1.   Et EU-fangstfartøj må kun anvendes til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hvis det har en gyldig fiskerilicens.

2.   Flagmedlemsstaten sørger for, at fiskerilicensen opfylder minimumsoplysningskravene til identifikation, tekniske karakteristika og udrustning af et fangstfartøj, og at oplysningerne i fiskerilicensen er nøjagtige og i overensstemmelse med oplysningerne i EU-fiskerflåderegistret som omhandlet i artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

3.   Flagmedlemsstaten inddrager permanent et fangstfartøjs fiskerilicens, hvis fartøjet er omfattet af en fiskerikapacitetstilpasningsforanstaltning, jf. artikel 22 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

4.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte de nærmere regler for gyldigheden af fiskerilicenser udstedt af flagmedlemsstaterne og de minimumsoplysningskrav til identifikation, tekniske karakteristika og udrustning af et fangstfartøj, som de skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

1.   Et EU-fangstfartøj må kun udøve specifikke former for fiskeri, hvis disse er anført i en gyldig fiskeritilladelse, når fiskeriet eller de fiskeriområder, hvor disse former for fiskeri er tilladt, eller fartøjet, er omfattet af:

2.   Hvis en medlemsstat har en specifik ordning for nationale fiskeritilladelser for fangstfartøjer, der fører dens flag, sender den på anmodning Kommissionen et resumé af oplysningerne i den udstedte fiskeritilladelse og de dertil svarende aggregerede data om fiskeriindsatsen.

3.   Hvis flagmedlemsstaten har indført nationale bestemmelser i form af en national fiskeritilladelsesordning med henblik på tildeling af de fiskerimuligheder, den har, til individuelle fangstfartøjer, sender den på anmodning Kommissionen oplysninger om de fangstfartøjer, der har fået tilladelse til at udøve fiskeri inden for et givet fiskeri, herunder navnlig deres eksterne identifikationsnumre, de berørte fangstfartøjers navne og de individuelle fiskerimuligheder, de har fået tildelt.

4.   Der udstedes ikke en fiskeritilladelse for et fangstfartøj, hvis det dette fartøj ikke har en fiskerilicens udstedt i overensstemmelse med artikel 6, eller hvis dets fiskerilicens er blevet suspenderet eller inddraget. En fiskeritilladelse for et fangstfartøj inddrages automatisk, hvis den til det pågældende fartøj svarende fiskerilicens er blevet inddraget permanent. Den suspenderes, hvis fiskerilicensen er blevet midlertidigt suspenderet.

5.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for fiskeritilladelser udstedt af flagmedlemsstaten, herunder betingelser for fiskeritilladelsens gyldighed og de minimumsoplysninger, de skal indeholde, samt betingelser for adgang til data fra elektroniske fjernovervågningssystemer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

6.   Uden at det berører Unionens internationale forpligtelser kan en medlemsstat fritage EU-fangstfartøjer med en længde overalt på mindre end 10 meter for forpligtelsen til at have en fiskeritilladelse, hvis de udelukkende fisker i en af eller begge følgende områder:

Enhver medlemsstat, der beslutter at anvende fritagelsen i første afsnit, underretter Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstater herom senest 10 arbejdsdage efter sin beslutning.«

1.   Andre EU-fiskerfartøjer end fangstfartøjer må kun udøve fiskeri, hvis de har fået tilladelse af deres flagmedlemsstat.

2.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for gyldigheden af fiskeritilladelser for EU-fiskerfartøjer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og for de minimumsoplysninger, de skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Medlemsstaterne skal drive fartøjsovervågningssystemer med henblik på effektivt at kunne overvåge positionerne og bevægelserne for fiskerfartøjer, som fører deres flag, uanset hvor disse fartøjer måtte befinde sig, samt for fiskerfartøjer i deres farvande. Hver flagmedlemsstat indsamler og analyserer fartøjspositionsdataene og sørger for kontinuerlig og systematisk overvågning heraf.

2.   Hvert EU-fiskerfartøj skal have en fuldt funktionsdygtig sporingsudstyr installeret om bord, der gør, at fartøjet automatisk kan lokaliseres og identificeres af et fartøjsovervågningssystem gennem automatisk overførsel af fartøjspositionsdataene med regelmæssige mellemrum.

Fartøjsovervågningssystemerne skal også give flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter, jf. artikel 9a, mulighed for på ethvert tidspunkt at sende forespørgsler (»polls«) til et fiskerfartøj. Overførslen af fartøjspositionsdata og forespørgslerne skal ske enten gennem en satellitforbindelse eller, hvis det er muligt, et landbaseret mobilnet eller anden tilsvarende teknologi.

3.   Uanset stk. 2 kan EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter have en anordning om bord, der ikke behøver at være installeret om bord, og som gør, at fartøjet automatisk kan lokaliseres og identificeres til søs gennem registrering og overførsel af fartøjspositionsdataene med regelmæssige mellemrum via en satellitforbindelse eller et andet net.

Med henblik på anvendelsen af dette stykke stiller medlemsstaterne et sådant alternativt fartøjsovervågningssystem til rådighed. Et sådant system kan udvikles på nationalt plan eller på EU-plan. Hvis en eller flere medlemsstater anmoder herom senest den 10. maj 2024, udvikler Kommissionen et fartøjsovervågningssystem for fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter. En anmodende medlemsstat gennemfører det system, som Kommissionen har udviklet. Fartøjsovervågningssystemet skal give flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter, jf. artikel 9a, mulighed for at sende forespørgsler (»polls«) om fiskerfartøjets position via en satellitforbindelse, eller, hvis det er muligt, et andet net. Hvis anordningen omhandlet i dette stykke ikke er inden for et nets rækkevidde, registreres fartøjspositionsdataene i den pågældende periode og overføres automatisk, så snart fartøjet er inden for et sådant nets rækkevidde. Forbindelsen til nettet genetableres senest inden anløb af en havn eller et landingssted.

4.   Med forbehold af forpligtelser i henhold til andre EU-retsakter kan en medlemsstat indtil den 31. december 2029 fritage fiskerfartøjer med en længde overalt på under 9 meter, som fører denne stats flag, for kravet om at have installeret et fartøjsovervågningssystem, hvis disse fiskerfartøjer:

5.   Når et EU-fiskerfartøj er i en anden medlemsstats farvande, stiller flagmedlemsstaten fartøjspositionsdata for det pågældende fartøj til rådighed gennem automatisk overførsel af de modtagne data til kystmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter.

6.   Hvis et EU-fiskerfartøj udøver fiskeri i et tredjelands farvande eller i farvande, hvor fiskeressourcerne forvaltes af en regional fiskeriforvaltningsorganisation som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og hvis aftalen med det pågældende tredjeland eller de gældende regler for den pågældende organisation foreskriver det, skal fartøjspositionsdata også gøres tilgængelige for det pågældende land eller den pågældende organisation.

7.   Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (*6) skal alle tredjelandsfiskerfartøjer, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, have en fuldt funktionsdygtig anordning installeret om bord, der gør, at et sådant fartøj automatisk kan lokaliseres og identificeres af et fartøjsovervågningssystem gennem registrering og overførsel af fartøjspositionsdataene med regelmæssige mellemrum på samme måde som EU-fartøjer omfattet af denne artikel.

8.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne opretter og varetager driften af fiskeriovervågningscentre, der overvåger fiskeriet og fiskeriindsatsen. Hver medlemsstats fiskeriovervågningscenter overvåger de fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, uanset hvilke farvande de fisker i, og uanset hvilken havn de befinder sig i, samt fiskerfartøjer, der fører andre medlemsstaters flag, og tredjelandsfiskerfartøjer, der har fået tilladelse til at fiske i farvande henhørende under den pågældende medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion.

2.   Hver medlemsstat udpeger de myndigheder, der er ansvarlige for driften af dens fiskeriovervågningscenter, og træffer passende foranstaltninger til at sikre, at dens fiskeriovervågningscenter har det nødvendige personale og er udstyret med hardware og software, der gør det muligt at foretage automatisk databehandling, -analyse, -kontrol, elektronisk dataoverførsel og dataovervågning døgnet rundt syv dage om ugen. Medlemsstaterne sørger for backupprocedurer og genopretningsprocedurer i tilfælde af systemsvigt. Medlemsstaterne kan drive et fælles fiskeriovervågningscenter.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at fiskeriovervågningscentre har adgang til alle relevante data, navnlig data opført i artikel 109 og 110.

4.   Fiskeriovervågningscentre støtter realtidsovervågning af fartøjer for at muliggøre håndhævelsesforanstaltninger.

5.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at vedtage nærmere regler for fiskeriovervågningscentrenes overvågning af fiskeriet og fiskeriindsatsen, navnlig med hensyn til:

1.   Medlemsstaterne sørger for overvågning og kontrol af fiskeri ved hjælp af elektroniske fjernovervågningssystemer som omhandlet i denne artikel.

2.   Med henblik på overvågning og kontrol af landingsforpligtelsen sørger medlemsstaterne for, at EU-fangstfartøjer med en længde overalt på 18 meter eller derover, der fører deres flag, og som udgør en høj risiko for manglende overholdelse af landingsforpligtelsen, har installeret et fungerende elektronisk fjernovervågningssystem om bord. Vurderingen af risikoen for manglende overholdelse af landingsforpligtelsen gennemføres i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 95, stk. 1. Det elektroniske fjernovervågningssystem skal effektivt kunne overvåge og kontrollere overholdelsen af landingsforpligtelsen, skal omfatte CCTV og kan omfatte andre instrumenter og/eller udstyr. Fartøjsføreren sikrer, at data fra det elektroniske fjernovervågningssystem stilles til rådighed for de kompetente myndigheder. De kompetente fiskerikontrolmyndigheder i flag- og kystmedlemsstaterne skal have lige adgang til disse data, uden at dette berører de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.

3.   Med henblik på gennemførelsen af stk. 2 skal Kommissionen ved gennemførelsesretsakter fastsætte:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at visse flådesegmenter af EU-fangstfartøjer med en længde overalt på under 18 meter, som fører deres flag, skal have et fungerende elektronisk fjernovervågningssystem om bord på grundlag af risikoen for manglende overholdelse af landingsforpligtelsen som vurderet af den berørte flagmedlemsstat eller Kommissionen.

5.   Medlemsstaterne kan indføre incitamenter for fartøjer, der ikke skal udstyres med et elektronisk fjernovervågningssystem i henhold til stk. 2 og 4, men som anvender et sådant system til kontrol af landingsforpligtelsen på frivillig basis.

6.   Uden at det berører stk. 2 kan medlemsstaterne fastsætte, at der skal anvendes elektroniske fjernovervågningssystemer til kontrol af overholdelsen af andre regler i den fælles fiskeripolitik end landingsforpligtelsen.«

1.   Føreren af ethvert EU-fangstfartøj fører en elektronisk fiskerilogbog med henblik på at registrere fiskeri.

2.   Den i stk. 1 omhandlede fiskerilogbog skal mindst indeholde følgende oplysninger:

3.   Sammenlignet med de landede mængder eller med resultatet af en inspektion er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der er om bord, 10 % for hver enkelt art.

For arter, der opbevares om bord, og hvis mængde ikke overstiger 100 kg udtrykt i levende vægt, er den tilladte tolerancemargen 20 % for hver art.

4.   Uanset stk. 3, i tilfælde af de former for fiskeri, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a), første og tredje led, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder følgende tolerancemargener anvendelse for arter, der landes usorteret, og i tilfælde af snurpenotfiskeri efter tropisk tun for arter, der landes usorteret:

5.   For EU-fangstfartøjer, der udøver det fiskeri, der er omhandlet i stk. 4, kan Kommissionen efter anmodning fra en eller flere medlemsstater anmode EFCA om at udarbejde harmoniserede tekniske retningslinjer for bedste praksis for skøn over fangster om bord.

6.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter senest den 10. juli 2024 regler om betingelserne vedrørende navnlig landing og vejning af fangster fra fiskeri omhandlet i denne artikels stk. 4 for at sikre nøjagtighed i indberetningen af fangster. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

Kommissionen godkender ved gennemførelsesretsakter de havne, der opfylder de betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med denne artikel, og på grundlag af medlemsstaternes indsendelser. Den første liste over havne vedtages senest den 10. juli 2024. Kommissionen kan ændre listen og kan tilbagekalde sin godkendelse af en havn på listen, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.

7.   For fiskeredskaber, der tabes til søs, skal fiskerilogbogen også indeholde følgende oplysninger:

8.   I tilfælde af fangster af følsomme arter, jf. artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1241, skal de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra h), også indeholde mængderne i kilogram levende vægt eller, hvor det er relevant, antallet af fisk for fangsterne, som er skadet, døde eller genudsat i live.

9.   I fiskerier, der er omfattet af en EU-ordning vedrørende fiskeriindsatsen, skal førere af EU-fangstfartøjer i deres fiskerilogbøger registrere og gøre rede for, hvor lang tid de har opholdt sig i et område, på følgende måde:

10.   For at omregne lagret eller forarbejdet fisks vægt til levende vægt med henblik på registrering i fiskerilogbogen anvender førere af EU-fangstfartøjer en omregningsfaktor, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 12.

11.   Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de data, der indføres i fiskerilogbogen, er nøjagtige.

12.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte omregningsfaktorer og fastsætte nærmere regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Førere af EU-fangstfartøjer indsender elektronisk de i artikel 14 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat:

2.   Uanset stk. 1 indsender førere af EU-fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter elektronisk de i artikel 14 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat efter den sidste fiskerioperation er afsluttet, og inden landingen påbegyndes.

3.   På tidspunktet for en inspektion og efter anmodning fra den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat registrerer og indsender førere af EU-fangstfartøjer de i artikel 14 omhandlede oplysninger elektronisk til denne myndighed. Hvis fartøjet ikke er inden for et nets rækkevidde, indsendes oplysningerne, så snart fartøjet er inden for et nets rækkevidde.

4.   En kystmedlemsstats kompetente myndigheder accepterer elektroniske indberetninger fra flagmedlemsstaten med de data fra fiskerfartøjer, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3.

5.   Førere af tredjelandsfangstfartøjer, der fisker i EU-farvande, indsender elektronisk de i artikel 14 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i kystmedlemsstaten på de samme betingelser som dem, der finder anvendelse for førere af EU-fangstfartøjer.«

1.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning vedrørende:

2.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Det er kun tilladt EU-fiskerfartøjer at lande i tredjelandshavne, hvis deres førere har indsendt de i stk. 3 omhandlede oplysninger elektronisk til de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat mindst 48 timer før forventet klokkeslæt for ankomst i en tredjelandshavn, og hvis flagmedlemsstaten ikke har nægtet en sådan tilladelse til at lande.

2.   Flagmedlemsstaten kan fastsætte en kortere periode på mindst to timer for indsendelse, jf. stk. 1, for fiskerfartøjer, der fører dens flag, under hensyntagen til fiskevaretypen, afstanden mellem fangstpladserne og havnen og den nødvendige tid for at kunne analysere oplysningerne, jf. stk. 3, og for at kunne opfylde forpligtelserne i henhold til stk. 4. Flagmedlemsstaten giver Kommissionen meddelelse om en sådan kortere periode.

3.   Førere af EU-fiskerfartøjer indsender navnlig følgende oplysninger til flagmedlemsstaten:

4.   Hvis der på grundlag af analysen af de indsendte oplysninger og andre tilgængelige oplysninger er rimelig grund til at formode, at EU-fiskerfartøjet ikke overholder eller ikke har overholdt reglerne i den fælles fiskeripolitik, anmoder de kompetente myndigheder i dets flagmedlemsstat det tredjeland, hvor fartøjet har til hensigt at lande sin fangst, om samarbejde med henblik på en mulig inspektion. Til dette formål kan flagmedlemsstaten kræve, at fiskerfartøjet lander i en anden havn eller udskyder klokkeslættet for ankomst i havn eller for landing.«

1.   Førere af EU-fiskerfartøjer, som er involveret i en omladningsaktivitet, udfylder en elektronisk omladningsopgørelse.

2.   Den i stk. 1 omhandlede omladningsopgørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:

3.   Sammenlignet med de landede mængder eller med resultatet af en inspektion er den tilladte tolerancemargen for de i omladningsopgørelsen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der er om bord, den, der er fastsat i artikel 14, stk. 3 og 4.

4.   Førere af både donorfiskerfartøjer og modtagerfiskerfartøjer er hver især ansvarlige for, at de data, der indføres i hver deres omladningsopgørelse, er nøjagtige.

5.   For at omregne lagret eller forarbejdet fisks vægt til levende vægt med henblik på registreringen i omladningsopgørelsen anvender førere af fiskerfartøjer en omregningsfaktor, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 12.

6.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fritage visse kategorier af EU-fiskerfartøjer for forpligtelsen i nærværende artikels stk. 1 under hensyntagen til mængderne og/eller typen af fiskevarer, afstanden mellem fangstpladserne, omladningsstederne og de havne, hvor de pågældende fiskerfartøjer er registreret.«

1.   Førere af EU-fiskerfartøjer indsender elektronisk de i artikel 21 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat senest 24 timer efter afslutningen af omladningen.

2.   Når et EU-fiskerfartøj omlader sine fangster i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, videresender de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks efter modtagelsen omladningsopgørelsesdataene elektronisk til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fangsten er blevet omladet, og hvor fangsten skal landes.

3.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at:

4.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

1.   Føreren af et EU-fiskerfartøj eller en repræsentant for føreren udfylder en elektronisk landingsopgørelse.

2.   Den i stk. 1 omhandlede landingsopgørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:

3.   Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de data, der indføres i landingsopgørelsen, er nøjagtige.

4.   For at omregne lagret eller forarbejdet fisks vægt til levende vægt med henblik på udfyldelsen af landingsopgørelsen anvender føreren af et fiskerfartøj eller en repræsentant for føreren en omregningsfaktor, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 12.

1.   Føreren af et EU-fiskerfartøj eller en repræsentant for føreren indsender elektronisk de i artikel 23, stk. 2, omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat senest 24 timer efter afslutningen af vejningen.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 indsender føreren eller en repræsentant for føreren for fiskevarer, der vejes i overensstemmelse med artikel 60, stk. 3, litra c) og d), elektronisk de i artikel 23 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten senest 24 timer efter afslutningen af vejningen.

3.   Hvis et EU-fiskerfartøj lander fangster i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, videresender de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks efter modtagelsen landingsopgørelsesdataene elektronisk til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område fangsten blev landet.

4.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at:

5.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Hver flagmedlemsstat, eller ved fiskeri uden fiskerfartøj hver kystmedlemsstat, registrerer alle data vedrørende fangster og fiskeriindsats omhandlet i denne forordning, navnlig data omhandlet i artikel 14, 21, 23, 54d, 55, 62, 66 og 68, og opbevarer de originale data i en periode på mindst tre år i overensstemmelse med national ret.

2.   Hver flagmedlemsstat, eller ved fiskeri uden fiskerfartøj hver kystmedlemsstat, indsender elektronisk før den 15. dag i hver måned til Kommissionen eller det organ, den har udpeget, de aggregerede data om:

3.   Hvis de data, som en medlemsstat har indsendt i overensstemmelse med stk. 2, er baseret på skøn for en art, en bestand eller en gruppe af bestande, indsender medlemsstaten til Kommissionen de korrigerede data om mængder fastlagt på grundlag af landingsopgørelser, salgsnotaer eller fangstopgørelser, så hurtigt som muligt og senest tre måneder efter udgangen af den periode, for hvilken kvoten eller fiskeriindsatsbegrænsningen blev fastsat.

4.   Hvis en medlemsstat konstaterer uoverensstemmelse mellem de oplysninger, der er indsendt til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3, og resultaterne af valideringen foretaget i overensstemmelse med artikel 109, indsender medlemsstaten til Kommissionen de korrigerede data om mængder fastlagt på grundlag af denne validering, så hurtigt som muligt og senest seks måneder efter udgangen af den periode, for hvilken kvoten eller fiskeriindsatsbegrænsningen blev fastsat.

5.   Hvis Kommissionen konstaterer uoverensstemmelser vedrørende de data, som en medlemsstat har indsendt til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel, hører den pågældende medlemsstat, som korrigerer dataene og fremsender de korrigerede data til Kommissionen så hurtigt som muligt.

6.   Fangster af hver art, en kvoteret bestand eller gruppe af bestande modregnes i de kvoter, der er tildelt medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

7.   Fangster, der tages som led i videnskabelig forskning, og som afsættes og sælges, herunder eventuelt også fangster under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, registreres af medlemsstaterne, og data om sådanne fangster indsendes til Kommissionen. Fangsterne modregnes i den kvote, der gælder for flagmedlemsstaten, såfremt de overstiger 2 % af den pågældende kvote. Dette stykke finder ikke anvendelse på fangster, der tages som led i obligatoriske forskningsundersøgelser til havs som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 (*8).

8.   Med undtagelse af fiskeriindsatsen fra fangstfartøjer, der er fritaget fra anvendelsen af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes al fiskeriindsats fra EU-fangstfartøjer, der medfører eller eventuelt anvender et fiskeredskab, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller udøver fiskeri, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen i et geografisk område, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for disse fiskeredskaber, dette fiskeri eller dette geografiske område, som er til rådighed for den pågældende flagmedlemsstat.

9.   Fiskeriindsats som led i videnskabelig forskning, der gennemføres af et fangstfartøj, der medfører fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller udøver fiskeri, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen i et geografisk område, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for disse fiskeredskaber, dette fiskeri eller dette geografiske område, som er til rådighed for dets flagmedlemsstat, hvis de fangster, der tages i forbindelse med den pågældende fiskeriindsats, afsættes og sælges, såfremt de overstiger 2 % af den tildelte fiskeriindsats. Dette stykke finder ikke anvendelse på fangster, der tages som led i obligatoriske forskningsundersøgelser til havs som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1004.

10.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler vedrørende formaterne for overførslen af de data, der er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne er ansvarlige for at gennemføre den nødvendige kontrol for at sikre, at den samlede kapacitet svarende til de fiskerilicenser, som en berørt medlemsstat har udstedt, i GT og kW ikke på noget tidspunkt overskrider det maksimale kapacitetsniveau for den pågældende medlemsstat fastsat i overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

2.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for anvendelsen af denne artikel vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Medlemsstaterne afgør på grundlag af en risikovurdering, hvilke fartøjer der er udstyret med fremdrivningsmaskiner med en certificeret effekt på mere end 221 kilowatt og som anvender trukne redskaber som defineret i artikel 6, nr. 12), i forordning (EU) 2019/1241, der udgør en høj risiko for manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik vedrørende maskineffekt. De sikrer, at disse fartøjer er udstyret med permanent installerede systemer, der måler og registrerer maskineffekten kontinuerligt.

2.   Medlemsstaterne sikrer også, at fangstfartøjer er udstyret med permanent installerede systemer, der måler og registrerer maskineffekten kontinuerligt i tilfælde, hvor de pågældende fartøjer anvender bundtrawl eller snurrevod, er udstyret med fremdrivningsmaskiner med en certificeret maskineffekt på mellem 120 og 221 kilowatt og opererer i det område, der er omhandlet i del C, punkt 2.1 i bilag V til forordning (EU) 2019/1241.

3.   De systemer, der er omhandlet i stk. 1, sikrer kontinuerlig måling af maskinens fremdrivningseffekt i kilowatt og lagring af disse data om bord.

4.   Førere af fangstfartøjer og fiskerilicensindehavere sikrer, at de i stk. 1 omhandlede systemer altid er funktionsdygtige, og at dataene fra den kontinuerlige måling af fremdrivningsmaskineffekt registreres og lagres om bord og til enhver tid er tilgængelige for embedsmænd om bord på fartøjerne.

5.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for installationen, de tekniske krav og karakteristika for de systemer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

6.   Risikovurderingen, jf. stk. 1, skal:

7.   Risikovurderingen gennemføres i fællesskab af medlemsstaterne i samarbejde med EFCA.

8.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at EU-fangstfartøjer, der fører deres flag og er udstyret med fremdrivningsmaskiner med en certificeret effekt på højst 221 kilowatt, og som anvender trukne redskaber som defineret i artikel 6, nr. 12), i forordning (EU) 2019/1241, udstyres med permanent installerede systemer, der måler og registrerer maskineffekten kontinuerligt, baseret på risikoen for manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik vedrørende maskineffekt.«

1.   For fangstfartøjer, der ikke er udstyret med et system til kontinuerlig overvågning som omhandlet i artikel 39a, foretager medlemsstaterne efter en risikoanalyse verifikation af data i overensstemmelse med en prøvetagningsplan baseret på den metode, der skal vedtages i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, for at tjekke, at maskineffekten stemmer, idet der gøres brug af alle de oplysninger, der er tilgængelige om det pågældende fartøjs karakteristika. De kontrollerer navnlig oplysningerne i:

2.   Hvis der efter analysen af oplysningerne i stk. 1 er tegn på, at et fangstfartøjs maskineffekt overstiger den effekt, der er anført i fiskerilicensen eller i EU-fiskerflåderegistret eller i det nationale fiskerflåderegister, skal medlemsstaterne foretage en fysisk verifikation af maskineffekten eller skal sikre, at det pågældende fangstfartøj er udstyret med et system som omhandlet i artikel 39a, stk. 1.

3.   I forbindelse med kontrol af maskineffekten for et fangstfartøj anvender medlemsstaterne de krav, der er vedtaget af Den Internationale Standardiseringsorganisation i dens anbefalede internationale ISO-standard 15016: 2015 eller tilsvarende europæiske eller nationale anerkendte metoder.

4.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om ændring af nærværende artikels stk. 3 for at tilpasse henvisningen til den relevante internationale ISO-standard til den tekniske udvikling.

5.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for verifikation af maskineffekten, herunder metoden til udarbejdelse af en prøvetagningsplan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

1.   Hvis der er bevis for, at et fangstfartøjs tonnage afviger fra den tonnage, der er anført i fiskerilicensen, foretager flagmedlemsstaten en kontrol af tonnagen. Med henblik herpå skal medlemsstaterne tage i betragtning navnlig ændringer af fartøjets rumvolumen eller dimensioner.

2.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for kontrol af tonnagen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Fangster af demersale bestande, der er omfattet af en flerårig plan, og som opbevares om bord på et EU-fiskerfartøj med en længde overalt på 12 meter eller derover, og som ikke er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, skal lægges i kasser, rum eller beholdere separat for hver af disse bestande på en sådan måde, at de kan identificeres fra andre kasser, rum eller beholdere.

2.   Førere af EU-fiskerfartøjer skal opbevare de i stk. 1 omhandlede fangster i overensstemmelse med en stuvningsplan, der anfører, hvor de forskellige arter opbevares i lasten.

3.   Det er forbudt at opbevare enhver fangstmængde som omhandlet i stk. 1, der er omfattet af en flerårig plan, sammen med andre fiskevarer i en kasse, et rum eller en beholder om bord på et EU-fiskerfartøj.

4.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende fritagelsen af visse demersale bestande for den forpligtelse, der er fastsat i nærværende artikel.«

1.   Fiskeri i områder med fiskeribegrænsning, der er beliggende i EU-farvande, kontrolleres af kystmedlemsstaten. Kystmedlemsstaten skal have et system til at spore og registrere fiskerfartøjernes indsejling i, gennemsejling af og udsejling af områder med fiskeribegrænsning henhørende under dens højhedsområde eller jurisdiktion.

2.   EU-fiskerfartøjers fiskeri i områder med fiskeribegrænsning, der er beliggende i tredjelandsfarvande eller på åbent hav, kontrolleres af flagmedlemsstaten.

3.   EU- og tredjelandsfangstfartøjer, som ikke har tilladelse til at udøve fiskeri i områder med fiskeribegrænsning, må kun gennemsejle sådanne områder på følgende betingelser:

4.   Stk. 3 finder kun anvendelse, hvis den relevante begrænsning af eller forbud mod alt eller visse former for fiskeri i områder med fiskeribegrænsning er gældende.«

1.   Medlemsstaterne sikrer, at fiskeri uden fiskerfartøj på deres område og i EU-farvande udøves i overensstemmelse med målene og reglerne i den fælles fiskeripolitik.

2.   Med henblik på stk. 1 skal medlemsstaterne:

3.   Fysiske eller juridiske personer, der udøver fiskeri uden fiskerfartøj, eller deres repræsentant registrerer de fangster, der er omhandlet i stk. 2, litra b), og disse registre skal navnlig indeholde følgende oplysninger:

4.   De registreringer, der er omhandlet i stk. 2, litra b), indsendes elektronisk til de kompetente myndigheder mindst én gang senest 24 timer efter fiskeriets påbegyndelse.

5.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for vejningen af fangster samt for formatet for og indsendelsen af fangstopgørelsen som omhandlet i stk. 3, idet der, hvis det er nødvendigt, tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for disse former for fiskeri. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Medlemsstaterne sikrer, at rekreativt fiskeri på deres område og i EU-farvande udøves på en måde, der er forenelig med målene og reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Med henblik herpå skal kystmedlemsstaterne have et elektronisk system til registrering og indberetning af fangster fra rekreativt fiskeri.

Kystmedlemsstaterne kan anvende et elektronisk system, jf. andet afsnit, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan. Hvis en eller flere kystmedlemsstater anmoder herom senest den 10. maj 2024, udvikler Kommissionen et sådant system. En anmodende medlemsstat gennemfører det system, som Kommissionen har udviklet.

2.   Med undtagelse af data for rekreativt fiskeri, der er registreret og indberettet i henhold til stk. 3, og med forbehold af indsamling af data for rekreativt fiskeri i henhold til forordning (EU) 2017/1004 indsamler kystmedlemsstaterne data om fangster taget af fysiske personer, der udøver rekreativt fiskeri efter arter, bestande eller grupper af bestande, for hvilke fiskerimulighederne fastsættes af Unionen, som er omfattet af en flerårig plan, eller som er omfattet af landingsforpligtelsen. Disse data indsamles gennem dataindsamlingssystemer baseret på en metode, der fastsættes af den enkelte kystmedlemsstat og meddeles Kommissionen. Kystmedlemsstaterne sender disse data til Kommissionen mindst en gang om året for det foregående kalenderår.

3.   Kystmedlemsstaterne sikrer, at fysiske personer, der udøver rekreativt fiskeri, registreres, og at de registrerer og indberetter deres fangster via et elektronisk system, jf. stk. 1, som følger:

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage listen over arter, bestande eller grupper af bestande, for hvilke første afsnit, litra b), finder anvendelse, og fastsætte hyppigheden af registrering og indberetning af disse fangster. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

4.   Fysiske personers registrering og indberetning af fangster fra rekreativt fiskeri kan foretages af en juridisk person på deres vegne.

5.   Det er forbudt at afsætte eller sælge fangster fra rekreativt fiskeri.

6.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage nærmere regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

7.   Denne artikel finder anvendelse på rekreativt fiskeri, herunder fiskeri, der er tilrettelagt af kommercielle foretagender i turistsektoren og i sektoren for sportskonkurrencer.«

1.   Hver medlemsstat er ansvarlig for på sit område at kontrollere anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik på alle trin i afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter fra det trin, hvor de bringes i omsætning til detailsalget, herunder transport. Medlemsstaterne træffer navnlig foranstaltninger for at sikre, at fiskevarer, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, kun anvendes til andre formål end konsum, medmindre andet er fastsat i andre regler i den fælles fiskeripolitik.

2.   Når der er fastsat en minimumsstørrelse for en given art i EU-lovgivningen, skal de operatører, der har ansvaret for køb, salg, oplagring eller transport, kunne dokumentere det relevante geografiske oprindelsesområde for produkterne.

1.   Fiskevarer og akvakulturprodukter fra fangst eller høst samles i partier, inden de bringes i omsætning.

2.   Et parti af fiskevarer eller et parti af akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (*10) (»den kombinerede nomenklatur«) må kun indeholde:

3.   Uanset stk. 2, og inden de bringes i omsætning, kan mængderne af fiskevarer, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, som samlet udgør under 30 kg fiskevarer af forskellige arter, er fra samme relevante geografiske område og af samme præsentationsform pr. fangstfartøj og pr. dag, samles i samme parti.

4.   Uanset stk. 2, og inden de bringes i omsætning, kan mængderne af fiskevarer, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, af forskellige arter, som består af individer, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og som stammer fra samme relevante geografiske område og samme fangstfartøj eller gruppe af fangstfartøjer, samles i partier til andre formål end konsum.

5.   Efter det bringes i omsætning, kan et parti af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, kun samles med et andet parti eller opdeles, hvis det parti, der skabes ved samlingen, eller de partier, der skabes ved opdelingen, opfylder følgende betingelser:

6.   Denne artikel finder ikke anvendelse på prydfisk, prydkrebsdyr, prydbløddyr eller prydalger.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af fælles handelsnormer, gøres tilgængelige på markedet i overensstemmelse med nævnte normer. Medlemsstaterne gennemfører kontroller for at sikre en sådan efterlevelse.

Disse kontroller kan foretages i hvert af forsyningskædens led, herunder i transport- og cateringleddet.

2.   Operatører i alle forsyningskædens led med ansvar for køb, salg, oplagring eller transport af partier af fiskevarer og akvakulturprodukter skal kunne dokumentere, at fiskevarerne og akvakulturprodukterne overholder de fælles handelsnormer, for så vidt det er relevant.

1.   Med forbehold af sporbarhedskravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (*11) samles fiskevarer og akvakulturprodukter i partier af operatøren og skal være sporbare i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled fra fangst eller høst til detailsalg.

2.   Partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der gøres tilgængelige på markedet, eller som sandsynligvis vil blive gjort tilgængelige på markedet, skal forsynes med passende mærkning for at sikre, at hvert enkelt parti kan spores.

3.   Medlemsstaterne kontrollerer, at operatørerne har etableret systemer og procedurer til at identificere alle operatører, fra hvilke de har modtaget partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, samt hvem disse varer og produkter er blevet leveret til. Disse oplysninger stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.

4.   Partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3, position 1604 og 1605 i kapitel 16 og underposition 1212 21 i kapitel 12 i den kombinerede nomenklatur, skal ledsages af et minimum af oplysninger i overensstemmelse med henholdsvis denne artikels stk. 5, 10 og 11.

5.   For partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, gøres mindst følgende oplysninger tilgængelige:

6.   Operatører i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled fra fangst eller høst til detailsalg sikrer for hvert parti af fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, at oplysningerne i stk. 5:

7.   Medlemsstaterne samarbejder indbyrdes for at sikre, at de oplysninger, som er omhandlet i stk. 5, er tilgængelige for de ansvarlige myndigheder i en anden medlemsstat end den, hvor fiskevarerne eller akvakulturprodukterne er blevet samlet i partier, eller hvortil de er blevet importeret, navnlig når oplysningerne gives ved hjælp af et identifikationsværktøj som såsom en stregkode, en mikrochip eller lignende anordning eller mærkningssystem.

8.   Medlemsstaterne kan fritage små mængder af fiskevarer, der sælges direkte til forbrugerne fra fangstfartøjer, fra operatører, der fisker uden fiskerfartøj, eller fra ferskvandsfiskerioperatører, for kravene i denne artikel, hvis varerne kun bruges til eget konsum, og hvis mængden ikke overstiger 10 kg. fiskevarer pr. forbruger pr. dag. For laks (Salmo salar), der fanges i Østersøen, er denne tærskel to fisk pr. forbruger pr. dag.

Medlemsstaterne kan fritage små mængder akvakulturprodukter, der sælges direkte til forbrugerne fra en akvakulturproduktionsenhed, for kravene i denne artikel, hvis produkterne kun bruges til eget konsum, og hvis mængden ikke overstiger 10 kg akvakulturprodukter pr. forbruger pr. dag.

9.   Kommissionen foretager en undersøgelse af gennemførlige sporbarhedssystemer og -procedurer, herunder minimumssporbarhedsoplysninger, for fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af position 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur med henblik på at fastlægge de nærmere regler for sådanne varer og produkter. Undersøgelsen skal omfatte en analyse af tilgængelige digitale løsninger eller metoder, der opfylder kravene til sporbarhed i denne forordning, samtidig med at der tages hensyn til indvirkningen på små operatører.

10.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 119a delegerede retsakter, som supplerer denne forordning vedrørende sporbarhedskravene for partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af position 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur, herunder anvendelse af digitale systemer på grundlag af resultaterne af den undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 9. Disse krav finder anvendelse fra den 10. januar 2029.

11.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 119a delegerede retsakter, som supplerer denne forordning vedrørende sporbarhedskravene for partier af og sammensætning af partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af underposition 1212 21 i kapitel 12 i den kombinerede nomenklatur, herunder anvendelse af digitale systemer. Disse krav finder anvendelse fra den 10. januar 2029.

12.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende:

13.   Denne artikel finder ikke anvendelse på prydfisk, prydkrebsdyr, prydbløddyr eller prydalger.

1.   Medlemsstaterne sørger for, at alle mængder af fiskevarer straks efter landing i en medlemsstat vejes pr. art af operatører, jf. stk. 5, på vejningssystemer, der er godkendt af de kompetente myndigheder, inden disse varer oplagres, transporteres eller bringes i omsætning.

Førere af tredjelandsfiskerfartøjer, der lander fiskevarer i Unionen, skal overholde gældende vejningsregler for førere af EU-fiskerfartøjer.

2.   I tilfælde af landinger uden for Unionen og med forbehold af gældende specifikke bestemmelser, der er fastsat navnlig i bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler eller i berørte tredjelandes ret, sikrer førere af EU-fiskerfartøjer eller deres repræsentanter, at alle mængder af fiskevarer vejes, så vidt muligt straks efter landing, og inden disse varer oplagres, transporteres eller bringes i omsætning.

3.   Uanset stk. 1 og med forbehold af Kommissionens godkendelse ved gennemførelsesretsakter kan de medlemsstater, hvori fiskevarerne landes, tillade, at disse varer vejes på vejningssystemer, der er godkendt af de kompetente myndigheder:

4.   Fartøjsførere sikrer, at alle mængder af fiskevarer, der landes, vejes af en i stk. 5 omhandlet operatør.

5.   Vejningen udføres af en operatør, som skal være en registreret køber, en registreret auktion, en producentorganisation eller enhver anden fysisk eller juridisk person, herunder den fartøjsfører, som er godkendt af de kompetente myndigheder til at udføre vejningen. Den operatør, der udfører vejningen, er ansvarlig for vejningens nøjagtighed. Operatører, der vejer fiskevarer, udfylder et vejningsregister for hver landing. De skal opbevare vejningsregistre i tre år.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 5 omhandlede operatører har tilstrækkeligt udstyr til at udføre vejningen.

7.   Vejningsregistrene overføres straks til fartøjsføreren og, for så vidt det er relevant, til fragtføreren. De bruges til udfyldelsen af landingsopgørelsen og, for så vidt det er relevant, transportdokumentet.

Uanset dette stykkes første afsnit anvendes resultatet af en sådan vejning for fiskevarer, der vejes af en embedsmand i overensstemmelse med stk. 9, til udfyldelse af landingsopgørelsen og, hvis det er relevant, transportdokumentet.

8.   Medlemsstaterne kan kræve, at de i stk. 5 omhandlede operatører regelmæssigt eller efter anmodning indsender vejningsregistre til deres kompetente myndigheder.

9.   En medlemsstats kompetente myndigheder kan kræve, at alle mængder af fiskevarer, der landes i denne medlemsstat, vejes af eller vejes under overværelse af medarbejdere fra myndighederne, inden fiskevarerne transporteres væk fra landingsstedet.

10.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage prøvetagningsplaner, kontrolplaner og fælles kontrolprogrammer, jf. denne artikels stk. 3, litra a), b), c) og d). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

2.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte særlige regler for vejning af bestemte pelagiske arter. Disse regler kan vedrøre:

1.   Registrerede købere, registrerede auktioner eller producentorganisationer, som medlemsstaterne har godkendt, skal elektronisk registrere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 64, stk. 1, og senest 48 timer efter det første salg indsende en salgsnota med sådanne oplysninger til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område det første salg finder sted. Disse købere, auktioner eller producentorganisationer er ansvarlige for, at salgsnotaen er korrekt.

2.   Hvis den medlemsstat, på hvis område det første salg finder sted, ikke er flagmedlemsstaten for det pågældende fangstfartøj, skal den sikre, at salgsnotaen straks efter modtagelse indsendes elektronisk i kopi til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten.

3.   Hvis det første salg af fiskevarer ikke finder sted i den medlemsstat, hvor varerne er landet, skal den medlemsstat, på hvis område det første salg finder sted, sikre, at salgsnotaen straks efter modtagelse indsendes elektronisk i kopi til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, på hvis område de pågældende fiskevarer er landet.

4.   Hvis det første salg finder sted uden for Unionen, fremsender EU-fangstfartøjets fører eller en repræsentant for føreren senest 48 timer efter det første salg elektronisk salgsnotaen eller et andet tilsvarende dokument med lige så omfattende oplysninger i kopi til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten.

5.   Hvis salgsnotaen ikke svarer til fakturaen eller et andet tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 218 og 219 i Rådets direktiv 2006/112/EF (*12), træffer den berørte medlemsstat de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at oplysningerne om mængderne og om prisen uden afgift for vareleverancerne til køberen er de samme som dem, der er anført i fakturaen.

6.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

1.   Salgsnotaerne omhandlet i artikel 62 skal have et entydigt identifikationsnummer og skal indeholde følgende data:

2.   Uanset stk. 1 skal salgsnotaen ved fiskeri uden fiskerfartøj mindst indeholde følgende oplysninger:

1.   Hvis fiskevarer er bestemt til salg på et senere tidspunkt, skal operatører, som er ansvarlige for at oplagre fiskevarer, der er landet i en medlemsstat, elektronisk registrere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, og elektronisk indsende en overtagelseserklæring med de pågældende oplysninger senest 24 timer efter landingen til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område overtagelsen finder sted. Nævnte operatører er ansvarlige for overtagelseserklæringens nøjagtighed.

2.   Hvis den medlemsstat, på hvis område overtagelsen finder sted, ikke er flagmedlemsstaten for det fiskerfartøj, der har landet fisken, skal den sikre, at overtagelseserklæringen straks efter modtagelse indsendes elektronisk i kopi til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten.

3.   Hvis overtagelsen finder sted uden for Unionen, skal EU-fiskerfartøjets fører eller en repræsentant for føreren senest 48 timer efter overtagelsen elektronisk fremsende overtagelseserklæringen eller et andet tilsvarende dokument med lige så omfattende oplysninger i kopi til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten.

4.   Den i stk. 1 omhandlede overtagelseserklæring skal have et entydigt identifikationsnummer og mindst indeholde følgende oplysninger:

5.   Uanset stk. 4 skal overtagelseserklæringen ved fiskeri uden fiskerfartøj mindst indeholde følgende oplysninger:

6.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for overtagelseserklæringens format og indsendelse heraf. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Hvis fiskevarer transporteres inden deres første salg, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 60, stk. 3, litra c) og d), eller inden deres første salg i et tredjeland, ledsages de af et transportdokument, som angiver de transporterede varer og mængder.

2.   Inden den i stk. 1 omhandlede transport påbegyndes, indsender fragtføreren transportdokumentet elektronisk til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten, landingsmedlemsstaten, transitmedlemsstaten eller -staterne og bestemmelsesmedlemsstaten for fiskevarerne, for så vidt det er relevant.

3.   Fragtføreren er ansvarlig for transportdokumentets nøjagtighed.

4.   Det i stk. 1 omhandlede transportdokument skal have et entydigt identifikationsnummer og skal mindst indeholde følgende oplysninger:

5.   Uanset stk. 4 skal transportdokumentet ved fiskeri uden fiskerfartøj mindst indeholde følgende oplysninger:

6.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan indrømme fritagelse for forpligtelsen i stk. 1 og 2, hvis fiskevarerne transporteres inden for et havneområde eller højst 25 km væk fra landingsstedet.

7.   Når fiskevarer, der er erklæret solgt i en salgsnota, transporteres til et andet sted end landingsstedet, skal fragtføreren kunne bevise, at der har fundet salg sted.

8.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at fragtførerens forpligtelser og ansvar i henhold til stk. 2, 3, og 7 finder anvendelse for enhver anden operatør.

9.   Det transportdokument, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, kan erstattes af landingsopgørelsen i kopi, jf. artikel 23, eller et tilsvarende dokument, som vedrører de transporterede mængder af fiskevarer, forudsat at det dokument, der erstatter transportdokumentet, indeholder de samme oplysninger, som er fastsat ved nærværende artikels stk. 4 og 5, hvis det er relevant.

10.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for transportdokumentets format og indsendelse heraf. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Medlemsstaterne opretter og ajourfører en fortegnelse over de embedsmænd, der er ansvarlige for at gennemføre inspektioner.

2.   Embedsmændene skal udføre deres opgaver i overensstemmelse med EU-retten. De skal forberede og gennemføre inspektioner uden forskelsbehandling på havet, langs kysten, i havne og på landingssteder, under transport, på forarbejdningssteder og i forsyningskæden for fiskevarerne.

3.   Embedsmændene kontrollerer, at de aktiviteter, der udføres af operatørerne og fartøjsførerne, udføres i overensstemmelse med reglerne i den fælles fiskeripolitik, herunder navnlig:

4.   Embedsmændene kan undersøge alle relevante områder, dæk og rum. De kan også undersøge fangster, uanset om de er forarbejdede eller ej, alle fiskeredskaber, udstyr, beholdere og pakker, der indeholder fisk eller fiskevarer, og alle relevante dokumenter eller elektroniske overførsler, som de finder nødvendige for at kontrollere, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. De kan udspørge personer, der formodes at have oplysninger om det, inspektionen vedrører.

5.   Embedsmændene skal have den nødvendige uddannelse til at udføre deres opgaver.

6.   Embedsmændene gennemfører inspektionerne på en sådan måde, at de forstyrrer fartøjet eller transportkøretøjet og dets aktiviteter samt oplagringen, forarbejdningen og afsætningen af fangst mindst muligt. De skal så vidt muligt forhindre enhver forringelse af fangsten under inspektionen.

7.   De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal have indført procedurer til sikring af, at klager vedrørende gennemførelsen af inspektioner undersøges korrekt.

8.   Hvis en embedsmand, der foretager en inspektion, har grund til at tro, at et fiskerfartøj udøver fiskeri med brug af tvangsarbejde som defineret i artikel 2 i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 29 om tvangsarbejde, underretter den pågældende embedsmand alle andre relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat.

9.   Under forudsætning af at der er aftalt passende ordninger med flagmedlemsstaten, kan kystmedlemsstater indbyde embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder til at deltage i inspektioner af fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, når sådanne fartøjer fisker i kystmedlemsstatens farvande eller lander fangster i dens havne eller på dens landingssteder.

10.   Medlemsstaterne benytter sig af en risikobaseret tilgang til udvælgelse af emner til inspektion. For fiskeri, der er omfattet af særlige kontrol- og inspektionsprogrammer, jf. artikel 95, fastlægges denne tilgang i overensstemmelse med den harmoniserede metode, som medlemsstaterne har fastlagt i samarbejde med EFCA.

11.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte særlige regler for inspektionernes gennemførelse. Disse regler kan vedrøre:

1.   Operatøren og fartøjsføreren bistår og samarbejder med embedsmænd om udførelsen af deres opgaver i forbindelse med inspektion. De sørger for sikker adgang til fartøjet, herunder dets last, transportkøretøjer, beholdere eller lagerrum, hvor fiskevarerne oplagres, forarbejdes eller afsættes, eller faciliteter, hvor fiskeredskaberne oplagres eller repareres. De garanterer embedsmændenes sikkerhed og må ikke hindre embedsmændene i at udføre deres opgaver eller true eller forstyrre dem under udførelsen af disse.

2.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte regler for operatørers og fartøjsføreres opgaver i forbindelse med inspektion.

1.   Embedsmænd udarbejder en inspektionsrapport efter hver inspektion og sender den til deres kompetente myndigheder. Data i denne rapport registreres og overføres elektronisk. Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører en anden medlemsstats flag, skal inspektionsrapporten i kopi straks sendes elektronisk til den pågældende flagmedlemsstat.

Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag, skal inspektionsrapporten i kopi straks sendes elektronisk til det pågældende tredjelands kompetente myndigheder. Hvis der konstateres en alvorlig overtrædelse, skal inspektionsrapporten i kopi også sendes til Kommissionen.

Hvis inspektionen gennemføres i farvande eller havne, der hører under en anden medlemsstats jurisdiktion end inspektionsmedlemsstatens i overensstemmelse med denne forordning eller i et tredjelands farvande eller havne i henhold til internationale aftaler, skal der elektronisk straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland.

2.   Embedsmænd meddeler deres resultater af inspektionen til operatøren eller fartøjsføreren, som har mulighed for at fremsætte bemærkninger til inspektionen og resultaterne heraf. De pågældende bemærkninger skal afspejles i inspektionsrapporten. Embedsmænd anfører i fiskerilogbogen, at der er foretaget inspektion.

3.   Inspektionsrapporten i kopi fremsendes til operatøren eller fartøjsføreren hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 arbejdsdage efter afslutningen af inspektionen.

4.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for minimumsformatet og indholdet af inspektionsrapporter, for udfyldelsen og for overførslen af inspektionsrapporter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

1.   Hver medlemsstat opretter og ajourfører en elektronisk database, hvor den uploader alle inspektions- og overvågningsrapporter vedrørende operatører, der er etableret på dens område, og fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som udarbejdes af dens embedsmænd, samt andre inspektions- og overvågningsrapporter, der udarbejdes af dens embedsmænd. Kommissionen og EFCA skal have fjernadgang til medlemsstaternes databaser i overensstemmelse med artikel 110.

2.   Hver medlemsstat opbevarer i et elektronisk format inspektions- og overvågningsrapporter vedrørende fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som udarbejdes af tredjelandsembedsmænd.

3.   Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for driften af den elektroniske database. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen fremsender en fortegnelse over embedsmænd til EFCA, som skal medtages på fortegnelsen over EU-kontrollører. EFCA opbevarer og ajourfører fortegnelsen over EU-kontrollører, herunder medlemsstaternes embedsmænd, Kommissionens tjenestemænd og EFCA's embedsmænd. EFCA stiller denne fortegnelse til rådighed for Kommissionen og medlemsstaterne.

2.   EU-kontrollørerne kan gennemføre inspektion i overensstemmelse med denne forordning på medlemsstaternes område og i EU-farvande og på EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande, jf. dog kystmedlemsstatens primære ansvar. Ved inspektion på en medlemsstats område må EU-kontrollører, der ikke er udpeget af den pågældende medlemsstat, kun gennemføre sådan inspektion under tilstedeværelse af en embedsmand, der er udpeget af den pågældende medlemsstat, og som er ansvarlig for inspektionen, eller efter aftale med den pågældende medlemsstat.

3.   EU-kontrollører kan tildeles følgende opgaver:

4.   EU-kontrollører kan bistå med uddannelsesaktiviteter vedrørende kontrol og inspektion, herunder uddannelsesaktiviteter med deltagelse af tredjelandsembedsmænd.

5.   Med henblik på udførelsen af deres opgaver og med forbehold af stk. 6 skal EU-kontrollørerne i samme omfang og på samme betingelser som embedsmændene i den medlemsstat, hvor inspektionen finder sted, straks have adgang til:

6.   EU-kontrollørerne har ingen politimyndighed eller retshåndhævende myndighed uden for deres oprindelsesmedlemsstats område eller uden for EU-farvande henhørende under deres oprindelsesmedlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion.

7.   Når tjenestemænd fra Kommissionen eller EFCA, udpeges til EU-kontrollører, har de ingen politimyndighed eller retshåndhævende myndighed.

8.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 119, stk. 2.«

1.   Hvis de oplysninger, der indsamles under inspektion, eller andre relevante data eller oplysninger giver embedsmanden begrundet mistanke om, at der er sket en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, skal embedsmanden:

2.   Embedsmændene kan blive om bord på et fiskerfartøj, indtil der er taget de nødvendige skridt i forbindelse med undersøgelsen som omhandlet i artikel 85. Det samme gælder tilsvarende for inspektion gennemført på steder, hvor der landes, oplagres, forarbejdes eller afsættes fiskevarer eller akvakulturprodukter, samt for inspektion under transporten af disse produkter. Hvis inspektionen gennemføres på et køretøj, der anvendes til transport af fiskevarer eller akvakulturprodukter, må køretøjet ikke fortsætte, indtil der er taget de nødvendige skridt i forbindelse med undersøgelsen som omhandlet i artikel 85.«

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder træffer passende foranstaltninger i overensstemmelse med afsnit VIII og iværksætter straks undersøgelsen ved konstatering af en overtrædelse under en inspektion gennemført af dens embedsmænd, andre medlemsstaters embedsmænd, EU-kontrollører eller tredjelandsembedsmænd, eller hvis relevante data eller oplysninger giver medlemsstaternes kompetente myndigheder anledning til at formode, at der er sket en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, jf. dog artikel 72, artikel 83, stk. 2, og artikel 86.

2.   I tilfælde af en alvorlig overtrædelse træffer medlemsstaterne passende umiddelbare foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 91.

1.   Den medlemsstat, på hvis område eller i hvis farvande en overtrædelse er konstateret, kan overdrage retsforfølgningen af denne overtrædelse til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor den person, som mistænkes for at have begået en overtrædelse, er statsborger, efter aftale med den pågældende medlemsstat, og forudsat at overdragelsen giver bedre muligheder for at opnå det i artikel 89a, stk. 2, omhandlede resultat.

2.   Flagmedlemsstaten kan overdrage retsforfølgningen af en overtrædelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har konstateret denne overtrædelse, efter aftale med den pågældende medlemsstat, og forudsat at overdragelsen giver bedre muligheder for at opnå det i artikel 89a, stk. 2, omhandlede resultat.«

1.   Hvis landings- eller omladningsmedlemsstaten ikke er den samme som flagmedlemsstaten, og dens kompetente myndigheder ikke træffer passende foranstaltninger mod de ansvarlige fysiske eller juridiske personer eller ikke overdrager retsforfølgningen i overensstemmelse med artikel 86, kan de mængder fisk, der er fanget, smidt ud, landet eller omladet i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, modregnes i landings- eller omladningsmedlemsstatens kvote.

2.   Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter afgørelse om de mængder fisk, der skal modregnes i landings- eller omladningsmedlemsstatens kvote, efter at Kommissionen har hørt de pågældende medlemsstater.

3.   Hvis landings- eller omladningsmedlemsstaten ikke længere råder over en tilsvarende kvote, anvendes artikel 37. Med henblik herpå anses de mængder fisk, der er fanget, smidt ud, landet eller omladet i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, for at være lig med omfanget af den skade, der er påført flagmedlemsstaten, som omhandlet i nævnte artikel.«

1.   Medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med deres nationale ret og med denne forordnings bestemmelser regler om foranstaltninger og sanktioner over for den fysiske person, der har begået, eller en juridisk person, som holdes ansvarlig for en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, og skal systematisk:

2.   De kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har jurisdiktion i tilfælde af en overtrædelse, underretter straks og i overensstemmelse med deres nationale ret flagmedlemsstaten, den medlemsstat, hvor overtræderen er statsborger, eller enhver anden medlemsstat, der er relevant for de administrative sager eller straffesager, om en sådan retsforfølgning eller andre foranstaltninger, der træffes i henhold til dette afsnit.

3.   Medlemsstaterne underretter senest den 10. april 2026 Kommissionen om de i stk. 1 omhandlede nationale bestemmelser og underretter den omgående om efterfølgende ændringer heraf.

1.   Medlemsstaterne sørger for, at en fysisk person, der har begået, eller en juridisk person, der holdes ansvarlig for, overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, er omfattet af administrative sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Medlemsstaterne kan også, eller alternativt, benytte effektive, afbalancerede og afskrækkende strafferetlige sanktioner.

2.   Medlemsstaterne sørger for, at det generelle niveau for sanktioner og supplerende sanktioner, der finder anvendelse i overensstemmelse med denne forordning og de relevante bestemmelser i national ret, står i rimeligt forhold til alvoren af overtrædelser og er så strengt, at det effektivt modvirker yderligere overtrædelser og fratager de ansvarlige for overtrædelsen det reelle eller forventede økonomiske udbytte heraf, uden at dette berører deres legitime ret til at udøve deres erhverv. Med henblik herpå skal der tages hensyn til foranstaltninger til umiddelbar håndhævelse truffet efter artikel 91.

3.   Når medlemsstaterne fastsætter disse sanktioner, skal de navnlig vurdere grovheden, arten og omfanget af den pågældende overtrædelse, herunder den påførte skade eller omfanget af skaden på de pågældende fiskeressourcer og det pågældende havmiljø, dens varighed eller gentagelse og akkumuleringen af samtidige overtrædelser. Medlemsstaterne kan også tage hensyn til overtræderens økonomiske situation for at sikre, at disse sanktioner har afskrækkende virkning.

4.   Medlemsstaterne kan anvende et system, hvor en finansielle sanktions størrelse står i rimeligt forhold til den juridiske persons omsætning eller det reelle eller forventede økonomiske udbytte af overtrædelsen.

1.   I forbindelse med denne forordning forstås ved »alvorlig overtrædelse« en overtrædelse, der er nævnt i stk. 2, eller som anses for alvorlig i henhold til stk. 3.

2.   Enhver af følgende aktiviteter anses for en alvorlig overtrædelse:

3.   Følgende aktiviteter udgør en alvorlig overtrædelse, hvis den pågældende medlemsstats kompetente myndighed fastsætter, at mindst et af de kriterier, der er fastsat i bilag IV, er opfyldt:

4.   Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre de kriterier, der er fastsat i bilag IV, hvis der er klare tegn på, at dette er nødvendigt for at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves effektivt og forholdsmæssigt af og på tværs af medlemsstaterne. Den skal navnlig tage hensyn til rådgivningen fra ekspertgruppen om overholdelse som omhandlet i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller konklusionerne i den rapport, som Kommissionen har udarbejdet i henhold til nærværende forordnings artikel 118, stk. 2. En sådan ændring tilføjer ikke nye kriterier og ophæver kun kriterier i særlige tilfælde.

1.   Hvis relevante data eller oplysninger giver medlemsstaternes kompetente myndigheder anledning til at formode, at en fysisk person har begået en alvorlig overtrædelse, eller en juridisk person holdes ansvarlig for en alvorlig overtrædelse, eller hvis en fysisk person tages på fersk gerning i at begå en alvorlig overtrædelse, skal medlemsstaterne ud over undersøgelsen af overtrædelsen i henhold til bestemmelserne i artikel 85 straks træffe relevante og umiddelbare foranstaltninger i henhold til deres nationale ret såsom:

2.   De umiddelbare foranstaltninger omhandlet i stk. 1 skal være af en sådan art, at de forhindrer en fortsættelse af den pågældende konstaterede alvorlige overtrædelse, muliggør alle nødvendige foranstaltninger, der skal træffes, til at beskytte bevismaterialet i forbindelse med en sådan overtrædelse og giver de kompetente myndigheder mulighed for at afslutte deres undersøgelse.

3.   Den pågældende medlemsstat underretter straks og i overensstemmelse med sin nationale ret flagstaten om de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.

1.   Med forbehold af andre sanktioner, der pålægges i henhold til denne forordning og national ret, sikrer medlemsstaterne, at en alvorlig overtrædelse, hvorved der er opnået fiskevarer eller akvakulturprodukter, kan straffes med administrative finansielle sanktioner, hvor minimumsbeløbet herfor skal være mindst værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse, og maksimumsbeløbet herfor skal være mindst fem gange værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse.

2.   Hvis en alvorlig overtrædelse, hvorved der er opnået fiskevarer eller akvakulturprodukter, gentager sig inden for en periode på tre år, sikrer medlemsstaterne, at den alvorlige overtrædelse kan straffes med administrative finansielle sanktioner, hvor minimumsbeløbet herfor skal være mindst to gange værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse, og maksimumsbeløbet herfor skal være mindst otte gange værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse.

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne i deres nationale retssystem fastsætte standardsatser for administrative finansielle sanktioner i stedet for minimums administrative finansielle sanktioner.

Minimumsstandardsatserne må ikke være lavere end gennemsnitsværdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af en alvorlig overtrædelse. Hvis en alvorlig overtrædelse gentager sig, jf. stk. 2, må minimumsstandardsatserne ikke være lavere end to gange værdien af den pågældende gennemsnitsværdi.

Medlemsstater, der fastsætter sådanne standardsatser, kan give domstolene eller de kompetente myndigheder mulighed for at afvige fra disse standardsatser, hvis det er nødvendigt, for at sanktionerne kan være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, og idømme administrative finansielle sanktioner op til maksimalt fem gange værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse, eller, hvis en alvorlig overtrædelse gentager sig, jf. stk. 2, på mindst otte gange værdien af den pågældende værdi.

4.   Minimumsniveauet eller standardsatsen for administrative finansielle sanktioner som fastsat i stk. 1, 2 og 3 berører ikke anvendelsen af eventuelle regler vedrørende formildende omstændigheder og andre faktorer, som er fastsat i national ret, når der træffes afgørelse om de sanktioner, der skal anvendes i hvert enkelt tilfælde.

5.   Ved beregningen af værdien af de fiskevarer eller de akvakulturprodukter, der er opnået som følge af den alvorlige overtrædelse, tager medlemsstaterne hensyn til de nationale priser ved første salg, de kendte priser på de vigtigste internationale markeder, som er relevante for den berørte art og det berørte fiskeriområde, eller priserne på platformen for det europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA) på det klokkeslæt, hvor overtrædelsen blev begået.

6.   Hvis der ved den alvorlige overtrædelse ikke er opnået fiskevarer eller akvakulturprodukter, fastsætter medlemsstaterne administrative finansielle sanktioner i overensstemmelse med artikel 89a på et niveau, der sikrer, at disse er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

7.   Medlemsstaterne kan også, eller alternativt, benytte strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og virker afskrækkende, idet de sikrer, at disse sanktioner har samme virkning som de administrative finansielle sanktioner, der er omhandlet i denne artikel.

1.   De sanktioner, der er fastsat i artikel 89, 89a og 91a, kan suppleres af andre sanktioner, navnlig: