(1)

Med henblik på anvendelsen af de bagudrettede hændelser, der er omhandlet i artikel 26c, stk. 5, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) 2017/2402, er det nødvendigt at præcisere det udgangspunkt, fra hvilket enten stigningen i de misligholdte eksponeringers kumulative beløb eller stigningen i de kumulative tab skal måles. Som hovedregel bør datoen for transaktionens afslutning anvendes som udgangspunkt for målingen. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvende denne dato for transaktionens afslutning som udgangspunkt for målingen, herunder hvis transaktionen omfatter en genopfyldelsesperiode eller en på forhånd fastsat periode, hvor den securitiserede portefølje opbygges, efter afslutningsdatoen. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særlige regler for sådanne tilfælde.

(2)

Detachment point (D) for en tranche bestemmer det tidspunkt, hvor tranchens hovedstol er fuldstændig udhulet som følge af tab i den underliggende pulje. Når den beskyttede tranche begynder at bære tab, falder detachment point tilsvarende. For at forhindre, at de trancher, der giver kreditforbedring, allerede er blevet amortiseret, når der forekommer betydelige tab ved transaktionens afslutning, bør den yderligere bagudrettede hændelse, der er omhandlet i artikel 26c, stk. 5, tredje afsnit, litra b), i forordning (EU) 2017/2402, kædes sammen med en reduktion af detachment point for den mest foranstillede beskyttede tranche med henblik på at sikre den kreditforbedring, som den mest foranstillede beskyttede tranche giver i forhold til mere foranstillede trancher, som det eksponeringsleverende institut beholder i hele transaktionens løbetid. Af samme grund bør den fremadrettede hændelse, der er omhandlet i artikel 26c, stk. 5, tredje afsnit, litra c), i forordning (EU) 2017/2402, forekomme, når den forventede udvikling i puljen af underliggende eksponeringer reduceres med en stigning i koncentrationsrisikoen i securitiseringen over tid eller, for transaktioner, hvor koncentrationsrisikoen er mindre udtalt, af en forringelse af den gennemsnitlige kreditkvalitet af denne pulje af underliggende eksponeringer over tid.

(3)

En stærkt koncentreret pulje af underliggende eksponeringer øger risikoen for større tab i securitiseringen. Da koncentrationsrisikoen er mere udbredt i puljer af underliggende eksponeringer, som har en lav detaljeringsgrad, er det nødvendigt at fastsætte en tærskel for minimumsdetaljeringsgraden af puljen af underliggende eksponeringer målt ved det faktiske antal eksponeringer i puljen. Hvis koncentrationsrisikoen er mindre udbredt, bør den fremadrettede hændelse være underlagt den gennemsnitlige kreditkvalitet af den underliggende portefølje. For at fastsætte denne hændelse bør kreditkvaliteten af den underliggende portefølje måles fra securitiseringens indgåelse.

(4)

Da det ikke er muligt at fastsætte en standardkalibrering, der kan anvendes på alle transaktioner, i betragtning af de mange forskellige typer underliggende porteføljer og strukturer i balanceførte securitiseringer, er det nødvendigt at fastsætte kriterier for fastsættelse af niveauerne for de udviklingsrelaterede hændelser, der er omhandlet i artikel 26c, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402. For at sikre, at der ikke er nogen væsentlig risiko for, at trancher, der giver kreditforbedring, amortiseres i et sådant omfang, at der ikke er tilstrækkelig beskyttelse til at absorbere betydelige tab, der opstår ved transaktionens afslutning, bør disse kriterier fastsættes ud fra en forsigtighedsbetragtning. Med henblik herpå bør parterne i securitiseringen teste effektiviteten af de bagudrettede hændelser i et scenario med udskudt fordeling af tab under hensyntagen til de forventede tab i hele transaktionens løbetid på dens afslutningsdato.

(5)

For ikke at gribe ind i eksisterende kontrakter, der er indgået før præciseringen af de obligatoriske udviklingsrelaterede hændelser og kriterierne for deres kalibrering, er det nødvendigt at fastsætte en overgangsordning for udestående balanceførte STS-securitiseringer.

(6)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(7)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2) —

1)

»mest foranstillet beskyttet tranche« i en securitisering: den mindst efterstillede tranche med hensyn til fordeling af tab, der er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning

2)

»kreditrisikokurv«: et segment i den underliggende portefølje, som eksponeringerne fra den pågældende portefølje er henført til i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, og som indebærer et niveau for kreditrisiko som målt på grundlag af kreditrisikorelaterede kriterier, hvor hvert segment, der gensidigt udelukker hinanden, indebærer en kreditrisiko, der er større end eller mindre end et andet segment

3)

»scenario med udskudt fordeling af tab«: et scenario, hvor to tredjedele af det absolutte beløb af tab, der forventes at forekomme i hele transaktionens løbetid på dens afslutningsdato, finder sted i den sidste tredjedel af dens forventede løbetid.

a)

Hændelserne aktiveres, før de trancher, der yder kreditrisikoafdækning, er blevet amortiseret i et sådant omfang, at disse trancher ikke kan absorbere væsentlige tab, der opstår i sidste del af transaktionens løbetid.

b)

I forbindelse med bagudrettede hændelser er effektiviteten af disse hændelser blevet testet i et scenario med udskudt fordeling af tab.

c)

Hvis det eksponeringsleverende institut anvender tredje del, afsnit II, kapitel 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 til at bestemme kapitalgrundlagskravene for sin eksponering mod securitiseringen, er både beregningen af de forventede tab i løbetiden og de antagelser, der skal foretages i henhold til et scenario med udskudt fordeling af tab, i overensstemmelse med dem, der anvendes til den betydelige og tilsvarende risikooverførselsvurdering i henhold til nævnte forordnings artikel 245.