1.   Senest den 31. januar hvert år udarbejder medlemsstaterne årlige fiskeri- og kapacitetsforvaltningsplaner for tropisk tun.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at den samlede kapacitet af deres flåde af langline- og notfartøjer forvaltes i overensstemmelse med de årlige fiskeri- og kapacitetsforvaltningsplaner, jf. stk. 1, særlig når det drejer sig om at begrænse fangster af tropisk tun i overensstemmelse med de i henhold til EU-retten fastsatte fangstbegrænsninger.

3.   Medlemsstaterne øger ikke antallet af deres hjælpefartøjer i forhold til det antal, der var registreret i juni 2023.

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de datoer, hvor de når op på deres samlede fangstbegrænsning for tropisk tun. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

5.   For EU-notfartøjer og store EU-langlinefartøjer (med en længde overalt på 20 m eller derover) rapporterer medlemsstaterne månedligt fangster af tropisk tun til Kommissionen, hvilket øges til ugentlig rapportering, når 80 % af deres fangstbegrænsninger er blevet fanget.

6.   Medlemsstaterne meddeler hver tredje måned Kommissionen oplysninger om kvantiteten af tropisk tun pr. art, som er fanget af fartøjer, der fører deres flag, senest 15 kalenderdage efter udløbet af den periode, hvor fangsterne blev taget, dvs. senest den 15. april, den 15. juli og den 15. oktober hvert år og senest den 15. januar det følgende år, medmindre sådanne oplysninger sendes månedligt til Kommissionen. Disse oplysninger sendes, uanset om de sendes hver tredje måned eller månedligt, i det format, der anvendes til rapportering af aggregerede fangstdata. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober hvert år og den 30. januar det følgende år.«

1.   EU-notfartøjer, som har tilladelse til at fiske tropisk tun, beholder om bord, lander eller omlader i havn alle de tropiske tun, der er fanget.

2.   Tropisk tun fanget af et EU-notfartøj må ikke smides ud under et sæt, når først nettet er helt lukket, og mere end halvdelen af nettet er blevet halet ind. Hvis der er et teknisk problem i forbindelse med proceduren for lukning eller indhaling af nettet, således at det pågældende forbud ikke kan anvendes, gør førerne, eller på deres vegne, besætningsmedlemmerne deres bedste for at sætte tunene ud i vandet igen hurtigst muligt.

3.   Uanset stk. 1 er det tilladt at smide tropiske tun ud i følgende tilfælde:

4.   Fiskerfartøjernes førere rapporterer alt udsmid, som observeres, til fartøjernes flagmedlemsstater. Medlemsstaterne sender udsmidsrapporterne til Kommissionen som led i opgave I- og II-dataene.«

1.   Enhver uudnyttet eller overskydende del af en medlemsstats årlige kvote eller fangstbegrænsning for storøjet tun kan, alt efter hvad der er tilfældet, lægges til eller skal trækkes fra den relevante kvote eller fangstbegrænsning i løbet af eller før justeringsåret i overensstemmelse med ICCAT's gældende henstillinger for storøjet tun.

2.   Den maksimale underfiskning af storøjet tun, som en medlemsstat kan overføre i et givet år, må ikke overstige den mængde, som ICCAT har tilladt i det pågældende år.«

1.   Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag, ikke udsætter drivende FAD'er i en periode på 15 dage før starten på de perioder, hvor der i henhold til EU-retten er lukket for fiskeri.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag, og som har tilladelse til at fiske efter tropisk tun, fastsætter en minimumsobservatørdækning som følger:

Medlemsstaterne rapporterer senest den 30. april de oplysninger, som er indsamlet af observatørerne, eller de godkendte elektroniske overvågningssystemer det foregående år til ICCAT's sekretariat og til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik under hensyntagen til fortrolighedskravene omhandlet i artikel 72.«

1.   Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (*1) til store fangstfartøjer, der fører deres flag, til at fiske efter nord- og sydatlantisk hvid tun i ICCAT-konventionsområdet.

2.   Store fiskerfartøjer, der ikke er opført i ICCAT's register over godkendte fartøjer, der fisker efter nord- og sydatlantisk hvid tun, må ikke fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande nord- og sydatlantisk hvid tun fra ICCAT-konventionsområdet. Artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse i sådanne tilfælde.

3.   EU-fiskerfartøjer, som ikke har tilladelse til at fiske efter nord- og sydatlantisk hvid tun i henhold til stk. 1, kan få tilladelse til at beholde om bord, omlade, transportere, forarbejde eller lande nord- og sydatlantisk hvid tun som bifangst i overensstemmelse med en øvre grænse for bifangster om bord, som fastsættes for sådanne fartøjer. Medlemsstaterne meddeler, som led i deres årsrapport, Kommissionen den øvre grænse for bifangster, de tillader for fartøjer, der fører deres flag.

1.   Enhver uudnyttet eller overskydende del af en medlemsstats årlige kvote eller fangstbegrænsning for nord- og sydatlantisk hvid tun kan, alt efter hvad der er tilfældet, lægges til eller skal trækkes fra den relevante kvote eller fangstbegrænsning i løbet af eller før justeringsåret i overensstemmelse med ICCAT's gældende henstillinger for nord- og sydatlantisk hvid tun.

2.   Den maksimale underfiskning af nord- og sydatlantisk hvid tun, som en medlemsstat kan overføre i et givet år, må ikke overstige den mængde, som ICCAT har tilladt i det pågældende år.

1.   Med forbehold af eventuelle forbud mod rekreativt fiskeri i henhold til national ret eller EU-retten må fysiske eller juridiske personer, der udøver rekreativt fiskeri, ikke fange, beholde om bord, omlade eller lande mere end tre individer af hvid tun i Middelhavet pr. fartøj pr. dag.

2.   Det er forbudt at markedsføre hvid tun fanget i rekreativt fiskeri i Middelhavet.

3.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen og ICCAT's sekretariat en liste over alle fiskerfartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, og som har tilladelse til at fiske efter hvid tun i Middelhavet, mindst 15 dage før udøvelsen af aktiviteterne. Fartøjer, der ikke er opført på denne liste, har ikke tilladelse til at fiske efter hvid tun i Middelhavet.«

1.   Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser i henhold til bestemmelserne i forordning (EU) 2017/2403 til store fangstfartøjer, der fører deres flag, til at fiske nord- og sydatlantisk sværdfisk i ICCAT-konventionsområdet.

2.   Store fiskerfartøjer, der ikke er opført i ICCAT's register over godkendte fartøjer, der fisker efter nord- og sydatlantisk sværdfisk, må ikke fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande nord- og sydatlantisk sværdfisk fra ICCAT-konventionsområdet. Artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse i sådanne tilfælde.

3.   EU-fiskerfartøjer, som ikke har tilladelse til at fiske efter nord- og sydatlantisk sværdfisk i henhold til stk. 1, kan få tilladelse til at beholde om bord, omlade, transportere, forarbejde eller lande nord- og sydatlantisk sværdfisk som bifangst i overensstemmelse med en øvre grænse for bifangster om bord, som fastsættes for sådanne fartøjer. Medlemsstaterne meddeler, som led i deres årsrapport, Kommissionen den øvre grænse for bifangster, de tillader for fartøjer, der fører deres flag.

1.   Enhver uudnyttet del af en medlemsstats årlige kvote eller fangstbegrænsning for nord- og sydatlantisk sværdfisk kan lægges til den relevante kvote eller fangstbegrænsning i løbet af eller før justeringsåret i overensstemmelse med ICCAT's gældende henstillinger for nord- og sydatlantisk sværdfisk.

2.   Den maksimale underfiskning af nord- og sydatlantisk sværdfisk, som en medlemsstat kan overføre i et givet år, må ikke overstige den mængde, som ICCAT har tilladt i det pågældende år.«

1.   Pelagiske EU-langlinefartøjer og EU-notfartøjer genudsætter så vidt muligt straks alle blå marliner (Makaira nigricans), hvide marliner (Tetrapturus albidus) og rundskællede spydfisk (Tetrapturus georgei), der er levende ved indhalingen, idet der tages behørigt hensyn til besætningsmedlemmernes sikkerhed, på en måde, der forårsager mindst mulig skade og maksimerer overlevelsen efter genudsætningen.

2.   Medlemsstaterne opfordrer til gennemførelsen af de minimumsstandarder vedrørende sikker håndtering og procedurer for genudsætning i live, der er angivet i bilag 1 til ICCAT-henstilling 19-05, ved at udarbejde retningslinjer for deres flåde. Med henblik på sikker genudsætning af levende blå marliner, hvide marliner og rundskællede fisk, der fanges, skal EU-fiskerfartøjer have følgende på dækket, som er lettilgængelige for besætningsmedlemmerne: en løfteanordning, en boltsaks, en krogløser og en linekappeanordning.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at førerne og besætningsmedlemmerne om bord på deres fiskerfartøjer er tilstrækkeligt uddannet i, bekendt med og anvender forsvarlige beskyttelses-, identifikations-, håndterings- og genudsætningsteknikker, og sikrer, at der om bord befinder sig alt nødvendigt udstyr til genudsætning af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk i overensstemmelse med retningslinjerne for minimumsstandarder vedrørende sikker håndtering og procedurer for genudsætning i live, der er omhandlet i stk. 2.

4.   Medlemsstaterne bestræber sig på mest muligt at mindske dødeligheden efter genudsætning af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk i deres ICCAT-fiskeri.

5.   Medlemsstaterne kan tillade pelagiske langlinefartøjer og notfartøjer, der fører deres flag, at fiske og beholde om bord, omlade eller lande blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, som er døde, inden for rammerne af deres fangstbegrænsning.

1.   Medlemsstater, hvis fartøjer udøver rekreativt fiskeri efter blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, sørger for en 5 % videnskabelig observatørdækning af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, der landes ved konkurrencer.

2.   Ved rekreativt fiskeri efter blå marlin gælder et bevarelsesmæssigt mindstemål i form af en længde på 251 cm fra underkæbe til haledelingspunktet.

3.   Ved rekreativt fiskeri efter hvid marlin og rundskællet spydfisk gælder et bevarelsesmæssigt mindstemål i form af en længde på 168 cm fra underkæbe til haledelingspunkt.

4.   Det er forbudt at sælge eller at udbyde til salg dele af eller hele kroppe af blå marlin, hvid marlin eller rundskællet spydfisk, der er fanget ved rekreativt fiskeri.

5.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at alle fisk, der genudsættes i rekreativt fiskeri, genudsættes på en måde, som forårsager mindst mulig skade.

1.   Medlemsstaterne gennemfører dataindsamlingsprogrammer, der sikrer rapportering af korrekte data om fangst, fiskeriindsats, størrelse og udsmid af sejlfiskarter til ICCAT i overensstemmelse med ICCAT's krav til indgivelse af opgave I- og II-data.

2.   Medlemsstaterne indgiver til Kommissionen deres kontrolark for sejlfiskarter som fastsat i bilag 1 til ICCAT-henstilling 18-05, herunder oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet på nationalt plan, til overvågning af fangsterne og bevarelse og forvaltning af sejlfiskarter.

3.   Manglende rapportering af opgave I-data, herunder om udsmid af døde fisk, for blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, i overensstemmelse med ICCAT-resolution 01-06 og ICCAT-henstilling 11-15, vil resultere i et forbud mod, at disse arter beholdes om bord.«

1.   Nordatlantiske kortfinnede makohajer, der fanges på EU-fiskerfartøjer, må ikke skades og skal, så vidt det er praktisk muligt, straks genudsættes i havet under behørig hensyntagen til besætningsmedlemmernes sikkerhed.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag, anvender minimumsstandarderne vedrørende procedurer for sikker håndtering og genudsætning af nordatlantisk kortfinnet makohaj som fastsat i bilag IX.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag, anvender minimumsstandarderne vedrørende procedurer for sikker håndtering og genudsætning af sydatlantisk kortfinnet makohaj som fastsat i bilag IX.

2.   Medlemsstaterne rapporterer månedligt til Kommissionen alle tilladte landinger af sydatlantiske kortfinnede makohajer fra fartøjer, der fører deres flag. Disse rapporter indgives til Kommissionen senest 15 dage efter udgangen af den kalendermåned, hvor fangsterne blev taget. Desuden rapporterer medlemsstaterne hvert år til Kommissionen deres udsmid af døde fisk, levende fisk, der bliver genudsat, og samlede fangster fra fartøjer, der fører deres flag.

3.   Senest den 30. juni hvert år meddeler flagmedlemsstaterne for fartøjer, der har fanget (landinger og udsmid af døde fisk) sydatlantiske kortfinnede makohajer, Kommissionen den statistiske metode, der anvendes til at anslå udsmid af døde fisk og levende fisk, der bliver genudsat. Medlemsstater med ikkeindustrielt fiskeri og småfiskeri skal også fremlægge oplysninger om deres dataindsamlingsprogrammer.

4.   Medlemsstaterne forelægger som en del af deres årlige indgivelse af opgave I- og II-data Kommissionen alle relevante data for sydatlantiske kortfinnede makohajer, herunder skøn over udsmid af døde fisk og levende fisk, der bliver genudsat, ved hjælp af de metoder, der er godkendt af ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.

5.   Fiskerfartøjer, der beholder sydatlantiske kortfinnede makohajer, må ikke helt eller delvis omlade sydatlantiske kortfinnede makohajer, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri.«

1.   Medlemsstaterne gennemfører dataindsamlingsprogrammer, der sikrer korrekt rapportering af data for fangst, fiskeriindsats, størrelse og udsmid af hajer til ICCAT i overensstemmelse med kravene til indgivelse af opgave I- og II-data.

2.   Medlemsstaterne indgiver til Kommissionen deres gennemførelseskontrolark for hajer som fastsat i bilag 1 til ICCAT-henstilling 18-06, herunder oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet på nationalt plan, til overvågning af fangsterne og bevarelse og forvaltning af hajer.«

1.   Medlemsstaterne sikrer, at hvert fartøj, der fører deres flag, som har en regional ICCAT-observatør om bord, er udstyret med passende sikkerhedsudstyr under hele sejladsen, herunder:

2.   Hvert EU-fiskerfartøj, som medbringer en regional ICCAT-observatør om bord, udarbejder og gennemfører en nødhandlingsplan, som skal følges i tilfælde af, at en observatør dør, forsvinder eller formodes at være faldet over bord, lider af en alvorlig sygdom eller pådrager sig en skade, der bringer observatørens sundhed, sikkerhed eller velbefindende i fare, eller er blevet overfaldet, intimideret, truet eller chikaneret. En sådan nødhandlingsplan skal bl.a. indeholde elementerne i bilag 1 til ICCAT-henstilling 19-10.

3.   Hvert EU-fiskerfartøj, som medbringer en regional ICCAT-observatør om bord, forelægger Kommissionen nødhandlingsplanen, som skal fremsendes til ICCAT med henblik på offentliggørelse på ICCAT's websted. En ny eller ændret nødhandlingsplan forelægges for Kommissionen for at blive fremsendt til ICCAT med henblik på offentliggørelse på ICCAT's websted, så snart den er tilgængelig.

4.   Et EU-fiskerfartøj er kun berettiget til at medbringe en regional ICCAT-observatør, hvis det har forelagt et nødhandlingsprogram. Hvis Kommissionen desuden konstaterer uoverensstemmelser med standarderne i bilag 1 til ICCAT-henstilling 19-10 på grundlag oplysningerne i nødhandlingsplanen, kan Kommissionen beslutte, at udsendelsen af en observatør på et fartøj fra den pågældende medlemsstat skal udsættes, indtil uoverensstemmelsen er blevet behørigt afhjulpet.«

1.   Hver medlemsstat kræver, at observatørerne udfører navnlig følgende opgaver:

2.   Medlemsstaterne sikrer, at observatører:

3.   Føreren af det fartøj, som observatøren er udpeget til at observere:

4.   Hver medlemsstat:

1.   Medlemsstaterne indsamler så mange oplysninger som muligt via den inspektion og overvågning, som deres kompetente myndigheder udfører i ICCAT-konventionsområdet, når et EU-fiskerfartøj, et tredjelandsfiskerfartøj eller et fartøj uden nationalitet observeres i færd med fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter (f.eks. omladning) og formodes at være involveret i IUU-fiskeri.

2.   Medlemsstaterne indsamler oplysninger om observationer af fartøjer i overensstemmelse med oplysningsarket for observation i bilaget til ICCAT-henstilling 19-09.

3.   Når et fartøj observeres i henhold til stk. 1, giver den berørte medlemsstat (»den medlemsstat, der har foretaget observationen«) uden unødigt ophold meddelelse og sender alle optagne billeder af fartøjet til de passende myndigheder i det observerede fartøjs flagmedlemsstat/-CPC eller flag-ikke-CPC, og:

1.   Automatisk overførsel af en ubrugt kvote er ikke tilladt.

2.   En medlemsstat kan anmode om at overføre op til højst 5 % af sin årlige kvote fra et år til det følgende år. Den berørte medlemsstat medtager denne anmodning i sine årlige fiskeri- og kapacitetsforvaltningsplaner, som skal indgå i Unionens fiskeri- og fiskerikapacitetsforvaltningsplan med henblik på ICCAT's godkendelse.«

1.   Hver medlemsstat indgiver som en del af sin fiskeriplan elektronisk til Kommissionen en liste over akvakulturbrug, som har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Listen skal indeholde følgende oplysninger:

Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat, således at de pågældende akvakulturbrug kan opføres i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun.

2.   Akvakulturbrug, der ikke er opført i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun, har ikke tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

3.   Opdræt er ikke tilladt, herunder fodring til opfedningsformål eller høst, uden for de geografiske koordinater, der er godkendt til akvakulturbrugvirksomhed.

4.   Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen om enhver tilføjelse til, enhver fjernelse fra og enhver ændring af deres lister over akvakulturbrug. Kommissionen sender straks sådanne ændringer til ICCAT's sekretariat.

5.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ingen almindelig tun anbringes på et akvakulturbrug, der ikke er registreret i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun, og at de pågældende brug ikke modtager almindelig tun fra fartøjer, der ikke er opført på ICCAT's register over fartøjer. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde al drift på akvakulturbrug, der ikke er registreret i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter for almindelig tun.«

1.   Hvis den videooptagelse, der er omhandlet i artikel 43, ikke opfylder minimumsstandarderne for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X, og navnlig hvis dens kvalitet og klarhed ikke er tilstrækkelig til at bestemme antallet af individer af almindelig tun, der overføres, kan donoroperatøren foretage frivillige overførsler.

2.   Hvis der ikke er foretaget nogen frivillig overførsel, eller hvis det på trods af den frivillige overførsel stadig ikke er muligt at bestemme antallet af individer af almindelig tun, der overføres, udsteder den kompetente myndighed i donoroperatørens flag-, tunfiskenet- eller akvakulturbrugmedlemsstat en ordre om en kontroloverførsel, der gentages, indtil videooptagelsens kvalitet gør det muligt at fastslå, hvor mange individer af almindelig tun der overføres.

3.   De frivillige overførsler og kontroloverførsler skal foretages i et tomt bur. Antallet af individer af almindelig tun, der overføres som fastslået ved den gyldige frivillige overførsel eller kontroloverførslen, skal anvendes til at udfylde logbogen, ITD'en og de relevante afsnit i eBCD'et.

4.   Adskillelsen af transportburet fra notfartøjet, tunfiskenettet eller akvakulturbrugburet må ikke ske, før den regionale ICCAT-observatør om bord på notfartøjet eller til stede på akvakulturbruget eller ved tunfiskenettet har udført de relevante opgaver.

5.   Hvis kvaliteten af videooptagelsen af frivillige overførsler stadig ikke gør det muligt at fastslå antallet af individer, der overføres, kan den kompetente myndighed i donoroperatørens medlemsstat tillade, at transportburene adskilles fra notfartøjet, tunfiskenettet eller akvakulturbruget. I så fald udsteder den kompetente myndighed i donoroperatørens medlemsstat en ordre om, at lågerne i de pågældende transportbure forsegles i overensstemmelse med proceduren i bilag XVa, og kræver, at der foretages kontroloverførsler på et bestemt tidspunkt og sted i nærværelse af den berørte flag-, tunfiskenet- eller akvakulturbrugmedlemsstats kompetente myndighed.

6.   Hvis de kompetente myndigheder i flag-, tunfiskenet- eller akvakulturbrugmedlemsstaten ikke kan være til stede ved kontroloverførslen, skal kontroloverførslen finde sted under tilstedeværelse af en regional ICCAT-observatør. I så fald er akvakulturbrugsoperatøren, der ejer de individer af almindelig tun, der overføres, ansvarlig for udsendelsen af den regionale ICCAT-observatør med henblik på verifikation af kontroloverførslen.«

1.   De kompetente myndigheder i donoroperatørens medlemsstat undersøger alle tilfælde, hvor:

Fejlmargenen på 10 %, jf. første afsnit, litra a), udtrykkes som en procentdel af donoroperatørens tal.

Ved indledningen af en undersøgelse underretter den kompetente myndighed i donoroperatørens medlemsstat den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten/-CPC'en for de berørte bugserfartøjer om undersøgelsen og sikrer, at der ikke tillades overførsel fra eller til det pågældende transportbur, før undersøgelsen er afsluttet.

Undersøgelsen skal, hvis det er relevant, omfatte en analyse af alle de relevante videooptagelser. Undtagen i tilfælde af force majeure skal en sådan undersøgelse afsluttes inden anbringelsen i bur på akvakulturbruget og under alle omstændigheder senest 96 timer efter indledningen af undersøgelsen. Så længe resultatet af en sådan undersøgelse ikke foreligger, gives der ikke tilladelse til anbringelse i bur, og det relevante afsnit i eBCD'et attesteres ikke.

2.   For alle overførsler, hvor der kræves videooptagelse, udgør en afvigelse på over 10 % mellem antallet af individer af almindelig tun, der overføres, som registreret i ITD'en af donoroperatøren, og det antal, som donoroperatørmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed har vurderet, en potentiel manglende overholdelse fra det pågældende fiskerfartøjs, tunfiskenets eller akvakulturbrugs side.«

1.   Hver akvakulturbrugmedlemsstat udpeger en enkelt kompetent myndighed som ansvarlig for at koordinere indsamling og verifikation af oplysninger om anbringelser i bur under dens jurisdiktion, for kontrol af aktiviteter på akvakulturbrug under dens jurisdiktion og for at rapportere til og samarbejde med de kompetente myndigheder i flag- og tunfiskenetmedlemsstaterne/CPC'erne, hvis fartøjer eller tunfiskenet har fanget den tun, der er anbragt i bur.

2.   Alt fiskeri efter almindelig tun og al akvakulturbrugvirksomhed er underlagt den kontrol, der er fastsat i den årlige overvågnings-, kontrol- og inspektionsplan, som er forelagt i henhold til artikel 14.

3.   Medlemsstater, der er involveret i anbringelsen i bur, udveksler oplysninger og samarbejder for at sikre, at antallet og vægten af individer af almindelig tun, der er bestemt til anbringelse i bur, er nøjagtige og i overensstemmelse med de fangstmængder, som føreren af notfartøjet eller tunfiskenetoperatøren har indberettet, og som er angivet i de relevante afsnit i eBCD'et.

4.   Akvakulturbrugmedlemsstaterne sørger for, at akvakulturbrugsoperatørerne til enhver tid fører en nøjagtig skematisk plan over deres akvakulturbrug med angivelse af de unikke identifikationsnumre, jf. artikel 45c, for alle bure og deres individuelle position på akvakulturbruget. Denne plan stilles til enhver tid til rådighed for akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed for kontrol og for den regionale ICCAT-observatør, der er udsendt til akvakulturbruget. Enhver ajourføring af den skematiske plan er underlagt forudgående anmeldelse til den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten. Den skematiske plan tilpasses ajourføres, hver gang antallet eller fordelingen af akvakulturbrugbure ændres.

5.   Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten gemmer alle oplysninger, al dokumentation og alt materiale i forbindelse med anbringelse i bur i akvakulturbrug under deres jurisdiktion i mindst tre år og opbevarer oplysningerne, så længe det er nødvendigt til håndhævelsesformål. Denne forpligtelse finder tilsvarende anvendelse på akvakulturbrugsoperatører for så vidt angår anbringelse i bur på deres akvakulturbrug.

1.   Inden kampagnen om fiskeri efter almindelig tun påbegyndes, tildeler den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten et unikt identifikationsnummer (»burnummer«) til hvert bur, der er knyttet til akvakulturbrug under deres jurisdiktion, herunder de bure, der anvendes til at transportere fiskene til akvakulturbruget.

2.   Burnumre udstedes i henhold til et unikt nummersystem, der som minimum består af alfa-3-koden for akvakulturbrugmedlemsstaten efterfulgt af tre numre. Burnumre skal være permanente og må ikke kunne overføres fra ét bur til et andet.

3.   Burnumrene skal være stemplet eller malet på to modsatte sider af burets ring og over vandlinjen i en farve, der står i kontrast til den baggrund, hvorpå de er malet eller stemplet, og skal til enhver tid være synlige og letlæselige med henblik på kontrol. Bogstavernes og tallenes højde skal være mindst 20 cm med en stregtykkelse på mindst 4 cm.

4.   Uanset stk. 3 er alternative metoder til at markere burnummeret tilladt, forudsat at de giver samme garanti for synlighed, læsbarhed og ukrænkelighed.

1.   Hver anbringelse i bur skal være underlagt proceduren i stk. 2-4.

2.   Akvakulturbrugsoperatøren skal anmode om en tilladelse til anbringelse i bur, som skal udstedes af akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed. Tilladelsen til anbringelse i bur skal indeholde følgende oplysninger:

3.   Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed meddeler de i stk. 2 omhandlede oplysninger til fangstflagmedlemsstaternes/-CPC'ernes eller fangsttunfiskenetmedlemsstaternes/-CPC'ernes relevante kompetente myndigheder og anmoder om bekræftelse af, at anbringelse i bur kan tillades.

4.   Inden for tre arbejdsdage underretter fangstflagmedlemsstaternes/-CPC'ernes eller fangsttunfiskenetmedlemsstaternes/-CPC'ernes kompetente myndigheder akvakulturbrugmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed om, at den pågældende anbringelse i bur kan tillades eller skal afslås. I tilfælde af afslag skal fangstflagmedlemsstatens eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed angive årsagerne til dette afslag. Afslaget skal omfatte den deraf følgende ordre om genudsætning.

5.   Akvakulturbrugmedlemsstaten udsteder tilladelsen til anbringelse i bur, umiddelbart efter at fangstflagmedlemsstatens/-CPC'ens eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed har modtaget bekræftelsen. Hvis denne bekræftelse ikke foreligger, giver akvakulturbrugets kompetente myndighed ikke tilladelse til anbringelse i bur.

6.   Der gives ikke tilladelse til anbringelse i bur, hvis det samlede sæt oplysninger, der kræves i medfør af stk. 2, ikke ledsager de fisk, der er omfattet af tilladelsen til anbringelse i bur.

7.   Så længe resultaterne af den i artikel 44 omhandlede undersøgelse, der gennemføres af fangstflagmedlemsstatens/-CPC'ens eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed, ikke foreligger, gives der ikke tilladelse til anbringelse i bur, og de relevante afsnit i eBCD'et om fangst- og handelsoplysninger vedrørende handel med levende fisk attesteres ikke.

8.   Hvis akvakulturbrugmedlemsstatens/-CPC'ens kompetente myndighed ikke har udstedt tilladelsen til anbringelse i bur inden for en måned efter akvakulturbrugsoperatørens anmodning om tilladelse til anbringelse i bur, beordrer og gennemfører akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed genudsætning af alle fisk i det pågældende transportbur i overensstemmelse med bilag XII. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndigheder underretter straks den berørte fangstflagmedlemsstats/-CPC's eller fangsttunfiskenetmedlemsstats/-CPC's kompetente myndighed og ICCAT's sekretariat om genudsætningen.«

1.   Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller tunfiskenettet, nægter at godkende anbringelsen i bur, hvis den vurderer:

2.   Hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller tunfiskenettet, nægter at give tilladelse til anbringelse i bur, skal den:

1.   Ved bugserfartøjets ankomst i nærheden af akvakulturbruget, sikrer den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten for, at bugserfartøjet holdes i en afstand af mindst en sømil fra enhver facilitet på akvakulturbruget, indtil akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed er fysisk til stede. Bugserfartøjets position og aktivitet skal til enhver tid overvåges.

2.   Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed giver ikke tilladelse til, at anbringelsen i bur påbegyndes, uden at nævnte myndighed og den regionale ICCAT-observatør er til stede, eller inden de relevante afsnit i eBCD'et om fangst- og handelsoplysninger vedrørende handel med levende fisk er afsluttet og attesteret af fangstflagmedlemsstaternes/-CPC'ernes eller fangsttunfiskenetmedlemsstaternes/-CPC'ernes kompetente myndigheder.

3.   Det er forbudt at forankre transportbure i akvakulturbrugbure uden flytning af fiskene for at muliggøre optagelse med stereokamera.

4.   Efter overførsel af individer af almindelig tun fra bugserburet til akvakulturbrugburet sørger akvakulturbrugmedlemsstatens kontrolmyndighed for, at akvakulturbrugbure, der indeholder individer af almindelig tun, til enhver tid er forseglet. Det vil kun være muligt at bryde forseglingen, hvis den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten er til stede, og efter at myndigheden har givet tilladelse. Akvakulturbrugmedlemsstatens kontrolmyndighed iværksætter protokoller for forseglingen af akvakulturbrugbure, der skal sikre brugen af officielle segl, og at de pågældende segl placeres på en sådan måde, at de forhindrer åbning af døre, uden at seglet brydes.

5.   Akvakulturbrugmedlemsstaterne sikrer, at fangster af almindelig tun anbringes i separate bure eller rækker af bure og opdeles efter oprindelsesflagmedlemsstat/-CPC og fangstår. Hvis den almindelige tun fanges i fælles fiskeri, anbringes de pågældende fangster dog i separate bure eller rækker af bure og opdeles efter det fælles fiskeri og fangstår.

6.   Fisk skal anbringes i bur inden den 22. august hvert år, medmindre de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, fremfører gyldige grunde, herunder force majeure, som vedlægges rapporten om anbringelse i bur, når den indgives. Fisk må under ingen omstændigheder anbringes i bur efter den 7. september hvert år. Ovennævnte frister gælder ikke i tilfælde af overførsler mellem akvakulturbrug.«

1.   Akvakulturbrugmedlemsstaterne, sikrer, at anbringelse i bur overvåges af deres kontrolmyndigheder ved hjælp af både konventionelle kameraer og stereokameraer. Der foretages videooptagelser af hver enkelt anbringelse i bur i overensstemmelse med minimumsstandarderne for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X.

2.   Hvis kvaliteten af kontrolkameraets videooptagelse, der anvendes til at bestemme antallet og/eller vægten af individer af almindelig tun i bur, ikke overholder minimumsstandarderne for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X, giver akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed ordre om kontrol af anbringelse i bur, indtil det er muligt at bestemme antallet og vægten af individer af almindelig tun. Gentagelse af anbringelse i bur er ikke omfattet af en ny tilladelse til anbringelse i bur.

3.   I tilfælde af kontrol af anbringelse i bur skal den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten sikre, at donorakvakulturbrugburet er forseglet, og at buret ikke kan manipuleres forud for den nye anbringelse i bur. De modtagende akvakulturbrugbure, der anvendes ved kontrollen af anbringelse i bur, skal være tomme.

4.   Ved afslutningen af anbringelsen i bur sikrer akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed, at den regionale ICCAT-observatør har øjeblikkelig adgang til alle kontrolkameravideooptagelser og konventionelle kameravideooptagelser og har tilladelse til at tage en kopi, hvis der er brug for det for at fuldføre opgaven med at analysere de pågældende videooptagelser på et andet tidspunkt eller sted.

5.   Akvakulturbrugmedlemsstaterne sikrer, at akvakulturbrugsoperatøren for hver anbringelse i bur indgiver en ICCAT-meddelelse om anbringelse i bur senest en uge efter den faktiske anbringelse i bur ved hjælp af modellen i bilag XIV.

1.   Hvis der i forbindelse med en enkelt fangst er en afvigelse på over 10 % mellem antallet af individer af almindelig tun, der anbringes i bur som meddelt af akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 51, stk. 3, og det antal, der er indberettet i eBCD'et eller ITD'en som fanget og/eller overført, iværksætter fangstflagmedlemsstaten eller fangsttunfiskenetmedlemsstaten en undersøgelse for at bestemme den nøjagtige fangstvægt, der skal fratrækkes den nationale kvote for almindelig tun.

2.   Til støtte for undersøgelsen omhandlet i stk. 1 anmoder fangstflagmedlemsstatens eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed om alle supplerende oplysninger og resultaterne af den relevante videooptagelsesanalyse, der er foretaget af flag- og akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndigheder, som har været involveret i den pågældende transport og anbringelse i bur.

3.   De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, herunder flagmedlemsstaterne for de fartøjer, der har deltaget i transporten af fiskene, samarbejder aktivt, herunder gennem udveksling af alle oplysninger og al dokumentation, som de har til rådighed.

4.   Fangstflag- eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed afslutter undersøgelsen senest én måned efter, at akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed har meddelt resultaterne af anbringelsen i bur.

5.   Ved en afvigelse på over 10 % mellem det antal individer af almindelig tun, der er rapporteret fanget af det berørte fartøj eller tunfiskenet, og det antal, som fangstflag- eller tunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed har vurderet som følge af undersøgelsen, anses det berørte fartøj eller tunfiskenet for at kunne have overtrådt reglerne.

6.   Den fejlmargen på 10 %, som er omhandlet i stk. 1 og 5, udtrykkes som en procentdel af de tal, der indberettes af fiskerfartøjets fører eller førerens repræsentant eller tunfiskenetoperatøren eller tunfiskenetoperatørens repræsentant, og gælder for de enkelte anbringelser i bur.

7.   Fangstflag- eller fangsttunfiskenetmedlemsstaten bestemmer vægten af almindelig tun, der skal fratrækkes den nationale kvote for almindelig tun, under hensyntagen til de mængder, der er anbragt i bur, beregnet i overensstemmelse med bilag XI, hvilket sikrer, at vægten ved anbringelse i bur beregnes på grundlag af forholdet mellem længde og vægt for vildfisk og den rapporterede dødelighed, jf. bilag XIII.

8.   Hvis det i denne artikels stk. 1 omhandlede undersøgelse konkluderes, at individer af almindelig tun er forsvundne fisk som defineret i bilag XIII, fratrækkes vægten af de forsvundne fisk dog fra medlemsstatens nationale kvote i overensstemmelse med bilag XIII ved at anvende den gennemsnitlige individuelle vægt ved anbringelse i bur, der er meddelt af den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten, på antallet af individer af almindelig tun i fangsten som vurderet af flag- eller tunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed på baggrund af resultatet af dens analyse af den første overførselsvideooptagelse i forbindelse med undersøgelsen.

9.   Uanset stk. 8 kan flag- eller tunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed efter høring af den kompetente myndighed i den flagmedlemsstat, der er involveret i transporten af fisk til bestemmelsesakvakulturbruget, beslutte ikke at fratrække de fisk, der ifølge undersøgelsen er forsvundne fisk, fra medlemsstatens kvote, hvis tabene er behørigt dokumenteret som force majeure af operatøren (dvs. billeder af det beskadigede bur, meteorologiske rapporter), de relevante oplysninger er blevet meddelt den kompetente myndighed i operatørens medlemsstat umiddelbart efter hændelsen, og tabene ikke har medført kendt dødelighed.

1.   Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed vurderer antallet og vægten af individer af almindelig tun, der anbringes i bur, ved at analysere den videooptagelse af hver anbringelse i bur, der stilles til rådighed af akvakulturbrugsoperatøren. Til gennemførelse af denne analyse følger myndighederne i akvakulturbrugmedlemsstaten procedurerne fastsat i bilag XI.

2.   Hvis der er en forskel på mere end 10 % mellem det antal eller den vægt, der er vurderet af akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed, og de tilsvarende tal, der er indberettet i ICCAT-meddelelsen om anbringelse i bur, iværksætter akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed en undersøgelse for at afdække årsagerne til uoverensstemmelsen og foretager eventuelt en justering af antallet og/eller vægten af individer af almindelig tun, der er blevet anbragt i bur. Denne fejlmargen på 10 % udtrykkes som en procentdel af de tal, som akvakulturbrugsoperatøren har fremlagt.

3.   Efter afslutningen af en anbringelse i bur eller – i tilfælde af fælles fiskeri eller tunfiskenet fra samme EU-medlemsstat – af den sidste anbringelse i bur i forbindelse med dette fælles fiskeri eller disse tunfiskenet, meddeler akvakulturbrugmedlemsstaten resultaterne af stereokamerakontrollen, jf. bilag XI, til fangstflagmedlemsstaten/-CPC'en eller fangsttunfiskenetmedlemsstaten/-CPC'en i overensstemmelse med afsnit B, punkt 2, i bilag XI.

4.   Akvakulturbrugmedlemsstaten sender også resultaterne af den i stk. 3 omhandlede stereokamerakontrol til den enhed, der gennemfører ICCAT's regionale observatørprogram på ICCAT's vegne.

5.   Den i stk. 3 omhandlede stereokamerakontrol gennemføres efter procedurerne fastsat i bilag XI. Alternative metoder må kun anvendes, hvis de er godkendt af ICCAT på dets årlige møde.

6.   Hver akvakulturbrugmedlemsstat indgiver procedurerne og resultaterne vedrørende stereokamerakontrollen eller de i stk. 5 omhandlede alternative metoder til Kommissionen senest den 30. september hvert år, for at de kan fremsendes til SCRS senest den 31. oktober hvert år.

7.   Alle almindelige tun, der dør under en anbringelse i bur, indberettes af akvakulturbrugsoperatøren i overensstemmelse med bilag XIII.

8.   Fangstflag- eller fangsttunfiskenetmedlemsstaten udsteder en ordre om, at de mængder, der er anbragt i bur, som overstiger de mængder, der er rapporteret fanget og overført, skal genudsættes efter procedurerne fastsat i bilag XII, hvis:

Genudsætning af de overskydende mængder skal ske under kontrolmyndighedernes tilstedeværelse.

9.   Resultaterne af stereokamerakontrollen anvendes til at afgøre, om genudsætning er påkrævet, og meddelelserne om anbringelse i bur og de relevante afsnit i BCD'et udfyldes i overensstemmelse hermed. Når der er udstedt en ordre om at genudsætte fisk, skal akvakulturbrugsoperatøren anmode om, at en national kontrolmyndighed og en regional ICCAT-observatør kommer til stede for at overvåge genudsætningen.

1.   Det skal i overensstemmelse med afsnit B, punkt 3, i bilag XI bestemmes, hvilke fisk der skal genudsættes.

2.   Hvis vægten af almindelig tun, der anbringes i bur, overstiger den vægt, der er rapporteret fanget og/eller overført, udsteder fangstflag- eller fangsttunfiskenetmedlemsstatens kompetente myndighed en ordre om genudsætning og underretter straks den pågældende akvakulturbrugmedlemsstats kompetente myndighed herom. Ordren om genudsætning udstedes i overensstemmelse med afsnit B, punkt 3, i bilag XI, under hensyntagen til den mulige kompensation i forbindelse med det fælles fiskeri eller tunfiskenettet, i overensstemmelse med afsnit B, punkt 5, i bilag XI.

3.   Genudsætningen gennemføres efter protokollen i bilag XII.«

1.   Fabriksskibe, der har til hensigt at operere på akvakulturbrug eller i tunfiskenet, skal sende en forhåndsmeddelelse til akvakulturbrug- eller tunfiskenetmedlemsstaten mindst 48 timer før fartøjets ankomst til akvakulturbruget eller tunfiskenetområdet. Forhåndsmeddelelsen skal som minimum indeholde dato og forventet ankomsttidspunkt og oplysninger om, hvorvidt fabriksskibet har almindelig tun om bord, og i bekræftende fald indeholde oplysninger om lasten, herunder mængder i forarbejdet vægt og levende vægt og oplysninger om den ombordværende almindelige tuns oprindelse (akvakulturbrug eller tunfiskenet og medlemsstat/-CPC).

2.   Enhver høstaktivitet på akvakulturbrug eller i tunfiskenet skal godkendes af akvakulturbrugmedlemsstaten eller tunfiskenetmedlemsstaten. Med henblik herpå indgiver den akvakulturbrugsoperatør eller den tunfiskenetoperatør, der har til hensigt at høste almindelig tun, en anmodning om tilladelse til sin akvakulturbrug- eller tunfiskenetmedlemsstat, alt efter hvad der er relevant, som mindst skal omfatte følgende oplysninger:

3.   Bortset fra individer af almindelig tun, der er tæt på at dø, må der ikke gives tilladelse til høstaktiviteter, før resultaterne af kvoteudnyttelsen i overensstemmelse med artikel 50, stk. 7-9, er blevet bestemt, og de dermed forbundne genudsætninger er blevet gennemført.

4.   Høstaktiviteter må ikke finde sted uden tilstedeværelse af en national observatør i tilfælde af tunfiskenet eller en regional ICCAT-observatør i tilfælde af høst på akvakulturbrug. For så vidt angår fisk, der leveres til fabriksskibe, kan den nationale observatør eller den regionale ICCAT-observatør udføre deres relevante opgaver fra fabriksskibet.

5.   Akvakulturbrug- eller tunfiskenetmedlemsstaternes kompetente myndigheder verificerer og foretager krydskontrol af resultaterne af alle høstaktiviteter, der finder sted på akvakulturbrug og i tunfiskenet under deres jurisdiktion, ved hjælp af alle de relevante oplysninger, de er i besiddelse af. Akvakulturbrug- eller tunfiskenetmedlemsstaternes kompetente kontrolmyndigheder inspicerer alle aktiviteter i forbindelse med høst af almindelig tun bestemt til fabriksskibe og en procentdel af resten af høstaktiviteterne baseret på risikoanalyse.

6.   Når bestemmelsesstedet for almindelig tun er et fabriksskib, skal føreren af eller repræsentanten for fabriksskibet udfylde en forarbejdningsopgørelse. Når den høstede almindelige tun skal landes direkte i havn, skal akvakulturbrug- eller tunfiskenetoperatøren udfylde en høstopgørelse. Forarbejdnings- og høstopgørelserne attesteres af den nationale observatør eller den regionale ICCAT-observatør, der er til stede under høstaktiviteten.

7.   Forarbejdnings- og høstopgørelserne overføres pr. e-mail til akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndigheder senest 48 timer efter høstaktiviteten ved hjælp af modellen i bilag XVb.

1.   Interne overførsler på akvakulturbrug må ikke finde sted uden tilladelse og tilstedeværelsen af akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed. Hver overførsel registreres af kontrolkameraer for at bekræfte antallet af overførte individer af almindelig tun. Videooptagelsen skal overholde minimumsstandarderne for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed overvåger og kontrollerer disse overførsler og sikrer, at alle interne overførsler på akvakulturbrug registreres i eBCD-systemet.

2.   Uanset definitionen af anbringelse i bur i artikel 5, nr. 30), betragtes flytning af individer af almindelig tun mellem to forskellige steder på samme akvakulturbrug (intern overførsel på akvakulturbrug) ved hjælp af et transportbur ikke som anbringelse i bur med henblik på afsnit 7.

3.   Under interne overførsler i akvakulturbrug kan den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten give tilladelse til at omgruppere fisk af samme flagoprindelse og fra samme fælles fiskeri, forudsat at sporbarheden og anvendelsen af SCRS' vækstrater opretholdes.

4.   Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed og akvakulturbrugsoperatøren gemmer videooptagelserne fra interne overførsler på akvakulturbrug under dens jurisdiktion i mindst tre år og opbevarer oplysningerne, så længe det er nødvendigt til håndhævelsesformål.

1.   Inden begyndelsen af den næste notfartøjs- og tunfiskenetfangstperiode vurderer akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed grundigt den overførte levende almindelig tun på akvakulturbrugene under dens jurisdiktion. Med henblik herpå overføres den pågældende levende almindelige tun til tomme bure og overvåges ved hjælp af kontrolkameraer med henblik på at bestemme antallet og vægten af de overførte individer af almindelig tun.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 kontrolleres overførslen af almindelig tun fra år og bure, hvor der ikke fandt nogen høst sted, årligt ved anvendelse af stikprøvekontrolproceduren i artikel 56e.

3.   Den overførte levende almindelige tun anbringes i separate bure eller rækker af bure i akvakulturbruget og opdeles på grundlag af det fælles fiskeri eller samme oprindelsestunfiskenetmedlemsstat/-CPC og fangstår.

4.   Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten sikrer, at kontrolkameraets videooptagelser fra overførslerne af overførselsvurderingerne overholder de relevante minimumsstandarder for videooptagelsesprocedurer fastsat i bilag X, og at vurderingen af antallet og vægten af overførte individer af almindelig tun er i overensstemmelse med afsnit A i bilag XI.

5.   Indtil SCRS udvikler en algoritme til at omregne længde til vægt for opfedede eller opdrættede fisk eller begge dele, skal beregningen af vægten af de overførte individer af almindelig tun foretages ved hjælp af de mest opdaterede vækstratetabeller produceret af SCRS.

6.   En forskel mellem antallet af individer af almindelig tun og det antal, der fremkommer ved vurderingen af overførslen, og det forventede antal efter høst skal behørigt undersøges af den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten og registreres i eBCD-systemet. I tilfælde af et for stort tal giver akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed ordre om genudsætning af det tilsvarende antal individer af almindelig tun. Genudsætningen gennemføres i overensstemmelse med bilag XII. Der ydes ikke kompensation for forskelle mellem forskellige bure på akvakulturbruget. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed kan tillade en fejlmargen på op til 5 % mellem det antal individer af almindelig tun, der fremkommer ved vurderingen af overførslen, og det forventede antal tilstedeværende individer i buret.

7.   Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten gemmer videooptagelserne og al relevant dokumentation fra overførselsvurderingerne på akvakulturbrug under dens jurisdiktion i mindst tre år og opbevarer de pågældende oplysninger, så længe det er nødvendigt til håndhævelsesformål.

1.   De kompetente myndigheder i akvakulturbrugmedlemsstaterne udfylder og sender, vedlagt den reviderede forvaltningsplan for opdræt, en årlig overførselserklæring til Kommissionen senest ti dage efter afslutningen af overførselsvurderingen. Erklæringen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

Kommissionen videresender den årlige overførselserklæring til ICCAT's sekretariat senest 15 dage efter afslutningen af overførselsvurderingsoperationerne.

2.   Stereokamerakontrollen skal, hvis det er relevant, vedhæftes den årlige overførselserklæring.

1.   Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten foretager stikprøvekontroller på akvakulturbrug under dens jurisdiktion. Den stikprøvekontrol, der er omhandlet i stk. 2, finder som minimum sted på akvakulturbrug mellem det tidspunkt, hvor anbringelsen i bur afsluttes, og det følgende års første anbringelse i bur. Denne kontrol skal omfatte obligatorisk overførsel af alle individer af almindelig tun fra akvakulturbrugbure til andre akvakulturbrugbure, således at antallet af individer af almindelig tun kan tælles ved hjælp af kontrolvideooptagelser.

2.   Hver akvakulturbrugmedlemsstat fastsætter et minimumsantal stikprøvekontroller, der skal foretages på hvert akvakulturbrug under dets jurisdiktion. Antallet af stikprøvekontroller skal dække mindst 10 % af antallet af bure på hvert akvakulturbrug efter afslutningen af anbringelsen i bur og skal omfatte mindst én kontrol pr. akvakulturbrug og rundes op om nødvendigt. Udvælgelsen af bure, der skal kontrolleres, baseres på en risikoanalyse. Planlægningen af stikprøvekontroller, der skal foretages, skal afspejles i medlemsstatens overvågnings-, kontrol- og inspektionsplan, jf. artikel 14.

3.   Selv om det ikke er obligatorisk, kan akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed maksimalt to kalenderdage forinden give de pågældende akvakulturbrug forudgående meddelelse om, at der vil blive foretaget stikprøvekontrol. I så fald underretter akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed først akvakulturbrugsoperatøren om de valgte bure ved ankomsten til det pågældende akvakulturbrug.

4.   Akvakulturbrugsoperatørerne træffer alle passende foranstaltninger til at lette stikprøvekontrollerne, og hvis der gives en forudgående meddelelse, sikrer de, at alle midler er på plads, således at akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed kan foretage stikprøvekontrol til enhver tid og i ethvert bur på akvakulturbruget.

5.   Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten bestræber sig på at afkorte tiden mellem beslutningen om stikprøvekontrol og datoen for selve stikprøvekontrollen. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed sikrer, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at akvakulturbrugsoperatøren ikke har mulighed for at manipulere de pågældende bure, før stikprøvekontrollen finder sted.

6.   Efter stikprøvekontrollen skal enhver forskel mellem antallet af individer af almindelig tun, der bestemmes ved stikprøvekontrollen, og det antal, der forventes at være til stede i buret, undersøges og registreres behørigt i eBCD-systemet. I tilfælde af et for stort tal giver akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed ordre om genudsætning af det tilsvarende antal individer af almindelig tun. Genudsætningen gennemføres i overensstemmelse med bilag XII. Der ydes ikke kompensation for forskelle mellem forskellige bure på akvakulturbruget. Akvakulturbrugmedlemsstatens kompetente myndighed kan tillade en fejlmargen på 5 % mellem det antal individer, der fremkommer ved kontroloverførslen, og det forventede antal tilstedeværende individer i buret.

7.   Den kompetente myndighed i akvakulturbrugmedlemsstaten gemmer alle videooptagelser fra stikprøvekontroller på akvakulturbrug under dens jurisdiktion i mindst tre år og opbevarer de pågældende oplysninger, så længe det er nødvendigt til håndhævelsesformål.

8.   Kommissionen meddeler i overensstemmelse med artikel 17 ICCAT's sekretariat resultaterne af stikprøvekontrollerne, inden den nye notfartøjsfangstperiode, der gælder for hver medlemsstat, indledes, med henblik på fremsendelse til ICCAT's gennemførelseskomité.

1.   Overførsel af levende individer af almindelig tun mellem to forskellige akvakulturbrug må ikke finde sted uden forudgående skriftlig tilladelse fra de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder.

2.   Overførslen fra donorakvakulturbrugburet til transportburet skal opfylde kravene i afsnit 6, bl.a. en videooptagelse til bekræftelse af antallet af overførte individer af almindelig tun, gennemførelse af en ITD og verifikation af overførslen foretaget af en regional ICCAT-observatør.

3.   Uanset stk. 2 er det i tilfælde, hvor et helt akvakulturbrugbur skal flyttes til bestemmelsesakvakulturbruget, ikke nødvendigt at optage overførslen på video, og buret skal transporteres forseglet til bestemmelsesakvakulturbruget.

4.   Anbringelse i bur af almindelig tun på bestemmelsesakvakulturbruget er underlagt kravene til anbringelse i bur i artikel 46a og 49 og artikel 51, stk. 1, 2 og 7, bl.a. en videooptagelse til bekræftelse af antallet og vægten af individer af almindelig tun i bur og verifikation af overførslen foretaget af en regional ICCAT-observatør. Fastsættelsen af vægten for individer af almindelig tun, der anbringes i bur, fra et andet akvakulturbrug finder ikke anvendelse, før SCRS har udviklet en algoritme til at omregne længde til vægt for opfedede eller opdrættede fisk eller begge dele.«