European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2024/338

16.1.2024

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/338

af 16. januar 2024

om gennemførelse af forordning (EU) 2016/1686 om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/1686 af 20. september 2016 om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda og fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til dem (1), særlig artikel 4, stk. 1 og 4,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 20. september 2016 vedtog Rådet forordning (EU) 2016/1686.

(2)

I betragtning af den fortsatte trussel fra ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, bør én person tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag I til forordning (EU) 2016/1686. Desuden bør oplysningerne vedrørende én afdød person udgå af nævnte bilag.

(3)

Forordning (EU) 2016/1686 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) 2016/1686 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2024.

På Rådets vegne

V. VAN PETEGHEM

Formand


(1)   EUT L 255 af 21.9.2016, s. 1.


BILAG

I bilag I til forordning (EU) 2016/1686 ændres afsnit A (Fysiske personer, der er omhandlet i artikel 3) således:

1)

Punkt 16 (Bonomade Machude OMAR) udgår.

2)

Følgende punkt tilføjes:

»17.

Andreas Martin MÜLLER (alias Ahmed Khaled Müller, Abu Nusaibah, Abu Nusaiba, Abu Nussaiba, Miqdad, Abu Miqdad, Yasser Murat, Mr Akam, Abu Shahid, Nigeri); fødselsdato: 15. februar 1972; fødested: Cochem, Rheinland-Pfalz, Tyskland; køn: mand; nationalitet: tysk; pasnr. C73TV06C9, ID-kortnr. 5210375966.«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/338/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)