European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2024/604

16.2.2024

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2024/604

af 13. februar 2024

om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions mission i Armenien (EUMA) (EUMA/1/2024)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2023/162 af 23. januar 2023 om Den Europæiske Unions mission i Armenien (EUMA) (1), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse (FUSP) 2023/162 bemyndigede Rådet i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe de relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUMA, herunder afgørelserne om udnævnelse af missionschefen efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(2)

Den 24. januar 2023 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2023/164 (2) om udnævnelse af Markus RITTER til missionschef for EUMA fra den 24. januar 2023 til den 20. februar 2024.

(3)

Den 26. januar 2024 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en forlængelse af Markus RITTERs mandat som missionschef for EUMA fra den 21. februar 2024 til den 19. februar 2025 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mandatet for Markus RITTER som chef for Den Europæiske Unions mission i Armenien (EUMA) forlænges fra den 21. februar 2024 til den 19. februar 2025.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 21. februar 2024.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2024.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

D. PRONK

Formand


(1)   EUT L 22 af 24.1.2023, s. 29.

(2)   EUT L 23 af 25.1.2023, s. 18.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/604/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)