(1)

I henhold til forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov) skal Kommissionen vurdere de nationale foranstaltningers overensstemmelse med målet om klimaneutralitet og med målet om at sikre fremskridt med hensyn til klimatilpasning. Kommissionen har vurderet de bulgarske foranstaltningers overensstemmelse med disse mål (2). Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering. Bulgarien bør tage behørigt hensyn til nærværende henstillinger og følge op på dem i overensstemmelse med den europæiske klimalov.

(2)

Selv om Unionens nettodrivhusgasemissioner (inklusive arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og eksklusive international transport) generelt udviser en støt nedadgående tendens, der i store træk stemmer overens med det lineære forløb med henblik på at nå Unionens klimamål for 2030 på –55 % og Unionens mål om klimaneutralitet i 2050, er der behov for at sætte tempoet i emissionsreduktionen op og øge medlemsstaternes indsats. Fremskridtene i de forskellige medlemsstater har været blandet, idet der har været en række sektorspecifikke udfordringer og svagheder, der skal afhjælpes uden yderligere forsinkelse. Pålidelige langsigtede strategier er hjørnestenen i indsatsen for at opnå den økonomiske omstilling, der er nødvendig for at nå Unionens mål om klimaneutralitet.

(3)

Ajourførte nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (3) er en forudsætning for, at en medlemsstat kan tage de skridt, der er nødvendige for, at det kollektive mål om klimaneutralitet opfyldes, og at der fortsat gøres fremskridt med tilpasning i overensstemmelse med den europæiske klimalov. Bulgarien har dog ikke forelagt et udkast til ajourføring af den integrerede nationale energi- og klimaplan, det senest har meddelt.

(4)

En forudsætning for effektive klimatilpasningsstrategier og -planer er, at det nøje fastlægges, hvilke farer et bestemt område eller en bestemt sektor kan blive ramt af som følge af klimaændringer. Effektiv tilpasning forudsætter en ledelses- og koordineringsstruktur med et klart mandat og politisk opbakning på højt niveau. Tilpasningspolitikkerne bør fokusere på områder eller sektorer, der er særligt sårbare, eller hvis aktiviteter er afgørende for andre sektorers modstandsdygtighed, eller som har væsentlig betydning for den nationale økonomi eller folkesundheden. Der er behov for en prioriteret indsats over for de virkninger og risici, der forventes at påvirke kritisk infrastruktur eller kritiske systemer med lang levetid, eller som forventes at påvirke systemerne uigenkaldeligt, under hensyntagen til samspillet med den socioøkonomiske udvikling eller andre ikkeklimatiske faktorer. Forskellige EU-finansieringsinstrumenter kan mobiliseres for at finansiere tilpasningen. Når medlemsstaterne udformer deres nationale planer inden for rammerne af de relevante EU-fonde, bør de først og fremmest lægge vægt på modstandsdygtigheden over for klimaændringer. Ingen af udgifterne bør skade tilpasningen, dvs. øge sårbarheden hos støttemodtagere eller andre.

(5)

De mest sårbare samfund er dem med størst sandsynlighed for at blive påvirket af klimaændringer. Forskellige regioners og socioøkonomiske gruppers ulige eksponering for og sårbarhed over for klimapåvirkninger forværrer eksisterende uligheder. Skal der opnås modstandsdygtighed på retfærdig vis, bør der rettes op på den ulige fordeling af byrden med hensyn til klimarisici og sikres en lige fordeling af fordelene ved klimatilpasning. Den systemiske evne til at tilpasse sig klimaændringer er afgørende for at undgå eller begrænse potentielle skader, udnytte muligheder og håndtere konsekvenser. På alle forvaltningsniveauer og i den offentlige og private sektor er der behov for at forbedre tilpasningsevnen. Mange klimatilpasningstiltag starter på lokalt og regionalt plan. Lokale forvaltninger spiller en vigtig rolle for at fremme offentlighedens deltagelse og indsatsen på lokalt plan. Selv når en farlig situation, der skyldes klimaet, kun rammer én medlemsstats område, kan den få følger udover grænserne, som kræver, at der opbygges modstandsdygtighed til gavn for alle. Udarbejdelsen og gennemførelsen af regionale og lokale tilpasningspolitikker er af stor betydning —