European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2683

1.12.2023

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/2683

af 30. november 2023

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 for så vidt angår beregning, verifikation og rapportering af data om indholdet af genanvendt plast i engangsplastflasker til drikkevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (1), særlig artikel 6, stk. 5, andet afsnit, og artikel 13, stk. 4, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv (EU) 2019/904 fastsættes der mål for minimumsindholdet af genanvendt plast i engangsplastflasker, der er opført i del F i bilaget til nævnte direktiv, herunder PET-flasker. I henhold til direktiv (EU) 2019/904 er målet for 2025, at PET-flasker skal indeholde mindst 25 % genanvendt plast, beregnet som et gennemsnit for alle PET-flasker, der markedsføres på medlemsstatens område, og målet for 2030 er, at drikkeflasker skal indeholde mindst 30 % genanvendt plast, beregnet som et gennemsnit for alle drikkeflasker, der markedsføres på medlemsstatens område. Kommissionen skal fastlægge metoden til beregning og verifikation af disse mål for indholdet af genanvendt plast og det format, hvori medlemsstaterne hvert år skal rapportere data om indholdet af genanvendt plast i PET-flasker og i drikkeflasker.

(2)

Med henblik på beregning og verifikation af målene for indholdet af genanvendt plast i engangsplastflasker til drikkevarer bør etiketter og etiketomslag betragtes som en del af drikkeflaskerne. For det første består en drikkeflaske i den form, hvori den almindeligvis sælges til forbrugerne, af en flaskekrop, en kapsel eller et låg og en etiket eller et etiketomslag. Etiketter og etiketomslag anvendes til at formidle oplysninger til forbrugerne, herunder til branding- og reklameformål. Mens etiketomslag normalt har en dækning på 360 grader omkring flasken, dækker andre etiketter normalt kun en mindre del af flasken. For det andet fastgøres etiketter og etiketomslag ofte til flasken i samme produktionsfase som kapsler og låg. Vægten af etiketter og etiketomslag bør derfor indgå i drikkeflaskernes vægt, og eventuel genanvendt plast i etiketter og etiketomslag bør medregnes i vægten af genanvendt plast i drikkeflaskerne. I del F i bilaget til direktiv (EU) 2019/904 præciseres det, at drikkeflasker omfatter kapsler og låg. I modsætning til kapsler og låg henkastes etiketter og etiketomslag ofte ikke adskilt fra flaskekroppen, hvilket forklarer, hvorfor de ikke udtrykkeligt nævnes som en del af flasken i direktiv (EU) 2019/904.

(3)

De mål for minimumsindholdet af genanvendt plast, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/904, er angivet som en procentdel af de PET-flasker og af alle drikkeflasker, der markedsføres på medlemsstaternes markeder. Eftersom hensigten med målene i henhold til 17. betragtning til nævnte direktiv er at fremme udbredelsen af genanvendt plast på markedet med det endelige mål at sikre cirkulær anvendelse af plast, bør kun drikkeflaskernes plastdele tages i betragtning, når reglerne for beregning og verifikation af indholdet af genanvendt plast fastsættes. Den eneste del af en almindelig engangsplastflaske til drikkevarer, der måske ikke er fremstillet af plast, forventes at være dens etiket, som kan være af papir. Da etikettens vægt anslås til højst 5 % af flaskens vægt, har udelukkelsen af de dele af drikkeflasker, der ikke er af plast, fra beregningen ingen væsentlig indvirkning på vurderingen af, om målene er nået.

(4)

Med henblik på beregning og verifikation af indholdet af genanvendt plast i drikkeflasker og rapportering herom bør udtrykket »genanvendt plast« defineres. Genanvendt plast bør kun omfatte materiale, der var plastaffald fra forbrugsleddet, inden det indgik i genanvendelse, eftersom der allerede er tilstrækkelige markedsincitamenter til genanvendelse af plastaffald fra før forbrugsleddet. Desuden har direktiv (EU) 2019/904 til formål at reducere visse plastprodukters miljøpåvirkning, og plastaffald fra før forbrugsleddet lækkes normalt ikke ud i miljøet. Plastaffald fra forbrugsleddet skal forstås som affald fra plastprodukter, der er blevet markedsført. Plastaffald fra plastemballage fra produkter, der er blevet markedsført, men som har overskredet deres udløbsdato, inden de sælges til forbrugerne, bør derfor anses for at være plastaffald fra forbrugsleddet. Plastmaterialer og -affald, der produceres under produktions- eller fremstillingsprocesser, herunder al sekundær forarbejdning, afprøvning, oplagring og overførsel, inden produktet markedsføres, bør derfor ikke betragtes som affald fra forbrugsleddet.

(5)

I henhold til direktiv (EU) 2019/904 skal medlemsstaterne rapportere oplysninger til Kommissionen om indholdet af genanvendt plast i PET-flasker og i alle drikkeflasker for at dokumentere, at målene for indholdet af genanvendt plast er nået. Genanvendt indhold henviser til mængden af genanvendt materiale, mens målene udtrykkes som procentdele, nemlig som andelen af genanvendt plast i drikkeflasker og i PET-flasker. For at dokumentere, at målene er nået, bør medlemsstaterne derfor forpligtes til at rapportere ikke blot den samlede vægt af indholdet af genanvendt plast i drikkeflasker og PET-flasker, men også den samlede vægt af alle plastdele i flaskerne, således at andelen af indholdet af genanvendt plast kan beregnes.

(6)

Ved Kommissionens forordning (EU) 2022/1616 (2) er der indført en indberetningskæde gennem flere på hinanden følgende fremstillingstrin, som omfatter indberetning af procentdelen af genanvendt plast i hvert parti materiale, der indeholder genanvendt plast og er bestemt til kontakt med fødevarer. Ifølge denne indberetningskæde er erhvervsdrivende, der driver virksomhed i de tidlige faser af fremstillingskæden, nærmere bestemt genanvendelsesvirksomhedsledere og konverteringsvirksomhedsledere, forpligtet til at fremlægge en overensstemmelseserklæring. Konverteringsvirksomhedsledere, der ikke markedsfører drikkeflasker, og genanvendelsesvirksomheder er ikke forpligtet til at beregne vægten af genanvendt plast i sådanne flasker. Overensstemmelseserklæringen skal videregives til de erhvervsdrivende i senere led i fremstillingskæden, herunder til de erhvervsdrivende, der markedsfører drikkeflasker. Rapporteringsforpligtelserne i henhold til forordning (EU) 2022/1616 omfatter alle plastdele med genanvendt indhold i de drikkeflasker, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2019/904. De erhvervsdrivende, der markedsfører drikkeflasker, er derfor i stand til at beregne vægten af genanvendt plast i sådanne flasker på grundlag af det procentvise indhold af genanvendt plast, der er angivet i overensstemmelseserklæringen for hver del af flaskerne. Da formålet med denne afgørelse er at muliggøre en ensartet beregning og verifikation af de mål for genanvendt indhold, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/904, skal beregningen foretages på en ensartet måde i alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør derfor basere beregningen af indholdet af genanvendt plast i drikkeflasker på de data, der er genereret i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/1616. Desuden minimerer en sådan metode den administrative byrde for de erhvervsdrivende og medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør derfor indsamle data fra de erhvervsdrivende, der markedsfører drikkeflasker på deres område, om vægten af plastdelene i disse flasker og vægten af genanvendt plast indeholdt deri.

(7)

De definitioner af »plast«, der anvendes i henholdsvis forordning (EU) 2022/1616 og direktiv (EU) 2019/904, er forskellige, da de henviser til forskellige definitioner af »polymer«; den første er baseret på måden, hvorpå materialet er blevet fremstillet, mens den anden er baseret på materialets nuværende strukturelle egenskaber. Desuden udelukker definitionen af »plast« i direktiv (EU) 2019/904 naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificeret. Disse forskelle er dog ikke relevante for de drikkeflasker, der er omfattet af direktiv (EU) 2019/904. Definitionen af »genanvendt plast« i forordning (EU) 2022/1616 adskiller sig fra den definition, der indføres ved nærværende afgørelse, idet genanvendt plast i teorien kan indeholde jomfruplast, der er blevet tilsat i dekontamineringsprocessen. Hvis der imidlertid er tilsat jomfruplast, vil dette være afspejlet i de oplysninger fra genanvendelsesvirksomhedslederne, der videregives i værdikæden. Det nye materiale medregnes ikke i indholdet af genanvendt plast som defineret i denne afgørelse. Forskellene i definitionerne af »plast« og »genanvendt plast« er derfor ikke relevante for denne afgørelse.

(8)

Da alle dele af drikkeflasker er materialer bestemt til kontakt med fødevarer, finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (3) anvendelse på drikkeflasker, herunder offentlig kontrol af procentdelen af genanvendt plast, som genanvendelsesvirksomhedsledere og konverteringsvirksomhedsledere skal angive i overensstemmelseserklæringen i henhold til forordning (EU) 2022/1616. Medlemsstaterne bør derfor kun pålægges at indføre yderligere verifikationsbestemmelser for så vidt angår de oplysninger, som de erhvervsdrivende, der markedsfører drikkeflasker, skal forelægge for medlemsstaterne i henhold til denne afgørelse.

(9)

Genanvendt plast i drikkeflasker er enten omfattet af forordning (EU) 2022/1616 eller Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (4), afhængigt af den genanvendelsesteknologi, hvormed det fremstilles. I henhold til forordning (EU) 2022/1616 er den eneste egnede genanvendelsesteknologi, der på nuværende tidspunkt kan anvendes til at fremstille genanvendt plast til drikkeflasker, mekanisk genanvendelse af PET-affald fra forbrugsleddet. Den plast fra kemiske genanvendelsesteknologier, der nedbryder inputaffaldet i stoffer, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, som efterfølgende anvendes til fremstilling af ny plast i overensstemmelse med nævnte forordning, kan ikke skelnes fra jomfruplast. Overensstemmelsesdokumentation, der er udstedt i overensstemmelse med nævnte forordning, angiver derfor ikke på nuværende tidspunkt mængden af genanvendt indhold i ny plast. I nærværende afgørelse tages kun genanvendt plast i drikkeflasker, der er omfattet af forordning (EU) 2022/1616, i betragtning.

(10)

For også at lade afgørelsen omfatte genanvendt plast i drikkeflasker, der ikke er fremstillet ved mekanisk genanvendelse af PET-affald, har Kommissionen til hensigt at udarbejde et udkast til ændring af denne afgørelse med henblik på at medtage en metode til at beregne, verificere og rapportere indholdet af genanvendt plast i drikkeflasker, som er baseret på anvendelsen af bestemte modeller for sporbarhed som defineret i ISO 22095-2020 (Chain of custody — General terminology and models). Navnlig er kontrolleret blanding, som også gør det muligt at dække ikke-mekanisk genanvendt PET, en mulig model for sporbarhed. Desuden kan en massebalancemetode medtages som en acceptabel model for sporbarhed, så afgørelsen også kan dække den plast i andre flasker end PET-flasker, der stammer fra genanvendelse af råmaterialer.

(11)

Reglerne for beregning og verifikation af målene for indholdet af genanvendt plast og formatet for rapportering af data og oplysninger om indholdet af genanvendt plast er tæt forbundne, da de vedrører den samme genanvendte plast i de samme flasker. For at sikre sammenhæng bør reglerne for beregning og verifikation af indholdsmålene og formatet for rapportering af data og oplysninger fastsættes i samme retsakt.

(12)

Formatet for rapportering af data og oplysninger tager hensyn til de målemetoder og rapporteringsformater for emballage og emballageaffald, der er fastsat i Kommissionens afgørelse 2005/270/EF (5), og som også er baseret på vægt og materiale.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (6)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1)

»plastaffald fra forbrugsleddet«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF, der er plast, og som er produceret fra plastprodukter, der er blevet markedsført

2)

»genanvendt plast«: plast, der var plastaffald fra forbrugsleddet før genanvendelse som defineret i artikel 3, nr. 17), i direktiv 2008/98/EF, og som er produceret ved genanvendelse

3)

»drikkeflaske«: en engangsplastflaske til drikkevarer med en kapacitet på op til tre liter, herunder kapsel eller låg samt eventuelt etiket eller etiketomslag, undtagen:

drikkeflasker af glas eller metal med kapsler eller låg af plast

drikkeflasker, der er beregnet og anvendes til fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i artikel 2, stk. 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (7), som er i flydende form

4)

»PET-flaske«: en drikkeflaske, der er fremstillet af polyethylenterephtalat som den primære komponent

5)

»erhvervsdrivende«: en af følgende, forudsat at de markedsfører drikkeflasker:

»konverteringsvirksomhedsleder«: som defineret i artikel 2, stk. 3, nr. 17), i forordning (EU) 2022/1616

»leder af en fødevarevirksomhed«: som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (8).

Artikel 2

Metode til beregning af andelen af genanvendt plast i drikkeflasker

1.   Andelen af genanvendt plast i drikkeflasker beregnes ved at dividere vægten af genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker med vægten af plastdelene i markedsførte drikkeflasker. Den heraf resulterende brøk udtrykkes i procent.

2.   Andelen af genanvendt plast i PET-flasker beregnes ved at dividere vægten af genanvendt plast i markedsførte PET-flasker med vægten af plastdelene i markedsførte PET-flasker. Den heraf resulterende brøk udtrykkes i procent.

3.   Formlerne i bilag I anvendes til at beregne andelen af genanvendt plast i drikkeflasker og PET-flasker.

Artikel 3

Metode til bestemmelse af vægten af plastdelene i drikkeflasker

1.   Vægten af plastdelene i markedsførte drikkeflasker beregnes som summen af vægten af plastdelene i de drikkeflasker, der er indsamlet fra de erhvervsdrivende.

2.   Vægten af plastdelene i markedsførte drikkeflasker kan justeres for at tage hensyn til import, eksport eller transport til og fra andre medlemsstater af drikkeflasker ved anvendelse af formel 5 i bilag I.

Artikel 4

Metode til bestemmelse af vægten af genanvendt plast i drikkeflasker

1.   Vægten af genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker beregnes som summen af vægten af genanvendt plast i de drikkeflasker, der er indsamlet fra de erhvervsdrivende.

2.   Hvis vægten af plasticdelene i markedsførte drikkeflasker justeres i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, justeres vægten af genanvendt plast i drikkeflasker også for at tage hensyn til import, eksport eller transport til og fra andre medlemsstater af drikkeflasker ved anvendelse af formel 4 i bilag I.

Artikel 5

Forpligtelse til at indsamle data fra de erhvervsdrivende og verifikation af data

1.   Medlemsstaterne indsamler data fra de erhvervsdrivende om vægten af plastdelene i markedsførte drikkeflasker og om vægten af genanvendt plast i disse flasker.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de erhvervsdrivende har beregnet de data om vægten af genanvendt plast i drikkeflasker, som medlemsstaterne indsamler, ved for hver del af hver flaske at gange dens procentvise indhold af genanvendt plast med dens vægt og derefter lægge resultaterne sammen.

3.   Den procentvise andel af genanvendt indhold i en given del af en flaske er den procentdel, der er anført i overensstemmelseserklæringen i felt 2.1.4 i del B i bilag III til forordning (EU) 2022/1616.

4.   Medlemsstaterne kontrollerer de data, som de erhvervsdrivende har indberettet, på grundlag af dataenes vurderede pålidelighed.

Artikel 6

Medlemsstaternes indsamling og rapportering af data

1.   Medlemsstaterne beregner hvert år vægten af plastdelene i markedsførte drikkeflasker i overensstemmelse med artikel 3, vægten af genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker i overensstemmelse med artikel 4 og den deraf følgende andel af indholdet af genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker i overensstemmelse med artikel 2.

2.   Medlemsstaterne rapporterer de i stk. 1 nævnte data i det format, der er fastlagt i bilag II til denne afgørelse, og indgiver kvalitetskontrolrapporten, jf. artikel 13, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/904, vedrørende disse data i det format, der er fastlagt i bilag III til denne afgørelse.

Artikel 7

Yderligere typer genanvendelse

Senest den 31. marts 2024 fremsætter Kommissionen et forslag om ændring af denne afgørelse, hvorved der fastlægges en metode til beregning, verifikation og rapportering af indholdet af genanvendt plast i drikkeflasker, som omfatter genanvendt plast, der stammer fra yderligere typer genanvendelse som defineret i artikel 3, nr. 17), i direktiv 2008/98/EF.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) 2022/1616 af 15. september 2022 om materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 282/2008 (EUT L 243 af 20.9.2022, s. 3).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).

(5)  Kommissionens beslutning 2005/270/EF af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de skemaer, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald skal benyttes i forbindelse med databasesystemet (EUT L 86 af 5.4.2005, s. 6).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).


BILAG I

Formler til beregning af andelen af genanvendt plast i drikkeflasker og PET-flasker

Formlerne i dette bilag finder anvendelse på både drikkeflasker og PET-flasker.

Udtrykket »flaske« skal forstås som »drikkeflaske«, hvis formlerne anvendes på drikkeflasker, og som »PET-flaske«, hvis de anvendes på PET-flasker.

Andelen af genanvendt plast i markedsførte flasker som omhandlet i artikel 2 beregnes ved hjælp af følgende formel:

1.

RC = R/W x 100 %

hvor:

RC

er andelen af genanvendt plast i markedsførte flasker som omhandlet i artikel 2

R

er vægten af genanvendt plast i markedsførte flasker som omhandlet i artikel 4

W

er vægten af plast i markedsførte flasker som omhandlet i artikel 3

Da en flaske består af en flaskekrop, en kapsel eller et låg og eventuelt en etiket eller et etiketomslag, beregnes vægten af genanvendt plast i flaskerne ved hjælp af følgende formel:

2.

R = R_b + R_c + R_l

hvor:

R_b

er vægten af genanvendt plast i de markedsførte flaskers flaskekroppe

R_c

er vægten af genanvendt plast i de markedsførte flaskers kapsler/låg

R_l

er vægten af genanvendt plast i de markedsførte flaskers etiketter/etiketomslag.

Da en flaske består af en flaskekrop, en kapsel eller et låg og eventuelt en etiket eller et etiketomslag, beregnes vægten af plast i flaskerne ved hjælp af følgende formel:

3.

W = W_b + W_c + W_l

hvor:

W_b

er vægten af plast i de markedsførte flaskers flaskekroppe

W_c

er vægten af plast i de markedsførte flaskers kapsler/låg

W_l

er vægten af plast i de markedsførte flaskers etiketter/etiketomslag.

Hvis en medlemsstat justerer vægten af plast i de markedsførte drikkeflasker i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, og vægten af genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, for at tage hensyn til import, eksport eller transport af flasker til og fra andre medlemsstater, anvendes følgende formler:

4.

R = R_MS + R_in from other MS + R_imported — R_out to other MS — R_exported

hvor:

R_

MS er vægten af genanvendt plast i flasker, der er fremstillet og markedsført i samme medlemsstat

R_

in from other MS er vægten af genanvendt plast i flasker, der er transporteret til medlemsstaten fra andre medlemsstater og markedsført i medlemsstaten

R_

imported er vægten af genanvendt plast i flasker, der er importeret, dvs. ført ind i Unionen fra tredjelande, og markedsført i medlemsstaten

R_

out to other MS er vægten af genanvendt plast i flasker, der er transporteret til andre medlemsstater efter at være blevet markedsført i medlemsstaten.

R_

exported er vægten af genanvendt plast i flasker, der er eksporteret, dvs. ført ud af Unionen til tredjelande, efter at være blevet markedsført i medlemsstaten.

5.

W = W_MS + W_in from other MS + W_imported — W_out to other MS — W_exported

hvor:

W_MS

er vægten af plast i flasker, der er fremstillet og markedsført i medlemsstaten

W_

in from other MS er vægten af plast i flasker, der er transporteret til medlemsstaten fra andre medlemsstater og markedsført i medlemsstaten

W_

imported er vægten af plast i flasker, der er importeret, dvs. ført ind i Unionen fra tredjelande, og markedsført i medlemsstaten

W_

out to other MS er vægten af plast i flasker, der er transporteret til andre medlemsstater efter at være blevet markedsført i medlemsstaten

W_

exported er vægten af plast i flasker, der er eksporteret, dvs. ført ud af Unionen til tredjelande, efter at være blevet markedsført i medlemsstaten.

Da en flaske består af en flaskekrop, en kapsel eller et låg og eventuelt en etiket eller et etiketomslag, beregnes addenderne i formel 4 og 5 ved hjælp af følgende formel:

6.

R_x = R_x_b + R_x_c + R_x_l

hvor:

x

erstattes af enten »MS« eller »in from other MS« eller »imported« eller »out to other MS« eller »exported«.

R_x

er en af addenderne i højre side af ligningen i formel 4

R_x_b

er vægten af genanvendt plast i flaskekroppene af R_x

R_x_c

er vægten af genanvendt plast i kapslerne/lågene af R_x

R_x_l

er vægten af genanvendt plast i etiketterne/etiketomslagene af R_x

7.

W_x = W_x_b + W_x_c + W_x_l

hvor:

x

erstattes af enten »MS« eller »in from other MS« eller »imported« eller »out to other MS« eller »exported«.

W_x

er en af addenderne i højre side af ligningen i formel 5

W_x_b

er vægten af plast i flaskekroppene af W_x

W_x_c

er vægten af plast i kapslerne/lågene af W_x

W_x_l

er vægten af plast i etiketterne/etiketomslagene af W_x


BILAG II

FORMAT TIL RAPPORTERING AF DATA

1.   Format for rapportering af data beregnet på grundlag af den metode, der er fastsat i artikel 3

Tabel 1

Vægten af plast i markedsførte drikkeflasker og PET-flasker beregnet i overensstemmelse med artikel 3 (i ton)

 

PET-flasker (C1)

andre drikkeflasker end PET-flasker (C2)

drikkeflasker (C1+C2)

LAND:

 

REFERENCEÅR:

 

Vægten af plast i flasker beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1

Vægten af plast i flasker, der er fremstillet og markedsført i medlemsstaten (1)

 

 

 

Justering af vægten af plast i flasker beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2

Vægten af plast i flasker, der er transporteret til medlemsstaten fra andre medlemsstater og markedsført (2)

 

 

 

Vægten af plast i flasker, der er importeret i medlemsstaten og markedsført (3)

 

 

 

Vægten af plast i flasker, der er transporteret til andre medlemsstater efter at være blevet markedsført i medlemsstaten (4)

 

 

 

Vægten af plast i flasker, der er eksporteret efter at være blevet markedsført i medlemsstaten (5)

 

 

 

Den justerede vægt af plast i markedsførte flasker(6)

 

 

 

Bemærkninger:

Mørke felter: Rapportering er frivillig.

(1)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1. W_MS

(2)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2. W_in from other MS

(3)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2. W_imported

(4)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2. W_out to other MS

(5)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2. W_exported

(6)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2. W

For at påvise overensstemmelse med målene i artikel 6, stk. 5, litra a), i direktiv (EU) 2019/904 og for at opfylde rapporteringskravene i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv skal kolonne 1 (C1) udfyldes. For at påvise overensstemmelse med målene i artikel 6, stk. 5, litra b), i direktiv (EU) 2019/904 og for at opfylde rapporteringskravene i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv skal enten kolonne 1 (C1) og 2 (C2) eller kolonne 1 (C1) og 3 (C1 + C2) udfyldes. Den resterende kolonne kan udfyldes på frivilligt grundlag.

2.   Format for rapportering af data beregnet på grundlag af den metode, der er fastsat i artikel 4

Tabel 2

Vægten af genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker og PET-flasker beregnet i overensstemmelse med artikel 4 (i ton) og andelen af genanvendt plast (i procent)

 

PET-flasker (C1)

andre drikkeflasker end PET-flasker (C2)

drikkeflasker (C1+C2)

LAND:

 

REFERENCEÅR:

 

Vægten af genanvendt plast i flasker beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1

Vægten af genanvendt plast i flasker, der er fremstillet og markedsført i medlemsstaten (1)

 

 

 

Justering af vægten af genanvendt plast i flasker beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2

Vægten af genanvendt plast i flasker, der er transporteret til medlemsstaten fra andre medlemsstater og markedsført (2)

 

 

 

Vægten af genanvendt plast i flasker, der er importeret i medlemsstaten og markedsført (3)

 

 

 

Vægten af genanvendt plast i flasker, der er transporteret til andre medlemsstater efter at være blevet markedsført i medlemsstaten (4)

 

 

 

Vægten af genanvendt plast i flasker, der er eksporteret efter at være blevet markedsført i medlemsstaten (5)

 

 

 

Den justerede vægt af genanvendt plast i markedsførte flasker(6)

 

 

 

Andelen af genanvendt plast i flasker, udtrykt i procent (7)

 

 

 

Bemærkninger:

Mørke felter: Rapportering er frivillig.

(1)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1. R_MS

(2)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2. R_in from other MS

(3)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2. R_imported

(4)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2. R_out to other MS

(5)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2. R_exported

(6)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2. R

(7)

Beregnet i overensstemmelse med artikel 2. RC

For at påvise overensstemmelse med målene i artikel 6, stk. 5, litra a), i direktiv (EU) 2019/904 og for at opfylde rapporteringskravene i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv skal kolonne 1 (C1) udfyldes. For at påvise overensstemmelse med målene i artikel 6, stk. 5, litra b), i direktiv (EU) 2019/904 og for at opfylde rapporteringskravene i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv skal enten kolonne 1 (C1) og 2 (C2) eller kolonne 1 (C1) og 3 (C1 + C2) udfyldes. Den resterende kolonne kan udfyldes på frivilligt grundlag.


BILAG III

KVALITETSKONTROLRAPPORTENS FORMAT

1.   Generelle oplysninger

1.1.

Medlemsstat:

 

1.2.

Organisation, der forelægger dataene og kvalitetskontrolrapporten

 

1.3.

Kontaktperson:

 

1.4.

E-mailadresse:

 

1.5.

Telefonnr.:

 

1.6.

Referenceår:

 

1.7.

Rapporteringsdato/version

 

1.8.

Link til medlemsstatens offentliggørelse af data (hvis det foreligger):

 

2.   Beskrivelse af de institutioner, der medvirker i dataindsamlingen

Navnet på institutionen

Beskrivelse af rolle og centrale ansvarsområder

Dato for indsendelse af data

Referenceperiode

Datakilder

(præciser den relative andel af de samlede data fra hver kilde og anfør link til alle referencer, publikationer osv.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

3.   Beskrivelse af de anvendte metoder

3.1.   Beskrivelse af anvendelsesområdet for beregningen af indholdet af genanvendt plast i drikkeflasker som gennemført i national ret

En beskrivelse af, på hvilket niveau opfyldelsen af målene i artikel 6, stk. 5, i direktiv (EU) 2019/904 beregnes. Målene kan f.eks. være obligatoriske krav for hver enkelt drikkeflaske, der er markedsført, eller for et gennemsnit for de drikkeflasker, der er markedsfør af hver enkelt erhvervsdrivende, eller for et gennemsnit for de drikkeflasker, der er markedsført i medlemsstaten.

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

3.2.   Metoder til indsamling og sammenstilling af data

En beskrivelse af de metoder, der er anvendt til at indsamle og sammenstille data, for alle de værktøjer, der er brugt til dataindsamling.

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

3.3.   Yderligere antagelser

En beskrivelse af eventuelle yderligere antagelser eller justeringsfaktorer, der er anvendt til beregningen, den metode, der er anvendt til skøn, og eventuel dokumentation herfor.

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

4.   Dataverifikations- og kontrolsystem

4.1.   Verifikation af data om drikkeflasker og PET-flasker

Verifikations- og kontrolprocedurer

Anvendt på data om markedsførte PET-flasker (ja/nej)

Anvendt på data om andre markedsførte drikkeflasker end PET-flasker (ja/nej)

Eventuelle supplerende bemærkninger

Kontrol af dataenes fuldstændighed

 

 

 

Krydskontrol

 

 

 

Kontrol af tidsserier

 

 

 

Revision

 

 

 

Andet (angiv nærmere)

 

 

 

4.2.   Verifikation af data om indholdet af genanvendt plast i drikkeflasker og PET-flasker

Beskrivelse af den metode, der er anvendt til kvalitetssikring og verifikation af data om indholdet af genanvendt plast i drikkeflasker og PET-flasker.

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

4.3.   Beskrivelse af de vigtigste faktorer, der påvirker nøjagtigheden af de data, der rapporteres om markedsførte drikkeflasker og PET-flasker og om genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker og PET-flasker

Faktorer, der kan påvirke dataenes pålidelighed

Markedsførte PET-flasker (ja/nej)

Andre markedsførte drikkeflasker end PET-flasker (ja/nej)

Genanvendt plast i markedsførte PET-flasker (ja/nej)

Genanvendt plast i andre markedsførte drikkeflasker end PET-flasker (ja/nej)

Beskrivelse af, hvordan dataenes nøjagtighed påvirkes

Beskrivelse af de metoder, der er anvendt for at minimere virkningen af unøjagtige data

Stikprøvefejl  (1) (f.eks. variationskoefficienter)

 

 

 

 

 

 

Dækningsfejl  (2) (f.eks. de minimis-regler, regional dækning)

 

 

 

 

 

 

Målefejl  (3) (f.eks. måleenhed)

 

 

 

 

 

 

Testinstrumenter til dataindsamling  (4) (f.eks. afprøvning af spørgeskemaer)

 

 

 

 

 

 

Bearbejdningsfejl  (5) (f.eks. konstatering af fejl, korrektion af fejl)

 

 

 

 

 

 

Bortfaldsfejl  (6)

 

 

 

 

 

 

Modelantagelsesfejl  (7)

 

 

 

 

 

 

Andet (angiv nærmere)

 

 

 

 

 

 

4.4.   Redegørelse for omfanget og validiteten af undersøgelser med henblik på at indsamle data om markedsførte drikkeflasker og PET-flasker og om genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker og PET-flasker

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

4.5.   Forskelle i forhold til de data, der er rapporteret for de tidligere referenceår

Eventuelle væsentlige metodologiske ændringer i den beregningsmetode, der er anvendt for det aktuelle referenceår i forhold til den beregningsmetode, der er anvendt for tidligere referenceår (især retrospektive revisioner, deres art og om der skal markeres et brud på serien for et bestemt år).

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

4.6.   Redegørelse for forskellen i ton

Denne del skal udfyldes, hvis de rapporterede data viser en afvigelse på over 10 % i forhold til de data, der blev forelagt for det foregående referenceår.

De direkte eller bagvedliggende årsager til forskellene i vægten af markedsførte drikkeflasker og PET-flasker eller i vægten af genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker og PET-flasker.

Afvigelser i vægten af markedsførte drikkeflasker eller PET-flasker

Afvigelse (%)

Hovedårsag til afvigelsen

 

 

 

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

Afvigelser i vægten af genanvendt plast i markedsførte drikkeflasker eller PET-flasker

Afvigelse (%)

Hovedårsag til afvigelsen

 

 

 

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

5.   Fortrolighed

Begrundelse for anmodningen om, at de rapporterede data eller visse oplysninger i denne rapport ikke offentliggøres, ledsaget af en liste over de specifikke dele, der ikke ønskes offentliggjort.

(Indsæt ekstra rækker efter behov)


(1)  Beskriv de skønnede variationskoefficienter og de metoder, der er anvendt til skøn af varians.

(2)  Beskriv typen og størrelsen af dækningsfejl.

(3)  Beskriv instrumenterne til reduktion af potentielle risici og undgåelse af fejl.

(4)  Beskriv de instrumenter og metoder, der er anvendt til at sikre kvalitet, samt relevante dataindsamlingsinstrumenter.

(5)  Beskriv bearbejdningstrinene mellem dataindsamling og udarbejdelsen af statistik og opstil en liste over konstaterede fejl og deres omfang.

(6)  Beskriv enheds- og emnebortfaldsprocenterne for de vigtigste variabler og imputeringsmetoderne (hvis relevant).

(7)  Beskriv typen og størrelsen af modelantagelsesfejl.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/2683/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)