(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (2) revideret nævnte direktivs anvendelse og anvendelsesområde og konkluderet, at målene om at integrere EU-markedet for alternative investeringsfonde (»AIF'er«), sikre et højt investorbeskyttelsesniveau og beskytte den finansielle stabilitet i det store og hele er blevet opfyldt. I forbindelse med sin revision konkluderede Kommissionen dog også, at der er behov for at harmonisere reglerne for forvaltere af alternative investeringsfonde (»FAIF'er«), som forvalter AIF'er, der udsteder lån, samt behovet for at præcisere de standarder, der gælder for FAIF'er, der delegerer deres funktioner til tredjemand, med henblik på at sikre ligebehandling af virksomheder, der opbevarer aktiver, forbedre adgangen til depositartjenester på tværs af grænserne, optimere indsamlingen af tilsynsdata og lette anvendelsen af likviditetsstyringsværktøjer i hele Unionen. Der er derfor behov for ændringer for at imødekomme disse behov med henblik på at forbedre funktionen af direktiv 2011/61/EU.

(2)

En robust delegeringsordning, ligebehandling af virksomheder, der opbevarer aktiver, sammenhæng i indberetningen med henblik på tilsyn, navnlig gennem fjernelse af overlapninger og overflødige krav, og en harmoniseret tilgang til anvendelsen af likviditetsstyringsværktøjer er også nødvendige for forvaltningen af virksomheder, der beskæftiger sig med kollektiv investering i værdipapirer (»investeringsinstitutter«). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (3), som indeholder regler for meddelelse af tilladelse til og drift af investeringsinstitutter og deres administrationsselskaber med hensyn til delegering, opbevaring af aktiver, indberetning med henblik på tilsyn og likviditetsrisikostyring, bør derfor også ændres.

(3)

Unionens marked for AIF'er nåede op på 6,8 bio. EUR i nettoaktivværdi ved udgangen af 2022. Professionelle investorer tegner sig for ca. 86 % af nettoværdien af AIF'er, der forvaltes eller markedsføres af FAIF'er, der har fået meddelt tilladelse, og af FAIF'er under tærsklen, dvs. de FAIF'er, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU, i Unionen. Unionens marked for AIF'er yder over 250 mia. EUR til EU-virksomheder i privat kredit, og EU-investorer er ansvarlige for 30 % af den globale kapital, der afsættes til hele industrien. Størrelsen på det samlede EU-marked for AIF'er er fortsat med at vokse og er steget med mere end 15 % mellem 2020 og 2022, og AIF'erne tegnede sig for en tredjedel af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes fondsindustri ved udgangen af 2020. Ikke desto mindre er der stadig plads til vækst i sektoren ved at give institutionelle investorer flere valgmuligheder og styrke kapitalmarkedsunionens konkurrenceevne.

(4)

For at øge effektiviteten af FAIF'ers aktiviteter bør listen over accessoriske tjenesteydelser i artikel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU udvides til også at omfatte de opgaver, som varetages af en administrator, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (4) (»administration af benchmarks«) og kreditserviceringsaktiviteter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 (5). For fuldstændighedens skyld bør det præciseres, at FAIF'en, når den udfører de opgaver, der udføres af en sådan administrator, eller når den udfører kreditserviceringsaktiviteter, bør være omfattet af henholdsvis forordning (EU) 2016/1011 og direktiv (EU) 2021/2167.

(5)

For at øge retssikkerheden bør det præciseres, at forvaltningen af AIF'er også kan omfatte aktiviteter i form af udstedelse af lån på vegne af en AIF og servicering af securitiseringsenheder med særligt formål.

(6)

For at øge retssikkerheden for FAIF'er og investeringsinstitutters administrationsselskaber med hensyn til de tjenesteydelser, de kan levere til tredjemand, bør det præciseres, at FAIF'er og investeringsinstitutters administrationsselskaber til fordel for tredjemand har tilladelse til at udføre de samme funktioner og aktiviteter, som de allerede udfører i forbindelse med de AIF'er og investeringsinstitutter, de forvalter, forudsat at enhver potentiel interessekonflikt, der opstår som følge af leveringen af denne funktion eller aktivitet til tredjemand, håndteres på passende vis. Sådanne funktioner og aktiviteter omfatter f.eks. virksomhedstjenester såsom menneskelige ressourcer og informationsteknologi (IT) samt IT-tjenester til porteføljepleje og risikostyring. Denne mulighed vil også støtte EU-FAIF'ers og investeringsinstitutters administrationsselskabers internationale konkurrenceevne, idet den skaber stordriftsfordele og vil bidrage til at diversificere indtægtskilderne.

(7)

For at sikre retssikkerheden bør det præciseres, at FAIF'er, der leverer accessoriske tjenesteydelser, som involverer finansielle instrumenter, er underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (6). Hvad angår aktiver, som ikke er finansielle instrumenter, bør FAIF'er skulle overholde kravene i direktiv 2011/61/EU.

(8)

For at sikre en ensartet anvendelse af kravene i direktiv 2011/61/EU for så vidt angår de fornødne menneskelige ressourcer hos FAIF'er er det nødvendigt at præcisere, at en FAIF på tidspunktet for ansøgning om meddelelse af tilladelse skal give de kompetente myndigheder oplysninger om, hvilke menneskelige og tekniske ressourcer FAIF'en vil bruge til at udføre sine opgaver og, i det omfang det er relevant, til at føre tilsyn med sine delegerede. Mindst to fysiske personer, som på fuld tid enten er ansat af FAIF'en eller er ledende medlemmer eller medlemmer af FAIF'ens ledelsesorgan, og som er hjemmehørende i den forstand, at de har deres sædvanlige opholdssted, i Unionen, bør udpeges til at udøve FAIF'ens virksomhed. Uanset dette lovfæstede minimum kan der være brug for flere ressourcer afhængigt af størrelsen og kompleksiteten af FAIF'en og de AIF'er, som den forvalter.

(9)

Nogle medlemsstater har krav i national ret eller branchestandarder vedrørende graden af uafhængighed for et eller flere medlemmer af ledelsesorganet i en FAIF, eller for ledelsesorganet i et investeringsinstituts administrationsselskab eller et investeringsselskab. Det er hensigtsmæssigt at tilskynde FAIF'er, der forvalter AIF'er, der markedsføres til detailinvestorer, og investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsselskaber til som medlem af deres ledelsesorgan at udpege mindst ét uafhængigt eller menigt medlem af ledelsen, om muligt i henhold til national ret eller i henhold til branchestandarderne i FAIF'ens, investeringsinstituttets administrationsselskabs eller investeringsselskabs hjemland, for at beskytte interesserne hos AIF'erne og investeringsinstitutterne og investorerne i de AIF'er, som FAIF'en forvalter, eller i investeringsinstituttet. I forbindelse med denne udpegelse skal FAIF'en, investeringsinstituttets administrationsselskab eller investeringsselskab sikre, at dette ledelsesmedlem er uafhængigt og har god dømmekraft og tilstrækkelig ekspertise og erfaring til at kunne vurdere, om FAIF'en, investeringsinstituttets administrationsselskab eller investeringsselskab forvalter AIF'erne eller investeringsinstitutterne i investorernes bedste interesse.

(10)

Markedsføringen af AIF'er gennemføres ikke altid direkte af FAIF'en, men af en eller flere distributører på vegne af enten FAIF'en eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor en uafhængig finansiel rådgiver markedsfører en AIF uden FAIF'ens vidende. De fleste fondsdistributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU eller direktiv (EU) 2016/97 (7), som definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Direktiv 2011/61/EU bør derfor anerkende de forskelligartede distributionsaftaler og skelne imellem på den ene side aftaler, hvorved en distributør handler på vegne af en FAIF, som bør anses for at være en delegeringsaftale, og på den anden side aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne markedsfører AIF'en i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, og i så fald bør bestemmelserne vedrørende delegering i direktiv 2011/61/EU ikke finde anvendelse, uanset om FAIF'en og distributøren har indgået en distributionsaftale.

(11)

Delegering kan muliggøre en effektiv forvaltning af investeringsporteføljer og tilvejebringelse af den nødvendige ekspertise i et bestemt geografisk marked eller en bestemt aktivklasse. Det er imidlertid vigtigt, at tilsynsmyndighederne har ajourført oplysningerne om hovedelementerne i delegeringsaftalerne. For at skabe et retvisende overblik over delegeringsaktiviteter i Unionen bør FAIF'er regelmæssigt orientere de kompetente myndigheder om delegeringsaftaler, som indebærer delegering af kollektive eller skønsmæssige porteføljeplejefunktioner eller af risikostyringsfunktioner. FAIF'er bør derfor for hver af de AIF'er, som de forvalter, indberette oplysninger om de delegerede, en liste over og beskrivelsen af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og procentdelen af de forvaltede AIF'ers aktiver, der er omfattet af delegeringsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen, en beskrivelse af, hvordan FAIF'en fører tilsyn med, overvåger og kontrollerer den delegerede, oplysninger om videredelegeringsaftaler og start- og udløbsdato for delegerings- og videredelegeringsaftaler. Af klarhedshensyn bør det præciseres, at de indsamlede data om mængden og procentdelen af de forvaltede AIF'ers aktiver, der er omfattet af delegeringsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionerne, har til formål at give et bedre overblik over, hvordan delegeringen fungerer, og ikke i sig selv er en bevismæssig indikator til bestemmelse af, om kernen eller risikostyringen er tilstrækkelig, eller om overvågnings- eller kontrolordningerne er effektive på forvalterniveau. Sådanne oplysninger bør meddeles de kompetente myndigheder som led i den indberetning med henblik på tilsyn, der er omfattet af direktiv 2011/61/EU.

(12)

Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af direktiv 2011/61/EU bør det præciseres, at delegeringsreglerne deri gælder for alle de funktioner, der er angivet i samme direktivs bilag I, og for listen over accessoriske tjenesteydelser, der er fastsat i samme direktivs artikel 6, stk. 4.

(13)

Investeringsfonde, der yder lån, kan være en kilde til alternativ finansiering for realøkonomien. Disse fonde kan yde kritisk finansiering til små og mellemstore virksomheder i EU, som har vanskeligere ved at få adgang til traditionelle lånekilder. Divergerende nationale reguleringstilgange kan imidlertid føre til regelarbitrage og forskellige niveauer af investorbeskyttelse, hvilket hindrer oprettelsen af et effektivt indre marked for AIF'ers lånudstedelse. AIF'ers ret til at udstede lån bør anerkendes i direktiv 2011/61/EU. Der bør også fastsættes fælles regler til etablering af et effektivt indre marked for lånudstedelse af AIF'er med det formål at sikre et ensartet investorbeskyttelsesniveau i Unionen, gøre det muligt for AIF'er at udvikle deres aktiviteter med udstedelse af lån i alle medlemsstater og lette adgangen til finansiering for selskaber i Unionen — en central målsætning for kapitalmarkedsunionen som fastsat i Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan«. På grund af det private kreditmarkeds hastige vækst er det imidlertid nødvendigt at imødegå de potentielle mikroprudentielle og makroprudentielle risici, som lånudstedelse af AIF'er ville kunne give anledning til og sprede til det bredere finansielle system. De regler, der gælder for FAIF'er, som forvalter AIF'er, der udsteder lån, bør harmoniseres for at forbedre risikostyringen på hele det finansielle marked og øge gennemsigtigheden for investorer. Af klarhedshensyn bør de bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv, og som finder anvendelse på FAIF'er, der forvalter AIF'er, der udsteder lån, ikke forhindre medlemsstaterne i at fastsætte nationale produktrammer, der definerer visse kategorier af AIF'er, med mere restriktive regler.

(14)

Lånudstedelsen foretages ikke altid direkte af AIF'en. Der kan være tilfælde, hvor en AIF yder et lån indirekte gennem en tredjepart eller en virksomhed med særligt formål, der yder lånet til eller på vegne af AIF'en eller for eller på vegne af FAIF'en i forbindelse med AIF'en, inden den opnår eksponering for lånet. For at undgå omgåelse af direktiv 2011/61/EU, når den pågældende AIF eller FAIF er involveret i struktureringen af lånet eller i fastlæggelsen eller forud for indgåelsen af dets karakteristika, bør sådanne tilfælde betragtes som lånudstedende aktiviteter og bør være omfattet af nævnte direktiv.

(15)

AIF'er, der yder lån til forbrugere, er underlagt kravene i andre EU-retlige instrumenter, der finder anvendelse på forbrugerlån, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (8) og direktiv (EU) 2021/2167. Disse EU-retlige instrumenter yder den grundlæggende beskyttelse af låntagere på EU-plan. Medlemsstaterne bør dog af tvingende almene hensyn kunne forbyde AIF'er at udstede lån til forbrugere på deres område.

(16)

Med henblik på at sikre det rette grundlag for en professionel forvaltning af AIF'er og for at afbøde risiciene for den finansielle stabilitet bør FAIF'er, der forvalter AIF'er, som beskæftiger sig med udstedelse af lån, uanset om disse AIF'er opfylder definitionen af lånudstedende AIF'er, operere med effektive politikker, procedurer og processer for ydelse af lån. De bør også gennemføre effektive politikker, procedurer og processer for vurdering af kreditrisiko og forvaltning og overvågning af deres kreditportefølje, hvis de AIF'er, de forvalter, beskæftiger sig med udstedelse af lån, herunder når disse AIF'er opnår eksponering for lån gennem tredjeparter. Disse politikker, procedurer og processer bør stå i et rimeligt forhold til omfanget af lånudstedelsen og bør revurderes regelmæssigt.

(17)

For at begrænse risikoen for indbyrdes forbundethed mellem lånudstedende AIF'er og andre deltagere på det finansielle marked bør FAIF'er for sådanne AIF'er i tilfælde, hvor en låntager er en finansiel institution, være forpligtet til at diversificere deres risiko og underkaste deres eksponering specifikke grænser.

(18)

For at sikre det finansielle systems stabilitet og integritet og indføre forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger bør lånudstedende AIF'er være underlagt en gearingsgrænse, der varierer afhængigt af, om de er af en åben eller lukket type. Risikoen for den finansielle stabilitet er større for åbne AIF'er, som kan være genstand for store indløsningsniveauer. I overensstemmelse med målet om at bevare den finansielle stabilitet bør gearingsgrænsen ikke afhænge af, om en lånudstedende AIF markedsføres til professionelle investorer og detailinvestorer eller kun til professionelle investorer. Forpligtelsesmetoden udgør en omfattende og solid ramme for beregning af gearing i overensstemmelse med internationale standarder og navnlig for hensyntagen til syntetisk gearing skabt af derivater. Disse gearingsgrænser bør ikke forhindre de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland i at indføre strengere gearingsgrænser, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre det finansielle systems stabilitet og integritet.

(19)

For at begrænse interessekonflikter bør FAIF'er og deres medarbejdere ikke modtage lån fra nogen AIF'er, som de forvalter. Tilsvarende bør det ikke være tilladt for AIF'ens depositar, depositarens delegerede, FAIF'ens delegerede og dennes medarbejdere og enheder inden for den samme koncern som FAIF'en at modtage lån fra de pågældende AIF'er.

(20)

For at undgå moralsk risiko og opretholde den generelle kreditkvalitet af lån, der udstedes af AIF'er, bør sådanne lån være underlagt krav om risikotilbageholdelse, når de overføres til tredjeparter. Med samme formål bør FAIF'er forbydes at forvalte en AIF, der udsteder lån udelukkende med det formål at sælge dem til tredjeparter (»"udstedelse med henblik på salg«-strategi«), uanset om AIF'en opfylder definitionen på en lånudstedende AIF. Lån bør udelukkende ydes med det formål at investere den kapital, AIF har rejst, i overensstemmelse med dens investeringsstrategi og lovgivningsmæssige begrænsninger. FAIF'en bør dog være i stand til at gennemføre denne investeringsstrategi i AIF'ens investorers bedste interesse. Dette betyder, at undtagelser fra reglerne om risikotilbageholdelse er nødvendige og bør omfatte tilfælde, hvor tilbageholdelse af en del af lånet ikke er forenelig med gennemførelsen af AIF'ens investeringsstrategi eller med de lovgivningsmæssige krav, herunder produktkrav, der pålægges AIF'en og dens FAIF. Disse tilfælde omfatter situationer, hvor tilbageholdelse af en del af lånet ville medføre, at AIF'en overskrider sine investerings- eller diversificeringsgrænser eller overtræder lovgivningsmæssige krav, såsom restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), eller hvor AIF'en går i likvidation, eller hvor låntagerens situation har ændret sig, f.eks. i tilfælde af fusion eller misligholdelse fra låntagerens side, hvis AIF'ens investeringsstrategi ikke er at forvalte nødlidende aktiver, eller hvis AIF'ens aktivallokering ændres, hvilket medfører, at AIF'en ikke længere er eksponeret for en bestemt sektor eller en bestemt aktivklasse. En FAIF bør efter anmodning fra de kompetente myndigheder i sit hjemland begrunde sin beslutning om at gøre brug af en sådan undtagelse fra reglerne om risikotilbageholdelse og bør være forpligtet til løbende at overholde det overordnede princip om forbud mod »udstedelse med henblik på salg«-strategier.

(21)

Langfristede, illikvide lån, som besiddes af en AIF, kan føre til likviditetsmismatch, hvis AIF'ens åbne struktur gør det muligt for investorer hyppigt at indløse deres andele eller kapitalandele. Det er derfor nødvendigt at afbøde de risici, der er forbundet med løbetidsændring, ved at indføre en lukket struktur for lånudstedende AIF'er. Det bør dog være muligt for lånudstedende AIF'er at fungere som åbne, forudsat at visse krav er opfyldt, herunder et likviditetsstyringssystem, der minimerer likviditetsmismatch, sikrer en retfærdig behandling af investorer og er under tilsyn af de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland. For at sikre ensartede kriterier for de kompetente myndigheders afgørelse af, om en lånudstedende AIF kan opretholde en åben struktur, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (9), udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte disse kriterier under behørig hensyntagen til lånudstedende AIF'ers art, likviditetsprofil og eksponeringer.

(22)

Det bør præciseres, at hvis en AIF, der udsteder lån, eller en FAIF i relation til udlånsaktiviteter i AIF'er, som den forvalter, er underlagt kravene i direktiv 2011/61/EU og kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 (10), (EU) nr. 346/2013 (11) og (EU) 2015/760 (12), bør de specifikke krav i kapitel II i forordning (EU) nr. 345/2013, kapitel II i forordning (EU) nr. 346/2013 og forordning (EU) 2015/760 gælde i stedet for de mere generelle regler i direktiv 2011/61/EU.

(23)

På grund af den potentielt illikvide og langfristede karakter af aktiver blandt AIF'er, der udsteder lån, kan FAIF'er have vanskeligt ved at overholde ændringer i reguleringsmæssige krav, der indføres i løbet af livscyklussen for de AIF'er, som de forvalter, uden at det påvirker investorernes tillid. Det er derfor nødvendigt at anvende overgangsbestemmelser på visse krav til AIF'er, der er oprettet før vedtagelsen af dette direktiv. Sådanne AIF'er og FAIF'er bør dog også kunne vælge at være omfattet af disse regler, forudsat at de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland underrettes herom. Desuden bør de regler, der finder anvendelse på lånudstedelse og lånudstedende AIF'er, med undtagelse af grænser for gearing og investeringer og forpligtelsen for lånudstedende AIF'er til at fungere som lukkede AIF'er, kun finde anvendelse på lån, der er udstedt efter dette direktivs ikrafttræden.

(24)

Indsamlingen og udvekslingen af oplysninger gennem indberetning med henblik på tilsyn med det formål at understøtte tilsynsmyndighedernes markedsovervågning bør forbedres. Overlappende indberetningskrav, som gælder i henhold til henholdsvis EU-retten og national ret, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (13) og (EU) 2019/834 (14) og forordning (EU) nr. 1011/2012 (15) og (EU) nr. 1073/2013 (16), kunne elimineres med henblik på at øge effektiviteten og mindske de administrative byrder for FAIF'er. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed — EBA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (17), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (18), ESMA (tilsammen kendt som »De Europæiske Tilsynsmyndigheder« eller »ESA'er«) og Den Europæiske Centralbank (ECB) bør, om nødvendigt med støtte fra de kompetente myndigheder, vurdere de forskellige tilsynsmyndigheders databehov, således at ændringerne i skemaet til FAIF'ers indberetning med henblik på tilsyn får de ønskede virkninger i praksis.

(25)

For at mindske antallet af overlappende indberetninger og dermed forbundne indberetningsbyrder for FAIF'er og for at sikre, at myndighederne effektivt genanvender data, bør data, der indberettes af FAIF'er til de kompetente myndigheder, stilles til rådighed for andre relevante kompetente myndigheder, ESA'erne og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som fastsat i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling af 7. december 2017 (19), når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, samt for medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) udelukkende til statistiske formål.

(26)

Som forberedelse til fremtidige ændringer i forpligtelserne vedrørende indberetning med henblik på tilsyn bør omfanget af de data, der kan kræves af FAIF'er, udvides ved at fjerne begrænsninger for dette anvendelsesområde, som fokuserer på større handler og eksponeringer eller modparter, og ved at tilføje andre kategorier af oplysninger, der skal leveres af de kompetente myndigheder. Med henblik på tilfælde, hvor ESMA måtte fastslå, at der er grund til regelmæssigt at indberette deres fulde portefølje til tilsynsmyndighederne, bør direktiv 2011/61/EU sikre, at der er grundlag for den fornødne udvidelse af indberetningen.

(27)

For at sikre en sammenhængende harmonisering af forpligtelserne vedrørende indberetning med henblik på tilsyn bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), jf. artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, med henblik på at fastlægge indhold, formularer og procedurer til standardisering af processen for FAIF'ers indberetning med henblik på tilsyn og således erstatte det indberetningsskema, der er fastlagt ved den delegerede retsakt i henhold til artikel 24 i direktiv 2011/61/EU samt indberetningshyppigheden og tidsplanerne. For så vidt angår oplysninger, der skal indberettes om delegeringsaftaler, bør de reguleringsmæssige tekniske standarder fortsat være begrænset til at fastsætte et passende standardiseringsniveau for de oplysninger, der skal indberettes. De reguleringsmæssige tekniske standarder bør ikke tilføje elementer, der ikke er fastsat i direktiv 2011/61/EU.

(28)

Med henblik på standardisering af processen for indberetning med henblik på tilsyn bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA for så vidt angår formatet, datastandarderne og metoderne og ordningerne for FAIF'ers indberetning. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(29)

Med henblik på at sikre en mere effektiv indsats over for likviditetspres i perioder med markedsstress og for at beskytte investorerne bedre bør der fastsættes regler i direktiv 2011/61/EU til implementering af henstillingen fra ESRB af 7. december 2017.

(30)

For at gøre det muligt for FAIF'er af åbne AIF'er, uanset hvilken medlemsstat de er etableret i, at håndtere indløsningspres i situationer med markedsstress bør FAIF'er pålægges at vælge og medtage mindst to likviditetsstyringsværktøjer fra den harmoniserede liste i bilag V, punkt 2-8, i direktiv 2011/61/EU, i AIF'ens bestemmelser eller vedtægter. Hvis en FAIF forvalter en AIF, der er meddelt tilladelse som pengemarkedsforening i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 (20), bør FAIF'en som en undtagelse kunne beslutte kun at vælge ét likviditetsstyringsværktøj fra denne liste. Disse likviditetsstyringsværktøjer bør være passende i forhold til AIF'ens investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik. FAIF'er bør aktivere sådanne likviditetsstyringsværktøjer, hvor det er nødvendigt for at beskytte AIF'ens investorers interesser. Desuden bør FAIF'er for åbne AIF'er altid have mulighed for midlertidigt at udsætte tegninger, tilbagekøb og indløsninger eller for at aktivere side pockets under ekstraordinære omstændigheder, og når det er berettiget under hensyntagen til AIF'ens investorers interesser. Når en FAIF træffer beslutning om at udsætte tegninger, tilbagekøb og indløsninger bør den uden unødig forsinkelse underrette de kompetente myndigheder i sit hjemland. Hvis en FAIF beslutter at aktivere eller deaktivere side pockets, bør den skulle underrette de kompetente myndigheder i sit hjemland inden for en rimelig frist forud for aktiveringen eller deaktiveringen af det pågældende likviditetsstyringsværktøj. En FAIF bør også underrette de kompetente myndigheder i sit hjemland, når den aktiverer eller deaktiverer et eller flere likviditetsstyringsværktøjer på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i AIF'ens regler eller vedtægter. Dette vil gøre det muligt for tilsynsmyndighederne bedre at håndtere potentielle afsmittende virkninger af likviditetsspændinger på det bredere marked.

(31)

Navnlig og for at styrke investorbeskyttelsen bør det præciseres, at brugen af indløsning i naturalier ikke er egnet for detailinvestorer og derfor kun bør aktiveres for at imødekomme professionelle investorers indløsningskrav. Samtidig bør der tages højde for risikoen for forskelsbehandling mellem indløsende investorer og andre andelshavere eller aktionærer.

(32)

Investorer bør, for at kunne træffe investeringsbeslutninger i overensstemmelse med deres risikovillighed og likviditetsbehov, informeres om betingelserne for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.

(33)

For at sikre en sammenhængende harmonisering inden for FAIF'er af åbne fondes likviditetsrisikostyring og for at fremme markeds- og tilsynskonvergens bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF, jf. artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010, med henblik på at præcisere kendetegnene ved de likviditetsstyringsværktøjer, der er angivet i bilag V til direktiv 2011/61/EU, under behørig hensyntagen til mangfoldigheden af investeringsinstitutternes investeringsstrategier og underliggende aktiver. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder bør vedtages på grundlag af et udkast udarbejdet af ESMA og bør ikke begrænse FAIF'ernes mulighed for at anvende ethvert relevant likviditetsstyringsværktøj til alle aktivklasser, jurisdiktioner og markedsforhold. For at sikre et ensartet investorbeskyttelsesniveau i Unionen bør ESMA udarbejde retningslinjer for administrationsselskabers udvælgelse og kalibrering af FAIF'er. I disse retningslinjer bør det anerkendes, at hovedansvaret for likviditetsrisikostyringen stadig ligger hos FAIF'erne.

(34)

Depositarer spiller en vigtig rolle med hensyn til at beskytte investorernes interesser og bør være i stand til at varetage deres opgaver, uanset hvilken type virksomhed, der opbevarer AIF'ernes aktiver. Det er derfor nødvendigt at inkludere værdipapircentraler (CSD'er) i opbevaringskæden, når de leverer opbevaringsydelser til AIF'er, med henblik på at sikre, at der til enhver tid er en stabil informationsstrøm mellem den, der opbevarer en AIF's aktiver, og depositaren. For at undgå unødigt arbejde bør depositarerne ikke udvise forudgående rettidig omhu, hvis de har til hensigt at delegere opbevaringen til værdipapircentraler.

(35)

Med henblik på at forbedre tilsynssamarbejdet og tilsynets effektivitet bør de kompetente myndigheder i en FAIF's værtsland kunne rette en begrundet anmodning til de kompetente myndigheder i denne FAIF's hjemland om at træffe tilsynsforanstaltninger over for den.

(36)

Med forbedring af tilsynssamarbejdet for øje bør ESMA kunne anmode en kompetent myndighed om at forelægge sager, der har grænseoverskridende virkninger og vil kunne påvirke investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet, for ESMA. ESMA's analyser af sådanne sager vil give andre kompetente myndigheder en bedre forståelse af de problemstillinger, der er drøftet, bidrage til at forhindre lignende tilfælde i fremtiden og beskytte integriteten af markedet for AIF’er.

(37)

Til støtte for tilsynsmæssig konvergens på delegeringsområdet bør ESMA modtage mere fuldstændige oplysninger om anvendelsen af dette direktiv, herunder med hensyn til passende overvågning af og kontrol med delegeringsaftalerne, i alle medlemsstaterne. Med henblik herpå bør ESMA trække på forpligtelserne vedrørende indberetning til de kompetente myndigheder og på udøvelsen af sine beføjelser vedrørende tilsynsmæssig konvergens, inden de næste revisioner af direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU finder sted. ESMA bør forelægge en rapport, der analyserer markedspraksis med hensyn til delegering og overholdelse af reglerne om delegering samt indholdsmæssige krav såsom dem, der vedrører de menneskelige og tekniske ressourcer, som FAIF'er, administrationsselskaber og deres delegerede anvender til at udføre deres opgaver.

(38)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (21) fastsættes harmoniserede bestemmelser for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere om gennemsigtighed for så vidt angår integrationen af bæredygtighedsrisici, hensynet til negative bæredygtighedsvirkninger i deres processer og formidlingen af bæredygtighedsrelaterede oplysninger med hensyn til finansielle produkter. Det er vigtigt at anlægge en horisontal tilgang til gennemsigtighedsregler om bæredygtighed for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere. AIF'er og investeringsinstitutter kan yde et væsentligt bidrag til målene for kapitalmarkedsunionen. Væksten på markedet for AIF'er og investeringsinstitutter skal også være i overensstemmelse med andre EU-mål og bør følgelig styres i retning af fremme af bæredygtig vækst. FAIF'er og investeringsinstitutters administrationsselskaber bør kunne påvise, at de løbende opfylder deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2019/2088. FAIF'er og investeringsinstitutters administrationsselskaber bør derfor integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige parametre i de ledelses- og risikostyringsregler, der anvendes til at støtte deres investeringsbeslutninger. FAIF'er og investeringsinstitutters administrationsselskaber bør også anvende ledelses- og risikostyringsregler på deres investeringsbeslutninger og på deres vurdering af relevante risici, herunder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici. Dette er endnu vigtigere, når FAIF'er og investeringsinstitutters administrationsselskaber fremsætter krav om bæredygtige investeringspolitikker i de AIF'er, de forvalter. Disse investeringsbeslutninger og risikovurderinger bør træffes i AIF'ers og investeringsinstitutters investorers bedste interesse. ESMA bør ajourføre sine retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår tilpasning af incitamenter til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i aflønningspolitikkerne.

(39)

Markedsføringen af investeringsinstitutter gennemføres ikke altid direkte af administrationsselskabet, men af en eller flere distributører på vegne af enten administrationsselskabet eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor en uafhængig finansiel rådgiver markedsfører et investeringsinstitut uden administrationsselskabets vidende. De fleste fondsdistributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til direktiv 2014/65/EU eller (EU) 2016/97, som definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Direktiv 2009/65/EF bør derfor anerkende de forskelligartede distributionsaftaler og skelne imellem på den ene side aftaler, hvorved en distributør handler på vegne af et administrationsselskab, som bør anses for at være en delegeringsaftale, og på den anden side aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne markedsfører investeringsinstituttet i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, og i så fald bør bestemmelserne vedrørende delegering i direktiv 2009/65/EF ikke finde anvendelse, uanset om administrationsselskabet og distributøren har indgået en distributionsaftale.

(40)

På visse koncentrerede markeder er der ikke et konkurrencebaseret udbud af depositartjenester. For at afhjælpe denne mangel, som kan føre til øgede omkostninger for FAIF'er og et mindre effektivt marked for AIF'er, bør medlemsstaterne kunne give deres kompetente myndigheder mulighed for at tillade at udpege en depositar i en anden medlemsstat. Denne mulighed bør kun benyttes, når betingelserne i dette direktiv er opfyldt, og med forudgående godkendelse fra AIF'ens kompetente myndigheder. Da beslutningen om at tillade, at der udpeges en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, ikke bør være automatisk, selv når disse betingelser er opfyldt, træffer de kompetente myndigheder først denne beslutning efter at have foretaget en individuel vurdering af manglen på relevante depositartjenester i AIF'ens hjemland under hensyntagen til AIF'ens investeringsstrategi.

(41)

Som led i sin revision af direktiv 2011/61/EU bør Kommissionen foretage en vurdering af, hvordan den undtagelse, der gør det muligt at udpege en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, fungerer, og af de potentielle fordele og risici, herunder indvirkningen på investorbeskyttelsen, på den finansielle stabilitet, på tilsynseffektiviteten og på tilgængeligheden af markedsvalg, ved at ændre undtagelsens anvendelsesområde i overensstemmelse med målene for kapitalmarkedsunionen.

(42)

Indførelse af muligheden for at udpege en depositar, der er etableret i en anden medlemsstat, bør ledsages af øget tilsynsmæssig rækkevidde. Depositaren bør derfor være forpligtet til at samarbejde ikke blot med sine egne kompetente myndigheder, men også med de kompetente myndigheder for den AIF, som depositaren blev udpeget for, og de kompetente myndigheder i hjemlandet for den FAIF, der forvalter AIF'en, hvis disse kompetente myndigheder er beliggende i en anden medlemsstat end depositaren.

(43)

Med henblik på at beskytte investorerne bedre bør informationsstrømmen fra FAIF'er til AIF-investorer øges. For at give AIF-investorer bedre muligheder for at følge AIF'ernes udgifter bør FAIF'er identificere gebyrer, omkostninger og udgifter, der afholdes af FAIF'en og efterfølgende direkte eller indirekte allokeres til AIF'en eller til en eller flere af dens investeringer. FAIF'er bør regelmæssigt aflægge rapport om alle sådanne gebyrer, afgifter og udgifter. FAIF'er bør også pålægges at rapportere til investorerne om sammensætningen af porteføljen af udstedte lån.

(44)

For at øge markedsgennemsigtigheden og sikre en effektiv anvendelse af tilgængelige AIF-markedsdata bør ESMA kunne offentliggøre de markedsdata, den råder over, i summarisk eller sammenfattet form, og fortrolighedsstandarden bør derfor lempes for at muliggøre en sådan anvendelse af data.

(45)

Kravene til tredjelandsenheder med adgang til det indre marked bør bringes i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (22). De bør også tilpasses de standarder, der er fastsat i EU-medlemsstaternes fælles indsats for så vidt angår ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og som er afspejlet i Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Navnlig bør ikke-EU-AIF'er, ikke-EU-FAIF'er, der er aktive i individuelle medlemsstater, og depositarer, der er etableret i et tredjeland, ikke være beliggende i et højrisikotredjeland i henhold til direktiv (EU) 2015/849 eller i et tredjeland, der anses for ikke at være samarbejdsvillige på skatteområdet, i visse tilfælde underlagt en henstandsperiode, hvis et land senere identificeres som et højrisikotredjeland i henhold til nævnte direktiv eller føjes til EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Kravene bør også sikre en passende og effektiv udveksling af oplysninger på skatteområdet i overensstemmelse med internationale standarder såsom dem, der er fastsat i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue.

(46)

Direktiv 2009/65/EF bør sikre, at vilkårene for investeringsinstitutters administrationsselskaber er sammenlignelige med FAIF'ernes vilkår, i det omfang der ikke er nogen grund til at opretholde reguleringsmæssige forskelle for investeringsinstitutter og FAIF'er. Dette ville være tilfældet for delegeringsordningen, den reguleringsmæssige behandling af virksomheder, der opbevarer aktiver, kravene vedrørende indberetning med henblik på tilsyn, og tilgængeligheden og anvendelsen af likviditetsstyringsværktøjer.

(47)

For at sikre en ensartet anvendelse af de materielle krav til investeringsinstitutters administrationsselskaber bør det præciseres, at et administrationsselskab på tidspunktet for ansøgning om meddelelse af tilladelse skal give de kompetente myndigheder oplysninger om, hvilke menneskelige og tekniske ressourcer det bruger til at udføre sine opgaver og, i det omfang det er relevant, til at føre tilsyn med sine delegerede. Mindst to fysiske personer, som på fuld tid enten er ansat af administrationsselskabet eller er ledende medlemmer eller medlemmer af administrationsselskabets ledelsesorgan, og som er hjemmehørende i den forstand, at de har deres sædvanlige opholdssted, i Unionen, bør udpeges til at udøve administrationsselskabets virksomhed. Uanset dette lovfæstede minimum kan der være brug for flere ressourcer afhængigt af størrelsen og kompleksiteten af administrationsselskabet og de investeringsinstitutter, som det forvalter.

(48)

Med det formål at sikre en højere grad af overensstemmelse mellem lovrammerne under henholdsvis direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU med hensyn til delegering bør det være et krav, at investeringsinstitutters administrationsselskaber over for de kompetente myndigheder begrunder delegeringen af deres funktioner og giver en objektiv begrundelse for delegeringen.

(49)

Delegering kan muliggøre en effektiv forvaltning af investeringsporteføljer og tilvejebringelse af den nødvendige ekspertise i et bestemt geografisk marked eller en bestemt aktivklasse. Det er imidlertid vigtigt, at tilsynsmyndighederne har ajourført oplysningerne om hovedelementerne i delegeringsaftalerne. For at skabe et retvisende overblik over delegeringsaktiviteter i Unionen bør administrationsselskaber regelmæssigt orientere de kompetente myndigheder om delegeringsaftaler, som indebærer delegering af kollektive eller skønsmæssige porteføljeplejefunktioner eller af risikostyringsfunktioner. Administrationsselskaber bør derfor for hvert investeringsinstitut, som de forvalter, indberette oplysninger om de delegerede, en liste over og beskrivelsen af de delegerede aktiviteter, størrelsen på og procentdelen af det forvaltede administrationsselskabs aktiver, der er omfattet af delegeringsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionen, en beskrivelse af, hvordan administrationsselskabet fører tilsyn med, overvåger og kontrollerer den delegerede, oplysninger om videredelegeringsaftaler og start- og udløbsdato for delegerings- og videredelegeringsaftaler. Af klarhedshensyn bør det præciseres, at de indsamlede data om mængden og procentdelen af de forvaltede investeringsinstitutters aktiver, der er omfattet af delegeringsaftaler vedrørende porteføljeplejefunktionerne, har til formål at give et bedre overblik over, hvordan delegeringen fungerer, og ikke i sig selv er en bevismæssig indikator til bestemmelse af, om kernen eller risikostyringen er tilstrækkelig, eller om overvågnings- eller kontrolordningerne er effektive på forvalterniveau. Sådanne oplysninger bør meddeles de kompetente myndigheder som led i den indberetning med henblik på tilsyn, der er omfattet af direktiv 2009/65/EF.

(50)

Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af direktiv 2009/65/EF bør det præciseres, at delegeringsreglerne deri gælder for alle de funktioner, der er angivet i samme direktivs bilag II, og for listen over accessoriske tjenesteydelser, der er fastsat i samme direktivs artikel 6, stk. 3.

(51)

Med henblik på at skabe yderligere overensstemmelse i de delegeringsregler, der gælder for FAIF'er og investeringsinstitutter, og for at opnå en mere ensartet anvendelse af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår præcisering af betingelserne for et investeringsinstituts administrationsselskabs delegering til tredjemand og betingelserne for, hvornår et investeringsinstituts administrationsselskab skal anses for at være et tomt selskab og derfor ikke længere kan betragtes som forvalteren af investeringsinstituttet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(52)

Dette direktiv bør gennemføre ESRB's henstilling af 7. december 2017 om at harmonisere likviditetsstyringsværktøjer og anvendelsen af dem hos forvaltere af åbne fonde, herunder investeringsinstitutter, for at muliggøre en mere effektiv indsats over for likviditetspres i perioder med markedsstress og en bedre beskyttelse af investorer.

(53)

For at gøre det muligt for investeringsinstitutter, uanset hvilken medlemsstat de er etableret i, at håndtere indløsningspres i situationer med markedsstress bør de pålægges at vælge og medtage mindst to likviditetsstyringsværktøjer fra den harmoniserede liste i bilag IIA, punkt 2-8, i direktiv 2009/65/EF, i deres bestemmelser eller vedtægter. Hvis et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse som pengemarkedsforening i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1131, bør som en undtagelse kunne beslutte kun at vælge ét likviditetsstyringsværktøj fra denne liste. Disse likviditetsstyringsværktøjer bør være passende i forhold til investeringsinstituttets investeringsstrategi, likviditetsprofil og indløsningspolitik. Investeringsinstitutter bør aktivere sådanne likviditetsstyringsværktøjer, hvor det er nødvendigt for at beskytte investeringsinstituttets investorers interesser. Desuden bør investeringsinstitutter altid have mulighed for midlertidigt at udsætte tegninger, tilbagekøb og indløsninger eller for at aktivere side pockets under ekstraordinære omstændigheder, og når det er berettiget under hensyntagen til investeringsinstituttets investorers interesser. Når et investeringsinstitut træffer beslutning om at udsætte tegninger, tilbagekøb og indløsninger bør det uden unødig forsinkelse underrette de kompetente myndigheder i sit hjemland. Når et investeringsinstitut beslutter at aktivere eller deaktivere side pockets, bør det skulle underrette de kompetente myndigheder i sit hjemland inden for en rimelig frist forud for aktiveringen eller deaktiveringen af det pågældende likviditetsstyringsværktøj. Et investeringsinstitut bør også underrette de kompetente myndigheder i sit hjemland, når det aktiverer eller deaktiverer et eller flere likviditetsstyringsværktøjer på en måde, der ikke følger den normale forretningsprocedure som fastsat i investeringsinstituttets regler eller vedtægter. Dette vil gøre det muligt for tilsynsmyndighederne bedre at håndtere potentielle afsmittende virkninger af likviditetsspændinger på det bredere marked.

(54)

Navnlig og for at styrke investorbeskyttelsen bør det præciseres, at brugen af indløsning i naturalier ikke er egnet for detailinvestorer og derfor kun bør aktiveres for at imødekomme professionelle investorers indløsningskrav. Samtidig bør der tages højde for risikoen for forskelsbehandling mellem indløsende investorer og andre andelshavere.

(55)

Investorer i investeringsinstitutter bør, for at kunne træffe investeringsbeslutninger i overensstemmelse med deres risikovillighed og likviditetsbehov, informeres om betingelserne for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer.

(56)

For at sikre en sammenhængende harmonisering inden for investeringsinstitutters likviditetsrisikostyring og for at fremme markeds- og tilsynskonvergens bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF, jf. artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, med henblik på at præcisere kendetegnene ved de likviditetsstyringsværktøjer, der er angivet i bilag IIA til direktiv 2009/65/EF, under behørig hensyntagen til mangfoldigheden af investeringsinstitutternes investeringsstrategier og underliggende aktiver. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder bør vedtages på grundlag af et udkast udarbejdet af ESMA og bør ikke begrænse investeringsinstitutters mulighed for at anvende ethvert relevant likviditetsstyringsværktøj til alle aktivklasser, jurisdiktioner og markedsforhold. For at sikre et ensartet investorbeskyttelsesniveau i Unionen bør ESMA udarbejde retningslinjer for administrationsselskabers udvælgelse og kalibrering af likviditetsstyringsværktøjer. Det bør i retningslinjerne anerkendes, at hovedansvaret for likviditetsrisikostyringen stadig ligger hos investeringsinstitutter.

(57)

Med henblik på at understøtte tilsynsmyndighedernes markedsovervågning bør indsamlingen og udvekslingen af oplysninger gennem indberetning med henblik på tilsyn forbedres ved at pålægge investeringsinstitutter forpligtelser vedrørende denne indberetning. Overlappende indberetningskrav, som gælder i henhold til henholdsvis EU-retten og national ret, navnlig forordning (EU) nr. 600/2014 og (EU) 2019/834 og forordning (EU) nr. 1011/2012 og (EU) nr. 1073/2013, kunne elimineres med henblik på at øge effektiviteten og mindske de administrative byrder for administrationsselskaber. ESA'erne og ECB bør, om nødvendigt med støtte fra de kompetente myndigheder, vurdere de forskellige tilsynsmyndigheders databehov for at sikre, at de oplysninger, der skal indberettes i henhold til skemaet til investeringsinstitutters indberetning med henblik på tilsyn, er tilstrækkelige.

(58)

For at mindske antallet af overlappende indberetninger og dermed forbundne indberetningsbyrder for investeringsinstitutter og for at sikre, at myndighederne effektivt genanvender data, bør data, der indberettes af investeringsinstitutter til de kompetente myndigheder, stilles til rådighed for andre relevante kompetente myndigheder, ESMA, de andre ESA'er og ESRB, når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, samt for medlemmerne af ESCB til udelukkende statistiske formål.

(59)

For at sikre en sammenhængende harmonisering af forpligtelserne vedrørende indberetning med henblik på tilsyn bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), jf. artikel 10-14 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010, med henblik på at fastlægge indhold, formularer og procedurer til standardisering af processen for administrationsselskabers indberetning med henblik på tilsyn samt indberetningshyppighed og tidsplaner. For så vidt angår oplysninger, der skal indberettes om delegeringsaftaler, bør de reguleringsmæssige tekniske standarder fortsat være begrænset til at fastsætte et passende standardiseringsniveau for de oplysninger, der skal indberettes. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder bør vedtages på grundlag af et udkast udarbejdet af ESMA. I de reguleringsmæssige tekniske standarder bør der ikke tilføjes elementer, som ikke er fastsat i direktiv 2009/65/EF.

(60)

Med henblik på standardisering af processen for indberetning med henblik på tilsyn bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA for så vidt angår formatet, datastandarderne og metoderne og ordningerne for administrationsselskabers indberetning. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(61)

For at sikre investorbeskyttelsen og navnlig for at sikre, at der til enhver tid er en stabil informationsstrøm mellem den, der opbevarer investeringsinstituttets aktiver, og depositaren, bør depositarordningen udvides, så værdipapircentraler inkluderes i opbevaringskæden, når de leverer opbevaringsydelser til investeringsinstitutter. For at undgå unødigt arbejde bør depositarerne ikke udvise forudgående rettidig omhu, hvis de har til hensigt at delegere opbevaringen til værdipapircentraler.

(62)

Med henblik på at forbedre tilsynssamarbejdet og tilsynets effektivitet bør de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets værtsland kunne rette en begrundet anmodning til den kompetente myndighed i investeringsinstituttets hjemland om at træffe tilsynsforanstaltninger over for dette investeringsinstitut.

(63)

Med forbedring af tilsynssamarbejdet for øje bør ESMA kunne anmode en kompetent myndighed om at forelægge sager, der har grænseoverskridende virkninger og vil kunne påvirke investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet, for ESMA. ESMA's analyser af sådanne sager vil give andre kompetente myndigheder en bedre forståelse af de problemstillinger, der er drøftet, bidrage til at forhindre lignende tilfælde i fremtiden og beskytte integriteten af markedet for investeringsinstitutter.

(64)

Uanset de gældende regler om tavshedspligt bør udvekslinger af oplysninger mellem kompetente myndigheder og skattemyndigheder forbedres. Sådanne udvekslinger bør være i overensstemmelse med national ret, og hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, bør de kun videregives med udtrykkelig tilladelse fra den kompetente myndighed, som har videregivet dem.

(65)

I henhold til direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF skal administrationsselskaber for FAIF'er og investeringsinstitutter handle med passende dygtighed, omhu og hurtighed, således at de bedst muligt varetager interesserne for de investeringsfonde, de forvalter, og deres investorer. Medlemsstaterne bør derfor kræve, at FAIF'er og administrationsselskaber for investeringsinstitutter handler ærligt og redeligt med hensyn til de gebyrer og omkostninger, som investorer pålægges. I 2020 udarbejdede ESMA en tilsynsbriefing for at fremme konvergens i tilsynet med omkostninger i AIF'er og investeringsinstitutter og for at udvikle et sæt kriterier, der skal bistå de kompetente myndigheder med at vurdere begrebet unødige omkostninger og med at føre tilsyn med forpligtelsen til at hindre, at investorer pålægges unødige omkostninger. Disse kriterier har til formål at yde vejledning til de kompetente myndigheder og samtidig fremme tilsynsmæssig konvergens inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen. Som følge af manglen på en klar definition af unødige omkostninger findes der på nuværende tidspunkt divergerende markeds- og tilsynspraksis med hensyn til, hvad branchen og tilsynsmyndighederne betragter som unødige omkostninger, og dokumentation har vist, at der er forskel på de omkostninger, som pålægges i de forskellige medlemsstater, og på de omkostninger, der pålægges detailinvestorer i forhold til professionelle investorer. De ændringer af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF, der er foreslået inden for rammerne af Unionens detailinvesteringsstrategi, har til formål at løse dette problem ved at kræve, at fondsforvaltere indfører en forsvarlig prisfastsættelsesproces, som bør omfatte identifikation, analyse og revision af omkostninger, der direkte eller indirekte pålægges investeringsfonde eller deres andelshavere, og ved at indføre et krav om kompensation til investorer, hvis der er blevet pålagt unødige omkostninger. ESMA bør forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med en vurdering af omfanget af, årsagerne til og forskellene i de omkostninger, der pålægges detailinvestorer, herunder forskelle som følge af arten af de pågældende AIF'er og investeringsinstitutter, og en analyse af, hvorvidt de kriterier, der er fastsat i ESMA's tilsynsbriefing, skal suppleres med hensyn til begrebet unødige omkostninger. For at bistå de kompetente myndigheder med tilsynet med omkostninger og ESMA med dens analyse af omkostningsrelaterede spørgsmål bør de kompetente myndigheder indsamle omkostningsdata, der skal deles med ESMA på engangsbasis. Denne dataindsamling vil øge ESMA's ekspertise inden for omkostningsrapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de kompetente myndigheder teknisk rådgivning om indsamling af omkostningsdata inden for rammerne af Unionens strategi for detailinvesteringer. På grundlag af denne rapport bør ESMA gennemføre aktiviteter i henhold til artikel 29 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for at bidrage til at udvikle en fælles forståelse af begrebet unødige omkostninger.

(66)

Navnet på en AIF og et investeringsinstitut er et særligt element, der påvirker investorernes valg og giver et første indtryk af fondens investeringsstrategi og -mål. Selv om navnet på en AIF og et investeringsinstitut allerede indgår i de oplysninger, der gives til investorerne forud for aftalens indgåelse, er det nyttigt at understrege betydningen af navnet ved specifikt at understrege, at det udgør væsentlige oplysninger forud for aftaleindgåelsen, i den centrale investorinformation og prospektet, som bør gives til detailinvestorer, inden de investerer i den pågældende AIF, og til investorer inden de investerer i det pågældende investeringsinstitut. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2261 (24) er investeringsinstitutter, der markedsføres til detailinvestorer, fra den 1. januar 2023 underlagt kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 (25). Siden denne dato er den forpligtelse, der påhviler et investeringsinstituts administrationsselskab eller investeringsselskab til at udarbejde et dokument med central investorinformation, blevet erstattet af forpligtelsen til at udarbejde et dokument med central information i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1286/2014. Desuden er FAIF'er, der forvalter AIF'er, som markedsføres til detailinvestorer, også underlagt kravene i nævnte forordning. Markedsføres AIF'er og investeringsinstitutter til detailinvestorer, skal FAIF'er og investeringsinstitutter derfor medtage fondens navn i dokumentet med central information og sikre, at denne information er nøjagtig, redelig og tydelig og ikke giver et vildledende eller forvirrende budskab, der fejlagtigt ville tiltrække investorerne. Det er derfor vigtigt at understrege, at navnet på en AIF eller et investeringsinstitut anses for at være lige så vigtigt som ethvert andet dokument, der skal gives forud for aftaleindgåelsen, og er underlagt ensartede standarder for retfærdighed og gennemsigtighed. For at sikre et højt og ensartet investorbeskyttelsesniveau i Unionen bør ESMA udarbejde retningslinjer med henblik på at præcisere situationer, hvor navnet på en AIF eller et investeringsinstitut kan være urimeligt, uklart eller vildledende for investoren. Sektorspecifik lovgivning, hvori der fastsættes standarder for fondsnavne eller markedsføring af fonde, har forrang for disse retningslinjer.

(67)

ESMA bør i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til direktiv 2009/65/EF og direktiv 2011/61/EU vælge en risikobaseret tilgang.

(68)

Den Europæiske Centralbank afgav udtalelse den 9. august 2022 (26) —

1)

I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 6 ændres således:

3)

Artikel 7 ændres således:

4)

Artikel 8, stk. 1, litra c), affattes således:

5)

I artikel 12 tilføjes følgende stykke:

6)

I artikel 14 tilføjes følgende stykke:

7)

Artikel 15 ændres således:

8)

I artikel 16 indsættes følgende stykker:

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 8)."

(*12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).« "

9)

Artikel 20 ændres således:

10)

I artikel 21 foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 23 ændres således:

12)

Artikel 24 ændres således:

13)

Artikel 25, stk. 2, affattes således:

(*15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).« "

14)

Artikel 35, stk. 2, litra b) og c), affattes således:

15)

I artikel 36, stk. 1, foretages følgende ændringer:

16)

Artikel 37, stk. 7, ændres således:

17)

Artikel 40, stk. 2, første afsnit, litra b) og c), affattes således:

18)

Artikel 42, stk. 1, første afsnit, litra c), erstattes af følgende:

19)

I artikel 43 tilføjes følgende stykke:

20)

Artikel 46, stk. 2, litra j), affattes således:

21)

Artikel 47 ændres således:

22)

I artikel 50 foretages følgende ændringer:

23)

Artikel 60 affattes således:

24)

Artikel 61 ændres således:

25)

Følgende artikel indsættes:

26)

Bilag I ændres som angivet i bilag I til dette direktiv.

27)

Teksten i bilag II til nærværende direktiv tilføjes som bilag V.

1)

I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litra:

(*16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).« "

2)

Artikel 6 ændres således:

3)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 13 ændres således:

5)

Artikel 14 ændres således:

6)

Følgende artikel indsættes:

(*19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 8). « "

7)

Følgende artikler indsættes:

(*20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).« "

8)

Artikel 22a ændres således:

9)

Artikel 29, stk. 1, andet afsnit, litra b), affattes således:

10)

I artikel 57 tilføjes følgende stykke:

11)

I artikel 69 tilføjes følgende stykke:

12)

Artikel 79, stk. 1, affattes således:

13)

Artikel 84, stk. 2 og 3, erstattes af følgende:

14)

I artikel 98 tilføjes følgende stykker:

15)

Artikel 101 ændres således:

16)

Artikel 102 ændres således:

17)

Følgende artikel indsættes:

18)

Artikel 112a ændres således:

19)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag III til nærværende direktiv.

20)

Teksten i bilag IV til nærværende direktiv indsættes som bilag IIA.