|
Tidende |
DA Serie L |
|
2023/2607 |
23.11.2023 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2023/2607
af 22. november 2023
om berigtigelse af forordning (EU) 2022/2472 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 4,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (1), særlig artikel 1, stk. 1, litra a) og b),
efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 (2) indeholder tekniske fejl, som påvirker indholdet af de relevante bestemmelser i forordningen. Fejlene vedrører forkerte eller manglende krydshenvisninger og udeladelser. |
|
(2) |
Fejlene påvirker betingelserne for fritagelse af statsstøtte i henhold til artikel 1, 6, 11, 14, 17, 27, 28, 34 og 48 i forordning (EU) 2022/2472 samt anvendelsesområdet for det begreb, der defineres i forordningens artikel 2, nr. 2). Bestemmelserne bør derfor berigtiges, i det omfang det er nødvendigt for at bevare muligheden for at fritage den pågældende statsstøtte fra anmeldelsespligten i overensstemmelse med Kommissionens hensigt. |
|
(3) |
Forordning (EU) 2022/2472 bør derfor berigtiges — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EU) 2022/2472 berigtiges således:
|
1) |
Artikel 1, stk. 5, litra d), affattes således:
|
|
2) |
Artikel 2, nr. 2), affattes således:
|
|
3) |
Artikel 6, stk. 5, litra f), affattes således:
|
|
4) |
Artikel 11, stk. 4, affattes således: »4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på støtte ydet til projekter inden for operationelle grupper under EIP eller til lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet, jf. artikel 40 og 61«. |
|
5) |
Artikel 14, stk. 10, affattes således: »10. Støtte efter stk. 1 må ikke ydes i strid med forbud eller restriktioner, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, heller ikke selv om sådanne forbud og restriktioner kun tager sigte på EU-støtte ydet i henhold til nævnte forordning. Støtten må ikke være begrænset til bestemte landbrugsprodukter og skal derfor kunne ydes enten inden for alle sektorer inden for primær landbrugsproduktion eller inden for hele planteavlssektoren eller hele husdyrbrugssektoren. En medlemsstat kan dog udelukke visse produkter fra at modtage støtte på grund af overkapacitet i det indre marked eller manglende afsætningsmuligheder«. |
|
6) |
Artikel 17, stk. 9, affattes således: »9. Der må ikke ydes støtte til investeringer i opfyldelse af gældende EU-standarder eller nationale standarder.« |
|
7) |
Artikel 27, stk. 5, litra b) og c), affattes således:
|
|
8) |
Artikel 28 berigtiges således:
|
|
9) |
I artikel 34 udgår stk. 8. |
|
10) |
Artikel 48, stk. 7, affattes således: »7. Støtten er begrænset til 100 % af de støtteberettigede omkostninger og må ikke overstige 200 000 EUR pr. virksomhed i en periode på tre år«. |
|
11) |
I bilag II affattes del II således: »DEL II fremsendes via Kommissionens elektroniske notifikationssystem, jf. artikel 11 Angiv, hvilken bestemmelse i gruppefritagelsesforordningen for landbrug, skovbrug og landdistrikter støtteforanstaltningen gennemføres i henhold til.
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 248 af 24.9.2015, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 327 af 21.12.2022, s. 1).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2607/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)