European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2868

19.12.2023

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2023/2868

af 13. december 2023

om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45°V og i Middelhavet fra fartøjer, der fører cypriotisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2023/194 (2) er der fastsat kvoter for 2023.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45°V samt i Middelhavet fra fartøjer, der fører cypriotisk flag eller er registreret i Cypern, nået et sådant omfang, at kvoten for 2023 er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, der for 2023 er tildelt Cypern for bestanden af almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45°V samt i Middelhavet, jf. bilaget, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra fartøjer, der fører cypriotisk flag eller er registreret i Cypern, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, flytte, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af disse fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2023.

På Kommissionens vegne

For formanden

Virginijus SINKEVIČIUS

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2023/194 af 30. januar 2023 om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024 (EUT L 28 af 31.1.2023, s. 1).


BILAG

Nr.

19/TQ194

Medlemsstat

Cypern

Bestand

BFT/AE45WM (særlige betingelser for BFT/*641, BFT/*643, BFT/*8301, BFT/*8302, BFT/*8303F)

Art

Almindelig tun (Thunnus thynnus)

Område

Atlanterhavet øst for 45° V og Middelhavet

Dato for fiskestop

5. juni 2023


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2868/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)