European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2615

20.11.2023

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2023/2615

af 15. november 2023

om forbud mod fiskeri efter kulmule i GFCM's geografiske underområder 8, 9, 10 og 11 fra demersale langlinefartøjer, der fører italiensk flag, og som har en længde overalt på 18 meter eller derover og under 24 meter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2023/195 (2) er der fastsat fiskerimuligheder for 2023.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, anses den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2023 vedrørende kulmule i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets (GFCM's) geografiske underområder 8, 9, 10 og 11, som gælder for demersale langlinefartøjer, der fører italiensk flag eller er registreret i Italien, og som har en længde overalt på 18 meter eller derover og under 24 meter, for at være nået.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt indsats

Den maksimale tilladte fiskeriindsats, som for 2023 er tildelt Italien for gruppen af bestande af kulmule i GFCM's geografiske underområder 8, 9, 10 og11, jf. bilaget, anses for at være nået fra den dato, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra demersale langlinefartøjer, der fører italiensk flag eller er registreret i Italien, og som har en længde overalt på 18 meter eller derover og under 24 meter, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, flytte, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af disse fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2023.

På Kommissionens vegne

For formanden

Virginijus SINKEVIČIUS

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2023/195 af 30. januar 2023 om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2023 og om ændring af forordning (EU) 2022/110, for så vidt angår fiskerimuligheder for 2022 i Middelhavet og Sortehavet (EUT L 28 af 31.1.2023, s. 220).


BILAG

Nr.

16/TQ195

Medlemsstat

Italien

Fiskeriindsatsgruppekode

EFF1/MED2_LL3

Gruppe af bestande

Kulmule (Merluccius merluccius) i GSA 8,9,10 og 11

Berørte fartøjer

Demersale langlinefartøjer ≥ 18 m og < 24 m

Dato for fiskestop

27. oktober 2023


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2615/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)