European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2765

7.12.2023

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/2765

af 7. december 2023

om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (1), særlig artikel 2, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 20. juli 2023 Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2023/1505 (2), der fastlægger en ajourført liste over de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på.

(2)

Rådet har fastslået, at en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931/FUSP (3), har truffet afgørelser over for to personer, der har været involveret i terrorhandlinger som omhandlet i nævnte fælles holdnings artikel 1, stk. 3, og at foranstaltningerne i nævnte fælles holdnings artikel 2 og 3 bør finde anvendelse på disse personer.

(3)

Listen over personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på, bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De personer, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, tilføjes på den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2023.

På Rådets vegne

J. HEREU BOHER

Formand


(1)   EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70.

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/1505 af 20. juli 2023 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2023/420 (EUT L 184 af 21.7.2023, s. 1).

(3)  Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93).


BILAG

Liste over personer, grupper og enheder, jf. artikel 1

I.   PERSONER

14.

DEIF Mohammed (alias AL-DAYF Muhammad; AL-MASRI Mohammed), født den 12.8.1965 i Khan Younis, Gazastriben.

15.

ISSA Marwan, født i 1965, Gazastriben.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2765/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)