|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/902 |
22.3.2024 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2024/902
af 12. marts 2024
om ændring af afgørelse (EU) 2021/1486 om vedtagelse af interne regler vedrørende begrænsninger af registreredes rettigheder i forbindelse med Den Europæiske Centralbanks opgaver vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (ECB/2021/42) (ECB/2024/10)
DIREKTIONEN FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 11.6,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (1), særlig artikel 25, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1486 (ECB/2021/42) (2) skal en afgørelse om at begrænse en registrerets rettigheder , der skal træffes af den dataansvarlige, træffes af det relevante forretningsområdes leder eller stedfortrædende leder, på hvis forretningsområde den væsentligste behandling, der involverer personoplysningerne, finder sted. |
|
(2) |
Artikel 3, stk. 6, i afgørelse (EU) 2021/1486 (ECB/2021/42) præciserer ikke, under hvilke omstændigheder en sådan afgørelse om at begrænse en registrerets rettigheder bør træffes af en sådan stedfortrædende leder. Det bør derfor præciseres, at der er tale om tilfælde, hvor det relevante forretningsområde ikke er tilgængeligt (f.eks. hvis vedkommende er på ferie eller sygeorlov) eller har en faktisk eller formodet interessekonflikt eller har adgang til relevante fortrolige oplysninger. |
|
(3) |
Endvidere forventes der i henhold til artikel 3, stk. 6, i afgørelse (EU) 2021/1486 (ECB/2021/42) ikke at være tilfælde, hvor et forretningsområde ikke har nogen stedfortrædende leder. Det bør præciseres, at i et sådant tilfælde, og hvor lederen af det relevante forretningsområde ikke er tilgængelig eller har en faktisk eller opfattet interessekonflikt eller har adgang til relevante fortrolige oplysninger, bør der træffes en afgørelse om at begrænse en registrerets rettigheder af den overordnede, der er kompetent til at gøre det under de givne omstændigheder. |
|
(4) |
Endelig præciseres det i artikel 3, stk. 6, i afgørelse (EU) 2021/1486 (ECB/2021/42) ikke, på hvilket niveau en afgørelse om begrænsning af en registrerets rettigheder skal træffes i tilfælde, hvor en funktion ikke er tildelt et forretningsområde. Det bør præciseres, at en sådan afgørelse bør træffes af indehaveren af den funktion, hvor den væsentligste behandling, der involverer personoplysningerne, udføres. |
|
(5) |
Afgørelse (EU) 2021/1486 (ECB/2021/42) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer
Artikel 3 i afgørelse (EU) 2021/1486 (ECB/2021/42) ændres som følger:
|
1) |
Stk. 6 affattes således: »6. En afgørelse om at begrænse en registrerets rettigheder i henhold til stk. 1 eller 2, der skal træffes af den dataansvarlige, træffes af det relevante forretningsområdes leder, på hvis forretningsområde den væsentligste behandling, der omfatter personoplysningerne, finder sted. Hvis en sådan væsentlig behandling udføres af en funktion, der ikke er en del af et forretningsområde, træffes en sådan beslutning af indehaveren af funktionen.« |
|
2) |
Følgende indsættes som stk. 7: »7. Med henblik på stk. 6, og hvis lederen af det relevante forretningsområde er utilgængelig på grund af fravær eller har en faktisk eller formodet interessekonflikt eller har adgang til relevante fortrolige oplysninger, træffes en afgørelse om at begrænse en registrerets rettigheder i henhold til stk. 1 eller 2, som skal træffes af den dataansvarlige, af den stedfortrædende leder af det forretningsområde, hvor den væsentligste behandling, der omfatter personoplysningerne, finder sted. Hvis der ikke findes en sådan stedfortrædende leder, træffes en sådan afgørelse af den overordnede, der er kompetent hertil i tilfælde af fravær, interessekonflikt eller adgang til relevante fortrolige oplysninger hos lederen af det relevante forretningsområde.« |
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main den 12. marts 2024.
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.
(2) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1486 af 7. september 2021 om vedtagelse af interne regler vedrørende begrænsninger af registreredes rettigheder i forbindelse med Den Europæiske Centralbanks opgaver vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (ECB/2021/42) (EUT L 328 af 16.9.2021, s. 15).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/902/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)