|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/199 |
4.1.2024 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/199
af 13. november 2023
om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Liechtenstein om supplerende regler vedrørende instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning for perioden 2021-2027
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 21. februar 2022 bemyndigede Rådet ved Rådets afgørelse (EU) 2022/442 (1) Kommissionen til at indlede forhandlinger med Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om de ordninger for disse landes finansielle bidrag og de supplerende regler, der er nødvendige for deres deltagelse, herunder bestemmelser, der sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og Revisionsrettens revisionsbeføjelser, som skal indgås i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 (2). Forhandlingerne med Fyrstendømmet Liechtenstein blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af en aftale den 16. juni 2023. |
|
(2) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. |
|
(3) |
Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
|
(4) |
Aftalen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Liechtenstein om supplerende regler vedrørende instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning for perioden 2021-2027 bør undertegnes på Unionens vegne. Visse bestemmelser i denne aftale bør anvendes midlertidigt indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Liechtenstein om supplerende regler vedrørende instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning for perioden 2021-2027 (»aftalen«) med forbehold af indgåelse af aftalen (4).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.
Artikel 3
Aftalen, med undtagelse af artikel 5, anvendes midlertidigt fra dagen efter dens undertegnelse, jf. aftalens artikel 13, stk. 6, indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2023.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets afgørelse (EU) 2022/442 af 21. februar 2022 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein med henblik på indgåelse af aftaler mellem Den Europæiske Union og disse lande om supplerende regler i forbindelse med instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (EUT L 90 af 18.3.2022, s. 116).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (EUT L 251 af 15.7.2021, s. 48).
(3) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(4) Teksten til aftalen er offentliggjort i EUT L, 2024/200, 4.1.2024, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/agree_internation/2024/200/oj.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/199/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)