(1)

I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre rådgivende organer, samt enhver rådgivning fra de rådgivende råd.

(2)

Rådet bør vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, alt efter hvad der er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til nævnte forordnings artikel 16, stk. 1, skal fiskerimulighederne fordeles blandt medlemsstaterne på en sådan måde, at de sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, idet der samtidig sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(4)

I henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 har alle bestande, der er underlagt fangstbegrænsninger, været omfattet af landingsforpligtelsen siden den 1. januar 2019, om end der gælder visse undtagelser. I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtager Kommissionen på grundlag af fælles henstillinger fra medlemsstaterne delegerede retsakter med de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i visse fiskerier.

(5)

Ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen, bør der tages hensyn til, at udsmid i princippet ikke længere er tilladt. De bør derfor fastsættes på grundlag af det tal for samlede fangster, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har angivet. De mængder, der som en undtagelse fra landingsforpligtelsen fortsat må smides ud, bør trækkes fra nævnte tal for de samlede fangster. Fiskerimulighederne for bestande, for hvilke ICES kun yder landingsrådgivning, bør desuden fastsættes på grundlag af nævnte rådgivning.

(6)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 (2) blev en flerårig plan opstillet for Nordsøen (»den flerårige plan for Nordsøen«) og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 (3) blev en flerårig plan opstillet for de vestlige farvande (»den flerårige plan for de vestlige farvande«). I de flerårige planer fastsættes mål og foranstaltninger for den langsigtede forvaltning af de bestande, der er omfattet af disse flerårige planer. Fiskerimulighederne for de bestande (målbestande), der er anført i nævnte forordningers artikel 1, stk. 1, bør fastsættes i overensstemmelse med værdierne i det fiskeridødelighedsinterval, der resulterer i det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) (FMSY-intervallet), eller på et lavere niveau og i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i nævnte forordninger. Værdierne i FMSY-intervallet er angivet i den relevante rådgivning fra ICES. Når der ikke foreligger fyldestgørende videnskabelige oplysninger, bør fiskerimulighederne for målbestandene eller de bestande, der er omhandlet i nævnte forordningers artikel 1, stk. 4, (bifangster) fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i nævnte forordninger. I henhold til nævnte forordningers artikel 5, stk. 3, bør der ved fastsættelsen af fiskerimuligheder for bifangstbestande også tages hensyn til blandet fiskeri.

(7)

I overensstemmelse med artikel 7 i den flerårige plan for Nordsøen og artikel 8 i den flerårige plan for de vestlige farvande skal der, hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en bestand, der er opført i nævnte forordningers artikel 1, stk. 1, ligger under grænsereferencepunktet for biomasse (Blim) (4), træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af bestanden til over de niveauer, der giver MSY. Disse afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse eller andre bestande i fiskeriet.

(8)

Der er visse bestande, for hvilke ICES anbefaler nulfangst. Hvis TAC'erne for disse bestande imidlertid fastsættes på de anbefalede niveauer, vil forpligtelsen til at lande alle fangster, herunder bifangster af de pågældende bestande i blandet fiskeri, blive en hindring for fiskeriet som følge af »choke-art-effekten«. En »choke-art« er en art, for hvilken kvoten hurtigt er opbrugt, hvilket kan føre til, at et eller flere fiskerfartøjer indstiller fiskeriet, selv om de stadig har kvoter for andre arter. For at finde den rette balance mellem opretholdelsen af fiskeriet, i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse, og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande, bør der under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på det niveau, der giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), fastsættes specifikke TAC'er for bifangster af disse bestande. Disse bifangst-TAC'er bør fastsættes på niveauer, der sikrer en reduktion af dødeligheden for nævnte bestande og tilskynder til at forbedre selektiviteten og undgå bifangster af disse bestande. For at reducere fangsterne af bestande, som der er fastsat bifangst-TAC'er for, bør fiskerimulighederne for de fiskerier, hvori der fanges fisk fra disse bestande, fastsættes på et niveau, som bidrager til, at sårbare bestandes biomasse genoprettes til bæredygtige niveauer.

(9)

ICES anbefaler i sin videnskabelige rådgivning om torsk (Gadus morhua) i ICES-underafsnit 21 (Kattegat) nulfangst af denne bestand i 2024. Desuden tages torsk i dette område ifølge ICES hovedsagelig som bifangst i fiskeriet efter jomfruhummer (Nephrops norvegicus). Hvis TAC'en for torsk i Kattegat for 2024 blev fastsat til nul, ville dette derfor navnlig resultere i, at fartøjer, der fisker efter jomfruhummer i dette område, ophører med at fiske i 2024, hvilket potentielt kan føre til en for tidlig lukning af dette fiskeri. På grundlag af data fra Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) (5) anslås den vejledende værdi (6) af mulige fangster af jomfruhummerfiskeriet i afsnit 3a (Skagerrak-Kattegat) inden for rammerne af TAC'en til 98 561 451 EUR. Der bør derfor fastsættes en TAC for bifangster af torsk som choke species i Kattegat.

(10)

For så vidt muligt at sikre udnyttelsen af fiskerimulighederne i det blandede fiskeri i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør der etableres en pulje til kvoteudveksling for medlemsstater, der ikke har en kvote til dækning af deres uundgåelige bifangster.

(11)

I henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne med hensyn til bestande, der ikke er omfattet af den flerårige plan for Nordsøen eller den flerårige plan for de vestlige farvande, hvis der foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, fastsættes i overensstemmelse med den fiskeridødelighed, der fører til MSY, og, hvis der ikke foreligger sådanne oplysninger, fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(12)

For visse bestande gælder ICES-rådgivningen i flere år, og denne rådgivning er fortsat den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for hele rådgivningsperioden. I disse tilfælde bør der fastsættes årlige TAC'er for hele rådgivningsperioden (flerårige TAC'er). Hvis ICES imidlertid fremlægger ny rådgivning i løbet af den pågældende periode, bør det dog sikres, at den flerårige TAC fortsat er i overensstemmelse med den nye rådgivning. For at tage hensyn til undtagelserne fra landingsforpligtelsen bør det desuden sikres, at de mængder, der hvert år trækkes fra de tal for samlede fangster, der fremgår af rådgivningen, fortsat er i overensstemmelse med de foreliggende data.

(13)

Havbars (Dicentrarchus labrax) i ICES-afsnit 8a og 8b (Biscayabugten) er en målbestand, der er omfattet af den flerårige plan for de vestlige farvande. I henhold til rådgivningen fra ICES for 2024 er biomassen for nævnte bestand faldet til under MSY Btrigger i 2023, og den forventes at falde yderligere i 2024, men at ligger over Blim. Der bør derfor vedtages passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre, at denne bestand hurtigt genoprettes til over de niveauer, der kan give MSY. Frankrig og Spanien bør derfor sikre, at kommercielle landinger og fangster fra rekreativt fiskeri for denne bestand, som de skal fastsætte for 2024, er under FMSY-værdien (7) som reduceret forholdsmæssigt for at tage højde for nedgangen i biomassen, og vedtage yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(14)

I betragtning af den faldende biomasse bør de foranstaltninger, der finder anvendelse på det rekreative fiskeri efter havbars i ICES-afsnit 8a og 8b, styrkes, eftersom dette fiskeri har en betydelige indvirkning på bestandens biomasse. Fangstbegrænsningen bør derfor reduceres, således at der kun må fanges og beholdes én fisk pr. fisker pr. dag. Det bør også være forbudt at anvende faststående garn, da disse redskaber ikke er tilstrækkeligt selektive og sandsynligvis fanger flere fisk, end det er tilladt i henhold til den fastsatte fangstbegrænsning.

(15)

Artikel 5, stk. 3, i den flerårige plan for de vestlige farvande fastsætter bestemmelser om forvaltningen af blandet fiskeri i forbindelse med bifangstbestande under hensyntagen til vanskeligheden ved at fiske alle bestande med MSY på samme tid, navnlig i situationer, hvor dette fører til et for tidligt stop for fiskeriet. De betragtninger vedrørende blandet fiskeri i Biscayabugten, der blev offentliggjort den 14. november 2023, viser, at lubbe (Pollachius pollachius), såfremt hestemakrelarter fraregnes, er den mest begrænsende bestand for demersalt fiskeri i Biscayabugten for tre fiskesegmenter ud af 21. Eftersom de socioøkonomiske data, som én af de pågældende medlemsstater har forelagt, viser, at det ifølge betragtningerne vedrørende blandet fiskeri er vanskeligt at fiske alle TAC'er fuldt ud for så vidt angår lubbe i Biscayabugten og de iberiske farvande (ICES-underområde 8 og ICES-afsnit 9a), er der behov for mere tid til at vurdere de socioøkonomiske virkninger af at fastsætte fiskerimulighederne for fiskere, der er aktive inden for dette blandede fiskeri (tunge (Solea solea) og jomfruhummer). Der bør af denne grund fastsættes en foreløbig TAC for lubbe i Biscayabugten (afsnit 8abde) for første halvår af 2024. På grundlag af ICES-rådgivningen af 30. juni 2023 vedrørende lubbe i Biscayabugten og de iberiske farvande og under hensyntagen til fiskeriets sæsonprægede karakter bør niveauet for denne foreløbige kvote fastsættes til 500 ton fra den 1. januar 2024 til den 30. juni 2024. En sådan foreløbig TAC har til formål at sikre, at fiskeriet kan fortsætte, mens dataene vurderes, indtil Rådet fastsætter en endelig TAC for Unionen.

(16)

Ifølge den videnskabelige rådgivning kan der ikke ses bort fra fangster af lubbe i rekreativt fiskeri i ICES-underområde 8, 9 og 10 og i EU-farvande i CECAF 34.1.1 (Biscayabugten og de iberiske farvande), og der bør derfor indføres begrænsninger for rekreativt fiskeri herefter i disse områder. For at beskytte gydepladserne og begrænse fangsterne af ungfisk må lubbe ikke fanges og beholdes fra den 1. januar til den 30. april inden for rekreativt fiskeri, mens der kan gives tilladelse til maksimalt to fisk for den resterende del af året.

(17)

I maj 2022 bemærkede ICES, at der til trods for medlemsstaternes bestræbelser på at genoprette bestanden af europæisk ål (Anguilla anguilla) overordnet set ikke er gjort nogen fremskridt hen imod målet om, at mindst 40 % af biomassen af blankål undslipper tilbage til havet i hele Unionen som krævet i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 (8), og at der ikke er observeret nogen tydelige dødelighedsmønstre. I november 2023 anbefalede ICES igen, at der i henhold til den forsigtighedsbaserede tilgang skulle fastsættes nulfangst for europæisk ål (Anguilla anguilla) i alle habitater og på alle livsstadier i hele dens naturlige udbredelsesområde, hvilket omfatter det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet. Dette gælder både fangster, der tages i det rekreative og i det erhvervsmæssige fiskeri, herunder fangster af glasål til udsætning og til opdræt i akvakultur.

(18)

Ved Rådets forordning (EU) 2023/194 (9) blev forbudsperioden for det erhvervsmæssige ålefiskeri forlænget til seks måneder i EU's marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet og for EU-fiskerfartøjer i alle marine farvande i Middelhavet. Ved samme forordning blev desuden alt rekreativt fiskeri efter ål i disse farvande forbudt. En seksmåneders forbudsperiode blev anset for at beskytte bestanden bedre end de EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger, der var blevet gennemført indtil 2022. Meningen med den forlængede forbudsperiode var også, at den skulle gøre det muligt at fortsætte udsætningsforanstaltningerne, bidrage til genopretningen af ålebestanden og fremme opfyldelsen af målet i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 om, at mindst 40 % af blankålene undslipper tilbage til havet, yderligere. I betragtning af den europæiske åls fortsat kritiske tilstand bør nævnte foranstaltninger opretholdes i 2024.

(19)

Ålens vandringsperiode påvirkes af en lang række miljømæssige og biologiske faktorer og kan derfor variere afhængigt af ålens livsstadium, habitat og geografiske område, navnlig stræder. Der bør derfor fastsættes forskellige forbudsperioder, navnlig for de forskellige fiskeriområder i en medlemsstat og for de forskellige former for fiskeri i disse fiskeriområder, for at tage hensyn til disse elementer og ålens tidsmæssige og geografiske vandringsmønstre på henholdsvis glas- og blankålsstadiet. De pågældende medlemsstater bør fastlægge den eller de relevante forbudsperioder på grundlag af nævnte elementer.

(20)

I Unionens marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav bør forbudsperioden eller forbudsperioderne dække den eller de vigtigste vandringsperioder for henholdsvis glasål og blankål, med undtagelse af fiskeri, der udelukkende udøves med eller uden fiskerfartøj med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (10). I betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af et fuldstændigt forbud mod fiskeriet efter glasål og blankål i deres vandringsperiode eller -perioder kan medlemsstaterne give tilladelse til, at der fiskes efter ål i en periode på 30 dage i løbet af disse perioder. For at sikre en effektiv beskyttelse af blankål, der vandrer fra Østersøen til Nordsøen, bør kystmedlemsstaterne i ICES-underområde 3, dvs. Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og Sverige, aftale effektive forbudsperioder for blankål. Hvis de berørte medlemsstater ikke kan nå til enighed senest den 1. marts 2024, bør forbudsperioden for fiskeriet efter blankål i Østersøen og Skagerrak-Kattegat gælde fra den 15. september 2024 til den 15. marts 2025.

(21)

I henhold til forordning (EF) nr. 1100/2007 er udsætning af glasål en bevarelsesforanstaltning, som visse medlemsstater har valgt i deres åleforvaltningsplaner. For at gøre det muligt for disse medlemsstater at fortsætte gennemførelsen af denne foranstaltning kan det være nødvendigt at fange glasål i EU's marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav på et passende tidspunkt af året og eventuelt i deres vigtigste vandringsperiode eller -perioder. Medlemsstaterne kan derfor give tilladelse til, at der udelukkende til udsætningsformål fortsat fiskes efter glasål i yderligere 50 dage i den eller de vigtigste vandringsperioder for glasål.

(22)

I sin videnskabelige rådgivning for bestandene af Elasmobranchii (hajer, rokker) anbefaler ICES nulfangst som følge af deres ringe bevaringsstatus. Desuden udviser sådanne arter høje overlevelsesrater, når de smides ud. Derfor bør fangster af disse bestande smides ud og ikke landes, da udsmid ikke anses for at øge fiskeridødeligheden væsentligt og endda vil kunne bidrage til bevarelsen af disse bestande. Fiskeriet efter sådanne arter bør derfor forbydes, da landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke finder anvendelse på arter, som det er forbudt at fiske efter. Når disse arter fanges utilsigtet, bør de ikke skades, men bør straks genudsættes.

(23)

For visse arter, såsom bestemte hajarter, vil selv et begrænset fiskeri kunne udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor begrænses helt i form af et generelt forbud mod fiskeri efter de pågældende arter.

(24)

På den 12. konference mellem parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (den 23.-28. oktober 2017 i Manila) blev en række arter tilføjet til konventionens lister over beskyttede arter i konventionens tillæg I og II. Disse arter bør derfor beskyttes i forbindelse med EU-fiskerfartøjers aktiviteter i alle farvande og tredjelandsfiskerfartøjers aktiviteter i EU-farvande.

(25)

For at maksimere udnyttelsen af fiskerimulighederne bør der tillades en vis fleksibilitet mellem visse TAC-områder for så vidt angår den samme biologiske bestand.

(26)

Artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (11) indeholder bestemmelser om fleksibilitet fra år til år i forbindelse med kvoter for bestande, der er omfattet af både præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 og 4, navnlig på grundlag af deres biologiske tilstand. Artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 giver desuden yderligere fleksibilitet fra år til år for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, der ville være til skade for opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, bør fleksibiliteten fra år til år i forbindelse med kvoter i henhold til artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 imidlertid ikke finde kumulativ anvendelse. Endelig bør anvendelsen af fleksibiliteten fra år til år i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvor det er relevant, udelukkes på grundlag af bestandenes biologiske tilstand.

(27)

Hvis en TAC kun tildeles én medlemsstat, bør den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eventuelt bemyndiges til at fastlægge den pågældende TAC. En sådan bemyndigelse er hensigtsmæssig, forudsat at medlemsstaten ved fastsættelsen af TAC-niveauet overholder den fælles fiskeripolitiks principper og regler. For at sikre, at de pågældende medlemsstater anvender den fælles fiskeripolitiks principper og regler korrekt, evaluerer Kommissionen de oplysninger, som medlemsstaten har forelagt den vedrørende fastsættelsen af TAC-niveauet, og de data, der er anvendt som grundlag for fastsættelsen.

(28)

Der bør fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal (ICES-afsnit 7e) i overensstemmelse med artikel 12 i den flerårige plan for de vestlige farvande.

(29)

Den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2024 bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 6, 11, 13 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2053 (12) om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

(30)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (13), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(31)

På sit årsmøde i 2023 bekræftede Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) for 2024 de bevarelsesforanstaltninger for de to bestande af rødfisk (Sebastes mentella) (lavvandspelagiske og dybvandspelagiske) i Irmingerhavet og tilstødende farvande, ifølge hvilke målrettet fiskeri efter disse bestande er forbudt, ligesom den forbød opladning og enhver form for støtteaktiviteter. NEAFC har desuden for at minimere bifangster udstedt forbud mod fiskeri i det område, hvor rødfisk samles. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(32)

NEAFC har ikke vedtaget nogen henstilling om hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) i ICES-underområde 1 og 2 for 2024. EU-kvoten for hellefisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for 2024 bør fastsættes til 1 711 ton. Denne EU-kvote svarer til 9,25 % af niveauet i den seneste bedste foreliggende rådgivning fra ICES for hellefisk i ICES-underområde 1 og 2, dvs. den rådgivning for denne bestand, som ICES offentliggjorde i 2021, og som anbefalede en maksimal fangstmængde på 18 494 ton for både 2022 og 2023.

(33)

NEAFC vedtog en fangstbegrænsning for rødfisk (Sebastes mentella) i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for 2024. Indtil afslutningen af Unionens undersøgelser af, hvorvidt der skal gøres indsigelse mod den pågældende NEAFC-henstilling, navnlig for så vidt angår Unionens historiske fiskerirettigheder, bør EU-kvoten for rødfisk (Sebastes spp.) i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for nuværende dog angives som »skal fastsættes«. Unionen bør også fastsætte denne EU-kvote i første halvår af 2024 gennem en ændring i løbet af året, idet der også tages hensyn til, at fiskeriet er begrænset til perioden fra den 1. juli til den 31. december 2024.

(34)

Makrel (Scomber scombrus), blåhvilling (Micromesistius poutassou) og atlanto-skandisk sild (Clupea harengus) i det nordøstlige Atlanterhav er omfattet af kyststaternes konsultationer om forvaltningen af fiskeriet efter disse bestande og er bestande, der også forvaltes af NEAFC. Unionen deltog i disse konsultationer på grundlag af de holdninger, som blev godkendt af Rådet den 5. oktober 2023. Resultatet af disse konsultationer blev dokumenteret i de aftalte protokollater for atlanto-skandisk sild i det nordøstlige Atlanterhav for 2024, der blev undertegnet den 13. oktober 2023, for blåhvilling i det nordøstlige Atlanterhav for 2024, der blev undertegnet den 18. oktober 2023, og for makrel i det nordøstlige Atlanterhav for 2024, der også blev undertegnet den 18. oktober 2023. NEAFC vedtog på sit 42. årsmøde i 2023 henstillinger om bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for atlanto-skandisk sild og makrel for 2024. NEAFC vedtog ikke nogen henstilling om bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for blåhvilling for 2024. TAC'erne for atlanto-skandisk sild og makrel i det nordøstlige Atlanterhav bør derfor fastsættes på samme niveau som de fiskerimuligheder, der er aftalt i de respektive aftalte protokollater for kyststater og i NEAFC's henstillinger. TAC'en for blåhvilling i det nordøstlige Atlanterhav bør også fastsættes på samme niveau som de fiskerimuligheder, der er fastsat i kyststaternes aftalte protokollater for blåhvilling, og i overensstemmelse med Unionens holdning som udtrykt i NEAFC.

(35)

Unionen har siden 2021 ikke haft adgang til at fiske sin makrelkvote i de norske farvande i Nordsøen (MAC/2A4A-N). For at Unionen kan udnytte denne kvote, bør der tildeles nye fiskerimuligheder inden for rammerne af en TAC (MAC/2A34-N), som dækker det geografiske anvendelsesområde for Nordsøen (MAC/2A34) og de norske farvande (MAC/2A4A-N) med en ny relativ stabilitetsnøgle. En del af de fiskerimuligheder, som tildeles MAC/2A34-N, bør overføres fra Danmark til indehaverne af kvoterne for TAC'en i de vestlige farvande (MAC/2ACX14-) på grundlag af den eksisterende relative stabilitetsnøgle for den pågældende TAC.

(36)

På sit årsmøde i 2023 besluttede Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) at bibeholde for 2024 de TAC'er, der blev fastsat for 2023 for østatlantisk almindelig tun (Thunnus thynnus), hvid tun i Middelhavet og sydlig tun (Thunnus alalunga), middelhavssværdfisk og nord- og sydatlantisk sværdfisk (Xiphias gladius), blå marlin (Makaira nigricans), hvid marlin (Tetrapturus albidus), gulfinnet tun (Thunnus albacares), storøjet tun (Thunnus obesus), såvel som den tilladte mængde, der må beholdes om bord, for sydatlantisk makohaj (Isurus oxyrinchus). For 2024 fastsatte ICCAT også TAC'er for nordatlantisk hvid tun på 47 251 ton og for nord- og sydatlantisk blåhaj (Prionace glauca) på henholdsvis 30 000 og 27 711 ton. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(37)

For at reducere fiskeridødeligheden for ungfisk af arterne storøjet tun og gulfinnet tun besluttede ICCAT desuden at fastholde en maksimal grænse på 300 anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) pr. fiskerfartøj i 2024 og en forbudsperiode på 72 dage for anvendelsen af FAD'er.

(38)

I henhold til flere ICCAT-henstillinger kan Unionen efter anmodning overføre en procentdel af sin uudnyttede kvote for ICCAT-bestande fra det næstsidste eller det foregående år til et givet år i henhold til de regler for hver bestand, som ICCAT har vedtaget. For at medlemsstaterne kan benytte sig af sådanne overførsler, bør de tilsvarende mængder, der er fastsat i disse henstillinger, snarest muligt gennemføres i EU-retten på grundlag af et forslag fra Kommissionen, således at medlemsstaterne fuldt ud kan udnytte de EU-kvoter for ICCAT-bestande, som ICCAT har fastsat for 2024. Indtil disse henstillinger gennemføres i EU-retten, bør kvoter for de enkelte medlemsstater for visse bestande fastsættes på grundlag af en samlet EU-kvote for 2024 som fastsat af ICCAT inden eventuelle justeringer som følge af medlemsstaternes overfiskning eller underfiskning.

(39)

På sit årsmøde i 2023 vedtog parterne i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for både mål- og bifangstarter for perioden 1. december 2023 til 30. november 2024. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(40)

På sit årsmøde i 2023 opretholdt Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC) de begrænsninger, den har fastsat for fiskerikapaciteten og antallet af FAD'er og forsyningsfartøjer, samt fangstbegrænsningen for gulfinnet tun i IOTC-kompetenceområdet. IOTC vedtog også resolution 23/04 om fastsættelse for første gang af en fangstbegrænsning for storøjet tun (Thunnus obesus) for 2024 og 2025 i IOTC-kompetenceområdet. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(41)

Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) finder sted fra den 29. januar til den 2. februar 2024. De nuværende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet, der er funktionelt knyttet til TAC'erne, bør derfor opretholdes foreløbigt, indtil årsmødet har fundet sted, og TAC'erne for 2024 er fastsat.

(42)

På sit årsmøde i 2023 besluttede Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) at bibeholde de nuværende foranstaltninger, der finder anvendelse i IATTC-konventionsområdet. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(43)

På sit årsmøde i 2023 vedtog Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT) TAC'en for sydlig tun (Thunnus maccoyii) for en treårig periode fra 2024 til 2026. Nævnte foranstaltning bør gennemføres i EU-retten.

(44)

På sit årsmøde i 2023 besluttede Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO) at bibeholde TAC'erne for 2023 i SEAFO-konventionsområdet for 2024.

(45)

Årsmødet for 2023 i Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) blev afholdt den 4.-8. december 2023. Indtil resultatet af dette møde foreligger, bør de nuværende foranstaltninger i WCPFC-konventionsområdet, som er funktionelt knyttet til TAC’erne, og det maksimale antal fiskerfartøjer opretholdes foreløbigt, indtil de pågældende foranstaltninger for 2024 foreligger.

(46)

På sit 45. årsmøde i 2023 vedtog Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) fiskerimulighederne for 2024 for visse bestande i NAFO-konventionsområdet. Den vedtog også visse foranstaltninger for 2024, som er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne for nordlig blæksprutte (Illex illecebrosus) i NAFO-underområde 3 og 4 og gulhalet ising (Limanda ferruginea) i NAFO-afsnit 3LNO, med det formål at minimere omfanget af bifangster af ikkemålarter, og uden hvilke fiskerimulighederne for disse bestande ville skulle reduceres for at beskytte ikkemålarterne. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(47)

På det 10. møde mellem parterne i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA), der fandt sted i 2023, blev det besluttet at bibeholde de fiskerimuligheder, der tidligere var blevet vedtaget for de bestande, der er omfattet af nævnte aftale. Der blev også vedtaget en bifangstbegrænsning for portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis), og grænserne for forvaltningsområderne for isfiskarter (Dissostichus spp.) Del Cano og Williams Ridge blev ændret, samtidig med at kravene til observatører og mærkning af isfiskarter i resten af aftaleområdet blev udvidet. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(48)

I henhold til artikel 498, stk. 2, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (14) (handels- og samarbejdsaftalen) skal Unionen og Det Forenede Kongerige årligt afholde konsultationer med henblik på senest den 10. december hvert år at nå til enighed om TAC'erne for det følgende år for de bestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen. Hvis parterne ikke når til enighed om sådanne TAC'er senest den 10. december, skal de omgående genoptage konsultationerne med det formål at nå til enighed om TAC'erne, jf. handels- og samarbejdsaftalens artikel 499, stk. 1.

(49)

I 2023 afholdt Unionen og Det Forenede Kongerige bilaterale konsultationer om fastsættelsen af en lang række TAC'er for 2024 for de bestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen. Konsultationerne blev gennemført i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 498, stk. 2, 4, og 6. Unionen deltog i disse konsultationer på grundlag af den nærmere præcisering af Unionens holdning, som Rådet i henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse (EU) 2021/1875 (15) godkendte den 12. oktober 2023, og efterfølgende supplerende uofficielle dokumenter. Resultatet af konsultationerne blev dokumenteret i et skriftligt protokollat, der blev undertegnet den 6. december 2023 og suppleret ved et addendum den 8. december 2023. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på det niveau, der er anført i nævnte skriftlige protokollat. De øvrige foranstaltninger, der er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne, og som også er anført i nævnte protokollat, bør gennemføres i EU-retten.

(50)

TAC'erne for 2024 for de dybhavsbestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen, blev taget med i forordning (EU) 2023/194, men blev angivet som »fastsættes senere«. Forordning (EU) 2023/194 bør derfor ændres, og fiskerimulighederne for nævnte bestande for 2024 bør fastsættes på det niveau, der er anført i det skriftlige protokollat fra fiskerikonsultationerne mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.

(51)

Unionen og Det Forenede Kongerige blev enige om, at en maksimal størrelse på 100 cm bør overholdes, når der fiskes efter almindelig pighaj (Squalus acanthias), for at forhindre målrettet fiskeri efter stimer af kønsmodne hunner med henblik på at beskytte en del af denne bestande, der er særlig sårbar over for fiskeridødelighed. En sådan foranstaltning er funktionelt knyttet til TAC'en for bestanden, da TAC-niveauet alene uden en sådan foranstaltning ikke ville sikre tilstrækkelig beskyttelse af ynglende hunner, som udgør en særlig sårbar del af bestanden. Denne foranstaltning vedrørende den maksimale størrelse bør kun finde anvendelse, indtil en delegeret retsakt, der indfører tilsvarende foranstaltninger, får virkning.

(52)

Unionen og Det Forenede Kongerige er blevet enige om at give hinanden gensidig adgang i 2024 med ret til i første omgang at fiske i alt 280 ton nordlig hvid tun i medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zoner. Dette udelukker adgang til områder, der er omfattet af artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(53)

De foranstaltninger til reduktion af bifangster af torskefisk, der for nylig blev vedtaget i en delegeret retsakt, er funktionelt tilknyttet til TAC'er for arter, der fanges i blandet fiskeri sammen med torskefisk, såsom kuller, glashvarrearter, havtaske og jomfruhummer, da TAC-niveauerne for målarter uden disse foranstaltninger bør reduceres for at sikre, at bestandene af torskefisk kan genoprettes.

(54)

De foranstaltninger, der skal forbedre bevaringsstatus for spidstandet blankesten, reducere omfanget af uønskede fangster og beskytte bedre gydepladser og ungfisk i ICES-underområde 6-8, og som for nylig blev vedtaget i en delegeret retsakt, er funktionelt tilknyttet til TAC'en for spidstandet blankesten, da TAC-niveauet uden dem bør reduceres yderligere for at sikre genopretning af bestanden.

(55)

De funktionelt forbundne tekniske foranstaltninger for torskefisk og spidstandet blankesten bør kun finde anvendelse, indtil de relevante delegerede retsakter, der indfører tilsvarende foranstaltninger, får virkning.

(56)

Forbudsperioderne for fiskeri efter tobisarter med visse trukne redskaber i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 bør videreføres for at gøre det muligt at beskytte gydepladser og begrænse fangsterne af ungfisk.

(57)

I 2023 afholdt Unionen, Det Forenede Kongerige og Norge trilaterale konsultationer om seks delte og i fællesskab forvaltede bestande, der forekommer i områderne under de tre parters jurisdiktion, med henblik på at nå til enighed om forvaltningen af disse bestande, herunder om fiskerimulighederne for 2024. Disse konsultationer blev afholdt mellem den 3. november og den 8. december 2023 på grundlag af den EU-holdning, som blev godkendt af Rådet den 12. oktober 2023, og efterfølgende supplerende uofficielle dokumenter. Resultatet af konsultationerne blev dokumenteret i et aftalt protokollat, som blev undertegnet af delegationschefen den 8. december 2023. De relevante fiskerimuligheder bør fastsættes på det niveau, der er aftalt med Det Forenede Kongerige og Norge, sammen med det aftalte protokollats øvrige bestemmelser.

(58)

Unionen har afholdt bilaterale konsultationer med Norge om én delt og i fællesskab forvaltet bestand i Skagerrak (hvilling) med henblik på at nå til enighed om forvaltningen af denne bestand og fiskerimulighederne for 2024 samt udveksling af kvoter og adgangsordninger. Disse konsultationer blev gennemført i perioden fra den 30. oktober til den 8. december 2023 på grundlag af Unionens holdning, som Rådet havde godkendt den 12. oktober 2023. Resultatet af konsultationerne blev dokumenteret i aftalte protokollater. De relevante fiskerimuligheder bør fastsættes på det niveau, der er aftalt med Norge, sammen med disse aftalte protokollaters øvrige bestemmelser.

(59)

Den Europæiske Union aftalte i 2023 med Det Forenede Kongerige og Norge at opretholde afhjælpende foranstaltninger for torsk (Gadus morhua) med henblik på at støtte en bæredygtig forvaltning af denne bestande på lang sigt, jf. artikel 13 i den flerårige plan for Nordsøen.

(60)

Den Blandede Komité har efter proceduren i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side og den tilhørende gennemførelsesprotokol (16) fastsat niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2024. Niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2024 blev fastsat i referatet af mødet i Den Blandede Komité den 21.-23. november 2023 i Bruxelles. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på det niveau, der er anført i dette referat, under hensyntagen til overførslerne til Norge inden for rammerne af den årlige udveksling af fiskerimuligheder. De fiskerimuligheder, der er fastsat for rejer (Pandalus borealis) i grønlandske farvande i ICES-underområde 5 og 14, omfatter ikke en reserve på 150 ton, som skal overvejes, jf. det aftalte protokollat fra fiskerikonsultationerne mellem Unionen og Norge for 2024.

(61)

Ved traktaten af 9. februar 1920 angående Spitzbergen (Svalbard) (Paristraktaten af 1920) indrømmes alle parter i denne traktat lige og ikkeforskelsbehandlende adgang til ressourcerne i området omkring Svalbard, herunder med hensyn til fiskeri. Unionens holdning til denne adgang er fastlagt i flere verbalnoter til Norge, hvoraf de seneste er dateret den 26. februar 2021, den 28. juni 2021 og den 1. august 2022. For så vidt angår fiskerimulighederne for arktiske krabber (Chionoecetes spp.) i området omkring Svalbard bør det fastsættes, hvor mange fiskerfartøjer der har tilladelse til at udøve sådant fiskeri, for at sikre, at udnyttelsen af arktiske krabber i området omkring Svalbard sker i overensstemmelse med de forvaltningsregler om ikkeforskelsbehandling, der eventuelt fastsættes af Norge, under hvis højhedsområde og jurisdiktion området hører i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention og Paristraktaten af 1920. Fordelingen af sådanne fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne er begrænset til 2024. Der mindes om, at hovedansvaret i Unionen for at sikre overholdelsen af gældende ret ligger hos flagmedlemsstaterne.

(62)

For så vidt angår fiskerimulighederne for torsk i det nordøstlige Arktis bør EU-kvoten for torsk i farvandene omkring Svalbard og internationale farvande i ICES-underområde 1 og ICES-afsnit 2b fastsættes på grundlag af reference-TAC'en for den pågældende bestand og Unionens historiske fiskerirettigheder. Denne EU-kvote bør fordeles til medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 87/277/EØF (17) med forbehold af de nødvendige tilpasninger som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, jf. bilag 36, tabel E, til handels- og samarbejdsaftalen.

(63)

I overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder til fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, i EU-farvande i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst, som godkendt på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 (18), bør det fastsættes, hvor mange tilladelser til fiskeri efter snapperarter i EU-farvande der højst må udstedes til Venezuela.

(64)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår bemyndigelse af de enkelte medlemsstater til at benytte sig af ordningen med fiskeriindsatstildelinger i overensstemmelse med en kW-dage-ordning, tildele ekstra havdage med henblik på endeligt ophør med fiskeriaktiviteter og øget videnskabelig observatørdækning samt fastlægge formatet for regneark til indsamling og fremsendelse af oplysninger om overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag. Kommissionen bør udøve disse beføjelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (19).

(65)

Eftersom visse bestemmelser bør anvendes kontinuerligt, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende forbud og fiskeriforbudsperioder fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2025, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2025 træder i kraft, for at undgå juridisk usikkerhed i perioden mellem udgangen af det foregående år og ikrafttrædelsesdatoen for forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for det følgende år. Af samme årsag bør de bestemmelser, der finder anvendelse fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2025 eller den 31. december 2026, fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2026 eller 2027, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2026 henholdsvis 2027 træder i kraft.

(66)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2024. Bestemmelserne om fiskeriindsatsbegrænsninger bør dog finde anvendelse fra den 1. februar 2024. Desuden bør bestemmelserne om erhvervsmæssigt fiskeri efter europæisk ål i EU's marine farvande og brakvande i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8 og 9 og i tilstødende EU-brakvande finde anvendelse fra den 1. april 2024 for at undgå overlap med bestemmelserne i forordning (EU) 2023/194 om samme genstand. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(67)

Denne forordning bør finde anvendelse på de nytildelte fiskerimuligheder for makrel i ICES-afsnit 3a, i Det Forenede Kongerige og i EU-farvande i afsnit 2a, 3b, 3c, i afsnit 3d og ICES-underområde 4 samt i norske farvande i afsnit 2a og 4a (i MAC/2A34-N) fra den 1. januar 2023 for at give Unionen mulighed for at få fuld adgang til sin makrelkvote. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører derfor ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger.

(68)

Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for Unionen, blev vedtaget af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) i slutningen af 2023 og fik virkning før denne forordnings ikrafttræden. De bestemmelser i denne forordning, der gennemfører sådanne foranstaltninger i EU-retten, bør derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og da visse fiskerimuligheder eller -forbud i CCAMLR-konventionsområdet er fastsat for en periode, der begynder den 1. december 2023, bør denne forordnings relevante bestemmelser finde anvendelse fra nævnte dato. Desuden løber fangståret for isfiskarter i SIOFA-aftaleområdet fra den 1. december til den 30. november, og da TAC'erne for denne gruppe af arter er fastsat for en periode, der begynder den 1. december 2023, bør TAC'erne finde anvendelse fra nævnte dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke princippet om berettigede forventninger, da det er forbudt for fartøjer, der fører en kontraherende parts flag, at fiske i CCAMLR-konventionsområdet og SIOFA-aftaleområdet uden tilladelse.

(69)

Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med ICCAT's regler sikre, at deres fiskerfartøjer ikke anvender FAD'er i de sidste 15 dage før forbudsperiodens begyndelse, dvs. fra den 17. december 2023 og frem. Den bestemmelse i denne forordning, der gennemfører nævnte foranstaltning i EU-retten, bør derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft —