European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2737

7.12.2023

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/2737

af 30. november 2023

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Jabłka grójeckie« (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Polens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Jabłka grójeckie«, der er registreret i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 981/2011 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af produktspecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Jabłka grójeckie« (BGB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2023.

På Kommissionens vegne

For formanden

Janusz WOJCIECHOWSKI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 981/2011 af 30. september 2011 om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Jabłka grójeckie (BGB)) (EUT L 260 af 5.10.2011, s. 1).

(3)   EUT C 297 af 22.8.2023, s. 17.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2737/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)