|
Tidende |
DA Serie L |
|
2023/2573 |
14.11.2023 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/2573
af 13. november 2023
om gennemførelse af forordning (EU) 2022/2309 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2022/2309 af 25. november 2022 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti (1), særlig artikel 16, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 25. november 2022 vedtog Rådet forordning (EU) 2022/2309. |
|
(2) |
Den 20. oktober 2023 ajourførte FN's Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 2653 (2022), oplysningerne vedrørende én person på listen i bilag I til forordning (EU) 2022/2309. |
|
(3) |
Forordning (EU) 2022/2309 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) 2022/2309 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2023.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
BILAG
I bilag I til forordning (EU) 2022/2309 affattes punkt 1 således:
|
»1. |
Jimmy CHERIZIER (alias »Barbeque«) har deltaget i handlinger, der udgør en trussel mod freden, sikkerheden og stabiliteten i Haiti, og har planlagt, ledet eller begået handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Jimmy Cherizier er en af Haitis mest indflydelsesrige bandeledere og leder en alliance af haitiske bander kendt som »G9 Family and Allies«.
Stilling: tidligere politibetjent Fødselsdato: 30. marts 1977 Fødested: Port-au-Prince, Haiti Nationalitet: haitisk Nationalt identifikationsnummer: 001-843-989-7 (NIF — Haiti) Adresse: 16, Imp Manius, Delmas 40 B, Port-au-Prince, Haiti Dato for FN's opførelse på listen: 21. oktober 2022 |
Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:
Mens Jimmy Cherizier var politibetjent i Haitis nationale politi, planlagde og deltog han i det dødelige angreb på civile, der fandt sted i november 2018 i kvarteret La Saline i Port-au-Prince. Ved dette angreb blev mindst 71 personer dræbt og over 400 huse ødelagt, og mindst 7 kvinder blev voldtaget af væbnede bander. I 2018 og 2019 stod Jimmy Cherizier i spidsen for væbnede grupper i koordinerede, brutale angreb i forskellige kvarterer i Port-au-Prince. I maj 2020 ledte Jimmy Cherizier væbnede bander i et angreb, der varede i fem dage, i flere kvarterer i Port-au-Prince, hvor civile blev dræbt og huse sat i brand. Pr. 11. oktober 2022 har Jimmy Cherizier og hans »G9 Family and Allies«-bandesammenslutning aktivt blokeret den frie bevægelighed for brændsel fra Varreux-brændselsterminalen, der er den største af sin slags i Haiti. Hans handlinger har aktivt medvirket til det økonomiske dødvande og den humanitære krise i Haiti.«
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2573/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)