(1)

Direktiv 2003/87/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 (2), indeholder bestemmelser om medtagelse af emissioner fra søtransport i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (»EU ETS«).

(2)

Med henblik på at mindske den administrative byrde for rederierne fastsættes det i direktiv 2003/87/EF, at en medlemsstat skal være ansvarlig for hvert rederi. I henhold til direktiv 2003/87/EF benævnes den medlemsstat, der er ansvarlig for administrationen af et rederi »administrativ myndighed for så vidt angår et rederi«.

(3)

I forbindelse med den almindelige søret henviser begrebet »rederi« til den enhed, der har til opgave at forvalte skibet, og kan ikke ændres ved en bilateral aftale mellem parterne. Denne generelle tilgang er dog ikke den mest hensigtsmæssige i forbindelse med EU ETS, som er genstand for denne retsakt. Det er i den specifikke sammenhæng med EU ETS nødvendigt at adressere forpligtelserne over for den enhed, der er bedst egnet til at træffe de nødvendige foranstaltninger i denne henseende. I modsætning til den almindelige søret kan denne enhed være forskellig fra den enhed, der har fået overdraget den faktiske forvaltning af skibet. På denne baggrund er det med henblik på EU ETS nødvendigt at fravige betydningen af begrebet »rederi« i den almindelige søret for at give parterne mulighed for kontraktligt at aftale identiteten af den enhed, der varetager de forpligtelser, der følger af EU ETS.

(4)

For at sikre ligebehandling af rederier bør medlemsstaterne følge harmoniserede regler for administration af rederier, som de har ansvaret for. For at sikre en korrekt håndhævelse af EU ETS og for at tage hensyn til forskellene mellem EU ETS og den almindelige søret bør medlemsstaterne sikre, at hvis en organisation eller person, der har overtaget ansvaret for skibets drift fra rederen, og som ved varetagelsen af dette ansvar har accepteret at overtage alle de pligter og ansvarsområder, der er fastsat i den internationale kode for sikker drift af skibe og forebyggelse af forurening, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 (3), også har påtaget sig ansvaret for EU ETS-forpligtelserne, skal denne organisation eller person være blevet behørigt bemyndiget af rederen til at overholde de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2003/87/EF, herunder forpligtelsen til at returnere kvoter i henhold til artikel 3gb og artikel 12 i nævnte direktiv. I det omfang dette krav afviger fra praksis med hensyn til definitionen af »rederi« i den generelle søret, er det begrænset til ansvar for forpligtelser under EU ETS.

(5)

For at lette håndhævelsen af EU ETS bør den organisation eller person, der har påtaget sig ansvaret for EU ETS-forpligtelserne, give sin administrative myndighed for så vidt angår et rederi oplysninger om skibe, som den har ansvaret for.

(6)

De enheder, der er ansvarlige for at overholde forpligtelserne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 (4) og forpligtelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF, skal til enhver tid være klart identificeret. Med henblik herpå og for at sikre sammenhæng i forvaltningen og håndhævelsen fastsættes det i forordning (EU) 2015/757, at samme enhed skal være ansvarlig for begge dele.

(7)

Artikel 3gf, stk. 1, og stk. 3, i direktiv 2003/87/EF indeholder bestemmelser om tildelingen af hvert rederi til dets administrative myndighed for så vidt angår et rederi. For at sikre ligebehandling af rederier er det nødvendigt at fastsætte harmoniserede detaljerede regler for tildeling af rederier til medlemsstaterne. Reglerne for tildeling af et rederi til en medlemsstat omfatter rederiets registreringsland, som bør være baseret på oplysninger, der er registreret i THETIS MRV, det særlige EU-informationssystem, der er udviklet og drives af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, og som understøtter gennemførelsen af forordning (EU) 2015/757. Tildelingen af rederier, der ikke er registreret i en medlemsstat, bør baseres på data om havneanløb, der er lagret i Unionens maritime informations- og udvekslingssystem, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (5) (SafeSeaNet). Data om havneanløb kan suppleres med oplysninger fra andre informationssystemer, hvis det er relevant.

(8)

Desuden er det nødvendigt at fastsætte detaljerede tildelingsregler for rederier, der ikke er registreret i en medlemsstat, og som ikke har foretaget sejladser, der er omfattet af det anvendelsesområde, der er anført i artikel 3ga i direktiv 2003/87/EF, i de foregående fire overvågningsår, og hvis første sejlads inden for nævnte direktivs anvendelsesområde er en sejlads mellem havne under to medlemsstaters jurisdiktion, samt for rederier, der ikke er registreret i en medlemsstat, men hvor majoriteten af havneanløb finder sted i to eller flere medlemsstater. For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af EU ETS bør medlemsstaterne udveksle oplysninger i tilfælde af udskiftning af et rederis administrative myndighed for så vidt angår et rederi.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —