European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2024/829

8.3.2024

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/829

af 4. marts 2024

om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om fremme af bæredygtige investeringer mellem Den Europæiske Union og Republikken Angola

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2023/2209 (2) blev aftalen om fremme af bæredygtige investeringer mellem Den Europæiske Union og Republikken Angola (»aftalen«) undertegnet den 17. november 2023 med forbehold af senere indgåelse.

(2)

I overensstemmelse med aftalens artikel 55 tillægger aftalen i Unionen ikke nogen rettigheder og pålægger ikke nogen forpligtelser for personer ud over de rettigheder og forpligtelser, som er skabt mellem parterne i henhold til folkeretten.

(3)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om fremme af bæredygtige investeringer mellem Den Europæiske Union og Republikken Angola (»aftalen«) (3) godkendes herved på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 57, stk. 2 (4).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2024.

På Rådets vegne

A. VERLINDEN

Formand


(1)  Godkendelse af 7. februar 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2023/2209 af 9. oktober 2023 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen om fremme af bæredygtige investeringer mellem Den Europæiske Union og Republikken Angola (EUT L, 2023/2209, 17.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2209/oj).

(3)  Teksten til aftalen er offentliggjort i EUT L, 2024/830, 8.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree/2024/830/oj.

(4)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/829/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)