlod at forklare, hvorfor den tillægger den forholdsvis beskedne beskæftigelse i PET-industrien i Unionen større vægt, samtidig med at den afviste risikoen for beskæftigelsen for 300 000 personer i EU-brugerindustrien.

(145)

Antidumpingtoldens negative indvirkning på beskæftigelsen i drikkevareindustrien blev anset for at være begrænset af de årsager, der er anført i betragtning 138. En fjern og umålbar risiko for beskæftigelsen i brugerindustrien kunne ikke opveje interessen i at afhjælpe den særlige situation med skadevoldende dumping, der blev konstateret på PET-markedet i foregående omsætningsled. Med hensyn til EU-forbrugernes interesser er det, selv om det ikke blev bestridt, at de står over for inflation og øgede leveomkostninger, vanskeligt at se, hvordan de ville føle virkningen af antidumpingtolden enten i en situation, hvor råmaterialeprisen for PET-emballage falder, eller hvor sidstnævnte, som PET-brugerne, f.eks. detailkæder, hævdede, ikke er i stand til at vælte prisstigninger, herunder en hypotetisk stigning som følge af indførelsen af en antidumpingtold, over på køberne.

(146)

Brugerne anførte ligeledes, at vPET-producenternes rentabilitet var betydeligt højere end brugernes rentabilitet. UNESDA gentog påstanden efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og med henvisning til perioden 2019-2022. Denne påstand var imidlertid ubegrundet med hensyn til slutningen af UP og perioden efter UP og kunne ikke opretholdes på baggrund af EU-producenternes nuværende tabsgivende situation.

(147)

Brugerne henviste også til problemer og forstyrrelser i PET-leverancerne fra PET-producenterne i Unionen i den betragtede periode som et af de elementer, der skulle vurderes som led i analysen af Unionens interesser. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede UNESDA, at forstyrrelserne skyldtes oligopolstrukturen på markedet. Kommissionen fandt, at stabilitet i PET-industrien i Unionen sammen med rimeligt prissat import fra tredjelande er afgørende for at sikre stabil forsyning for brugerindustrien og for at afbøde virkningerne af eventuelle fremtidige force majeure-hændelser eller andre problemer i forbindelse med PET-leverancer. Desuden består Unionens PET-industri af mindst otte uafhængige aktører, der er involveret i vPET-produktionen, og mere end 50 rPET-producenter, hvilket i modsætning til UNESDA's påstand ikke kan betragtes som et oligopol på markedet.

(148)

Brugerne henviste endvidere til, at det ikke var muligt at vælte hidtil usete PET-prisstigninger over på kunderne, og til den negative indvirkning på deres allerede lave eller endda negative rentabilitet, som hang sammen med presset for at undgå yderligere inflation i sektoren for forbrugsgoder. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt UNESDA, at antidumpingforanstaltningerne vil føre til en stigning i prisen på vPET og rPET i Unionen samt til en stigning i importen af vPET, der domineres af Indorama.

(149)

Som anført i betragtning 291 i forordningen om midlertidig told findes der alternative forsyningskilder for PET-brugere. Desuden er der, selv om PET-prisen i Unionen kan stige som følge af antidumpingforanstaltningerne, en række andre faktorer, der har stor indflydelse på udviklingen af PET-prisen, såsom udsvingene i råolieprisen, som danner basis for PTA-prisen, det vigtigste råmateriale til PET, prisen på forsyningstjenester eller afviklingen af PET-lagre. Og som det bemærkes i denne sag, svingede PET-prisen i begge retninger, idet 2023-priserne var mindst 15-30 % lavere end 2022-priserne. I lyset af disse udsving og den nuværende PET-pris måtte påstanden afvises.

(150)

Det kan konkluderes, at ovenstående analyse af de forskellige elementer, der påvirkede brugerindustrien, behandlede de betænkeligheder, som brugerindustrien og andre interesserede parter havde givet udtryk for med hensyn til den potentielle tvetydighed, manglende klarhed eller udeladelser af visse kendsgerninger i forordningen om midlertidig told.

(151)

Ifølge Svepol bør Kommissionen tage hensyn til de interesserede parters bemærkninger om Unionens interesser, inden den vedtager endelige foranstaltninger. Svepol tilføjede også, at Kommissionen i betragtning 288 og 291 i forordningen om midlertidig told fejlagtigt anførte, at PET-harpiks udgør 15 % af de endelige omkostninger til præforme.

(152)

For det første henviste Kommissionen med hensyn til betragtning 288 og 291 i forordningen om midlertidig told til oplysninger, der stammer direkte fra bemærkninger fra brugersammenslutningen (UNESDA). For det andet behandlede Kommissionen på behørig vis alle de interesserede parters bemærkninger i denne forordning og i forordningen om midlertidig told og fremhævede de vidtrækkende aspekter af de forskellige interessenters interesser og nåede frem til en klar og begrundet konklusion, der var identisk med konklusionen i betragtning 294-297 i forordningen om midlertidig told.

(153)

Konklusionerne i betragtning 294-297 i forordningen om midlertidig told bekræftedes derfor.

(154)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(155)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(156)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for "alle andre virksomheder".

(157)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (16). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(158)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på "alle andre virksomheder".

(159)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(160)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(161)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(162)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, vil kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i UP, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(163)

I lyset af konklusionerne i den foreliggende sag og da det ikke med sikkerhed kunne fastslås, at truslen om skade uden midlertidige foranstaltninger ville have udviklet sig til væsentlig skade, finder Kommissionen, at de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, bør frigives, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 2.

(164)

I henhold til artikel 109 i forordning 2018/1046 (17) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(165)

Det udvalg, der er nedsat ved forordning (EU) 2016/1036, artikel 15, stk. 1, afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i denne forordning —