European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2696

5.12.2023

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/2696

af 4. december 2023

om fastsættelse af den procedure, der skal følges, og den model, der skal anvendes, til at foretage støttemodtagerundersøgelserne om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (1), særlig artikel 22, stk. 6,

efter høring af det ved artikel 26 i forordning (EU) 2021/691 nedsatte EGF-udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at sikre overvågningen af resultater og lette evalueringer af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) skal medlemsstaterne støtte Kommissionen i at foretage en støttemodtagerundersøgelse efter gennemførelsen af hvert finansielle bidrag fra EGF, jf. artikel 22 i forordning (EU) 2021/691.

(2)

For at sikre, at undersøgelser anvendes effektivt til evalueringsformål, er det nødvendigt at fastlægge ensartede bestemmelser for, hvorledes undersøgelserne skal foretages, og udarbejde en fælles model, som giver mulighed for aggregering af data på EU-plan.

(3)

For at sikre en effektiv analyse af undersøgelserne til overvågnings- og evalueringsformål er det nødvendigt fuldt ud at udnytte de fordele, der er ved de elektroniske værktøjer, der anvendes til at foretage undersøgelserne med, samtidig med at sikkerheden i forbindelse med udveksling bevares, og oplysningernes integritet, autenticitet og fortrolighed sikres, jf. gældende databeskyttelsesregler. Derfor bør Kommissionen udarbejde et onlineværktøj på EUSurvey, Kommissionens onlinespørgeundersøgelsesværktøj, til at foretage støttemodtagerundersøgelserne med.

(4)

Medlemsstaterne bør bistå Kommissionen ved at informere støttemodtagere om den undersøgelse, der skal foretages, og tilskynde dem til at deltage ved at udsende invitationen til at deltage og mindst én påmindelse. Da det er Kommissionen, der forvalter undersøgelserne, bør medlemsstaterne underrette Kommissionen, så snart invitationer eller påmindelser udsendes. Medlemsstaterne bør også tilskynde støttemodtagerne til at holde deres kontaktoplysninger opdateret, indtil undersøgelsen iværksættes, samt yde assistance i at tilgå onlineundersøgelsen.

(5)

Som dataejer bør Kommissionen kun anvende de kvantitative og kvalitative oplysninger, der er indsamlet, til overvågnings- og evalueringsformål.

(6)

Den pågældende medlemsstat kan anmode om at modtage de aggregerede resultater af undersøgelsen til nationalt overvågnings- og evalueringsformål. Hvis den pågældende medlemsstat ønsker at tilføje spørgsmål, som den finder nyttige til nationalt overvågnings- og evalueringsformål, bør det gøres muligt for Kommissionen at tilføje disse spørgsmål til den undersøgelse, der skal foretages, samtidig med at den samlede model bevares —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter de procedurer, der skal følges, og den model, der skal anvendes, til at foretage de støttemodtagerundersøgelser, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) 2021/691.

Artikel 2

Procedurer for foretagelsen af en støttemodtagerundersøgelse

1.   Kommissionen opretter undersøgelsen gennem et onlinepørgeundersøgelsesværktøj i det pågældende medlemsstats officielle sprog og i den model, der henvises til i artikel 3. Linket til undersøgelsen sendes til den pågældende medlemsstat ikke senere end fem måneder efter gennemførelsesperioden for den relevante økonomiske støtte.

2.   Den pågældende medlemsstat iværksætter undersøgelsen i løbet af de seks måneder, der følger efter afslutningen af gennemførelsesperioden, jf. artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) 2021/691, ved at udsende en invitation til at deltage i undersøgelsen til hver modtager af støtten fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF). Fra datoen for iværksættelse af undersøgelsen holder Kommissionen undersøgelsen aktiv i mindst fire uger.

3.   Den pågældende medlemsstat informerer Kommissionen om eventuelle ferieperioder eller andre forhold, der kunne have indvirkning på deltagelsesprocenten. I sådant tilfælde kan undersøgelsen løbe i en forlænget periode på op til otte uger.

4.   Den pågældende medlemsstat sender en påmindelse til støttemodtagerne én uge før den planlagte afslutning på undersøgelsen.

5.   Hvis deltagelsesprocenten er lav, kan Kommissionen og den pågældende medlemsstat aftale en forlængelse af undersøgelsesperioden. Hvis det aftales at forlænge undersøgelsesperioden, skal den pågældende medlemsstat udsende yderligere en påmindelse til støttemodtagerne og angive varigheden af den forlængede periode.

6.   Den pågældende medlemsstat rapporterer til Kommissionen om de tiltag, der er foretaget for at tilskynde til deltagelse, og informerer Kommissionen, så snart undersøgelsen er iværksat, og så snart en påmindelse er udsendt.

7.   Den pågældende medlemsstat gør støttemodtagerne opmærksom på de kommende undersøgelser, så snart de søger støtte, og anmoder dem om at holde deres kontaktoplysninger opdateret, indtil undersøgelsen er iværksat. Medlemsstaterne hjælper støttemodtagerne med at tilgå onlinepørgeundersøgelsesværktøjet.

Artikel 3

Model for støttemodtagerundersøgelserne

1.   De støttemodtagerundersøgelser, der henvises til i artikel 22 i forordning (EU) 2021/691, udføres gennem anvendelse af modellen i bilaget.

2.   Kommissionen gør modellen tilgængelig på alle officielle EU-sprog.

3.   Den pågældende medlemsstat kan anmode om at tilføje spørgsmål til modellen til nationalt overvågnings- og evalueringsformål, så længe modellen som sådan ikke ændres. De foreslåede ekstra spørgsmål indsendes højst to måneder efter gennemførelsesperiodens afslutning til Kommissionen på den pågældende medlemsstats officielle sprog. Kommissionen afgør, om der kan tilføjes ekstra spørgsmål.

Artikel 4

Anvendelse af undersøgelsesdata

1.   Kommissionen er ejer af de indsamlede data. Kommissionen anvender kun de kvantitative og kvalitative oplysninger, der er indsamlet, til overvågnings- og evalueringsformål.

2.   På forespørgsel gør Kommissionen de aggregerede resultater af undersøgelsen tilgængelig for den pågældende medlemsstat til nationalt overvågnings- og evalueringsformål.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48.


BILAG

MODEL FOR EGF-STØTTEMODTAGERUNDERSØGELSER

Udkast til e-mail

Kære støttemodtager

Du inviteres til at deltage i denne undersøgelse, fordi du har modtaget støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) efter afskedigelser i [virksomhedens navn/økonomisk sektor/region] i [medlemsstat]. EGF er et europæisk instrument, der yder støtte til personer, der har mistet deres arbejde på grund af større omstruktureringer.

For at deltage i EU-undersøgelsen bedes du oprette en konto hos Europa-Kommissionens brugerautentificeringstjeneste (EU Login). Følg venligst de trin, der er beskrevet her.

Det tager kun [7] minutter at udfylde spørgeskemaet. Dine svar gemmes automatisk, så hvis du ønsker det, kan du færdiggøre en del af undersøgelsen og vende tilbage på et senere tidspunkt for at færdiggøre den. Sidste mulighed for at indsende dine svar er (dato).

Dine svar behandles fuldt fortroligt og deles ikke med andre.

Hvis du har spørgsmål vedrørende denne undersøgelse, bedes du kontakte (navnet på den pågældende nationale EGF-kontaktperson eller fællespostkasse).

Mange tak for, at du tager dig tid til besvarelsen — vi værdsætter din tilbagemelding!

Indledning til undersøgelsen

Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) har været til gavn for de personer, der modtog støtte. De oplysninger, der indsamles i denne undersøgelse, bliver brugt til at forbedre EGF.

1.   Den Europæiske Union og EGF

1.1.

Er du klar over, at de foranstaltninger, du deltog i, blev medfinansieret af den Europæiske Union? (flere svar er mulige)

Ja, jeg er klar over, at de foranstaltninger, jeg deltog i, blev medfinansieret af den Europæiske Union (EU).

Ja, jeg er klar over, at de foranstaltninger, jeg deltog i, blev medfinansieret af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF).

Nej

2.   Støttemodtagerens baggrund

Vi vil meget gerne høre lidt om din personlige situation. Svar venligst på følgende spørgsmål.

2.1.

Hvor gammel er du?

15-24

25-29

30-45

46-54

55-64

Over 65

2.2.

Hvad er dit køn?

Kvinde

Mand

Nonbinær

Foretrækker ikke at svare

2.3.

Hvad er din nationalitet?

Vælg fra listen (EU- samt ikke-EU-lande).

Hvis du har dobbelt statsborgerskab, så angiv venligst også den anden nationalitet: ________

2.4.

Hvad er dit højeste afsluttede uddannelsesniveau i henhold til den internationale standardklassifikation for skolevæsenet (ISCED)?

Ikke afsluttet primæruddannelse (ISCED 0)

Primæruddannelse (ISCED 1)

Sekundæruddannelse (ISCED 2 og 3)

Erhvervsuddannelse (ISCED 4)

Bacheloruddannelse (ISCED 6)

Masteruddannelse (ISCED 7)

Andet: ______ samlet antal uddannelsesår: _______

2.5.

Hvor mange års erhvervserfaring har du?

1-3

4-5

6-10

11-15

16-20

21-30

Mere end 30

2.6.

Har du et handicap?

Ja

Nej

Foretrækker ikke at svare

2.7.

Har du migrantbaggrund (1)?

Ja

Nej

Foretrækker ikke at svare

2.8.

Har du nogensinde været langtidsledig (2)?

Ja

Nej

Foretrækker ikke at svare

2.9.

Føler du dig dårligt stillet på arbejdsmarkedet?

Nej

Ja — hvis ja, uddyb venligst hvorfor:_____________

Foretrækker ikke at svare

3.   Din beskæftigelsessituation, før du modtog EGF-støtte

De næste spørgsmål giver os mere information om dit tidligere arbejde. Dine svar hjælper os med at sammenligne din beskæftigelsessituation før og efter, at du modtog EGF-støtte.

3.1.

Hvad var din beskæftigelsesstatus?

Beskæftigelsesstatus

Ansat

Selvstændig

Mit job var*

Fuldtid

Deltid

Min kontrakt/mit ansættelsesforhold var* ...

Permanent (tidsubegrænset)

Midlertidig (tidsbegrænset)

Min kontrakt/mit ansættelsesforhold var*...

Formidlet direkte gennem virksomheden

Formidlet gennem en aktør

*

Ikke relevant for selvstændige

3.2.

I hvilken udstrækning var du tilfreds med dit arbejde?

Meget tilfreds

Tilfreds

Foretrækker ikke at svare

Utilfreds

Meget utilfreds

 

 

 

 

 

4.   Foranstaltninger og/eller støtte

De følgende spørgsmål drejer sig om de foranstaltninger og/eller den støtte, som du har modtaget.

4.1.

Hvilken slags støtte modtog du? (flere svar er mulige)

Generelle kategorier

(* frivilligt) Specifikke foranstaltninger

Individuel hjælp til jobsøgning, sagsbehandling og generelle informationstjenester

Profilering (3)

Vejledning, rådgivning, erhvervsvejledning eller hjælp til jobsøgning

Mentorordninger eller coaching

Hjælp til genplacering (4)

Uddannelse og omskoling

Uddannelse og omskoling — institutionel uddannelse (skole, universitet, uddannelsescenter eller lign.)

Uddannelse og omskoling — erhvervsuddannelse Overvåget prøvetid på arbejdsstedet Lærlingeordninger eller praktikophold

Beskæftigelsesincitamenter/løntilskud

Løntilskud

Støttet beskæftigelse og revalidering

Støttet beskæftigelse (5)

Revalidering (6)

Fremme af iværksætterkultur

Hjælp til opstart af egen virksomhed (f.eks. rådgivning, coaching, juridisk bistand osv.)

Økonomiske incitamenter til at starte egen virksomhed

Hjælp til virksomhedsetablering

Hjælp til overtagelse af medarbejdere

Godtgørelser

Uddannelsesgodtgørelse

Tilskud til jobsøgning

Befordringstilskud og/eller tilskud til transportudgifter

Dagpenge

Tilskud til udgifter til personer med omsorgsansvar

Andre tilskud (angiv venligst hvilke):

________________

4.2.

Hvor lang tid gik der mellem din afskedigelse til du startede på foranstaltningen(erne)?

Mindre end en måned

1-2 måneder

3-5 måneder

6-8 måneder

9-12 måneder

Mere end 12 måneder

4.3.

I hvor lang tid modtog du støtte gennem EGF?

Mindre end en måned

1-2 måneder

3-5 måneder

6-8 måneder

9-12 måneder

Mere end 12 måneder

4.4.

I hvilken udstrækning er du enig i følgende udsagn?

Meget enig

Enig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ikke relevant

Den støtte, jeg modtog, var skræddersyet til mine behov.

 

 

 

 

 

 

Den støtte, jeg modtog, hjalp mig til at udvikle nye færdigheder/opnå nye kvalifikationer.

 

 

 

 

 

 

Takket være den støtte, jeg modtog, er jeg nu bedre i stand til at bruge digitale teknologier (f.eks. internettet, computer, smartphone, andre enheder, software) [digitale færdigheder].

 

 

 

 

 

 

Takket være den støtte, jeg modtog, er jeg nu bedre i stand til at spare på energien, producere mindre affald eller finde andre måder at forbedre miljøet på [grønne færdigheder].

 

 

 

 

 

 

Den støtte, jeg modtog, opmuntrede mig til at overvinde kønsstereotyper under ansættelsesprocessen og/eller gjorde mig generelt mere opmærksom på kønsdiskrimination.

 

 

 

 

 

 

Den støtte, jeg modtog, hjalp mig med at få mere tillid til mine egne evner.

 

 

 

 

 

 

Den støtte, jeg modtog, hjalp mig med at opbygge et netværk af kontakter.

 

 

 

 

 

 

Efter at have deltaget i foranstaltningen(erne) er jeg bedre kvalificeret til at arbejde.

 

 

 

 

 

 

4.5.

Hvilken foranstaltning var mest nyttig?

Vælg fra listen over tiltag (i rullemenuen):

Rådgivning/coaching

Uddannelse/omskoling

Løntilskud

Støttet beskæftigelse og revalidering

Fremme af iværksætterkultur

Godtgørelser

4.6.

Blev du tilbudt foranstaltninger, som du ikke deltog i?

Ja

Nej (hvis nej, gå videre til spørgsmål 4.8)

4.7.

Hvad var årsagen til ikke at deltage i foranstaltningen?

Ikke interesseret

Dårligt tidspunkt

Jeg blev tilbudt et job

Det var langt væk

Personlige årsager

Andet, angiv venligst: _____

4.8.

Bad du om en specifik foranstaltning?

Ja

Nej (hvis nej, gå videre til spørgsmål 4.11)

4.9.

Blev du tilbudt den foranstaltning, du bad om?

Ja

Hvis nej, hvilken foranstaltning bad du om? Angiv venligst: _____

4.10.

Hvis nej, ved du, hvorfor du ikke blev tilbudt den foranstaltning, du bad om?

Angiv venligst: _________

4.11.

Hvis du afsluttede en uddannelse med støtte fra EGF, hvilken type uddannelse var der da tale om? (flere svar er mulige)

Primæruddannelse

Sekundæruddannelse

Erhvervsuddannelse

Bacheloruddannelse

Masteruddannelse

Validering af uddannelsesgrad fra et ikke-EU-land

Sprogkurser

Uddannelse med henblik på anerkendelse af færdigheder, der er opnået gennem arbejdserfaring

Omskoling/rekvalificering/erhvervsmæssig omskoling — hvis ja, hvilken retning? Angiv venligst:_________

Andet? Angiv venligst: _________

Ikke relevant

4.12.

Hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet havde du efter den seneste foranstaltning?

Din tilknytning efter seks måneder (hvis relevant)

Din tilknytning efter tolv måneder (hvis relevant)

Din tilknytning efter atten måneder (hvis relevant)

 

I gang med uddannelse

Ansat

Selvstændig

Arbejdsløs

Pensioneret

Andet (angiv venligst: _________)

Ikke relevant

I gang med uddannelse

Ansat

Selvstændig

Arbejdsløs

Pensioneret

Andet (angiv venligst: _________)

Ikke relevant

I gang med uddannelse

Ansat

Selvstændig

Arbejdsløs

Pensioneret

Andet (angiv venligst: _________)

Ikke relevant

5.   Nuværende situation

Vi er interesseret i at vide, hvilke af følgende muligheder der bedst beskriver din nuværende arbejdssituation.

5.1.

Hvad beskriver bedst din nuværende situation? (hvis mere end én mulighed er relevant, så vælg den mest karakteriserende og tilføj yderligere oplysninger i næste spørgsmål)

Arbejdsløs (herunder permanent sygemelding, handicappet eller uarbejdsdygtig, på familieorlov, ansvarlig for husarbejde, omsorgsperson for børn eller andre) (gå videre til kapitel 6)

Ansat (permanent, midlertidigt, kortvarigt, platform (7)) (gå videre til kapitel 7)

Selvstændig (gå videre til kapitel 8)

Studerende eller i gang med uddannelse (gå videre til kapitel 9)

Pensioneret (gå videre til kapitel 10)

Ikke i arbejdsstyrken af andre årsager (gå videre til kapitel 10)

5.2.

Hvis du har yderligere oplysninger vedrørende din nuværende arbejdssituation, så uddyb venligst: ______

6.   For de deltagere, der for tiden er arbejdsløse

I det forrige spørgsmål har du angivet, at du for tiden er arbejdsløs og/eller permanent sygemeldt, ansvarlig for husarbejde, omsorgsperson for børn eller andre. Følgende spørgsmål vil hjælpe os med at forstå din specifikke situation.

6.1.

I hvor mange måneder har du været uden arbejde?

Angiv venligst: _________

6.2.

Er du for tiden jobsøgende?

Ja, jeg søger aktivt efter et arbejde

Nej, jeg har allerede fundet et nyt job, men er endnu ikke startet på arbejdet

Nej, for tiden er jeg ikke interesseret i at finde et job

6.3.

Hvis du ikke er interesseret i at finde et job, hvad er så årsagen? Angiv venligst: _________

7.   For de deltagere, der for tiden er i arbejde

I det forrige spørgsmål har du angivet, at du for tiden er i arbejde. Følgende spørgsmål vil hjælpe os med at forstå din specifikke situation.

7.1.

Er jobbet

en fuldtidsstilling?

en deltidsstilling?

7.2.

Hvilken type kontrakt har du?

Permanent (tidsubegrænset) kontrakt

Midlertidig (tidsbegrænset) kontrakt

7.3.

Hvilken type arbejdsforhold har du?

Direkte gennem virksomheden

Indirekte gennem en aktør

7.4.

Udøver du samme erhverv som før, du modtog EGF-støtte?

Ja

Nej

Hvis nej, hvilket erhverv udøver du? Angiv venligst: _________

7.5.

Er dit nye job i samme region som det job, du havde, før du modtog EGF-støtte?

Ja

Nej, i en anden region

Nej, i en anden region inden for EU

Nej, i en anden region uden for EU

7.6.

Motiverede den støtte, du modtog, dig til at finde et job uden for landet eller regionen?

Ja

Nej

7.7.

I hvor lang tid har du arbejdet i dit nuværende job?

0-2 måneder

3-5 måneder

6-11 måneder

12-17 måneder

18-24 måneder

Mere end 24 måneder

7.8.

Har du mere ansvar i dit nuværende job end i dit tidligere?

Ja

Nej

Foretrækker ikke at svare

7.9.

Hvor mange betalte eller ubetalte timers overarbejde har du normalt i dit nye job?

Flere end i mit forrige job

Færre end i mit forrige job

Samme antal som i mit forrige job

7.10.

Hvordan er din løn i sammenligning med lønnen i dit forrige job?

Højere

Lavere

Samme niveau

Foretrækker ikke at svare

7.11.

Hvordan er dine arbejdsforhold generelt i dit nye job i sammenligning med arbejdsforholdene i det job, du havde, før du modtog EGF-støtte?

Bedre

Værre

Samme niveau

Foretrækker ikke at svare

7.12.

Hjalp den støtte, du modtog, dig til at finde et nyt job?

Ja

Nej

Foretrækker ikke at svare

7.13.

Var de tekniske og digitale færdigheder, du fik i løbet af den støtte, du modtog, værdifulde i det nye job?

De var meget værdifulde

De var til dels værdifulde

Nej, de havde overhovedet ingen værdi

Jeg fik ikke sådanne færdigheder

7.14.

Var de miljømæssige/grønne færdigheder, du fik i løbet af den støtte, du modtog, værdifulde i det nye job?

De var meget værdifulde

De var til dels værdifulde

Nej, de havde overhovedet ingen værdi

Jeg fik ikke sådanne færdigheder

8.   For de deltagere, der for tiden er selvstændige

I det forrige spørgsmål har du angivet, at du for tiden er selvstændig. Svar venligst på følgende spørgsmål. De vil hjælpe os med at forstå din specifikke situation.

8.1.

Driver du din virksomhed som

et fuldtidsjob?

et deltidsjob?

8.2.

Er din virksomhed i samme sektor som det job, du havde, før du modtog EGF-støtte?

Ja

Nej

Hvis ikke, så i hvilken sektor? Angiv venligst: ____________

8.3.

Er din virksomhed i samme region som det job, du havde, før du modtog EGF-støtte?

Ja (gå videre til 8.5)

Nej, i en anden region

Nej, i en anden region inden for EU

Nej, i en anden region uden for EU

8.4.

Hvis nej, motiverede den støtte, du modtog, dig til at etablere en virksomhed uden for landet eller regionen?

Ja

Nej

8.5.

I hvor lang tid har du drevet din virksomhed?

0-2 måneder

3-5 måneder

6-11 måneder

12-17 måneder

18-24 måneder

Mere end 24 måneder

8.6.

Hvor mange ansatte er der i din virksomhed (inklusive dig selv)?

(Angiv antallet: _____________)

8.7.

Hvordan er dine indtægter sammenlignet med det job, du havde, før du modtog EGF-støtte?

Højere

Lavere

Samme niveau

Foretrækker ikke at svare

8.8.

Hvordan er dine arbejdsforhold generelt sammenlignet med det job, du havde, før du modtog EGF-støtte?

Bedre

Værre

Samme niveau

Foretrækker ikke at svare

8.9.

Hjalp den støtte, du modtog, dig til at blive selvstændig?

Ja

Nej

Foretrækker ikke at svare

8.10.

Var de tekniske og digitale færdigheder, du tilegnede dig i løbet af den støtte, du modtog, værdifulde for dig som selvstændig?

De var meget værdifulde

De var til dels værdifulde

Nej, de havde overhovedet ingen værdi

Jeg fik ikke sådanne færdigheder

8.11.

Var de miljømæssige/grønne færdigheder, du tilegnede dig i løbet af den støtte, du modtog, værdifulde for dig som selvstændig?

De var meget værdifulde

De var til dels værdifulde

Nej, de havde overhovedet ingen værdi

Jeg fik ikke sådanne færdigheder

9.   For personer under uddannelse

I spørgsmål 5.1 har du angivet, at du for tiden er under uddannelse. Følgende spørgsmål vil hjælpe os med at forstå din specifikke situation.

9.1.

Hvilken type uddannelse modtager du for tiden?

Færdiggørelse af primæruddannelse

Færdiggørelse af sekundæruddannelse

Erhvervsuddannelse

Bacheloruddannelse

Masteruddannelse

Validering af uddannelsesgrad fra et ikke-EU-land

Sprogkurser

Andet, angiv venligst: _________

9.2.

Hvilket erhverv stiler du efter, når du er færdig med din uddannelse?

Angiv venligst: ________

9.3.

Hjalp den støtte, du modtog, dig med at påbegynde en uddannelse eller et kursusforløb?

Ja

Nej

Foretrækker ikke at svare

9.4.

Er de digitale færdigheder, du tilegnede dig i løbet af den støtte, du modtog, værdifulde for dig under din uddannelse eller dit kursusforløb?

De var meget værdifulde

De var til dels værdifulde

Nej, de havde overhovedet ingen værdi

Jeg fik ikke sådanne færdigheder

9.5.

Er de miljømæssige/grønne færdigheder, du tilegnede dig i løbet af den støtte, du modtog, værdifulde for dig under din uddannelse eller dit kursusforløb?

De var meget værdifulde

De var til dels værdifulde

Nej, de havde overhovedet ingen værdi

Jeg fik ikke sådanne færdigheder

10.   Sidste side

Nedenfor er du velkommen til at give yderligere tilbagemelding på den EGF-støtte, du modtog:

Så snart du klikker »afsend« nedenfor, bliver din besvarelse gemt og afsendt, og du kan derefter ikke foretage ændringer. Du kan få sendt en kopi af din besvarelse til din e-mailadresse. Følg venligst instruktionerne på EUSurvey website.

Mange tak for, at du tog dig tid til at besvare denne undersøgelse!


(1)  En person,:

a)

der er migreret til det nuværende bopælsland, og/eller

b)

der tidligere havde en anden nationalitet end den fra det nuværende bopælsland, og/eller

c)

hvor mindst én af forældrene rejste ind i det nuværende bopælsland som migrant.

(infoboble)

(2)  Med langtidsledig menes at være uden arbejde i mere end et år, mens der aktivt blev søgt efter arbejde. (infoboble)

(3)  Vurdere jobsøgeres arbejdspotentiale med det formål at udarbejde individuelle handlingsplaner og henvise jobsøgende til egnede aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. (infoboble)

(4)  Hjælp til afskedigede arbejdstagere med henblik på at finde nyt arbejde, enten direkte gennem arbejdsgiveren eller gennem en specialisttjeneste. (infoboble)

(5)  Tilskud til ansættelse af personer med varigt (eller langvarigt) nedsat arbejdsevne. (infoboble)

(6)  Foranstaltninger til erhvervsrevalidering for personer med nedsat arbejdsevne (midlertidigt eller permanent), der hjælper deltagerne med at tilpasse sig deres handicap eller omstændighed og udvikle kompetencer, der forbereder dem til at komme i arbejde eller regelmæssig uddannelse. (infoboble)

(7)  Betalt arbejde gennem onlineplatforme. (infoboble)


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2696/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)