(1)

Den 3. april 2017 meddelte Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Tyskland Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, at de ønsker at indføre et forstærket samarbejde om oprettelse af EPPO. Derudover tilkendegav Letland, Estland, Østrig og Italien ved skrivelser af henholdsvis 19. april 2017, 1. juni 2017, 9. juni 2017 og 22. juni 2017 deres ønske om at deltage i indførelsen af det forstærkede samarbejde.

(2)

Den 3. april 2017 blev bemyndigelsen til at indlede det forstærkede samarbejde, der er nævnt i artikel 20, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), anset for at være givet i overensstemmelse med artikel 86, stk. 1, tredje afsnit, i TEUF.

(3)

Den 12. oktober 2017 vedtog Rådet forordning (EU) 2017/1939 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af EPPO.

(4)

Den 20. november 2017 trådte forordning (EU) 2017/1939 i kraft.

(5)

Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1094 (2) af 1. august 2018 om bekræftelse af Nederlandenes deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed.

(6)

Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1103 (3) af 7. august 2018 om bekræftelse af Maltas deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed.

(7)

EPPO påtog sig sine efterforsknings- og retsforfølgningsmæssige opgaver den 1. juni 2021, jf. artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/856 (4) af 26. maj 2021.

(8)

Den 5. januar 2024 meddelte Polen Kommissionen, at landet agter at deltage i det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO.

(9)

Forordning (EU) 2017/1939 indeholder ingen specifikke krav for at deltage i det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO.

(10)

I henhold til artikel 120, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) 2017/1939 udøver EPPO sin kompetence i forbindelse med enhver lovovertrædelse henhørende under dens kompetence, som er begået efter datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2017/1939. For de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i medfør af en afgørelse truffet i overensstemmelse med artikel 331, stk. 1, andet eller tredje afsnit, i TEUF, finder forordning (EU) 2017/1939 anvendelse fra den dato, der er angivet i den pågældende afgørelse, jf. nævnte forordnings artikel 120, stk. 2, fjerde afsnit.

(11)

Når Kommissionen bekræfter en medlemsstats deltagelse i et forstærket samarbejde, bør den vedtage de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af de retsakter, der allerede er vedtaget inden for rammerne af det forstærkede samarbejde, jf. artikel 331 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(12)

Den 6. februar 2024 supplerede Polen sit brev af 5. januar 2024 med en anmodning om, at forordning (EU) 2017/1939 skulle finde anvendelse i Polen fra den 20. november 2017, som var den dato, hvor forordning (EU) 2017/1939 trådte i kraft. Ifølge Polen ville en sådan anvendelse bedre kunne opfylde målene om en effektiv og upartisk retsforfølgning af strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Polen præciserede også, at forældelsesfristen for de fleste af de lovovertrædelser, der ville henhøre under EPPO's kompetence, ikke var udløbet.

(13)

Selv om princippet om retssikkerhed i almindelighed er til hinder for, at en EU-foranstaltning har virkning fra et tidspunkt forud for dens offentliggørelse, kan det som fastslået i Domstolens praksis undtagelsesvis forholde sig anderledes, hvis formålet hermed kræver det, og hvis de berørtes berettigede forventninger behørigt respekteres.

(14)

En effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser i henhold til artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og en styrkelse af bekæmpelsen af strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, hvilket er hovedformålet med forordning (EU) 2017/1939, opnås bedst, hvis forordning (EU) 2017/1939 finder anvendelse i Polen fra den 1. juni 2021, som er den dato, hvor EPPO påbegyndte udførelsen af sine efterforsknings- og retsforfølgningsmæssige opgaver.

(15)

Hvis forordning (EU) 2017/1939 skulle anvendes i Polen fra den 20. november 2017, ville det kræve, at EPPO skulle udøve sin kompetence i forbindelse med strafbare handlinger, der blev begået flere år før, at EPPO indledte arbejdet i Polen. Dette ville have begrænset merværdi, hvad angår effektiviteten, da det må forventes, at de relevante undersøgelser og procedurer ville være afsluttet eller ret fremskredne.

(16)

Anvendelsen af forordning (EU) 2017/1939 i Polen fra den 1. juni 2021 vil vedrøre nyere sager, som EPPO eventuelt kan gå ind i, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Derudover vil det sikre en mere effektiv start på EPPO's opgaver i Polen, eftersom EPPO også vil være i stand til at efterforske og retsforfølge lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, og som er begået i Polen efter den 1. juni 2021, og således være operationel lige fra begyndelsen.

(17)

I forbindelse med de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 22 og 23 i forordning (EU) 2017/1939, og som ikke allerede er omfattet af EPPO's kompetence fra nævnte forordnings oprindelige ikrafttrædelsesdato, bør EPPO derfor udøve sin kompetence for så vidt angår Polens område eller statsborgere, forudsat at disse lovovertrædelser blev begået efter den 1. juni 2021. Denne dato udgør et klart og passende udgangspunkt for udøvelsen af EPPO's kompetence i Polen og sikrer retssikkerheden.

(18)

EPPO's udøvelse af sin kompetence i Polen for så vidt angår strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, og som er begået efter den 1. juni 2021, er omfattet af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2017/1939, herunder artikel 26 om indledning af efterforskninger og artikel 27 om ret til oplysning.

(19)

Retsafgørelser, der har fået retskraft, herunder dem, der er truffet, fordi forældelsesfristen er udløbet, bør i princippet ikke berøres af denne kompetence, medmindre gældende national ret under særlige omstændigheder giver mulighed for at genoptage afsluttede sager og undersøgelser.

(20)

Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastsat i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 49. Som det fremgår af Domstolens praksis, kræver princippet om, at det ved lov skal fastsættes, hvad der udgør lovovertrædelser, og hvad straffen herfor er, at der fastsættes strafferetlige bestemmelser, der sikrer tilgængelighed og forudsigelighed for så vidt angår både fastlæggelsen af den strafbare handling og fastsættelsen af straffen. Desuden bør det i lovgivningen klart fastsættes, hvad der udgør strafbare handlinger, og hvad straffen herfor er. De regler, i henhold til hvilke anklagemyndigheden efterforsker, retsforfølger og pådømmer sager, er imidlertid processuelle regler, der vedrører organiseringen af disse organer og de relevante procedurer, og som ikke vedrører fastsættelsen af, hvad der udgør strafbare handlinger, og hvad straffen herfor er. De falder derfor uden for anvendelsesområdet for chartrets artikel 49. De relevante materielle strafferetlige regler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (5) af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, som gennemført i polsk ret, forbliver uændrede og berøres ikke af denne afgørelse.

(21)

De polske myndigheder, Rådet og EPPO bør have tilstrækkelig tid til at afslutte det forberedende arbejde, der er strengt nødvendigt, for at EPPO kan fungere effektivt i Polen. EPPO bør navnlig hurtigt kunne påbegynde sine operationelle opgaver i Polen, herunder i forbindelse med grænseoverskridende efterforskninger, navnlig ved om nødvendigt at indlede efterforskninger efter indberetning fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939, eller ved at udøve sin ret til oplysning. Dette kræver som minimum, at der udpeges en europæisk anklager fra Polen, som i særlige tilfælde kan træffe en begrundet afgørelse om selv at foretage efterforskningen, jf. artikel 28, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1939. For at undgå, at der foretages underretninger til EPPO, inden EPPO er i stand til at behandle dem, eller efter at fristerne er udløbet, bør artikel 24-27 og artikel 31 i forordning (EU) 2017/1939 finde anvendelse i Polen fra tyvendedagen efter udpegelsen af den europæiske anklager fra Polen. jf. nævnte forordnings artikel 16 —

1.

Forordning (EU) 2017/1939 finder anvendelse i Polen for så vidt angår enhver lovovertrædelse henhørende under EPPO's kompetence, som er begået efter den 1. juni 2021.

2.

Artikel 24 og artikel 27-31 i forordning (EU) 2017/1939 finder anvendelse i Polen fra tyvendedagen efter udnævnelsen af den europæiske anklager fra Polen, jf. nævnte forordnings artikel 16.