(1)

Ved skrivelse af 8. december 2016 anmodede Frankrig Unionen om bemyndigelse til at forhandle en bilateral aftale med Algeriet vedrørende retligt samarbejde i civil- og handelsretlige sager. Målet var at modernisere og konsolidere de tre bilaterale aftaler fra 1962, 1964 og 1980, der er i kraft.

(2)

Frankrig gav Kommissionen oplysninger, der viser, at Frankrig på grund af de særlige økonomiske, kulturelle, historiske, sociale og politiske bånd mellem Frankrig og Algeriet har en særlig interesse i at forhandle en bilateral aftale med Algeriet, som Kommissionen fik tilsendt et udkast til.

(3)

Frankrig fremlagde navnlig oplysninger om det store antal algeriske statsborgere, der opholder sig på Frankrigs område, og om antallet af franske statsborgere, der bor i Algeriet, samt om den særlige betydning, som handelsudvekslinger mellem de to lande har.

(4)

Forbindelserne mellem Unionen og Algeriet bygger på Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side (2) (»Euro-Middelhavsaftalen«), som trådte i kraft i 2005. Euro-Middelhavsaftalen udgør den retlige ramme for forbindelserne mellem parterne på det økonomiske, handelsmæssige, politiske, sociale og kulturelle område.

(5)

I artikel 85 i Euro-Middelhavsaftalen er det fastsat, at juridisk og retsligt samarbejde er af afgørende betydning og et nødvendigt supplement til de andre former for samarbejde mellem Unionen og Algeriet, som er indført ved Euro-Middelhavsaftalen, og at dette samarbejde eventuelt kan omfatte forhandling af aftaler på området.

(6)

Unionens forbindelser med tredjelande vedrørende retligt samarbejde i civil- og handelsretlige sager bygger på den retlige ramme, der er udviklet af Haagerkonferencen om International Privatret, i overensstemmelse med princippet om multilateralisme. Algeriet er imidlertid ikke medlem af Haagerkonferencen om International Privatret og har hidtil afvist at tiltræde dens centrale konventioner.

(7)

Selv om Algeriet ikke er medlem af Haagerkonferencen om International Privatret og ikke har tiltrådt dens centrale konventioner, synes aftaleudkastet i vid udstrækning at være inspireret af den ordning, der er indført ved Haagerkonventionerne, og af den EU-lovgivning, der er vedtaget på samme område.

(8)

Visse spørgsmål, der skal behandles i aftaleudkastet mellem Frankrig og Algeriet, berører relevant gældende EU-ret om civil- og handelsretlige sager. De områder, der er omfattet af sådanne internationale forpligtelser, henhører derfor under Unionens eksterne enekompetence. Medlemsstaterne er kun i stand til at forhandle eller indgå sådanne forpligtelser, hvis de i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) gives bemyndigelse hertil af EU-lovgiveren efter den lovgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 81, stk. 2, i TEUF.

(9)

Da Unionen har kompetence på de fleste områder, der skal behandles i aftaleudkastet mellem Frankrig og Algeriet, bør Frankrig regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om forløbet af forhandlingerne om den bilaterale aftale. Både Frankrig og Kommissionen vil regelmæssigt holde Rådet underrettet om udviklingen.

(10)

Der er ingen tegn på, at den fremtidige aftale mellem Frankrig og Algeriet nødvendigvis vil have negativ indvirkning på gældende EU-ret. Der bør imidlertid fastsættes forhandlingsretningslinjer til sikring af, at risikoen for sådanne negative virkninger minimeres.

(11)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(12)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

a)

Frankrig underretter Algeriet om, at Kommissionen kan deltage i forhandlingerne som observatør og at Kommissionen vil blive underrettet om alle fremskridt og resultater i de forskellige forhandlingsfaser.

b)

Frankrig tilskynder Algeriet til at overveje at tiltræde de centrale konventioner, der er udarbejdet af Haagerkonferencen om International Privatret (»Haagerkonventionerne«), og til at indlede en analyse af, hvilke midler der er mest hensigtsmæssige til at fjerne de hindringer, som har forhindret Algeriet i at tiltræde Haagerkonventionerne.

c)

Frankrig underretter Algeriet om, at der efter afslutningen af forhandlingerne kræves bemyndigelse fra Europa-Parlamentet og Rådet, før Frankrig kan indgå aftalen.

d)

Frankrig underretter Algeriet om, at det i bemyndigelsen fra Europa-Parlamentet og Rådet til at indgå aftalen på forslag fra Kommissionen kan fastsættes, at aftalen skal have en begrænset gyldighedsperiode, med den mulig, at en mekanisme med stiltiende forlængelse angives i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen.

e)

Der indsættes en bestemmelse i aftalen om en hel eller en delvis opsigelse af aftalen eller en direkte erstatning af de relevante bestemmelser i aftalen i tilfælde af indgåelse af en efterfølgende aftale mellem Unionen, eller Unionen og dens medlemsstater, på den ene side og Algeriet på den anden side eller Algeriets tiltrædelse af de relevante Haagerkonventioner.

f)

Der indsættes en bestemmelse i aftalen om, at enhver afgørelse, der er anerkendt i Frankrig i medfør af aftalen, ikke efterfølgende kan cirkulere i andre medlemsstater i henhold til EU-retten.

g)

Aftalens bestemmelser overholder den relevante gældende EU-ret og de relevante Haagerkonventioner.

h)

Frankrig underretter Algeriet om, at der alt efter udviklingen i forhandlingerne kan blive behov for andre forhandlingsretningslinjer på et senere tidspunkt.