|
Tidende |
DA L-udgaven |
|
2024/743 |
5.4.2024 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2024/743
af 23. februar 2024
om fremskridt i henhold til forordning (EU) 2018/842 i Tjekkiets udkast til ajourført integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030
(Kun den tjekkiske udgave er autentisk)
EUROPA-KOMMISSIONEN –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (1), særlig artikel 14, stk. 6, og artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 23. oktober 2023 forelagde Tjekkiet sit udkast til ajourført integreret national energi- og klimaplan. |
|
(2) |
Kommissionen vedtog den 18. december 2023 henstillinger om Tjekkiets udkast til ajourført national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 og om de tjekkiske foranstaltningers overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet (2). |
|
(3) |
Kommissionens henstillinger vedrørende opfyldelsen af nationale mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling (3) bygger på sandsynligheden for, at medlemsstaterne vil overholde 2030-målene, under hensyntagen til reglerne for anvendelse af fleksibilitet i henhold til nævnte forordning. |
|
(4) |
Kommissionens henstilling om forordningen om indsatsfordeling er en ajourføring af den henstilling om samme forordning, der indgik i førnævnte henstilling af 18. december 2023. Der var uoverensstemmelser i de emissionsfremskrivninger, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling, og som indgik i Tjekkiets udkast til ajourført national energi- og klimaplan, men efter en nærmere redegørelse fra Tjekkiet med hensyn til de fremskrevne værdier erstatter nærværende henstilling Kommissionens første henstilling til Tjekkiet om forordningen om indsatsfordeling. |
|
(5) |
Tjekkiet forelagde Kommissionen de værdier, der ligger til grund for fremskrivningerne, for at præcisere, at fremskrivningsscenariet for 2030 i henhold forordningen om indsatsfordeling ligger på 43,7 Mt CO2-ækvivalenter med eksisterende foranstaltninger, mens det med supplerende foranstaltninger ligger på 43,4 Mt CO2-ækvivalenter. Fremskrivningen med eksisterende foranstaltninger vil føre til en reduktion på 32,7 % og fremskrivningen med supplerende foranstaltninger til en reduktion på 33,2 % i forhold til 2005-niveauet, hvilket er mere end Tjekkiets nationale 2030-mål om en reduktion på –26 % som fastsat i forordningen om indsatsfordeling. De emissionsreduktioner, der er opnået i 2030, måles i forhold til emissionsniveauet i 2005 som fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2126 af 16. december 2020. For Tjekkiet drejer det sig om 64,97 Mt CO2-ækvivalenter i 2005 — |
HENSTILLER, AT TJEKKIET TAGER SKRIDT TIL AT:
|
1. |
Give yderligere oplysninger om de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger, herunder for transportsektoren og byggesektoren og andre emissioner end CO2, herunder metan, N2O og F-gasser, fra industriprocesser og produktanvendelser, landbrug og affaldshåndtering, som forventes at bidrage til at nå det nationale drivhusgasmål i henhold til forordningen om indsatsfordeling. Redegøre klart for deres anvendelsesområde, tidsplanen for deres gennemførelse og, hvor det er muligt, deres forventede indvirkning på reduktionen af drivhusgasemissioner, herunder for foranstaltninger i Unionens finansieringsprogrammer, f.eks. den fælles landbrugspolitik. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2024.
På Kommissionens vegne
Wopke HOEKSTRA
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.
(2) C(2023) 9616 final.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26) som ændret ved forordning (EU) 2023/857 af 19. april 2023 (EUT L 111 af 26.4.2023, s. 1).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2024/743/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)