|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/761 |
5.3.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/761
af 1. marts 2024
om accept af en anmodning fra Rumænien i henhold til artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 om midlertidigt at undlade at anvende punkt 7.4.2.1 i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse forordning (EU) 2023/1695 for tyve LEMA-køretøjer
(meddelt under nummer C(2024) 1258)
(Kun den rumænske udgave er autentisk)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 7, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 31. august 2023 indgav Rumænien en ny anmodning (»den nye anmodning«) til Kommissionen om midlertidigt at undlade at anvende punkt 7.4.2.1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) 2016/919 (2), hvori det fastsættes, at visse nye køretøjer skal være udstyret med det europæiske togkontrolsystem (»ETCS«) Baseline 3, for 20 nyfremstillede lokomotiver af typen LEMA 6 000 kW. |
|
(2) |
Rumænien havde allerede indgivet en første anmodning herom den 6. januar 2022. Kommissionen accepterede den ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1349 (3) og godkendte, at det relevante punkt ikke blev anvendt indtil den 31. december 2023. Senest på denne dato skulle de pågældende køretøjer have været opgraderet til ETCS Baseline 3. |
|
(3) |
Efter indgivelse af den nye anmodning blev forordning (EU) 2016/919 ophævet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 (4). Kravet om at installere ETCS (Baseline 3) som fastsat i punkt 7.4.2.1 i bilaget til forordning (EU) 2016/919 er blevet overtaget i punkt 7.4.2.1 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695. Derfor bør anmodningen betragtes som en anmodning om at undlade at anvende punkt 7.4.2.1 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695. |
|
(4) |
Punkt 7.4.2.1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 har til formål at lette interoperabiliteten for det rullende materiel i det europæiske net ved, at der installeres mobilt ETCS. Som allerede nævnt i gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1349 er det vigtigt at udstyre jernbanekøretøjer med ETCS, men der er stadig betydelige forsinkelser i Rumænien og visse andre medlemsstater i forbindelse med udrulningen af ERTMS. |
|
(5) |
Den flåde bestående af 20 lokomotiver af typen LEMA 6 000 kW, der er omhandlet i anmodningen, er beregnet til drift på det rumænske net, hvor kun 10 % af nettet i øjeblikket er udstyret med fast ETCS. Det rumænske nationale klasse B-system PZB er fortsat nødvendigt for driften på det rumænske net. |
|
(6) |
Fremstillingen af signaludstyr er blevet forsinket. Leverandøren af signaludstyret meddelte Rumænien, at ETCS baseline 3-prototypen ikke ville være disponibel i 2023 i modsætning til den oprindelige planlægning. Når prototypen er disponibel, kræver eftermonteringen af lokomotiverne fremstilling af tilstrækkeligt mange produkter, installation af signalsystemer, ajourføring og validering af de tekniske dokumenter og yderligere opstartsaktiviteter. Når eftermonteringen er gennemført, skal den nye lokomotivtype og de enkelte lokomotiver godkendes til at blive bragt i omsætning. Hver af disse aktiviteter vil tage flere måneder. |
|
(7) |
Det følger heraf, at den plan for eftermontering af køretøjerne, som oprindeligt blev forelagt af fabrikanten, og som lå til grund for gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1349, ikke længere er relevant, og at der nu vil være behov for en længere periode til opgradering og godkendelse af de 20 lokomotiver af typen LEMA 6 000 kW. Den længere leveringstid og forsinkelserne i gennemførelsen af fast ETCS-udstyr på det rumænske net gav anledning til den nye anmodning. |
|
(8) |
I overensstemmelse med begrundelsen i gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1349, som fortsat er gældende under de nuværende omstændigheder, vil en tidlig installation af ETCS Baseline 3 i de 20 lokomotiver af typen LEMA 6 000 kW få betragtelige konsekvenser for disponibiliteten af lokomotiver til drift på nettet med betydelige negative økonomiske konsekvenser, der vil bringe projektets økonomiske levedygtighed i fare. Som allerede anerkendt i gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1349 vil det i stedet være hensigtsmæssigt med en hurtigere udrulning og en senere eftermontering af flåden, så den opgraderes fra ETCS Baseline 2 til ETCS Baseline 3. |
|
(9) |
Indtil de er eftermonteret, vil lokomotiverne på det rumænske net køre ved hjælp af klasse B-systemet, da det er det eneste system, der er disponibelt, mens ERTMS udrulles på nettet. |
|
(10) |
Tretten af de lokomotiver, der er omhandlet i anmodningen, er allerede identificeret med numrene 91530480060-9, 91530480061-7, 91530480062-5, 91530480063-3, 91530480064-1, 91530480065-8, 91530480066-6, 91530480069-0, 91530480070-8, 91530480072-4, 91530480073-2, 91530480074-0 og 91530480075-7. De rumænske myndigheder bør oplyse identifikationsnumrene for de øvrige syv lokomotiver på et senere tidspunkt, når de er registreret. |
|
(11) |
Fabrikanten af køretøjerne har forpligtet sig til en konstruktions- og installationsplan for opgraderingen af de omhandlede køretøjer med mobilt ETCS Baseline 3-udstyr. Ifølge de seneste tidsplaner forventes opgraderingen til ETCS Baseline 3 på de 20 lokomotiver at være afsluttet senest den 31. december 2026. |
|
(12) |
Godkendelsen af lokomotiverne inden installationen af ETCS Baseline 3 vil kun være gyldig, så længe denne afgørelse om ikkeanvendelse er gyldig. |
|
(13) |
Selv om begrundelsen i gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1349 fortsat er gyldig, er det nødvendigt at give mere tid til opgradering og godkendelse af de pågældende lokomotiver. |
|
(14) |
Kommissionen finder derfor, at betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/797 fortsat er opfyldt for så vidt angår de 20 køretøjer, der er omfattet af denne nye anmodning. Rumæniens nye anmodning om at undlade at anvende punkt 7.4.2.1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 for disse køretøjer indtil den 31. december 2026, bør derfor accepteres. |
|
(15) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den anmodning, som Rumænien indgav den 31. august 2023 til Kommissionen om at undlade at anvende punkt 7.4.2.1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 for 20 lokomotiver af typen LEMA 6 000 kW indtil den 31. december 2026, accepteres.
De første 13 lokomotiver, der er omhandlet i anmodningen, er identificeret med numrene 91530480060-9, 91530480061-7, 91530480062-5, 91530480063-3, 91530480064-1, 91530480065-8, 91530480066-6, 91530480069-0, 91530480070-8, 91530480072-4, 91530480073-2, 91530480074-0 og 91530480075-7.
De rumænske myndigheder oplyser Kommissionen om identifikationsnumrene på de resterende syv lokomotiver af typen LEMA 6 000 kW, når de er registreret i det europæiske køretøjsregister for anvendelsesområdet Rumænien.
Artikel 2
Hvis bestemmelserne i denne afgørelse finder anvendelse på en køretøjstilladelse for et af de 20 lokomotiver af typen LEMA 6 000 kW, der er omhandlet i artikel 1, er denne køretøjstilladelse gyldig indtil den 31. december 2026.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Rumænien.
Den finder anvendelse indtil den 31. december 2026.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. marts 2024.
På Kommissionens vegne
Adina-Ioana VĂLEAN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2016/797/oj.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/919/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1349af 26. juli 2022 om accept af en anmodning fra Rumænien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 om ikke at anvende punkt 7.4.2.1 i bilaget til forordning (EU) 2016/919 på tyve LEMA- køretøjer (EUT L 202 af 2.8.2022, s. 56, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/1349/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1695 af 10. august 2023 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EU) 2016/919 (EUT L 222 af 8.9.2023, s. 380, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1695/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/761/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)