(1)

Manglen på arbejdstagere i Unionen begrænser i væsentlig grad dens evne til at tilpasse sig de igangværende forandringer af arbejdets karakter, produktion og kommunikation på tværs af økonomier og arbejdsmarkeder.

(2)

Arbejdsgivere i hele Unionen melder konsekvent om vanskeligheder med at finde arbejdstagere med de nødvendige færdigheder. Desuden forventes befolkningens aldring at reducere den disponible arbejdsstyrke og forværre manglen på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som omfatter 25 mio. enheder i hele Unionen, er særligt berørt, fordi de kæmper for at finde de rette talenter, der er nødvendige for bæredygtig vækst, skalerbarhed og konkurrenceevne.

(3)

Manglen på kvalificeret personale omfatter alle industrielle økosystemer i mange medlemsstater med en stigning i antallet af ledige stillinger på højt, mellemhøjt og lavt kvalificeret niveau. Sektorer som bygge- og anlægsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), transport, professionelle ydelser, sundhed og langtidspleje står over for vedvarende mangler. Desuden er manglen på arbejdskraft i nøglesektorer, der er afgørende for den grønne omstilling, fordoblet mellem 2015 og 2021. Dette forværres yderligere af, at virksomhederne har svært ved at finde medarbejdere med tilstrækkelige digitale færdigheder og oplever særlige vanskeligheder med at rekruttere IKT-specialister.

(4)

Manglen på kvalificeret arbejdskraft udgør en betydelig udfordring for Unionens forhåbninger om at forblive en konkurrencedygtig global leder og et knudepunkt for nettonulteknologi og om at opfylde ambitiøse klima- og energimål. Det hæmmer også Unionens evne til at udnytte potentialet i den grønne og den digitale omstilling, styrke Unionens teknologiske lederskab, stimulere vækst og innovation og reagere effektivt på nødsituationer som covid-19-pandemien eller geopolitiske konflikter. Kvalifikationskløften i specifikke sektorer såsom sundhedspleje og langtidspleje begrænser kapaciteten til at tage sig af den aldrende befolkning og sikre adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet for alle.

(5)

Afhjælpning af denne mangel på færdigheder kræver betydelige investeringer i opkvalificering og omskoling samt foranstaltninger til at øge deltagelsen af voksne i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet, lette arbejdskraftens mobilitet, forbedre arbejdsvilkårene og tiltrække personer med de nødvendige færdigheder til Unionen.

(6)

Unionen har konsekvent støttet foranstaltninger til afhjælpning af manglen på færdigheder og arbejdskraft ved at maksimere potentialet i dens interne arbejdsstyrke. Disse foranstaltninger omfatter initiativer til forbedring af arbejdskraftens mobilitet inden for det indre marked, såsom de europæiske samarbejdsnetværk for arbejdsformidlinger (Eures). Desuden søger den at øge erhvervsfrekvensen for kvinder, personer med handicap og personer med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet. Der lægges også særlig vægt på at inddrage underrepræsenterede grupper, navnlig unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er). Den europæiske dagsorden for færdigheder (1) fra 2020 skitserer 12 tiltag, der skal hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle færdigheder og anvende dem, herunder Rådets henstillinger om erhvervsuddannelse (2), individuelle læringskonti (3), mikroeksamensbeviser (4) og lanceringen af pagten for færdigheder. Pagten for færdigheder støtter samarbejdet mellem offentlige og private organisationer for at styrke den kollektive indsats for færdigheder med henblik på at opfylde arbejdsmarkedets behov og støtter storstilede partnerskaber i vigtige industrielle økosystemer.

(7)

Unionen arbejder hen imod en inklusiv tilgang til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, navnlig ved at sætte mennesker fra alle generationer i Unionen i stand til at realisere deres livsvalg og deres potentiale i økonomien og samfundet som helhed. I det øjemed er der et omfattende sæt af EU-politikværktøjer til rådighed for medlemsstaterne, navnlig Kommissionens meddelelse »De demografiske ændringer i Europa: værktøjer til videre handling« med henblik på bedre at forene familieliv og lønnet arbejde, støtte og sætte de yngre generationer i stand til at trives samt styrke de ældre generationer og opretholde deres velfærd.

(8)

Efterspørgslen efter faglærte arbejdstagere kan imidlertid ikke dækkes af EU's arbejdsstyrke alene. For at Unionens økonomi kan lykkes og være modstandsdygtig, er det nødvendigt at gøre den mere attraktiv for globale talenter. Styret lovlig migration af jobsøgende fra tredjelande skal være en del af løsningen på den mangel på arbejdskraft, som arbejdsgiverne står over for, for at finde arbejdstagere med de færdigheder, de har brug for, og for at sætte skub i den økonomiske vækst.

(9)

Oplysninger fra EU's arbejdsstyrkeundersøgelse viser, at tredjelandsstatsborgere med en videregående uddannelse er mere tilbøjelige end EU-borgere til at være overkvalificerede til deres job og til at arbejde i lav- eller mellemkvalificerede erhverv. I 2022 var EU's overkvalificering på 39,4 % for ikke-unionsborgere, 31,8 % for unionsborgere fra andre medlemsstater og kun 21,1 % for statsborgere i den pågældende medlemsstat (5). Overkvalificering kan føre til økonomiske tab for de berørte personer og for Unionens økonomi.

(10)

Selv om medlemsstaterne bevarer retten til at fastsætte antallet af indrejsetilladelser for personer, der kommer fra tredjelande for at arbejde, har Unionen etableret en samlet tilgang til lovlig migration, der anerkender den afgørende rolle, som migranter spiller i Unionens økonomi og samfund, for at strømline migrationsprocedurerne og harmonisere indrejsebetingelserne og rettighederne for tredjelandsstatsborgere i Unionen. I migrations- og asylpagten (6) anerkendes det, at udvikling af lovlige adgangsveje til Unionen for kvalificerede tredjelandsstatsborgere er en væsentlig del af et omfattende migrationsstyringssystem. Det omarbejdede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1883 (7) (det såkaldte »direktivet om det blå kort«) har til formål at tiltrække højt kvalificerede talenter til arbejdsmarkedet. For at imødekomme den stigende efterspørgsel i medlemsstaterne efter kvalificerede fagfolk inden for IKT-sektoren fastsættes det i dette direktiv, at højere faglige kvalifikationer bør anses for at svare til kvalifikationer fra videregående uddannelser inden for specifikke IKT-erhverv. Desuden understreges det i pakken om færdigheder og talent (8), som Kommissionen vedtog i april 2022, at lovlig migration er til gavn for både migranter og deres oprindelses- og bestemmelseslande. I pakken blev der foreslået lovgivningsmæssige, operationelle og fremtidsorienterede politiske foranstaltninger til styrkelse af Unionens retlige migrationsramme, herunder forslag om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU (10) med henblik på at forenkle indrejseprocedurerne for tredjelandsstatsborgere på alle kvalifikationsniveauer og styrke deres rettigheder, når de har bopæl i Unionen.

(11)

Kvalificerede personer med behov for international beskyttelse, der er villige til at tage arbejde i medlemsstaterne, udgør en stort set underudnyttet pulje af mulige jobsøgende, der kan opfylde arbejdsgivernes behov. I overensstemmelse med Kommissionens henstilling (EU) 2020/1364 (11) om fremme af lovlige adgangsveje til beskyttelse i EU har Kommissionen opfordret medlemsstaterne til at indføre supplerende arbejdsrelaterede adgangsveje for personer med behov for international beskyttelse for at udnytte deres færdigheder, kvalifikationer og motivation og samtidig afhjælpe manglen på færdigheder og arbejdskraft i Unionen.

(12)

For at lette international rekruttering og give tredjelandsstatsborgere mulighed for at arbejde i erhverv med mangel på arbejdskraft, der er udpeget som værende af relevans for Unionen, har Kommissionen foreslået, at der oprettes en »EU-talentpulje« (12), som er en platform, der samler og støtter matchning af profiler for jobsøgende fra tredjelande og ledige stillinger hos arbejdsgivere, der er etableret i medlemsstaterne. Talentpuljen har til formål at gøre Unionen mere attraktiv for jobsøgende fra tredjelande og støtte arbejdsgiverne i at afhjælpe manglen på færdigheder og arbejdskraft i Unionen. EU's talentpulje kan også støtte operationaliseringen af de supplerende arbejdsrelaterede adgangsveje.

(13)

Kommissionen er også i færd med at udvikle talentpartnerskaber, som er et af de centrale aspekter af den eksterne dimension af pagten om migration og asyl, og som operationaliseres i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om tiltrækning af færdigheder og talent til EU (13).

(14)

I en situation med stigende global konkurrence om færdigheder og talent er kun én af Unionens medlemsstater blandt de fem mest attraktive OECD-lande for højtuddannede arbejdstagere i 2023 (14). Evnen til at tiltrække og fastholde talenter afhænger af flere variabler, herunder integrations- og inklusionspolitikker, støtteforanstaltninger for migranter med særlige behov, lovlige adgangsveje til fast bopæl og statsborgerskab, herunder for studerende, indkomstmuligheder og skat, opfattelse af fremtidsudsigter, livskvalitet og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer.

(15)

Spørgsmålet om at tiltrække kvalificerede arbejdstagere og den rolle, som anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer spiller, behandles i hele spektret af EU-foranstaltninger vedrørende færdigheder og migration. I Kommissionens meddelelse, der ledsager den europæiske dagsorden for færdigheder (15), fremhæves behovet for at gøre mere for at forbedre de lovlige adgangsveje til Unionen og anerkendelsen af tredjelandsstatsborgeres færdigheder på Unionens arbejdsmarked. I Kommissionens handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027 (16) anerkendes betydningen af at lette anerkendelsen og sammenligneligheden af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer for at hjælpe tredjelandsstatsborgere med at udnytte deres færdigheder fuldt ud. Industriplanen for den grønne pagt (17) bebudede foranstaltninger, herunder arbejdet med at anerkende tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer, og fremhævede værdien af en »færdigheder først«-tilgang til at identificere borgernes og tredjelandsstatsborgeres faktiske færdigheder. Hjælpepakken for SMV'er (18) anerkendte, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer, som SMV'er står over for, og mindede om tilsagnet om at fremlægge et initiativ til at forbedre anerkendelsen af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer for at bidrage til at afhjælpe kvalifikationskløften på Unionens arbejdsmarked. I Kommissionens meddelelse »EU's konkurrenceevne på lang sigt: efter 2030« understreges det ligeledes, at afhjælpning af manglen på kvalificeret arbejdskraft i Unionen kræver, at mobiliteten fremmes ved at gøre det lettere at anerkende de færdigheder og kvalifikationer, som borgere fra andre medlemsstater og tredjelandsstatsborgere har.

(16)

Den 14. september 2022 bekendtgjorde kommissionsformand Ursula von der Leyen det europæiske år for færdigheder (2023) i sin tale om status for Den Europæiske Union, som fremhævede, at tiltrækning af de rette færdigheder til Unionen skal være en del af løsningen på færdighedsudfordringerne. Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2023/936 (19) blev der fastsat fire mål for det europæiske år for færdigheder, herunder målet om at »tiltrække personer fra tredjelande med de færdigheder, der er behov for i medlemsstaterne«. Dette mål omfatter fremme af læringsmuligheder (herunder sprogundervisning, hvor det er nødvendigt), af udvikling af færdigheder og mobilitet og af anerkendelse af kvalifikationer.

(17)

Anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer spiller en central rolle i forbindelse med tiltrækning af talenter og rekruttering generelt. Kvalifikationer og læringsresultater, der er forbundet med kvalifikationer, fungerer som tegn på læringsresultater. Kvalifikationer og kvalifikationsniveauer anvendes ofte til at fastsætte adgangskrav til job og kan være forbundet med karriereudvikling og løn. Kvalifikationer kræves ofte for at dokumentere overholdelse af standarder og krav for at arbejde i visse roller, f.eks. i lovregulerede erhverv.

(18)

En »færdigheder først«-tilgang slår til lyd for identifikation og fuld udnyttelse af en persons færdigheder — uanset om de er erhvervet i formelle, ikkeformelle eller uformelle sammenhænge — i stedet for udelukkende at basere vurderingen på kvalifikationer. Foranstaltninger til at tiltrække talenter og øge deltagelsen på arbejdsmarkedet kan maksimeres og bør understøttes af en »færdigheder først«-tilgang, der værdsætter færdigheder og søger at matche mennesker med job, der afspejler deres talent og potentiale.

(19)

Anerkendelsen af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer tilrettelægges og forvaltes forskelligt på nationalt plan afhængigt af de retlige krav og tilrettelæggelsen af beskæftigelse, uddannelse og migration i de forskellige medlemsstater. Medlemsstaterne træffer juridisk bindende afgørelser om anerkendelse i tilfælde, hvor de giver rettigheder til tredjelandsstatsborgere med specifikke kvalifikationer. Sådanne afgørelser giver mulighed for at kontrollere, at en person har de nødvendige færdigheder og kvalifikationer, inden vedkommende tildeles rettigheder i 3 særlige tilfælde, nemlig adgang til et lovreguleret erhverv, adgang til læring eller i forbindelse med arbejdskraftmigration.

(20)

Det første tilfælde med adgang til et lovreguleret erhverv opstår, hvor en tredjelandsstatsborger kan have behov for at få anerkendt sine færdigheder og kvalifikationer for at få adgang til eller udøve et lovreguleret erhverv. Hundredvis af erhverv er omfattet af denne kategori, f.eks. inden for sygepleje, medicin, farmaci, arkitektur og i nogle medlemsstater er murere, blikkenslagere, elektrikere og civilingeniører omfattet. Der kræves en »anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer« for at få adgang til sådanne erhverv i de medlemsstater, hvor de er reguleret.

(21)

For effektivt at sikre etableringsfriheden, den fri udveksling af tjenesteydelser og den fri bevægelighed for personer og samtidig sikre, at faglige standarder og krav opfyldes, har Unionen fastsat fælles principper, procedurer og kriterier for anerkendelse med henblik på at fremme gennemsigtighed, retfærdighed og sammenhæng i anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (20).

(22)

De personer, der er omfattet af direktiv 2005/36/EF,, er statsborgere i medlemsstater, der udøver retten til fri bevægelighed i henhold til EU-retten. Som supplement til direktivet er de personer, som primært er omfattet af denne henstilling, tredjelandsstatsborgere, der er i færd med at opnå visum eller arbejds- og opholdstilladelse i en medlemsstat, eller som allerede har lovligt ophold i Unionen, uanset om de er indehavere af kvalifikationer, der er udstedt i Unionen eller i tredjelande. En række af henstillingerne kan også være relevante for anerkendelse af kvalifikationer for EU-borgere, der er i besiddelse af kvalifikationer udstedt i tredjelande, for at sikre, at ligebehandlingsprincippet overholdes.

(23)

I betragtning 10 til direktiv 2005/36/EF anføres det, at direktivet ikke berører medlemsstaternes mulighed for i henhold til deres egen lovgivning at anerkende erhvervsmæssige kvalifikationer, som en tredjelandsstatsborger har erhvervet uden for Unionen, men under alle omstændigheder bør de mindstekrav til uddannelse, der gælder for visse erhverv, altid overholdes ved anerkendelsen. Nogle regler om anerkendelse af kvalifikationer finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, hvis de har ret til behandling på lige fod med værtsmedlemsstatens statsborgere i henhold til EU-lovgivningen om asyl og lovlig migration samt fri bevægelighed (f.eks. fastboende udlændinge, tredjelandsfamiliemedlemmer til unionsborgere, personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, forskere, højt kvalificerede arbejdstagere med et blåt EU-kort, tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2011/98/EU, og sæsonarbejdere).

(24)

Direktiv 2005/36/EF finder også anvendelse på statsborgere fra specifikke tredjelande gennem forskellige instrumenter og aftaler. Direktiv 2005/36/EF finder således også anvendelse på statsborgere i EØS-lande (i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) og på schweiziske statsborgere (i henhold til aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer). Udtrædelsesaftalen og handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige præciserer ordningerne for anvendelse af direktiv 2005/36/EF på kvalifikationer, der er erhvervet i Det Forenede Kongerige inden overgangsperiodens udløb den 31. december 2020.

(25)

Unionens frihandelsaftaler indeholder bestemmelser til støtte for udviklingen af aftaler om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med tredjelande. Aftalen om gensidig anerkendelse af arkitekter, der i princippet blev indgået i 2022 mellem Unionen og Canada, giver adgang til at udøve arkitektvirksomhed i begge områder i overensstemmelse med aftalte kriterier. Unionens handelsaftaler indeholder også forpligtelser til at lette den midlertidige tilstedeværelse af kvalificeret arbejdskraft i Unionen, hvilket kan supplere procedurerne for bedre anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande.

(26)

Det andet tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere kan have behov for at få deres færdigheder og kvalifikationer anerkendt, er »akademisk anerkendelse« i betydningen anerkendelse med henblik på adgang til former for yderligere uddannelse såsom akademiske studier og erhvervsuddannelse eller til brug for en akademisk titel. Akademisk anerkendelse fokuserer på gyldigheden, niveauet og læringsresultaterne af en udenlandsk uddannelseskvalifikation eller af tidligere læring med henblik på at få adgang til yderligere studier. Netværkene i det europæiske netværk af nationale informationscentre og de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse (ENIC-NARIC-netværkene) leverer oplysninger, rådgivning og afgørelser om anerkendelse for at lette adgangen til yderligere studier (normalt videregående uddannelser) og kan spille en rolle i forbindelse med afgørelser om anerkendelse, klagebehandling eller rådgivning vedrørende anerkendelse eller sammenlignelighed af kvalifikationer, herunder med henblik på adgang til beskæftigelse i nogle lande.

(27)

UNESCO's og Europarådets konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen er det primære retlige instrument til anerkendelse af kvalifikationer i og uden for Europa. Det fremmer retfærdige og gennemsigtige anerkendelsesprocedurer inden for en rimelig tidsramme for kvalifikationer erhvervet i gymnasiet og på videregående uddannelsesinstitutioner. Artikel VII i Lissabonkonventionen om anerkendelse har til formål at lette anerkendelsen af kvalifikationer fra videregående uddannelser, som flygtninge, fordrevne og personer i en flygtningelignende situation har, og som disse personer ikke er i stand til dokumentere, for at lette deres adgang til videregående uddannelsesprogrammer eller til beskæftigelsesaktiviteter. Endvidere vedtog udvalget for Lissabonkonventionen om anerkendelse i 2017 en henstilling om anerkendelse af kvalifikationer, der indehaves af flygtninge, fordrevne og personer i en flygtningelignende situation, hvori der fastsættes principper for fastlæggelse af politikker for anerkendelse af flygtninges kvalifikationer. UNESCO's globale konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for videregående uddannelse fastsætter universelle principper for retfærdig, gennemsigtig og ikkediskriminerende anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse og giver mulighed for yderligere studier og beskæftigelse.

(28)

Det tredje tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere kan have behov for at få deres færdigheder og kvalifikationer anerkendt, er i forbindelse med procedurer for arbejdskraftmigration. Ved udstedelsen af visa eller arbejds- og opholdstilladelser med henblik på beskæftigelse kontrollerer medlemsstaterne en tredjelandsstatsborgers færdigheder og kvalifikationer. Vurderingskriterierne og -metoderne varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer i forbindelse med arbejdskraftmigration kan finde sted som led i en proces inden afrejse eller efter ankomsten for at forberede tredjelandsstatsborgere på integration. Et højt antal afslag på ansøgninger og lange sagsbehandlingstider kan afskrække tredjelandsstatsborgere, og vurderinger, der udelukkende er baseret på kvalifikationer og formel uddannelse, tager ikke altid hensyn til ansøgernes fulde færdigheder og potentiale og kan hindre tredjelandsstatsborgeres integration på arbejdsmarkedet.

(29)

Ud over de tilfælde, hvor anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer er påkrævet, kan tredjelandsstatsborgere også have brug for adgang til værktøjer og oplysninger, der understøtter gennemsigtigheden af deres færdigheder og kvalifikationer, f.eks. i forbindelse med beskæftigelse i ikkeregulerede erhverv eller adgang til finansiering. Selv om anerkendelse af kvalifikationer ikke er påkrævet, kan det ikke desto mindre være nødvendigt for tredjelandsstatsborgere at indhente en sammenlignelighedserklæring eller oplysninger eller rådgivning om arten og ægtheden af deres kvalifikationer fra tredjelande for at forstå og forklare værdien af deres færdigheder og kvalifikationer. En sådan frivillig anvendelse af gennemsigtighedsinstrumenter giver ikke indehaveren af kvalifikationer yderligere rettigheder og falder ikke ind under denne henstillings anvendelsesområde. Selv om det er udelukket fra definitionen af begrebet »anerkendelse« i forbindelse med denne henstilling, kan det i nogle medlemsstater betegnes som »anerkendelse« at opnå en sådan officiel udtalelse eller at gøre deres færdigheder og kvalifikationer forståelige for arbejdsgiverne.

(30)

Mangeårige initiativer såsom Europass-rammen (21) og gennemsigtighedsværktøjer såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) (22), europæiske færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO), europæiske digitale eksamensbeviser for læring og Bolognaprocessens gennemsigtighedsværktøjer kan anvendes til at støtte gennemsigtigheden og sammenligneligheden af færdigheder og kvalifikationer i hele Unionen med henblik på at muliggøre læring og karriereudvikling.

(31)

I alle tre tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere kan have behov for at få deres færdigheder og kvalifikationer anerkendt, er procedurerne for anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer ofte mere komplekse og dyrere, end de er for unionsborgerne. Tredjelandsstatsborgere har en tendens til at have mere begrænset adgang til støtte. De kan opleve vanskeligheder på grund af sproglige barrierer (hvis informations- og støttetjenester ikke er tilgængelige på de sprog, de forstår) eller have svært ved at navigere i og forstå de forskellige nationale systemer for anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer. Det kan forventes, at tredjelandsstatsborgere sørger for og afholder udgifterne til oversættelse og officiel bekræftelse af dokumenter og fremlægger dokumenter og andre beviser for deres kvalifikationer, som ikke kræves af EU-borgere eller typisk ikke udstedes i deres hjemland. Personer med eller ansøgere om international beskyttelse i Unionen samt personer med behov for international beskyttelse, som befinder sig i tredjelande og kan nyde godt af supplerende arbejdsrelaterede adgangsveje, kan endog være ude af stand til fuldt ud at dokumentere deres kvalifikationer, f.eks. når dokumenter er gået tabt under flugt eller fordrivelse.

(32)

Arbejdsgivere og rekrutteringsvirksomheder står ofte over for udfordringer og omkostninger, når de rekrutterer tredjelandsstatsborgere. Manglende adgang til oplysninger om kvalifikationer opnået i tredjelande, besværlige administrative processer, oversættelseskrav, ægthedskontrol, regelefterlevelse og lange sagsbehandlingstider (herunder for anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer) kan gøre det vanskeligere for dem at tiltrække talenter til et konkurrencedygtigt arbejdsmarked. Nogle medlemsstater anvender princippet om præference for EU-borgere (arbejdsmarkedstest), som kræver, at virksomhederne beviser, at de uden held har søgt efter nationale arbejdstagere, EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold og med adgang til arbejdsmarkedet i henhold til national lovgivning, før de får lov til at ansætte en tredjelandsstatsborger. Dette krav skaber en yderligere byrde for arbejdsgiverne, navnlig for SMV'er.

(33)

Anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, der er opnået i tredjelande, kan være en udfordring for de nationale myndigheder i medlemsstaterne på grund af manglende adgang til oplysninger om kvalifikationer fra tredjelande, forskelle i tilrettelæggelsen af uddannelses- og kvalifikationssystemer, sprogforskelle, vanskeligheder med ægthedskontrol og mangel på etablerede netværk og kontakter, hvorigennem der kan opbygges tillid til og forståelse af kvalifikationer, der er erhvervet uden for Unionen. Desuden forvalter de nationale myndigheder data og oplysninger om anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer forskelligt og inkonsekvent og har derfor begrænset kapacitet til at udveksle oplysninger med hinanden og udvikle konsekvente tilgange til anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer.

(34)

Anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer på nationalt plan bør planlægges, tildeles ressourcer og udvikles som led i tilgange på tværs af ministerier og myndigheder for at tiltrække talenter i overensstemmelse med ændringer i udbuddet af og efterspørgslen efter færdigheder.

(35)

De nationale myndigheder bør øge deres kapacitet til at forenkle og fremskynde anerkendelsesprocedurerne og yde relevant støtte og information til tredjelandsstatsborgere, anerkendelsesmyndigheder, offentlige arbejdsformidlinger, arbejdstilsyn og udlændingemyndigheder. Samarbejde på EU-plan inden for færdigheder og kvalifikationer og medlemsstaternes ekspertise og erfaring inden for anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer kan støtte de nationale myndigheder og danne grundlag for Unionens kollektive kapacitet til at reformere og forbedre procedurerne for anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer. Samarbejdet kan muliggøre udveksling af ekspertise og oplysninger og konsekvente tilgange til anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer, navnlig for de kvalifikationer, som medlemsstaterne ofte ser i anerkendelsesprocedurerne.

(36)

Administrativt samarbejde, partnerskaber og aftaler med tredjelande og samarbejde med uddannelsesudbydere og andre interessenter i tredjelande kan fremme tillid, gennemsigtighed og lettere udveksling af oplysninger og autentificering af kvalifikationer.

(37)

Ruslands angrebskrig mod Ukraine skabte et presserende behov for at lette adgangen til Unionens arbejdsmarked for personer, der nyder midlertidig beskyttelse. Kommissionens henstilling (EU) 2022/554 (23) indeholder henstillinger og retningslinjer for at støtte medlemsstaterne i at lette anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer for personer, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. I en vurdering (24), som Kommissionen offentliggjorde i juni 2023, af medlemsstaternes anvendelse af og reaktion på denne henstilling, blev der peget på en række lovende praksisser. Det blev fremhævet i vurderingen, at nogle medlemsstater havde taget betydelige skridt til at lette integrationen af ukrainske fagfolk, navnlig inden for sundhed og undervisning. Henstilling (EU) 2022/554 sendte et stærkt politisk signal til medlemsstaterne om at gøre alt, hvad de kunne, for at opfylde situationens presserende behov. Interessenter, såsom gruppen af koordinatorer for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, gav udtryk for deres påskønnelse af henstilling (EU) 2022/554, og nogle foreslog, at foranstaltningerne udvides til at omfatte andre tredjelandsstatsborgere.

(38)

Unionen er fast besluttet på at støtte menneskelig og økonomisk udvikling gennem udviklingsbistand og samarbejde. Partnerskaber med tredjelande for at tiltrække talenter udvikles på en gensidigt fordelagtig måde, der støtter opfyldelsen af begge partneres behov på arbejdsmarkedet. Unionens og medlemsstaternes politik og indsats vedrørende international rekruttering bør afbøde eventuelle negative konsekvenser for oprindelseslandene. Bestræbelserne på at tiltrække talenter bør ikke føre til menneskelig kapitalflugt eller »hjerneflugt«, som kan begrænse tredjelandes socioøkonomiske kapacitet og udvikling og deres evne til at forvalte væsentlige tjenester. Der er behov for systematiske tilgange til international rekruttering, herunder gensidigt fordelagtige partnerskaber med oprindelseslande, såsom talentpartnerskaber, der støtter udviklingen af færdigheder og kapacitet i oprindelseslandet —