|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/325 |
22.1.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) 2024/325
af 19. januar 2024
om ændring af gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/68 for så vidt angår mindstedybden af mærkning af skydevåben og væsentlige dele
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 af 24. marts 2021 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben (1), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/68 (2) fastsætter de tekniske minimumsspecifikationer for mærkning af skydevåben og væsentlige dele heraf med henblik på at øge sporbarheden af skydevåben og væsentlige dele heraf samt for at lette deres frie bevægelighed. |
|
(2) |
Da titlen på gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/68 indeholder en henvisning til Rådets direktiv 91/477/EØF (3), som er blevet ophævet, er det nødvendigt at erstatte henvisningen. |
|
(3) |
De tekniske specifikationer i gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/68 indeholdt ikke noget krav om en mindstedybde af mærkningen. Det er nødvendigt at indføre en mindstedybde på EU-plan for at sikre lige vilkår for erhvervsdrivende og brugere af skydevåben og lette handelen på EU's indre marked. Med henblik på tilpasning til standarderne på de vigtigste markeder for eksport af civile skydevåben (USA og Canada) er det desuden nødvendigt at fastsætte en teknisk specifikation om en mindstedybde af mærkningen på 0,0762 mm. |
|
(4) |
En dybde på 0,0762 mm er teknisk mulig og forringer ikke holdbarheden af skydevåbnene og de væsentlige dele. |
|
(5) |
Gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/68 bør derfor ændres. |
|
(6) |
I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i direktiv (EU) 2021/555 finder foranstaltningerne i artikel 1, nr. 2), kun anvendelse på skydevåben og væsentlige dele heraf, når deres første markedsføring finder sted efter attende måned efter offentliggørelsen af denne retsakt i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 2, stk. 1. Foranstaltningerne finder anvendelse på delene, uanset om de er en del af et skydevåben eller markedsføres separat. |
|
(7) |
I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (4) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 20 i direktiv (EU) 2021/555 — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/68 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I titlen på gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/68 erstattes henvisningen til »Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben« med en henvisning til »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben«. |
|
2) |
I bilaget indsættes følgende punkt 1a:
|
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 22. juli 2025. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 115 af 6.4.2021, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/68 af 16. januar 2019 om tekniske specifikationer for mærkning af skydevåben og væsentlige dele heraf i henhold til Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (EUT L 15 af 17.1.2019, s. 18).
(3) Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dir_impl/2024/325/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)