(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) er ansvarlig for, at den fælles tilsynsmekanisme fungerer effektivt og konsekvent og er blevet betroet både mikro- og makroprudentielle opgaver. Overdragelsen af makroprudentielle opgaver styrker ECB's bidragende rolle til den finansielle stabilitet, som allerede er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

De kompetente nationale myndigheder og de udpegede nationale myndigheder er ansvarlige for at fastsætte buffersatser for globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er).

(3)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 stiller de kompetente nationale myndigheder eller de udpegede nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater, når det er hensigtsmæssigt eller anses for påkrævet, krav om, at kreditinstitutterne har kapitalbuffere på et relevant niveau for at tage højde for systemiske eller makroprudentielle risici.

(4)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 og artikel 104 i forordning (EU) nr. 468/2014 underretter de kompetente nationale myndigheder eller de udpegede nationale myndigheder ECB om, at de har til hensigt at anvende makroprudentielle foranstaltninger, ti arbejdsdage inden de træffer en sådan beslutning (underretning om »påtænkte makroprudentielle foranstaltninger«). Efter modtagelse af underretningen fremsender Tilsynsrådets sekretær straks de påtænkte makroprudentielle foranstaltninger til Styrelsesrådet og Tilsynsrådet. Efter et forslag udarbejdet af Tilsynsrådet på grundlag af det påtænkte initiativ og under hensyntagen til input fra det relevante udvalg og ECB's interne struktur beslutter Styrelsesrådet inden for tre arbejdsdage, om der skal gøres indsigelse eller ej. Hvis Styrelsesrådet gør indsigelse mod de påtænkte makroprudentielle foranstaltninger, redegør det skriftligt for sine begrundelser over for de kompetente nationale myndigheder eller de udpegede nationale myndigheder senest fem arbejdsdage efter underretningen af ECB. De kompetente nationale myndigheder eller de udpegede nationale myndigheder tager ECB's begrundelser i betragtning, inden de går videre med den endelige afgørelse, hvor det er relevant.

(5)

ECB skal vurdere et betydeligt antal påtænkte makroprudentielle foranstaltninger indgivet af kompetente nationale myndigheder eller udpegede nationale myndigheder, herunder påtænkte makroprudentielle foranstaltninger til fastsættelse af buffere for globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er). Disse vurderinger skal ofte foretages inden for en meget stram tidsramme. For at lette beslutningsprocessen er det hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om delegering af beføjelsen til at træffe visse afgørelser inden for ECB. Navnlig bør beføjelsen til at vedtage afgørelser om ikke at gøre indsigelse mod makroprudentielle foranstaltninger indgivet af kompetente nationale myndigheder eller udpegede nationale myndigheder delegeres til lederne af ECB's arbejdsenheder. Globale systemisk vigtige banker eller institutter (G-SIB'er eller G-SII'er) er banker eller institutter, for hvilke det vurderes, at de ikke må blive nødlidende på grund af deres størrelse, indbyrdes forbundethed, kompleksitet, manglende substituerbarhed eller globale rækkevidde. Da et eventuelt problem i en global systemisk vigtig bank eller et globalt systemisk vigtigt institut kan få konsekvenser på tværs af jurisdiktioner for andre finansielle institutter i mange andre lande og for den globale økonomi som helhed, begrænser et sådant problem sig ikke kun til de kompetente nationale myndigheder eller de udpegede nationale myndigheder, men kræver harmonisering på globalt niveau. Dette afspejles i en global aftale indgået mellem medlemmerne af Baselkomitéen for Banktilsyn og Rådet for Finansiel Stabilitet, og resultatet af denne aftale offentliggøres af Rådet for Finansiel Stabilitet. Verdenssamfundet har taget fat på disse spørgsmål ved hjælp af en flerstrenget tilgang.

(6)

Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at delegation af kompetence er nødvendig og hensigtsmæssig for at gøre det muligt for en institution, som skal træffe et betydeligt antal afgørelser, at udføre sine opgaver. De beføjelser, som overdrages til en institution, omfatter — i overensstemmelse med traktatens bestemmelser — retten til at delegere et vist antal af disse beføjelser med forbehold af eventuelle betingelser fastsat af institutionen. En EU-institution kan derfor træffe foranstaltninger af organisatorisk art, hvorved den delegerer sine beslutningstagende beføjelser til sine egne interne organer eller personer, såfremt foranstaltningerne er begrundede og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Af hensyn til retssikkerheden bør delegationen af beslutningstagende beføjelser være både begrænset og forholdsmæssig, og anvendelsesområdet for delegationen bør være klart defineret og underlagt betingelser, der fastsættes af instituttet.

(7)

Den 24. juni 2020 besluttede Styrelsesrådet at etablere et tæt samarbejde mellem ECB og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (3). Med henblik på tæt samarbejde vil afgørelsen om ikke at gøre indsigelse mod påtænkte makroprudentielle foranstaltninger over for Republikken Bulgarien også blive vedtaget i henhold til de relevante bestemmelser i denne afgørelse.

(8)

Hvor kriteriet for vedtagelse af en delegeret afgørelse ikke er opfyldt, vedtages afgørelser i overensstemmelse med proceduren i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 og artikel 13h i Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/2 (4) —

1)

»påtænkte makroprudentielle foranstaltninger«: de foranstaltninger, som de kompetente nationale myndigheder og de udpegede nationale myndigheder agter at anvende for at pålægge bankerne at opretholde O-SII- eller G-SII-buffere i overensstemmelse med artikel 131 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5), og som formelt er meddelt ECB med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gøres indsigelse eller ej

2)

»O-SII-buffer«: det kapitalgrundlag, som skal opretholdes i henhold til artikel 131, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU

3)

»G-SII-buffer«: det kapitalgrundlag, som skal opretholdes i henhold til artikel 131, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU

4)

»ECB's tekniske vurdering«: den uafhængige tekniske vurdering, som ECB foretager, når den vurderer, hvilke buffersatser der er passende

5)

»ECB's minimumsgrænse«: den seneste gældende version af ECB's metode til fastsættelse af den nedre grænse ved vurderingen af O-SII-buffere, som vedtaget af Styrelsesrådet og baseret på bankernes score for systemisk betydning, hvorefter hver bank henføres til en af flere kategorier af systemisk betydning (»undergrupper«), og hver undergruppe knyttes til en specifik O-SII-buffer, der bør betragtes som en nedre grænse

6)

»følsom karakter« eller »følsom«: et karakteristika eller en faktor, der kan have en negativ indvirkning på ECB's omdømme og/eller på den fælles tilsynsmekanismes effektive og konsekvente virkemåde, herunder, men ikke begrænset til følgende: a) væsentlige betænkeligheder, som det relevante udvalg og den relevante interne struktur har givet udtryk for i drøftelser, der ikke indgår i ECB's tekniske vurdering, b) påtænkte makroprudentielle foranstaltninger, der kan tiltrække negativ medieopmærksomhed eller offentlig opmærksomhed.

a)

For disse påtænkte makroprudentielle foranstaltninger anvendes den seneste metode til fastsættelse af ECB's minimumsgrænse.

b)

ECB's tekniske vurdering af disse foranstaltninger giver ikke anledning til betænkeligheder med hensyn til følgende:

c)

ECB's tekniske vurdering konkluderer ikke, at ECB bør gøre indsigelse mod disse påtænkte makroprudentielle foranstaltninger.