(1)

Rådets forordning (EU) 2022/2576 (1) blev vedtaget på baggrund af gasforsyningskrisen forårsaget af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine og behovet for, at Unionen reagerede med midlertidige foranstaltninger i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne. Formålet med nævnte forordning er at afbøde indvirkningen på prisen på gas ved at håndtere efterspørgsel og udbud, sørge for forsyningssikkerhed i hele Unionen og styrke solidariteten.

(2)

Forordning (EU) 2022/2576 udgør en midlertidig retlig ramme for bedre koordinering af gasindkøb, foranstaltninger til forebyggelse af uforholdsmæssigt høje gaspriser og uforholdsmæssigt stor intradagsprisvolatilitet på markederne for energiderivater og foranstaltninger i tilfælde af en nødsituation på gasområdet.

(3)

Anvendelsesperioden for forordning (EU) 2022/2576 var oprindeligt begrænset til den 30. december 2023.

(4)

I overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) 2022/2576 foretog Kommissionen en evaluering af nævnte forordning og udsendte den 28. september 2023 en rapport, hvori de vigtigste resultater er sammenfattet (»rapporten«). I rapporten konkluderes det, at forordning (EU) 2022/2576 spillede en vigtig rolle med hensyn til at stabilisere situationen på gasmarkedet og sikre en tilstrækkelig gasforsyning til Unionen, og at nævnte forordning er en vigtig del af Unionens værktøjskasse til sikring af gasforsyningssikkerhed.

(5)

Forordning (EU) 2022/2576 indeholder bestemmelser om hurtig etablering af en tjeneste, der giver mulighed for efterspørgselsaggregering og fælles gasindkøb, og kræver, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder inden for deres jurisdiktion deltager i den proces for aggregering af efterspørgslen, som serviceleverandøren tilrettelægger, som et af de mulige midler til at nå de fyldningsmål, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (2). Medlemsstater og naturgasvirksomheder samt gasforbrugende virksomheder har deltaget effektivt i den mekanisme for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2022/2576 (»AggregateEU«), og havde pr. oktober 2023 bidraget til at opnå en samlet aggregering af efterspørgsel efter gas på 44,04 mia. m3, hvilket svarer til mere end tre gange de obligatoriske efterspørgselsaggregeringsmængder. Dette viser, at AggregateEU har vakt betydelig interesse blandt markedsdeltagerne.

(6)

I rapporten konkluderes det, at AggregateEU gav europæiske købere yderligere muligheder for at købe gas fra pålidelige leverandører på konkurrencedygtige vilkår samt sikrede markedsgennemsigtighed med hensyn til efterspørgsel og udbud og dermed bidrog til at mindske volatiliteten på markederne.

(7)

Med hensyn til markedstilsynsregler kræver forordning (EU) 2022/2576, at markedspladser, hvor der handles energirelaterede råvarederivater, indfører midlertidige mekanismer til styring af intradagsprisvolatilitet for hvert energirelateret råvarederivat, der handles på markedspladsen, baseret på en øvre og nedre prisgrænse, som definerer de højeste og laveste priser, som ordrer må udføres til (»mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet«). Rapporten viste, at gasmarkederne stadig er præget af episoder med betydelig volatilitet, og at mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet kan spille en rolle med hensyn til at forhindre ekstreme prisstigninger og stabilisere markedet.

(8)

I henhold til forordning (EU) 2022/2576 skal Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) udarbejde og offentliggøre daglige prisvurderinger for flydende naturgas (LNG) og et dagligt LNG-benchmark på grundlag af LNG-markedsdata om transaktioner, som ACER systematisk skal indsamle og behandle. LNG-prisvurderingerne og -benchmarkene har gjort markedet mere gennemsigtigt og dermed styrket markedsaktørernes evne til at sikre LNG-forsyninger til konkurrencedygtige priser. Rapporten fandt, at LNG-prisvurderingerne og -benchmarket har vist sig at være nyttige med hensyn til at stabilisere markedet.

(9)

Forordning (EU) 2022/2576 indeholder en række bestemmelser om forsyningssikkerhed og solidaritet i tilfælde af en nødsituation på gasområdet med henblik på bedre koordinering af tilrettelæggelsen af energisolidaritetsforanstaltninger i en nødsituation. Kapitel IV i forordning (EU) 2022/2576 supplerede midlertidigt forordning (EU) 2017/1938, navnlig ved at gøre solidaritetsmekanismen gældende som standard i mangel af bilaterale aftaler samt ved at udvide solidaritetsmekanismen til at omfatte LNG og kritiske gasmængder til elektricitet. Desuden indeholder forordning (EU) 2022/2576 bestemmelser om midlertidige foranstaltninger til reduktion af det ikkevæsentlige forbrug hos beskyttede kunder og om beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende strømme. I rapporten konkluderes det, at de midlertidige bestemmelser om forsyningssikkerhed og solidaritet har vist sig at være nyttige til at forebygge og afbøde en gaskrise og til at lette bestræbelserne på at reducere gasefterspørgslen.

(10)

Rapportens konklusion, nemlig at der fortsat er alvorlige vanskeligheder for Unionens energiforsyningssikkerhed, gælder stadig. Den globale situation på gasmarkedet er fortsat meget stram. Gaspriserne er fortsat betydeligt højere end før krisen med uundgåelige konsekvenser for EU-borgernes købekraft og EU-virksomhedernes konkurrenceevne. Volatilitet på gasmarkedet er et andet aspekt af den aktuelle situation. De nylige episoder med betydelig volatilitet i sommeren og efteråret 2023 forårsaget af begivenheder som strejken på australske LNG-faciliteter eller afbrydelsen af Balticconnector viser, at markederne stadig er skrøbelige og sårbare over for selv relativt små chok i efterspørgslen og udbuddet. Den igangværende krise i Mellemøsten udgør en yderligere betydelig geopolitisk risiko med potentiel indvirkning på priserne og gasforsyningen. Under disse omstændigheder kan frygten for knaphed udløse større reaktioner med alvorlige konsekvenser for priserne.

(11)

På grund af det betydelige fald i importen af russisk rørledningsgas i det seneste år er tilgængeligheden af gasforsyninger til Unionen betydeligt reduceret i forhold til niveauerne før krisen. Med det nuværende importniveau for rørledningsgas forventes Unionen at modtage omkring 20 mia. m3 import fra russiske rørledninger, hvis denne upålidelige import da ikke helt afbrydes. Det vil være ca. 110 mia. m3 mindre end i 2021. Denne reduktion udgør en risiko for, at der vil opstå gasmangel i Unionen.

(12)

De globale gasmarkeder er i øjeblikket meget stramme og forventes at forblive stramme i en vis periode. LNG-forsyningen på verdensplan er kun steget i beskedent omfang i de seneste to år på grund af en begrænset forøgelse af kapaciteten til flydendegørelse, afbrydelser på større eksportfaciliteter og en faldende forsyning af rågas til LNG-anlæg. En betydelig ny kapacitet til LNG-flydendegørelse forventes først at blive operationel i løbet af 2025. Således forventes balancen på markederne fortsat at være usikker i den nærmeste fremtid. Denne situation har negative konsekvenser for gaspriserne, som er lavere end toppunktet i sommeren 2022, men fortsat mere end dobbelt så høje som før krisen.

(13)

I lyset af de nuværende stramme markedsvilkår kan priserne stige igen som følge af uforudsigelige begivenheder og pludselige chok såsom et opsving i den asiatiske LNG-efterspørgsel, hvilket kan reducere tilgængeligheden af gas på det globale gasmarked, en kold vinter, hvilket kan føre til en stigning i gasefterspørgslen på op til 30 mia. m3, ekstreme vejrforhold, der potentielt kan påvirke vandkraftlagringen og atomkraftproduktionen på grund af lave vandstande, hvilket ville føre til en efterfølgende stigning i efterspørgslen efter gasfyret elproduktion, yderligere afbrydelser af kritisk infrastruktur, som f.eks. sabotagehandlingerne mod Nord Stream-rørledningerne i september 2022 eller afbrydelsen af Balticconnector-rørledningen i oktober 2023 samt til en forværring af det geopolitiske miljø og trusselsbilledet i forsyningsregioner, f.eks. som følge af krisen i Mellemøsten.

(14)

I betragtning af den nuværende stramme udbuds- og efterspørgselsbalance kan selv en moderat afbrydelse af gasforsyningen eller den blotte trussel om sådanne afbrydelser få dramatiske konsekvenser for gasmarkedet og forårsage alvorlig og varig skade på økonomien og Unionens borgere.

(15)

Den aktuelle krise eksponerer hele Unionen for risici for energimangel og høje energipriser. De vedvarende alvorlige vanskeligheder for Unionens gasforsyningssikkerhed, eventuelle nye vanskeligheder samt gasprisniveauet kan have en negativ indvirkning på den økonomiske situation, industriens konkurrenceevne og borgernes købekraft.

(16)

Da Unionen er et indre marked, vil gasmangel i én medlemsstat have alvorlige konsekvenser i alle andre medlemsstater i form af fysisk forsyningsknaphed på gas, prisvolatilitet eller afbrydelser i industrikæder som følge af mulige begrænsninger for specifikke industrier i en medlemsstat. Desuden kan alle medlemsstater bidrage i en ånd af solidaritet til fortsat at mindske risikoen for energimangel og hjælpe til med at dæmpe volatiliteten i gaspriserne.

(17)

Forlængelsen af anvendelsesperioden for forordning (EU) 2022/2576 udgør en ekstraordinær og tidsbegrænset foranstaltning som reaktion på vedvarende og nye alvorlige vanskeligheder i energiforsyningen, som indebærer en risiko for en nært forestående krise. Forlængelsen vil klart mindske volatiliteten på markederne og styrke solidariteten.

(18)

Det haster med at handle. Hvis anvendelsesperioden for forordning (EU) 2022/2576, som ophører med at finde anvendelse den 30. december 2023, ikke forlænges, risikerer det at ændre den stabiliserede, men skrøbelige, situation, som Unionen har opnået indtil nu, og vil forringe modstandsdygtigheden over for sandsynlige udviklinger i fremtiden, f.eks. et fuldstændigt stop for importen af russisk gas. En forlængelse af anvendelsesperioden for forordning (EU) 2022/2576 er også i overensstemmelse med REPowerEU-planen, som Kommissionen lancerede i dens meddelelse af 18. maj 2022, og som har til formål at beskytte Unionens borgere og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser og energiforsyningsknaphed.

(19)

De vedvarende spændinger i energiforsyningen berettiger en forlængelse af anvendelsesperioden for bestemmelserne om efterspørgselsaggregering og fælles indkøb i forordning (EU) 2022/2576, da de er med til at sikre en mere lige adgang for virksomheder på tværs af medlemsstaterne til nye eller supplerende gaskilder. Disse bestemmelser er også med til at sikre bedre vilkår, end det ellers ville have været tilfældet for de virksomheder, der køber gas gennem serviceleverandøren, og bidrager dermed til forsyningssikkerheden.

(20)

En forlængelse af anvendelsesperioden for bestemmelserne om efterspørgselsaggregering og fælles indkøb vil styrke solidariteten i Unionen i forbindelse med indkøb og distribution af gas. I en ånd af solidaritet vil den forlængede mulighed for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb navnlig støtte de virksomheder, der tidligere udelukkende eller hovedsagelig købte gas fra russiske leverandører, ved at hjælpe dem med at få forsyninger fra alternative naturgasleverandører på fordelagtige vilkår.

(21)

For at støtte markedsdeltagerne i løbet af denne vinter og den næste sæson for fyldning af gaslagrene bør der sikres kontinuitet i driften af AggregateEU. Dette omfatter muligheden for at forlænge den nuværende kontrakt med serviceleverandøren i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (3).

(22)

Med henblik på fordelene for forbrugerne, prisstabilitet og energiforsyningssikkerhed er en forlængelse af anvendelsesperioden også berettiget med hensyn til de bestemmelser i forordning (EU) 2022/2576, der indfører en mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet samt LNG-prisvurderinger og et LNG-benchmark.

(23)

I betragtning af de vedvarende risici for stabile gasforsyninger, der er beskrevet ovenfor, bør anvendelsesperioden for bestemmelserne i tilfælde af en nødsituation på gasområdet også forlænges med endnu ét år i overensstemmelse med rapportens konklusioner om disse bestemmelsers positive virkninger. Værdierne for kritiske gasmængder i bilag I forbliver gyldige i den forlængede anvendelsesperiode for forordning (EU) 2022/2576 indtil udgangen af 2024.

(24)

Den forlængede anvendelse af forordning (EU) 2022/2576 bør være midlertidig og træde i kraft den 31. december 2023 for at sikre fortsat anvendelse af de relevante bestemmelser og bør vare ét år indtil den 31. december 2024. Forlængelsen med ét år er nødvendig og forholdsmæssig på grund af den vedvarende karakter af de alvorlige vanskeligheder for energiforsyningen og de deraf følgende risici for priser og forsyningssikkerheden, som forventes at fortsætte mindst hele 2024. Under hensyntagen til at mængden af gas aggregeret gennem platformen for aggregering af efterspørgslen i oktober 2023 allerede udgjorde tre gange den krævede mængde, bør forlængelsen af anvendelsesperioden for forordning (EU) 2022/2576 ikke omfatte obligatorisk deltagelse i aggregering af efterspørgslen.

(25)

Forordning (EU) 2022/2576 bør derfor finde anvendelse indtil den 31. december 2024.

(26)

Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27)

Forordning (EU) 2022/2576 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 5, stk. 5, affattes således:

2)

Artikel 10 udgår.

3)

Artikel 31, stk. 2, affattes således:

»Den finder anvendelse indtil den 31. december 2024.«

4)

Bilag I ændres således: