(1)

Den 15. august 2023 forelagde Estland sit udkast til ajourført integreret national energi- og klimaplan.

(2)

I artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999 (»forvaltningsforordningen«) og bilag I hertil fastsættes de elementer, der skal medtages i de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner. I december 2022 vedtog Kommissionen en vejledning til medlemsstaterne om processen for og omfanget af udarbejdelsen af udkastene til ajourførte nationale energi- og klimaplaner og de endelige udgaver heraf (3). Vejledningen indeholder eksempler på god praksis og redegør for konsekvenserne af den seneste politiske, retlige og geopolitiske udvikling på det energi- og klimapolitiske område.

(3)

I forbindelse med REPowerEU-planen (4) og som led i det europæiske semester 2022 og 2023 har Kommissionen lagt særlig vægt på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede reform- og investeringsbehov for at styrke energisikkerheden og prisoverkommeligheden ved at fremskynde en grøn og retfærdig omstilling. Dette afspejles i landerapporterne for Estland for 2022 og 2023 (5) og Rådets henstillinger til Estland (6). Medlemsstaterne bør i deres endelige ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner tage de seneste landespecifikke henstillinger i betragtning.

(4)

Kommissionens henstillinger vedrørende opfyldelsen af nationale mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling (7) bygger på sandsynligheden for, at medlemsstaterne vil overholde 2030-målene, under hensyntagen til reglerne for anvendelse af fleksibilitet i henhold til nævnte forordning.

(5)

Formålet med Kommissionens henstillinger vedrørende opsamling, anvendelse og lagring af CO2 er at få et overblik over den planlagte udbredelse af disse teknologier på nationalt plan, herunder oplysninger om årlige mængder CO2, der efter planen skal opsamles inden 2030, opdelt efter kilde til opsamlet CO2 fra anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (8), eller fra andre kilder såsom biogene kilder eller direkte opsamling fra luften, om planlagt infrastruktur til transport af CO2 og om den potentielle indenlandske CO2-lagringskapacitet og injicerede CO2-mængder, der efter planen vil være til rådighed i 2030.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende resultater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (9) (om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug — »LULUCF-forordningen«) omhandler medlemsstaternes overholdelse af »no debit«-reglen for perioden 2021-2025 (1. periode) og deres nationale mål for perioden 2026-2030 (2. periode) under hensyntagen til reglerne for brug af fleksibilitet som fastsat i nævnte forordning. I Kommissionens henstillinger tages der også højde for, at eventuelle emissionsoverskridelser i henhold til LULUCF-forordningen i 1. periode automatisk vil blive overført til forordningen om indsatsfordeling.

(7)

For at kunne støtte opfyldelsen af energi- og klimaafbødningsmålsætningerne via klimatilpasning ordentligt er det vigtigt at identificere eventuelle farer forårsaget af klimaændringer og analysere klimasårbarheder og -risici, der kan påvirke relevante områder, befolkninger og sektorer. I Kommissionens henstillinger om tilpasning vurderes det, i hvilket omfang Estland i sin ajourførte nationale energi- og klimaplan har integreret tilpasningsmål, hvori der er taget højde for klimarisici, som kan forhindre Estland i at nå målsætningerne og målene i energiunionen. Uden planlagte og gennemførte specifikke tilpasningspolitikker og -foranstaltninger bringes opfyldelsen af målsætningerne i energiunionens dimensioner i fare.

(8)

Kommissionens henstillinger vedrørende ambitionerne om vedvarende energi er baseret på den formel, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier, samt på de vigtigste politikker og foranstaltninger, der mangler i Estlands udkast til ajourført national energi- og klimaplan som grundlag for en rettidig og omkostningseffektiv opfyldelse af Estlands nationale bidrag til Unionens bindende mål for vedvarende energi på mindst 42,5 % i 2030 og de kollektive bestræbelser på at øge det til 45 % i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (10) om fremme af energi fra vedvarende energikilder. Kommissionens henstillinger er også baseret på Estlands bidrag til de specifikke mål i direktivets artikel 15a, 22a, 23, 24 og 25 og de dertil knyttede politikker og foranstaltninger til hurtig gennemførelse af direktivet. Henstillingerne afspejler også betydningen af at udarbejde omfattende langsigtede planer for udbredelsen af vedvarende energi, navnlig vindenergi, for at øge den europæiske fremstillingsindustris og netoperatørernes synlighed i overensstemmelse med den europæiske vindkraftpakke (11).

(9)

Kommissionens henstillinger vedrørende det nationale bidrag til energieffektivitet er baseret på artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 (12) om energieffektivitet og formlen i bilag I til nævnte direktiv samt de dertil knyttede politikker og foranstaltninger til gennemførelse heraf.

(10)

I Kommissionens henstillinger lægges der særlig vægt på mål, målsætninger og bidrag og dertil knyttede politikker og foranstaltninger til gennemførelse af REPowerEU-planen med henblik på hurtigt at udfase afhængigheden af fossile brændstoffer fra Rusland. I henstillingerne er erfaringerne med gennemførelsen af pakken »Spar på gassen til en sikker vinter« (13) ligeledes taget med i betragtning. Henstillingerne afspejler nødvendigheden af at gøre energisystemet mere modstandsdygtigt i lyset af de forpligtelser, der følger af forordning (EU) 2019/941 (14) om risikoberedskab i elsektoren og forordning (EU) 2017/1938 (15) om gasforsyningssikkerhed, og i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om energilagring (16).

(11)

I Kommissionens henstillinger er der taget højde for behovet for at fremskynde integrationen af det indre energimarked for at øge fleksibiliteten og styrke og beskytte forbrugerne. Der er også taget hensyn til betydningen af at vurdere antallet af energifattige husholdninger i overensstemmelse med kravene i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999 og Kommissionens henstilling (EU) 2023/2407 (17).

(12)

Kommissionens henstillinger afspejler betydningen af at sikre tilstrækkelige investeringer i forskning og innovation inden for ren energi for at fremme udviklings- og produktionskapacitet på dette område, herunder passende politikker og foranstaltninger for energiintensive industrier og andre virksomheder, samt behovet for at opkvalificere arbejdsstyrken til en nulemissionsindustri med henblik på at konsolidere en stærk, konkurrencedygtig og ren økonomi i Unionen.

(13)

Kommissionens henstillinger bygger på de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen, til at udfase anvendelsen af fossile brændstoffer samt på betydningen af at udfase subsidier til fossile brændstoffer.

(14)

Kommissionens henstilling om investeringsbehov følger dens vurdering af, om udkastet til ajourført plan giver et generelt overblik over de investeringer, der skal til for at nå målsætningerne, målene og bidragene for alle dimensioner af energiunionen, angiver finansieringskilderne, idet der skelnes mellem private og offentlige kilder, redegør for investeringer, der er i overensstemmelse med Estlands genopretnings- og resiliensplan, Estlands territoriale plan for retfærdig omstilling og de landespecifikke henstillinger for 2022-2023, der er fremsat som led i det europæiske semester, og omfatter en robust makroøkonomisk vurdering af planlagte politikker og foranstaltninger. Der bør i den nationale energi- og klimaplan sikres gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger til støtte for investeringssikkerheden.

(15)

Kommissionens henstillinger afspejler, hvor vigtigt det er at foretage en bred regional høring og sikre en tidlig og inklusiv høring om planen, herunder en reel offentlig deltagelse med tilstrækkelige oplysninger og en tilstrækkelig tidsplan, jf. Aarhuskonventionen (18).

(16)

Kommissionens henstillinger om retfærdig omstilling afspejler vurderingen af, om Estland i sin plan i tilstrækkelig grad dækker de relevante sociale, beskæftigelsesmæssige og færdighedsmæssige virkninger af klima- og energiomstillingen og fremlægger passende ledsagende politikker og foranstaltninger til fremme af en retfærdig omstilling, samtidig med at planen bidrager til at fremme både menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.

(17)

Kommissionens henstillinger til Estland er baseret på vurderingen af Estlands udkast til ajourført national energi- og klimaplan (19), som offentliggøres sammen med denne henstilling.

(18)

Estland bør tage behørigt hensyn til disse henstillinger ved udarbejdelsen af sin endelige ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan, der skal forelægges senest den 30. juni 2024.

(19)

I henhold til forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov) skal Kommissionen vurdere de nationale foranstaltningers overensstemmelse med målet om klimaneutralitet og med målet om at sikre fremskridt med hensyn til klimatilpasning. Kommissionen har vurderet de estiske foranstaltningers overensstemmelse med disse mål (20). Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering. Estland bør tage behørigt hensyn til nærværende henstillinger og følge op på dem i overensstemmelse med den europæiske klimalov.

(20)

Selv om Unionens nettodrivhusgasemissioner (inklusive arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og eksklusive international transport) generelt udviser en støt nedadgående tendens, der i store træk stemmer overens med det lineære forløb med henblik på at nå Unionens klimamål for 2030 på –55 % og Unionens mål om klimaneutralitet i 2050, er der behov for at sætte tempoet i emissionsreduktionen op og øge medlemsstaternes indsats. Fremskridtene i de forskellige medlemsstater har været blandet, idet der har været en række sektorspecifikke udfordringer og svagheder, der skal afhjælpes uden yderligere forsinkelse. Det fremgår af vurderingen, som bygger på de oplysninger, der er tilgængelige, at Estlands fremskridt mod Unionens mål om klimaneutralitet forekommer utilstrækkeligt. Pålidelige langsigtede strategier er hjørnestenen i indsatsen for at opnå den økonomiske omstilling, der er nødvendig for at nå Unionens mål om klimaneutralitet.

(21)

En grundig risikovurdering er en forudsætning for en strategisk og velafstemt tilpasningspolitik. Den bør tage udgangspunkt i den nyeste klimavidenskab og resultaterne af stresstest, ligesom den bør ajourføres regelmæssigt for at kunne identificere de befolkningsgrupper, infrastrukturer og sektorer, der er mest sårbare over for klimaændringer. Der er behov for markante tilpasningsstrategier og -planer for at sikre, at det samfundsmæssige, politiske og økonomiske beredskab skrider støt frem i overensstemmelse med den europæiske klimalov og er på forkant med de klimarelaterede virkninger. For at bistå medlemsstaterne med at ajourføre og gennemføre omfattende nationale tilpasningsstrategier, -planer og -politikker vedtog Kommissionen i juli 2023 et sæt retningslinjer (21). For at opretholde ansvarlighed og forbedre tilpasningspolitikken er det nødvendigt at overvåge og evaluere tilpasningsindsatsen.

(22)

Den systemiske evne til at tilpasse sig klimaændringer er afgørende for at undgå eller begrænse potentielle skader, udnytte muligheder og håndtere konsekvenser. Klimaændringernes fysiske virkninger udvikler sig hurtigere end forventet. På alle forvaltningsniveauer og i den offentlige og private sektor er der behov for at forbedre tilpasningsevnen, hvilket kræver øget opmærksomhed på sårbarheder og risici. Det lokale niveau råder over kompetencer, hvormed modstandsdygtigheden over for klimaændringer kan påvirkes mere generelt. Udarbejdelsen og gennemførelsen af subnationale tilpasningspolitikker er af stor betydning.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

1.

2.

3.

4.