European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2486

21.11.2023

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/2486

af 27. juni 2023

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som fastsætter de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirkulær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 for så vidt angår offentliggørelse af specifikke oplysninger om disse økonomiske aktiviteter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (1), særlig artikel 8, stk. 4, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) 2020/852 indføres den generelle ramme til fastlæggelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, med det formål at fastslå, i hvilken grad en investering er miljømæssigt bæredygtig. Nævnte forordning finder anvendelse på foranstaltninger, der er vedtaget af Unionen eller medlemsstaterne, og hvorved der fastsættes krav til finansielle markedsdeltagere eller udstedere med hensyn til finansielle produkter eller erhvervsobligationer, der udbydes som »miljømæssigt bæredygtige« til finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, og til virksomheder, der er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre en ikkefinansiel redegørelse, jf. artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (2), eller en konsolideret ikkefinansiel redegørelse, jf. nævnte direktivs artikel 29a. Økonomiske aktører eller offentlige myndigheder, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2020/852, kan også anvende ovennævnte forordning på frivillig basis.

(2)

I henhold til artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der fastsætter tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en bestemt økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til henholdsvis bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, og for hvert relevant klimamål i nævnte forordnings artikel 9 fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om den pågældende økonomiske aktivitet er til væsentlig skade for et eller flere af disse mål.

(3)

Kommissionens meddelelse af 6. juli 2021»Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi« (3) bebudede indførelsen af tekniske screeningskriterier for miljømål, der omfatter bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer. Disse tekniske screeningskriterier bør vedtages for at supplere de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 (4).

(4)

De tekniske screeningskriterier for miljømål, der omfatter bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, bør, i lighed med de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2139, så vidt muligt følge den klassificering af økonomiske aktiviteter, der er fastsat i klassificeringssystemet for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (5). For at gøre det lettere for virksomheder og finansielle markedsdeltagere at identificere de relevante økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør indføres tekniske screeningskriterier, bør den specifikke beskrivelse af en økonomisk aktivitet også omfatte vejledende henvisninger til NACE-koder, der kan knyttes til den pågældende aktivitet. Disse henvisninger bør fortolkes som vejledende og bør ikke have forrang for den specifikke definition af den økonomiske aktivitet, som fremgår af beskrivelsen heraf.

5)

De tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, bør sikre, at den pågældende økonomiske aktivitet har en positiv indvirkning på et af disse mål. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor henvise til tærskler eller præstationsniveauer, som den økonomiske aktivitet bør opnå for at blive klassificeret som et væsentligt bidrag til et af disse mål. De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« (DNSH-princippet) bør sikre, at den økonomiske aktivitet ikke forårsager væsentlige negative indvirkninger på miljøet, heriblandt klimarelaterede indvirkninger. Derfor bør disse tekniske screeningskriterier præcisere de minimumskrav, som den økonomiske aktivitet bør opfylde for at blive kvalificeret som miljømæssigt bæredygtig.

(6)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet yder et væsentlig bidrag til et af miljømålene i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852 og af, om den er til væsentlig skade for nogen af de andre klimamål bør, når det er relevant, bygge på eksisterende EU-ret, bedste praksis, standarder og metodologier og på veletablerede standarder og metodologier og veletableret praksis, der er udviklet af internationalt anerkendte offentlige enheder. I tilfælde, hvor der ikke findes sådanne standarder og metodologier og en sådan praksis for et specifikt politikområde, bør de tekniske screeningskriterier også bygge på veletablerede standarder, der er udviklet af internationalt anerkendte private organer,

(7)

I henhold til artikel 19, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2020/852 bør de tekniske screeningskriterier tage hensyn til arten og omfanget af den økonomiske aktivitet og den sektor, som de henviser til, og til, om den økonomiske aktivitet er en mulighedsskabende aktivitet, jf. nævnte forordnings artikel 16. For at de tekniske screeningskriterier kan opfylde kravene i artikel 19 i forordning (EU) 2020/852 på effektiv og afbalanceret vis, skal nævnte tekniske screeningskriterier fastsættes som en kvantitativ tærskel og eller et minimumskrav, en relativ forbedring, et sæt kvalitative præstationskrav, proces- eller praksisbaserede krav eller en præcis beskrivelse af selve arten af den økonomiske aktivitet, når den pågældende aktivitet på grund af sin art kan bidrage væsentligt til miljømålene.

(8)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, bør afspejle behovet for at opnå en god tilstand i alle vandområder og en god miljøtilstand i havområder og for at forebygge forringelse af vandområder, der allerede er i god tilstand, eller havområder, der allerede er i god miljøtilstand. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fokusere på de økonomiske aktiviteter og sektorer, som har det største potentiale til at nå disse målsætninger.

(9)

Unionens ramme for vandbeskyttelse (6) sikrer en integreret tilgang til vandforvaltning, som respekterer integriteten af hele økosystemer. De tekniske screeningskriterier bør derfor tage sigte på at afhjælpe de negative virkninger af udledning af by- og industrispildevand, beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver form for forurening af drikkevand, forbedre vandforvaltningen og effektiviteten af vandforbruget, sikre bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester, bidrage til en god miljøtilstand i havområder og til, at der overordnet set opnås og opretholdes en god tilstand i eller et godt potentiale for vandområder, herunder områder med overfladevand og grundvand. De tekniske screeningskriterier for rensning af byspildevand som aktivitet, der yder et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål, bør revideres og om nødvendigt revideres under hensyntagen til relevant EU-ret, herunder Rådets direktiv 91/271/EØF (7).

(10)

For så vidt angår løsninger, der er inspireret og støttet af naturen, og som giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og bidrager til at opbygge modstandsdygtighed, bør de tekniske screeningskriterier tage sigte på at forebygge og beskytte mod oversvømmelser og tørke og samtidig forbedre den naturlige vandbinding, biodiversitet og vandkvalitet.

(11)

Omstillingen til en cirkulær økonomi fungerer som katalysator for miljømæssig bæredygtighed, som skaber betydelige fordele for en bæredygtig vandforvaltning, beskyttelse og bevarelse af biodiversitet, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og modvirkning af klimaændringer. Den cirkulære økonomi afspejler behovet for, at økonomiske aktiviteter fremmer en effektiv anvendelse af ressourcerne gennem passende genbrug og genanvendelse af ressourcer. De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, bør derfor sikre, at operatøren i udformnings- og produktionsfasen tager hensyn til den langsigtede værdibevarelse og affaldsreduktion, der er forbundet med produktet i løbet af dets livscyklus. I brugsfasen bør produktet vedligeholdes for at forlænge dets levetid, samtidig med at affaldsmængden reduceres. Produktet bør demonteres eller behandles efter brug for at sikre, at det kan genbruges eller genanvendes til fremstilling af et andet produkt. Denne tilgang kan begrænse Unionens økonomis afhængighed af materialer, der importeres fra tredjelande, hvilket er særlig vigtigt med hensyn til kritiske råstoffer. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fokusere på de økonomiske aktiviteter og sektorer, som har det største potentiale til at nå disse målsætninger.

(12)

Med hensyn til et produkts cirkularitet er udformnings- og produktionsfaserne afgørende for at sikre produktets holdbarhed og potentielle genbrug og for dets genanvendelighed. Disse faser er også absolut nødvendige for at reducere indholdet af farlige stoffer og erstatte særligt problematiske stoffer i materialer og produkter i hele deres livscyklus. De tekniske screeningskriterier for fremstillingsaktiviteter, der i væsentlig grad bidrager til omstillingen til cirkulær økonomi, bør derfor fastsætte krav til udformningen, som vedrører produkters levetid, reparationsmuligheder og genbrug, samt krav til anvendelse af materialer, stoffer og processer, der giver mulighed for kvalitetsgenanvendelse af produktet. Brugen af farlige stoffer bør minimeres. Når det er muligt, bør kriterierne også indeholde krav om, at der anvendes genanvendte materialer til fremstilling af selve produktet.

(13)

I forbindelse med opfølgningen på Kommissionens meddelelser af henholdsvis 11. december 2019 om »Den europæiske grønne pagt« (8), af 11. marts 2020 om »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi« (9), af 16. januar 2018 om en »EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi« (10) og af 30. november 2022 om en »EU-politikramme for bioplast, biologisk nedbrydelig plast og komposterbar plast« (11) bør de tekniske screeningskriterier for fremstilling af plastemballage suppleres, revurderes og om nødvendigt revideres, idet der tages hensyn til relevant EU-ret, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF (12) og fremtidige revisioner heraf.

(14)

Da der ikke foreligger bæredygtighedskriterier for biomassens rolle i plastemballage i henhold til en juridisk aftale, fokuserer de tekniske screeningskriterier for fremstilling af plastemballage, der yder et væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, på anvendelsen af råmaterialer til bioaffald. I det der tages hensyn til den fremtidige teknologiske og politiske udvikling, herunder revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EF (13), samt det mulige bidrag til andre miljømål, kan det være nødvendigt at revidere disse kriterier.

(15)

God affaldshåndtering er en byggesten i den cirkulære økonomi og bidrager til, at affald ikke påvirker miljøet og menneskers sundhed negativt. EU-lovgivningen om affald (14) forbedrer affaldshåndteringen ved at fastsætte et »affaldshierarki«, hvorunder affaldsforebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er de foretrukne løsninger, efterfulgt af anden nyttiggørelse, herunder energiudnyttelse og kun som en sidste udvej bortskaffelse, f.eks. forbrænding uden energiudnyttelse eller deponering. De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en specifik økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, bør derfor tage sigte på at forebygge eller reducere affaldsproduktionen, øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af affald, undgå downcycling og bortskaffelse af affald. Idet der tages hensyn til, at materialer, der er egnede til at blive genindført i den cirkulære økonomi, såsom metaller og uorganiske salte, kan genanvendes fra forbrændingsprodukter, navnlig fra bundaske fra forbrænding af ikkefarligt affald, bør det overvejes at fastlægge tekniske screeningskriterier for nævnte genanvendelsesaktivitet.

(16)

Bygge- og nedrivningsaffald tegner sig for 37 % af affaldet i Unionen (15). Sikring af, at de materialer, der anvendes i bygge- og vedligeholdelsesprocessen for bygninger og andre anlægsarbejder, hovedsagelig stammer fra genbrugte eller genanvendte (sekundære råstoffer) materialer og dernæst forberedes med henblik på genbrug eller genanvendelse, når det opførte aktiv nedrives, kan derfor spille en vigtig rolle i omstillingen til en cirkulær økonomi. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for opførelse af nye bygninger, renovering af eksisterende bygninger, nedrivning og ødelæggelse af bygninger og andre konstruktioner, vedligeholdelse af veje og motorveje og for anvendelse af beton i anlægsarbejder. Der skal tages hensyn til overvejelser vedrørende materialernes og det opførte aktivs cirkularitet i udformningsfasen og frem til demonteringsfasen. De tekniske screeningskriterier bør derfor følge principperne om cirkulær udformning og produktion af det opførte aktiv samt cirkulær anvendelse af materialer, der anvendes til at fremstille dette aktiv.

(17)

En hel række nye bæredygtige tjenester, »produkt som en tjenesteydelse«-modeller og digitale løsninger fører til bedre livskvalitet, innovative job og bedre viden og færdigheder. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse, »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa«, leverer den cirkulære økonomi funktionelle og sikre produkter af høj kvalitet, som er effektive og økonomisk overkommelige, har en længere levetid og er udformet med henblik på genbrug, reparation og genanvendelse af høj kvalitet. De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder innovative bæredygtige tjenester kan kvalificeres som væsentlige bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, bør derfor fastsættes for aktiviteter, der bidrager til at forlænge produkters levetid.

(18)

Digitale løsninger, herunder brugen af digitale produktpas, kan give realtidsdata om et produkts placering, tilstand og tilgængelighed og øge materialernes sporbarhed, og på den måde øge værdibevarelsen i forbindelse med hvert enkelt udformnings-, fremstillings- og forbrugerrelateret beslutning. Dette gør det igen muligt for økonomiske aktører at gå over til cirkulære forretningsmodeller, herunder en »produkt som en tjenesteydelse«-forretningsmodel, som i sidste ende afkobler økonomiske aktiviteter fra anvendelsen af naturressourcer og forbedrer en økonomisk aktivitets miljøvirkninger. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for nye digitale løsninger, der kan forbedre gennemsigtigheden og effektiviteten af miljøovervågning og håndhævelsen af lovgivningen, herunder beslutningstagning inden for integreret forvaltning af vandressourcer.

(19)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, bør afspejle behovet for at eliminere forurening af luft, vand, jord, levende organismer og fødevareressourcer. Forurening kan forårsage sygdomme og kan derfor føre til for tidlige dødsfald. Dens mest skadelige konsekvenser for sundheden rammer typisk de mest sårbare grupper (16). Forurening truer også biodiversiteten og bidrager til masseudryddelse af arter. Som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021, Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord« (17), giver bekæmpelse af forurening væsentlige fordele, og fordelene for samfundet opvejer så rigeligt de nødvendige omkostninger.

(20)

I overensstemmelse med ambitionen i Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020, »En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø« (18), er det for at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af forurening særlig vigtigt, at de mest skadelige stoffer fra produkter til forbruger- eller erhvervsmæssig brug udfases gradvist, undtagen når deres anvendelse har vist sig at være afgørende for samfundet, og at produktionen og anvendelsen af problematiske stoffer så vidt muligt erstattes elles minimeres.

(21)

Forurening forårsaget af visse lægemiddelbestanddele kan udgøre en risiko for miljøet og menneskers sundhed som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 11. marts 2019»Den Europæiske Unions strategiske tilgang til lægemidler i miljøet« (19). Tekniske screeningskriterier for fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive stoffer og for fremstilling af lægemidler bør derfor sigte mod at fremme produktion og anvendelse af ingredienser, der er naturligt forekommende stoffer eller er klassificeret som let bionedbrydelige.

(22)

Forebyggelse og reduktion af emissioner af forurenende stoffer i produkternes bortskaffelsesfase og oprydning af eksisterende forurening har et betydeligt potentiale til at beskytte miljøet mod forurening og forbedre miljøets tilstand. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for indsamling, transport og behandling af farligt affald, der udgør en større risiko for miljøet og menneskers sundhed end ikkefarligt affald, samt for oprydning af deponeringsanlæg, der ikke opfylder kravene, og forladte eller ulovlige affaldsdepoter og forurenede arealer og områder.

(23)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, bør afspejle behovet for at beskytte, bevare eller genoprette biodiversiteten for at opnå en god tilstand i økosystemer eller for at beskytte økosystemer, der allerede er i god stand. Tab af biodiversitet og økosystemers sammenbrud er en de største trusler, menneskeheden står over for i de næste ti år (20).

(24)

Bevarelse af biodiversiteten har direkte økonomiske fordele for mange økonomiske sektorer. De tekniske screeningskriterier bør derfor tage sigte på at opretholde eller forbedre tilstanden i og tendenserne for levesteder på land, i ferskvands- og havområder, økosystemer og bestande af beslægtede dyre- og plantearter.

(25)

Værdien af biodiversitet og af de dermed forbundne tjenesteydelser, som sunde økosystemer leverer, er vigtig for turismen, da den bidrager væsentligt til turistdestinationernes tiltrækningskraft og kvalitet og dermed til deres konkurrenceevne. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for turistindkvarteringsaktiviteter, og disse bør sigte mod at sikre, at disse aktiviteter følger passende principper og minimumskrav med henblik på at beskytte og opretholde biodiversiteten og økosystemerne og bidrage til deres bevarelse.

(26)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om de økonomiske aktiviteter, der yder et væsentligt bidrag til ét af miljømålene, er til væsentlig skade for nogen af de andre miljømål, bør sigte mod at sikre, at bidrag til ét af miljømålene ikke sker på bekostning af andre miljømål. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« spiller derfor en særligt vigtig rolle i at sikre den miljømæssige integritet af klassificeringen af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« på et specifikt miljømål bør præciseres for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at gøre skade på det pågældende mål. Disse kriterier bør tage hensyn til og bygge på de relevante krav i eksisterende EU-ret.

(27)

De tekniske screeningskriterier til sikring af, at aktiviteter, der i væsentlig grad bidrager til et af miljømålene, ikke i væsentlig grad skader modvirkning af klimaændringer, bør garantere, at økonomiske aktiviteter, der har potentiale til i væsentlig grad at bidrage til andre miljømål end modvirkning af klimaændringer, ikke fører til væsentlige drivhusgasemissioner.

(28)

Klimaændringer vil sandsynligvis få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. De tekniske screeningskriterier til sikring af, at økonomiske aktiviteter, der yder et væsentligt bidrag til ét af miljømålene, ikke er til væsentlig skade for tilpasning til klimaændringer, bør derfor finde anvendelse på alle disse økonomiske aktiviteter. Disse kriterier bør sikre, at eksisterende og fremtidige risici, der er af særligt stor betydning for den økonomiske aktivitet, identificeres, og at der gennemføres tilpasningsløsninger for at minimere eller undgå eventuelle tab eller indvirkninger på driftskontinuiteten.

(29)

De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« på bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan hindre en sådan bæredygtig anvendelse og beskyttelse. Disse kriterier bør sigte mod at undgå, at økonomiske aktiviteter er til skade for den gode tilstand eller det gode potentiale i vandområder, herunder overfladevand og grundvand, eller for den gode miljøtilstand i havområder ved at kræve, at risici for miljøforringelse identificeres og afhjælpes i overensstemmelse med en forvaltningsplan for udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer eller med medlemsstatens havstrategier.

(30)

De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« på omstillingen til en cirkulær økonomi bør skræddersys til de specifikke økonomiske aktiviteter for at sikre, at økonomiske aktiviteter ikke fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer eller fastlåser lineære produktionsmodeller, og at affald undgås eller reduceres og, når det ikke kan undgås, behandles i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Disse kriterier bør ligeledes sikre, at økonomiske aktiviteter ikke underminerer målet om omstilling til en cirkulær økonomi.

(31)

De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« på forureningsforebyggelse og -bekæmpelse bør afspejle sektorens særlige kendetegn for at afhjælpe de relevante kilder til og typer af forurening af luft, vand eller jord, idet de eventuelt henviser til de bedste tilgængelige teknik-konklusioner, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (21).

(32)

Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« på beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære risici for levesteders, arters eller økosystemers status og tilstand, og bør kræve, at der eventuelt foretages miljøkonsekvensvurderinger eller andre passende vurderinger, og at konklusionerne fra sådanne vurderinger gennemføres. Disse kriterier bør sikre, at aktiviteter, selv i tilfælde, hvor der ikke stilles krav om at foretage en miljøkonsekvensvurdering eller andre passende vurderinger, ikke medfører forstyrrelser for, indfangning af eller drab på retligt beskyttede arter eller forringelse af retligt beskyttede levesteder.

(33)

Da klimaændringer sandsynligvis vil få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien, vil samtlige sektorer i økonomien skulle tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima. Der skal derfor i fremtiden fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer for alle sektorer og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af de tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirkulær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer som fastsat i denne forordning.

(34)

Medtagelsen af nye økonomiske aktiviteter, der bidrager til miljømål i henhold til artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, vil udvide anvendelsesområdet for den fremlæggelse af oplysninger, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 8. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (22), der blev vedtaget på grundlag af artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2020/852, bør derfor ændres for at afspejle dette udvidede anvendelsesområde. For at afhjælpe visse tekniske og retlige uoverensstemmelser, der er konstateret siden anvendelsen af delegeret forordning (EU) 2021/2178, bør der også indføres målrettede ændringer af nævnte forordning.

(35)

Delegeret forordning (EU) 2021/2178 bør derfor ændres.

(36)

Der er en tæt indbyrdes forbindelse mellem de fire miljømål, der er omhandlet i artikel 9, litra c)-f), i forordning (EU) 2020/852 og i nævnte forordnings artikel 12, 13, 14 og 15, for så vidt angår de midler, hvormed et mål nås, og de fordele, som opfyldelsen af et af målene kan have for andre mål. Bestemmelserne om, hvorvidt en økonomisk aktivitet i væsentlig grad bidrager til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirkulær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, er således tæt indbyrdes forbundne og hænger tæt sammen med behovet for at udvide de oplysningsforpligtelser, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2178. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning.

(37)

For at sikre, at anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 udvikler sig i takt med den videnskabelige, teknologiske, markedsmæssige og politiske udvikling, bør denne forordning regelmæssigt revurderes og om nødvendigt ændres for så vidt angår de aktiviteter, der kan kvalificeres som væsentlige bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirkulær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer og de dermed forbundne tekniske screeningskriterier.

(38)

Nærværende forordning er i overensstemmelse med det mål om klimaneutralitet, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (23), og sikrer fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. nævnte forordnings artikel 5. Kommissionen vurderede overensstemmelsen mellem de tekniske screeningskriterier for at sikre, at økonomiske aktiviteter, der i væsentlig grad bidrager til et af miljømålene, ikke i væsentlig grad skader modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer og målet og målsætningerne i forordning (EU) 2021/1119, jf. kravene i nævnte forordnings artikel 6, stk. 4.

(39)

Det er nødvendigt at give ikkefinansielle og finansielle virksomheder tilstrækkelig tid til at vurdere, hvorvidt deres økonomiske aktiviteter er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i nærværende forordning, og til at rapportere på grundlag af denne vurdering i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2021/2178. Anvendelsesdatoen for denne forordning bør derfor udskydes, mens ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2178 bør sikre, at ikkefinansielle og finansielle virksomheder har tilstrækkelig tid til at opfylde deres rapporteringskrav i henhold til nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Tekniske screeningskriterier vedrørende bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan klassificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag I.

Artikel 2

Tekniske screeningskriterier vedrørende omstillingen til en cirkulær økonomi

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan klassificeres som et væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag II.

Artikel 3

Tekniske screeningskriterier vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af forurening

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan klassificeres som et væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag III.

Artikel 4

Tekniske screeningskriterier vedrørende beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan klassificeres som et væsentligt bidrag til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, er fastsat i nærværende forordnings bilag IV.

Artikel 5

Ændringer af delegeret forordning (EU) 2021/2178

I delegeret forordning (EU) 2021/2178 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 8 udgår stk. 5.

2)

I artikel 10 tilføjes følgende som stk. 6 og 7:

»6.   Fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 offentliggør ikkefinansielle virksomheder kun den andel af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, og økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet, i henhold til delegeret forordning (EU) 2023/2486 og afsnit 3.18-3.21, afsnit 6.18-6.20 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 og afsnit 5.13, 7.8, 8.4, 9.3, 14.1 og 14.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139 af deres samlede omsætning, kapital og driftsudgifter og de kvalitative oplysninger, der er omhandlet i afsnit 1.2 i bilag I, og som er relevante for denne offentliggørelse.

Ikkefinansielle virksomheders nøgleresultatindikatorer omfatter fra den 1. januar 2025 de økonomiske aktiviteter, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2023/2486 og afsnit 3.18-3.21, afsnit 6.18-6.20 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 og afsnit 5.13, 7.8, 8.4, 9.3, 14.1 og 14.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139.

7.   Fra den 1. januar 2024 indtil den 31. december 2025 offentliggør finansielle virksomheder kun:

a)

den andel af deres omfattede aktiver, der er eksponeringer for økonomiske aktiviteter, som er økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet, og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, i henhold til i delegeret forordning (EU) 2023/2486 og afsnit 3.18-3.21, afsnit 6.18-6.20 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 og afsnit 5.13, 7.8, 8.4, 9.3, 14.1 og 14.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139

b)

de kvalitative oplysninger, der er omhandlet i bilag XI vedrørende de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i litra a).

Finansielle virksomheders nøgleresultatindikatorer omfatter fra den 1. januar 2026 de økonomiske aktiviteter, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2023/2486 og afsnit 3.18-3.21, afsnit 6.18-6.20 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 og afsnit 5.13, 7.8, 8.4, 9.3, 14.1 og 14.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139.«

3)

Bilag I, II, III, IV, V, VII, IX og X ændres som angivet i bilag V til nærværende forordning.

4)

Bilag VI erstattes af teksten i bilag VI til nærværende forordning.

5)

Bilag VIII erstattes af teksten i bilag VII til nærværende forordning.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(3)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (COM(2021) 390 final).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(6)  Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19), Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37) og Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

(7)  Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

(8)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(9)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020) 98 final).

(10)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (COM(2018) 28 final).

(11)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU-politikramme for bioplast, biologisk nedbrydelig plast og komposterbar plast (COM(2022) 682 final).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om udrangerede køretøjer (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(14)  Jf. navnlig artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(15)  Eurostats database, »Statistics Explained«, som indeholder data, der er indsamlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1).

(16)  Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 22/2018, »Unequal exposure and unequal impacts: social vulnerability to air pollution, noise and extreme temperatures in Europe«.

(17)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord (COM(2021) 400 final).

(18)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø (COM(2020) 667 final).

(19)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Unions strategiske tilgang til lægemidler i miljøet (COM(2019) 128 final).

(20)  Det Verdensøkonomiske Forum (2020), »The Global Risks Report 2020«.

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(22)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).


BILAG I

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

Indholdsfortegnelse

1.

Fremstilling 11

1.1.

Fremstilling, installation og dertil knyttede tjenesteydelser med henblik på lækagekontrolteknologier, der muliggør lækagereduktion og -forebyggelse i vandforsyningssystemer 11

2.

Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 12

2.1.

Vandforsyning 12

2.2.

Rensning af byspildevand 15

2.3.

Bæredygtige bykloakeringssystemer 16

3.

Risikostyring ved katastrofer 18

3.1.

Naturbaserede løsninger til forebyggelse af og beskyttelse mod oversvømmelses- og tørkerisici 18

4.

Information og kommunikation 21

4.1.

Levering af datadrevne IT/OT-løsninger til lækagereduktion 21

1.    Fremstilling

1.1.   Fremstilling, installation og dertil knyttede tjenesteydelser med henblik på lækagekontrolteknologier, der muliggør lækagereduktion og -forebyggelse i vandforsyningssystemer

Beskrivelse af aktiviteten

Den økonomiske aktivitet indebærer fremstilling, installation eller dertil knyttede tjenesteydelser med henblik på lækagekontrolteknologier, der muliggør lækagereduktion og -forebyggelse i vandforsyningssystemer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

1.

Aktiviteten indebærer fremstilling, installation, levering af vedligeholdelse, reparationer eller liberale tjenesteydelser med henblik på lækagekontrolteknologier i nye eller eksisterende vandforsyningssystemer, som har til formål at holde trykket i vandforsyningssystemets distriktsbestemte områder i på et minimum. Lækagekontrolteknologierne omfatter navnlig trykreguleringsventiler, tryktransmittere, flowmålere og kommunikationsanordninger og særlige anlægsarbejder, herunder mandehuller til vedligeholdelse af trykreguleringsventiler.

2.

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres med henblik på at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF (1) og i overensstemmelse med en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i henhold til nævnte direktiv for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.

Når der foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (2), og når nævnte vurdering omfatter en vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, kræves der ikke en yderligere vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne, forudsat at de identificerede risici er blevet imødegået.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)

genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)

produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)

affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)

oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.    Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

2.1.   Vandforsyning

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse, drift og fornyelse af systemer til drikkevandsopsamling, -behandling og -forsyning baseret på indvinding af naturlige vandressourcer fra overflade- eller grundvandskilder.

Den økonomiske aktivitet indebærer indvinding af vandressourcer, nødvendig behandling for at bringe vandkvaliteten i overensstemmelse med gældende lovgivning og distribution til befolkningen og fødevarevirksomheder i vandrørssystemer.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke kunstvanding og indvinding af vandressourcer med henblik på afsaltning af hav- eller brakvand.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36.00 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

1.

Ved drift af et eksisterende vandforsyningssystem, der sikrer vandforsyning af tilstrækkelig og sund kvalitet til forbrugerne og bidrager til vandressourceeffektiviteten, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vandforsyningssystemet er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2020/2184, Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/679 (3) og delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til nævnte direktiv

b)

systemets lækageniveau beregnes enten ved hjælp af vurderingsmetoden for infrastrukturlækageindekset (ILI) (4), og tærskelværdien er lig med eller lavere end 2,0, eller det beregnes ved hjælp af en anden passende metode, og tærskelværdien er fastsat i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2020/2184. Denne beregning skal anvendes på tværs af den nærmere angivne del af et vandforsyningsnet (distributionsnet), dvs. på vandforsyningszoneniveau, i det eller de distriktsbestemte område(r) eller det eller de trykregulerede område(r)

c)

vandforsyningssystemerne omfatter måling på forbrugerniveau, hvor vandet leveres til et kontraktbestemt leveringssted i forbrugernes eget forsyningssystem til drikkevand.

2.

Ved opførelse og drift af et nyt vandforsyningssystem eller udvidelse af et eksisterende vandforsyningssystem, som leverer vand til nye områder eller forbedrer vandforsyningen til eksisterende områder, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

vandforsyningssystemet er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2020/2184, herunder kravene i nævnte direktivs artikel 13, stk. 8, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/679 og i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til nævnte direktiv

b)

lækageniveauet i det nye eller udvidede system beregnes enten ved hjælp af vurderingsmetoden for infrastrukturlækageindekset (ILI), og tærskelværdien er lig med eller lavere end 1,5, eller det beregnes ved hjælp af en anden passende metode, og tærskelværdien er fastsat i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2020/2184. Denne beregning skal anvendes på tværs af den berørte og nærmere angivne del af det vandforsyningsnet (distributionsnet), hvor arbejdet udføres, dvs. på vandforsyningszoneniveau, det eller de distriktsbestemte områder eller det eller de trykregulerede område(r)

c)

vandforsyningssystemet omfatter måling på forbrugerniveau, hvor vandet leveres til et kontraktbestemt leveringssted i forbrugernes eget forsyningssystem til drikkevand.

3.

Ved fornyelse af eksisterende vandforsyningssystemer opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

aktiviteten lukker hullet med mindst 20 % enten mellem det nuværende lækageniveau som gennemsnit over tre år beregnet ved hjælp af vurderingsmetoden for infrastrukturlækageindekset (ILI) og en ILI på 1,5, eller mellem det aktuelle lækageniveau som gennemsnit over tre år beregnet ved hjælp af en anden passende metode og den tærskelværdi, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2020/2184. Det aktuelle lækageniveau som gennemsnit over tre år beregnes på tværs af den berørte og nærmere angivne del af det vandforsyningsnet (distributionsnet), hvor arbejdet udføres, dvs. for det fornyede vandforsyningsnet (distributionsnet) på det eller de distriktsbestemte område(r) eller det eller de trykregulerede område(r)

b)

en plan med mål og tidsfrister for gennemførelsen af måling på forbrugerniveau udstedes af vandleverandøren og godkendes af de kompetente myndigheder.

4.

Vandforsyningssystemet har fået de nødvendige tilladelser til vandindvinding. Disse indvindinger er opført i registret over vandindvindinger i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF. Der er foretaget en vurdering af det faktiske indvindingspotentiale for at sikre, at de tilgængelige grundvandsressourcer ikke overskrides med den langsigtede årlige gennemsnitlige indvinding, eller at det overfladevandområde, hvorfra vandet indvindes, ikke forhindres i at opnå en god økologisk tilstand og at nå sit økologiske potentiale, og at indvindingerne ikke forringer disse vandområders tilstand eller potentiale.

Drift af vandforsyningssystemet medfører ikke en forringelse af de berørte vandområders tilstand og forhindrer heller ikke vandområdet i at opnå en god tilstand og nå et godt økologisk potentiale i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF (5).

Oplysninger om vandindvindinger, registret over vandindvindinger, vandområders tilstand samt belastninger og indvirkninger på disse indgår i en vandområdeplan eller, når det gælder aktiviteter i tredjelande, i en tilsvarende forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse.

Aktiviteten indebærer ikke opførelse af nye forsyningssystemer eller udvidelser af eksisterende forsyningssystemer, hvis de potentielt påvirker et eller flere vandområder, der ikke er i god tilstand, eller som ikke har et godt potentiale, af kvantitetsmæssige årsager.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.2.   Rensning af byspildevand

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse, opgradering, drift og fornyelse af infrastrukturen for byspildevand, herunder rensningsanlæg, kloaknet, anlæg til forvaltning af regnvand, sammenkoblinger med spildevandsinfrastrukturen, decentraliserede spildevandsrensningsanlæg, herunder individuelle eller andre relevante systemer, og udledningsstrukturer for behandlet spildevand. Aktiviteten kan omfatte innovative og avancerede behandlinger, herunder fjernelse af mikroforurenende stoffer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

1.

Spildevandsrensningssystemet medfører ikke en forringelse af den gode tilstand og det gode økologiske potentiale i nogen af de berørte vandområder, og det bidrager væsentligt til at opnå en god tilstand og et godt potentiale i de berørte vandområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF (6).

Oplysninger om vandområders tilstand, om de aktiviteter, der potentielt kan påvirke tilstanden, og om de foranstaltninger, der er truffet for at undgå eller minimere sådanne virkninger, indgår i en vandområdeplan eller, når det gælder aktiviteter i tredjelande, i en tilsvarende forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse. Spildevandsrensningssystemet opfylder de krav til udledning, der er fastsat af de kompetente lokale myndigheder. Spildevandsrensningssystemet bidrager også til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havområder i overensstemmelse med direktiv 2008/56/EF, når det er relevant.

2.

Spildevandsrensningssystemet har et opsamlingssystem og sikrer sekundær rensning. Spildevandsrensningssystemet opfylder de relevante størrelsesspecifikke krav til udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand, der er fastsat i direktiv 91/271/EØF, navnlig i nævnte direktivs artikel 3-8 og 13 og bilag I hertil.

3.

Hvis spildevandsrensningsanlægget har en kapacitet på 100 000 personækvivalenter (PE) (7) eller derover eller en daglig tilstrømmende mængde med et fem-døgns biokemisk iltforbrug (BOD5) på over 6 000 kg, anvender det slambehandling, f.eks. anaerob nedbrydning eller en teknologi med et tilsvarende eller lavere nettoenergibehov (under hensyntagen til både energiproduktion og -forbrug), til at stabilisere slammet.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Der er foretaget en vurdering af de direkte drivhusgasemissioner fra det centrale spildevandssystem, herunder opsamling (kloaknet) og behandling. Resultaterne offentliggøres efter anmodning fra investorer og kunder (8).

For anaerob nedbrydning af spildevandsslam er der indført en overvågningsplan for metanlækage på anlægget.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i direktiv 91/271/EØF eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter.

Der er indført foranstaltninger for at undgå og afbøde skadelige overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning.

Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med Rådets direktiv 86/278/EØF (9) eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.3.   Bæredygtige bykloakeringssystemer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse, drift og fornyelse af bykloakeringssystemer, der mindsker risikoen for forurening og oversvømmelser ved hjælp af udledninger af byafløb, og som forbedrer kvaliteten og kvantiteten af byvandet ved at udnytte naturlige processer såsom nedsivning og opsamling.

Aktiviteten omfatter bæredygtige bykloakeringssystemer, der fremmer nedsivning, fordampning og andre behandlinger af overfladevand (herunder regnvandsbeholdere, indretning og forvaltning af anlægget, fortove med en permeabel overflade, filterdræn, grøfter, filterstriber, damme, vådområder, regnvandsfaskiner, nedsivningsgrøfter og bassiner, grønne tage, biologiske opsamlingsområder og anordninger til forbehandling af regnvandsoverløb, herunder sandfiltre eller anordninger til fjernelse af bundslam (10)) og andre innovative systemer.

Aktiviteten omfatter ikke naturbaserede løsninger til forebyggelse af og beskyttelse mod oversvømmelses- og tørkerisici uden for bymiljøet (se afsnit 3.1 i dette bilag).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36.00, E37.00 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Aktiviteten fører til opsamling af regnvand i et bestemt område eller til en forbedring af vandkvaliteten ved at opfylde følgende kriterier:

a)

Opførelse og drift af det bæredygtige bykloakeringssystem er integreret i bykloakerings- og spildevandsrensningssystemet, hvilket fremgår af en risikostyringsplan for oversvømmelser eller andre relevante byplanlægningsværktøjer. Aktiviteten yder et væsentligt bidrag til at opnå en god tilstand og nå et godt økologisk potentiale i overfladevand- og grundvandsområder eller til at forebygge forringelse af vandområder, der allerede har en god tilstand og et godt potentiale, og udøves for at sikre overholdelse af direktiv 2000/60/EF (11) og direktiv 2008/56/EF

b)

Der gives oplysninger om den procentdel af et bestemt område, f.eks. et beboelses- eller erhvervsområde, hvor regnvand ikke udledes direkte, men hvor det opsamles inden for området

c)

Udformningen af det bæredygtige bykloakeringssystem har mindst en af følgende virkninger:

i)

en kvantificeret procentdel regnvand i kloakeringssystemets afvandingsområde opsamles og udledes med en forskudt forsinkelse til recipientvandområderne

ii)

en kvantificeret procentdel forurenende stoffer, herunder olie, tungmetaller, farlige kemikalier og mikroplast, fjernes fra byafløb før udledning til recipientvandområderne

iii)

det maksimale afløb med en returperiode, der er i overensstemmelse med kravene i risikostyringsplanerne for oversvømmelser eller andre gældende lokale bestemmelser, reduceres med en kvantificeret procentdel.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Afhængigt af det modtagne vands oprindelse og den forskellige forureningsbelastning, f.eks. regnvand, regnvandsafstrømning fra tage, regnvandsafstrømning fra veje eller regnvandsoverløb, behandles disse typer vand ved hjælp af bæredygtige bykloakeringssystemer, inden vandet udledes eller siver ned i andre miljømedier.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter forhindres, eller deres spredning håndteres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (12).

3.    Risikostyring ved katastrofer

3.1.   Naturbaserede løsninger til forebyggelse af og beskyttelse mod oversvømmelses- og tørkerisici

Beskrivelse af aktiviteten

Planlægning, opførelse, udvidelse og drift af omfattende naturbaseret håndtering af oversvømmelser eller tørke og foranstaltninger til genopretning af kystnære akvatiske økosystemer, akvatiske overgangsøkosystemer og indre farvandes akvatiske økosystemer, som bidrager til at forebygge og beskytte mod oversvømmelser og tørke og øger den naturlige vandbinding, biodiversitet og vandkvalitet.

Disse omfattende naturbaserede foranstaltninger til håndtering af oversvømmelser eller tørke anvendes i bynære områder, landdistrikter og kystområder og koordineres for det enkelte vandløbsopland, på regionalt eller lokalt plan, f.eks. på kommunalt plan.

Den økonomiske aktivitet omfatter:

a)

foranstaltninger vedrørende floder eller søer, herunder:

i)

udvikling af plantevækst langs bredderne ved vandløb eller på flodsletter eller genopretning af flodsletter, herunder genetablering af en flods eller en søs sammenløb med dens flodslette eller forbedring af afløbskanaler/sideløb for at genoprette flodslettens bindingskapacitet og dets økosystems funktion

ii)

gendannelse af en flods slyngninger ved at skabe en ny mæanderslyngning eller ved at gendanne forbindelsen mellem isolerede mæanderslyngninger (hesteskosøer) eller ved at gendanne forbindelsen mellem en sø eller en gruppe af søer og en flod

iii)

gendannelse af en flods langsgående løb og sideløb (herunder hesteskosøer) ved at fjerne forældede barrierer, herunder dæmninger og sluseanlæg eller små barrierer på tværs af eller langs floden

iv)

erstatning af beskyttelse af kunstige flodbredder eller søbredder med naturbaserede løsninger, som skal stabilisere flodbredder eller -lejer, som foranstaltninger til gendannelse af floder eller søer

v)

foranstaltninger, der har til formål at forbedre diversificeringen af flodens eller søens dybde og bredde, for at der opstår flere forskellige levesteder

b)

vådområdeforanstaltninger, herunder:

i)

installation af grøfter med henblik på genfugtning, fjernelse af dræningsanlæg, udskiftning med anlæg, der styrer udledningen, eller tilbagerykning af diger for at muliggøre oversvømmelse

ii)

oprettelse af opførte vådområder med henblik på vandbinding og -behandling, både på land og langs med ubevoksede vandområder, i land- og byområder

iii)

regnvandsbassiner og opsamlingsdamme

c)

kystforanstaltninger, herunder:

i)

bevaring eller gendannelse af kystvådområder, herunder mangroveskove eller havgræsenge, der fungerer som naturlige barrierer

ii)

foranstaltninger bestående af morfologiske ændringer og fjernelse af barrierer for at minimere behovet for kunstig kystfodring og forbedre kystøkosystemernes tilstand, som begrundes på grundlag af en undersøgelse af sedimentbalancen

iii)

forstærkning og gendannelse af klitter, herunder plantning af klitbevoksning

iv)

bevarelse eller gendannelse af kystnære rev

v)

sandtilførsler i det kystnære område

d)

foranstaltninger til forvaltning af hele vandløbsoplandet, herunder:

i)

foranstaltninger til arealforvaltning, herunder skovplantning ved reservoirer i afvandingsområder, beskyttelsesområder for kilder eller udspring og vandløbsoplandets udspring og øvre løb generelt

ii)

genopretning af naturlig nedsivning med henblik på grundvandsdannelse ved at lette eller øge jordens bindingskapacitet og nedsivningen

iii)

styret grundvandsdannelse (13).

Aktiviteten omfatter ikke mindre naturbaserede løsninger til reduktion af oversvømmelser og tørke, herunder grønne og blå løsninger, der anvendes i byområder, såsom grønne tage, grøfter, permeable overflader og nedsivningsbassiner til forvaltning af overfladevand fra byer eller bæredygtige bykloakeringssystemer (se afsnit 2.3 i dette bilag).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode F42.91 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

1.

Aktiviteten er en kvantificerbar og tidsbegrænset foranstaltning med henblik på at nå de tilstræbte mål for reduktion af oversvømmelsesrisikoen i overensstemmelse med en risikostyringsplan for oversvømmelser, der koordineres for de enkelte vandløbsopland og udarbejdes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF (14). I forbindelse med reduktion af tørkerisikoen er aktiviteten en kvantificerbar og tidsbegrænset foranstaltning med henblik på at nå de tilstræbte mål i direktiv 2000/60/EF i overensstemmelse med en vandområdeplan eller en tørkestyringsplan, som indgår i en vandområdeplan.

For aktiviteter i tredjelande identificeres aktiviteten som en foranstaltning til reduktion af oversvømmelsesrisikoen eller en foranstaltning til reduktion af tørkerisikoen enten i en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse på vandområdeplan eller i en integreret kystzoneforvaltningsplan langs med en kyst. Disse planer tilstræber at nå målene for styring af oversvømmelses- og tørkerisici for at mindske de negative konsekvenser, når det er relevant for menneskers sundhed, miljøet, kulturarven og den økonomiske aktivitet.

2.

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress samt forebyggelse af forringelse af de berørte vandområders tilstand konstateres og håndteres for at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF og med en vandområdeplan, der er udarbejdet i henhold hertil for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af havmiljøet identificeres og håndteres med det formål at opnå eller opretholde en god miljøtilstand som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF.

3.

Aktiviteten omfatter naturgenopretning eller naturbevaringsforanstaltninger, der påviseligt medfører specifikke sidegevinster for økosystemet, som bidrager til at opnå en god vandtilstand eller nå et godt vandpotentiale i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, en god miljøtilstand i overensstemmelse med direktiv 2008/56/EF og de naturgenopretnings- og bevaringsmål, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om »EU's biodiversitetsstrategi for 2030« (15). Aktiviteten indeholder klare og bindende mål for naturgenopretning eller -bevaring i løbet af en klart defineret tidsramme og beskriver foranstaltningerne til at nå disse mål. Lokale interessenter inddrages fra starten i planlægnings- og udformningsfasen. Aktiviteten er baseret på principperne i IUCNs globale standard for naturbaserede løsninger.

For aktiviteter i tredjelande tager aktiviteten hensyn til de nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner for fastsættelsen af naturbevarings- og genopretningsmål og for beskrivelsen af de foranstaltninger, der skal træffes for at nå disse mål.

4.

Der er indført et overvågningsprogram for at evaluere effektiviteten af en naturbaseret løsningsordning med hensyn til at forbedre det berørte vandområdes tilstand, nå de tilstræbte bevarings- og genopretningsmål og tilpasse sig ændrede klimaforhold. Programmet revideres i overensstemmelse med den periodiske tilgang i vandområdeplanerne (herunder tørkeforvaltningsplaner, når det er relevant) og risikostyringsplanerne for oversvømmelser.

For aktiviteter i tredjelande gennemgås programmet mindst én gang pr. programmeringsperiode og under alle omstændigheder hvert 10. år. Programmet overholder og er i overensstemmelse med de gældende love og administrative bestemmelser, idet det klart fremgår, hvor det/de juridiske ansvar og forpligtelser ligger. Programmet inddrager aktivt lokalsamfund og andre berørte interessenter.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten indebærer ikke forringelse af jord- og havmiljø med stort kulstoflager (16).

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Operatørerne begrænser affaldsproduktionen i forbindelse med bygge- og nedrivningsprocesser og tager hensyn til de bedste tilgængelige teknikker. Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald (undtagen naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (17). Operatørerne anvender selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse og sikker håndtering af farlige stoffer og fremme genbrug og genanvendelse af høj kvalitet.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider minimeres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (18), med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud. Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Desuden skal følgende sikres:

a)

i EU i forbindelse med Natura 2000-lokaliteter: Aktiviteten har ikke væsentlige virkninger for Natura 2000-lokaliteter i lyset af bevaringsmålsætninger for disse på grundlag af en passende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF (19).

b)

i EU på alle områder: Aktiviteten er ikke til skade for genopretning eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for de bestande af arter, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (20). Aktiviteten er heller ikke til skade for genopretning eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for de berørte naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF.

c)

I EU forhindres introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter, eller håndteres deres spredning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1143/2014.

d)

Uden for EU udøves aktiviteterne i overensstemmelse med gældende lovgivning vedrørende bevaring af naturtyper, arter og håndtering af invasive ikkehjemmehørende arter.

4.    Information og kommunikation

4.1.   Levering af datadrevne IT/OT-løsninger til lækagereduktion

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten indebærer fremstilling, udvikling, installation, udrulning, vedligeholdelse, reparation eller levering af liberale tjenesteydelser, herunder teknisk rådgivning i forbindelse med udformning eller overvågning, med henblik på datadrevne løsninger baseret på informationsteknologi (IT) eller operationel teknologi (OT) (21) til kontrol, styring, reduktion og afbødning af lækager i vandforsyningssystemer.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E36, F42.99 og J62, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

1.

Den økonomiske aktivitet indebærer fremstilling, udvikling, installation, udrulning, vedligeholdelse, reparation eller levering af liberale tjenesteydelser, herunder teknisk rådgivning i forbindelse med udformning eller overvågning, med henblik på en eller flere af følgende datadrevne IT/OT-løsninger til kontrol, styring, reduktion og afbødning af lækage i de nye eller eksisterende vandforsyningssystemer:

a)

overvågningssystemer, herunder holistiske IT-/OT-softwarepakker/værktøjer, eller tilføjelser til/udvidelser af sådanne værktøjer, der sikrer identifikation, lokalisering og sporing af vandlækage

b)

IT/OT-løsninger eller tilføjelser til/udvidelser af sådanne værktøjer, der sikrer kontrol, styring og afbødning af vandlækage

c)

IT/OT-løsninger eller tilføjelser til/udvidelser af sådanne værktøjer, der sikrer interoperabilitet mellem systemer i distriktsbestemte områder, når der installeres nye overvågningssystemer eller IT/OT-løsninger.

2.

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres for at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF (22) og med en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i henhold hertil for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført foranstaltninger til håndtering og genanvendelse af affald, når produktet er udtjent, herunder gennem afvikling af kontraktlige aftaler med udbydere af genanvendelsestjenester, afspejling heraf i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Disse foranstaltninger sikrer, at komponenter og materialer sorteres og behandles for at maksimere genanvendelse og genbrug i overensstemmelse med affaldshierarkiet, EU's principper for affaldsregulering og gældende forordninger, navnlig gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik og de kritiske råstoffer heri. Disse foranstaltninger omfatter også kontrol og håndtering af farlige materialer.

Forberedelse med henblik på genbrugs-, nyttiggørelses- eller genanvendelsesprocesser eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling, udføres i overensstemmelse med bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (23).

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Det anvendte udstyr opfylder de krav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (24) for servere og datalagringsprodukter.

Det anvendte udstyr indeholder ikke stoffer, der er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (25), medmindre koncentrationsværdierne i vægtprocent i homogene materialer ikke overstiger de maksimumsværdier, der er anført i nævnte bilag.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant


(1)  For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/679 af 19. januar 2022 om oprettelse af en observationsliste for stoffer og forbindelser, der anses for problematiske i forhold til drikkevand, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 (EUT L 124 af 27.4.2022, s. 41).

(4)  Infrastrukturlækageindekset (ILI) beregnes som aktuelt årligt reelt tab (CARL)/uundgåeligt årligt reelt tab (UARL). Det aktuelle årlige reelle tab (CARL) repræsenterer det reelle vandtab i forsyningsnettet (dvs. vand, der ikke leveres til slutbrugerne). Det uundgåelige årlige reelle tab (UARL) tager hensyn til, at der altid vil være lækager i et vandforsyningsnet. UARL beregnes på basis af faktorer som nettets samlede længde, antal tilslutninger og vandtrykket under drift.

(5)  For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(6)  For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(7)  Ved personækvivalent (PE) forstås den mængde organisk stof, der kan nedbrydes biologisk med et fem-døgns biokemisk iltforbrug (BOD5) på 60 g ilt pr. dag.

(8)  F.eks. i tråd med IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf.

(9)  Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6).

(10)  Som defineret i dokumentet fra JRC's publikationsdatabase — »Best Environmental Management Practice for the Public Administration Sector« (europa.eu).

(11)  For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).

(13)  Styret grundvandsdannelse er »processen med bevidst at øge tilførslen af overfladevand fra et andet sted til et grundvandsreservoir med henblik på efterfølgende genvinding eller for at opnå miljømæssige fordele«.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).

(15)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030: atter mere natur i vores liv (COM(2020) 380 final).

(16)  Ved »areal med stort kulstoflager« forstås vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer, jf. artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(17)   »EU Construction and Demolition Waste Management«, september 2016: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/20509/.

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

(19)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(21)   »Datadrevne IT- eller OT-løsninger« omfatter produkter, sensorer, analyser og anden software, der kan sammenkobles, samt informations- og kommunikationsteknologi (IKT) med henblik på overførsel, lagring og visning af data og systemstyring.

(22)  For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (omarbejdning) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(25)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).


Tillæg A

Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer

I.   Kriterier

De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tabellen i afsnit II i dette tillæg, ved at foretage en solid klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin:

a)

screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i afsnit II i dette tillæg der kan påvirke den økonomiske aktivitets resultater i dens forventede levetid

b)

hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i afsnit II i dette tillæg, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)

en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)

vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under 10 år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

b)

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (1), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (2), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (3)- eller betalingsmodeller.

For eksisterende aktiviteter og nye aktiviteter, hvorved der anvendes eksisterende fysiske aktiver, gennemfører den økonomiske aktør fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«) over en periode på op til fem år, som mindsker de vigtigste konstaterede fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. I overensstemmelse hermed udarbejdes der en tilpasningsplan for gennemførelsen af disse løsninger.

For nye aktiviteter og eksisterende aktiviteter, hvorved der anvendes nybyggede fysiske aktiver, integrerer den økonomiske aktør de tilpasningsløsninger, der mindsker de største konstaterede fysiske klimarisici, som er væsentlige for denne aktivitet på planlægnings- og opførelsestidspunktet, og har gennemført dem inden idriftsættelsen.

De gennemførte tilpasningsløsninger har ingen negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici, er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsstrategier og -planer og tager højde for anvendelsen naturbaserede løsninger (4) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (5) i det omfang, det er muligt.

II.   Klassificering af klimarelaterede farer (6)

 

Relateret til temperatur

Relateret til vind

Relateret til vand

Relateret til fast masse

Kronisk

Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand)

Ændrede vindmønstre

Ændrede nedbørsmønstre og-typer (regn, hagl, sne/is)

Kysterosion

Varmestress

 

Nedbørsmæssige eller hydrologiske svingninger

Jordbundsforringelse

Temperatursvingninger

 

Havforsuring

Jorderosion

Smeltende permafrost

 

Saltvandsindtrængning

Jordflydning

 

 

Havniveaustigning

 

 

 

Vandstress

 

Akut

Varmebølge

Cyklon, orkan, tyfon

Tørke

Lavine

Kuldebølge/frost

Storm (herunder sne-, støv- og sandstorme)

Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is)

Jordskred

Naturbrand

Tornado

Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand)

Nedsynkning

 

 

Styrtflod forårsaget af gletsjersø

 


(1)  Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(2)   »Assessments Reports on Climate Change: Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(3)  Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(4)  Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester. (udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/research/environment/index.cfm?pg=nbs).

(5)  Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(6)  Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.


Tillæg C

Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier

Aktiviteten fører ikke til fremstilling, markedsføring eller anvendelse af:

a)

stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (1), medmindre der er tale om stoffer, der er til stede som utilsigtede sporforurening

b)

kviksølv og kviksølvforbindelser, blandinger heraf og produkter tilsat kviksølv som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 (2)

c)

stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 (3)

d)

stoffer som sådan, i blandinger eller artikler, der er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre der er fuld overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 4, stk. 1

e)

stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der er opført i bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (4), medmindre der er fuld overensstemmelse med de betingelser, der er anført i nævnte bilag

f)

stoffer, enten som sådan eller i blandinger eller i en artikel — i en koncentration på over 0,1 vægtprocent (w/w) — der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, og som blev identificeret i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 59, stk. 1, i en periode på mindst 18 måneder, medmindre det vurderes og dokumenteres af driftslederne, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de anvendes under kontrollerede forhold (5).

Desuden fører aktiviteten ikke til fremstilling, forekomst i det endelige produkter eller output eller markedsføring af andre stoffer, enten som sådan, i blandinger eller i en artikel — i en koncentration på over 0,1 vægtprocent — der opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 1272/2008 for en af de fareklasser eller farekategorier, der er nævnt i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre det vurderes og dokumenteres af driftslederne, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de anvendes under kontrollerede forhold (6).


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(5)  Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, markedsføring eller anvendelse af de stoffer, der er omhandlet i litra f), når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.

(6)  Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, forekomst i det endelige produkter eller output eller markedsføring af de stoffer, der er omhandlet i dette afsnit, når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.


Tillæg D

Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller screening (1) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU (2).

Når der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet.

For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder) er der gennemført en passende vurdering (3), hvor det er relevant, og på grundlag af dens konklusioner gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger (4).


(1)  Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).

(2)  For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. »IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks«.

(3)  I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. »IFC Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources«.

(4)  Disse foranstaltninger er blevet udpeget for at sikre, at projektet, planen eller aktiviteten ikke har nogen væsentlige indvirkninger på bevaringsmålene for det beskyttede areal.


BILAG II

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til omstillingen til en cirkulær økonomi, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

Indholdsfortegnelse

1.

Fremstilling 28

1.1.

Fremstilling af plastemballage 28

1.2.

Fabrikanter af elektrisk og elektronisk udstyr 32

2.

Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 39

2.1.

Genvinding af fosfor fra spildevand 39

2.2.

Produktion af alternative vandressourcer til andre formål end drikkevand 40

2.3.

Indsamling og transport af ikkefarligt og farligt affald 42

2.4.

Behandling af farligt affald 44

2.5.

Nyttiggørelse af bioaffald ved anaerob nedbrydning eller kompostering 46

2.6.

Rensning og demontering af udtjente produkter 47

2.7.

Sortering og nyttiggørelse af materiale fra ikkefarligt affald 49

3.

Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom 51

3.1.

Opførelse af nye bygninger 51

3.2.

Renovering af eksisterende bygninger 55

3.3.

Nedrivning af bygninger og andre konstruktioner 59

3.4.

Vedligeholdelse af veje og motorveje 61

3.5.

Anvendelse af beton i bygge- og anlægsarbejder 63

4.

Information og kommunikation 67

4.1.

Levering af datadrevne IT/OT-løsninger 67

5.

Tjenesteydelser 71

5.1.

Reparation, istandsættelse og genfremstilling 71

5.2.

Salg af reservedele 73

5.3.

Forberedelse med henblik på genbrug af udtjente produkter og produktkomponenter 74

5.4.

Salg af brugte varer 76

5.5.

»Produkt som en tjenesteydelse« og andre cirkulære brugs- og resultatorienterede tjenestemodeller 79

5.6.

Markedsplads for handel med brugte varer med henblik på genbrug 81

1.    Fremstilling

1.1.   Fremstilling af plastemballage

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af plastemballage

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C22.22 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)

anvendelse af cirkulære råmaterialer: Indtil 2028 består mindst 35 % af emballageproduktets vægt af genanvendt materiale fra forbrugsleddet til ikkekontaktfølsom emballage og mindst 10 % til kontaktfølsom emballage (1). Fra 2028 består mindst 65 % af emballageproduktets vægt af genanvendt materiale fra forbrugsleddet til ikkekontaktfølsom emballage og mindst 50 % til kontaktfølsom emballage.

b)

udformning med henblik på genbrug: Emballageproduktet er udformet, således at det kan genbruges i et genbrugssystem (2) og opfylder kravene til anvendelse af cirkulære råmaterialer som fastsat i punkt 1.a med mål på 35 % og 10 % for genanvendte råmaterialer, som gælder fra 2028, og mål på 65 % og 50 %, der gælder fra 2032. Genbrugssystemet indrettes på en måde, der sikrer mulighed for genbrug i et lukket eller åbent kredsløbssystem, som:

i)

sikrer en defineret forvaltningsstruktur og fører fortegnelser over antallet af fyldninger, hvor mange gange det genbruges, kasserede produkter, indsamlingsprocent, den mængde genbrugsemballage, der er bragt i omsætning, og salgsenheder eller tilsvarende enheder

ii)

fastsætter regler for varedækningen og emballageformater samt for indsamling af genbrugsemballage, herunder incitamenter for forbrugerne

iii)

sikrer åben og lige adgang og betingelser for alle økonomiske aktører, der ønsker at blive en del af systemet, herunder en forholdsmæssigt afpasset fordeling af omkostninger og fordele for alle, der deltager i systemet (3)

c)

anvendelse af råmaterialer fra bioaffald: mindst 65 % af emballageproduktets vægt består af bæredygtige råmaterialer fra bioaffald (4). Bioaffald fra landbrug, der anvendes til fremstilling af plastemballage, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Bioaffald fra skove, der anvendes til fremstilling af plastemballage, opfylder kriterierne i nævnte direktivs artikel 29, stk. 6 og 7.

2.

Emballageproduktet kan genanvendes i praksis og i stort omfang. Det er påvist, at emballageproduktet kan genanvendes i praksis og i stort omfang, og at det opfylder alle nedenstående kriterier (5).

2.1.

Emballageenheden (6) er udformet til at kunne genanvendes, således at den kan sorteres og genanvendes, når den er udtjent, og at det genanvendte materiale er af en sådan kvalitet, at det kan anvendes igen til emballeringsformål. Farver, tilsætningsstoffer eller designelementer på emballagen, der forurener genanvendelsesstrømmen, når emballagen bliver til affald, og i væsentlig grad reducerer kvaliteten af de derfra genanvendte materialer, anvendes ikke. I bedste fald er emballageenheden fremstillet af samme materiale (opløsning bestående af et enkelt materiale), eller som minimum er de materialer, der findes i emballagen, kompatible med de eksisterende genanvendelsesstrømme og sorteringsprocesser. Hvis ingen af emballagekomponenterne er kompatible med de eksisterende genanvendelsesstrømme og -processer, skal det være muligt at udskille de komponenter fra emballagen, som ikke kan genanvendes, enten manuelt af forbrugerne eller som led i de eksisterende sorterings- og genanvendelsesprocesser.

2.2.

Desuden betragtes emballagen som genanvendelig i stort omfang, hvis den opfylder et af følgende kriterier:

a)

Det er påvist, at indsamling, sortering og genanvendelse heraf fungerer i praksis og i stort omfang: Plastemballagematerialet i emballageenheden opfylder det minimumsmål for genanvendelsesandelen (7) af plastemballageaffald, der er fastsat i direktiv 94/62/EF, enten i den nationale jurisdiktion, hvor emballagen markedsføres, uanset jurisdiktionens størrelse, eller i medlemsstater, der tilsammen repræsenterer mindst 100 mio. indbyggere.

b)

Det er påvist, at indsamling, sortering og genanvendelse er på rette vej hen imod at fungere i praksis og i stort omfang: Der findes sorterings- og genanvendelsesprocesser på det teknologiske modenhedsniveau 9 som defineret i ISO 16290: 2013 (8).

3.

Når emballagematerialet fremstilles, tilsættes følgende stoffer med farlige egenskaber, som er anført nedenfor, ikke til råmaterialet:

a)

stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57 og er identificeret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006

b)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende i kategori 1 eller 2 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (9)

c)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som mutagene i kategori 1 eller 2 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

d)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksiske i kategori 1 eller 2 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

e)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som hormonforstyrrende stoffer for menneskers sundhed i kategori 1 eller som hormonforstyrrende stoffer for miljøet i kategori 1 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

f)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som persistente, bioakkumulerende og toksiske i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

g)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som meget persistente og meget bioakkumulerende i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

h)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som persistente, mobile og toksiske i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

i)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som meget persistente og meget mobile i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

j)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som stoffer, der kan give overfølsomhed ved indånding (luftvejsallergen), i kategori 1 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008, med undtagelse af enzymer

k)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som hudsensibiliserende i kategori 1 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

l)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige for vandmiljøet med kronisk fare i kategori 1, 2, 3 eller 4 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

m)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige for ozonlaget i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

n)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som stoffer, der har specifik målorgantoksicitet ved gentagen eksponering, i kategori 1 eller 2 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008

o)

stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som stoffer, der har specifik målorgantoksicitet ved en enkelt eksponering, i kategori 1 eller 2 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008.

4.

Komposterbare plastmaterialer til emballeringsformål anvendes kun til meget lette plastbæreposer, teposer, kaffeposer og andre poser til drikkevarer, tepuder, kaffepuder eller andre puder til drikkevarer og klæbrige etiketter på frugt og grøntsager.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

For plast, der er fremstillet af genanvendte råmaterialer, er vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den fremstillede plast, eksklusive eventuelle beregnede kreditter fra produktionen af brændstoffer, lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 (10) eller alternativt ISO 14067:2018 (11) eller ISO 14064-1:2018 (12). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne for plast, der er fremstillet af bæredygtige råmaterialer fra bioaffald, lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer fra fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU (13) eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

For de produkter, der fremstilles af plastmaterialer i primær form, ligger emissionerne fra fremstillingen af nævnte plastmaterialer inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)

konklusionerne om bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (14), når der er tale om emissioner til vand, hvor relevante emissionstærskler finder anvendelse

b)

konklusionerne om bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor (15), når der er tale om emissioner til luft fra nye anlæg (eller for eksisterende anlæg inden for fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne), hvor relevante betingelser finder anvendelse

c)

referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for fremstilling af polymerer (16) til produktionsprocesser på betingelser, der ikke er omfattet af ovennævnte BAT-konklusioner

d)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre (17)

e)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (18)

f)

referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for fremstilling af organiske finkemikalier (19)

g)

referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for produktion af uorganiske specialkemikalier (20).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

1.2.   Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr til industri-, erhvervs- og forbrugsformål

Denne aktivitet omfatter fremstilling af genopladelige og ikkegenopladelige transportable batterier (21). Aktiviteten omfatter ikke fremstilling af andre batterikategorier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C26 og C27, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Hvis den økonomiske aktivitet fremstiller elektrisk og elektronisk udstyr, der opfylder alle EU-miljømærkekriterierne for den specifikke produktkategori i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 (22), fremlægger operatøren af aktiviteten dokumentation for overholdelse af alle de angivne krav i overensstemmelse med de verifikationskriterier, der er fastsat i henhold til EU-miljømærkekriterierne.

2.

Hvis der ikke findes produktspecifikke EU-miljømærkekriterier, eller operatøren af aktiviteten ikke har anvendt dem, opfylder den økonomiske aktivitet, der fremstiller elektrisk og elektronisk udstyr, alle følgende kriterier, som gælder for et relevant produkt:

2.1.

Konstruktion med henblik på en lang levetid

2.1.1.

Hvis produktet indeholder software, der kræver opdateringer, gives brugerne adgang til alle versioner af softwarekomponenter, softwaresupport og software/firmware, herunder opdateringer, i et produkts levetid som defineret i direktiv 2009/125/EF og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiv. Hvis tilgængeligheden af softwareopdateringer ikke er reguleret, er tilgængeligheden mindst otte år. Produktets funktionsdygtighed og levetid reduceres ikke gennem softwareopdateringer eller mangel på softwareopdateringer.

2.1.2.

For produkter, der indeholder transportable batterier, sikres det, at disse batterier let kan fjernes og udskiftes af slutbrugeren på et hvilket som helst tidspunkt i produktets levetid, uden at det er nødvendigt at anvende specialværktøj (medmindre værktøjet leveres gratis sammen med produktet), proprietære værktøjer, termisk energi eller opløsningsmidler til demontering, undtagen når batterier er konstrueret således, at batteriet kun kan fjernes og udskiftes af uafhængige fagfolk, i følgende tilfælde:

a)

apparater, der er specielt konstrueret til primært at fungere i et miljø, der regelmæssigt udsættes for vandsprøjt, vandstrømme eller nedsænkning i vand, og som er beregnet til at kunne vaskes eller skylles, og hvis det er nødvendigt for at garantere brugerens og apparatets sikkerhed

b)

professionelt medicinsk billed- og strålebehandlingsudstyr som defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 (23) og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som defineret i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 (24)

c)

hvis der af hensyn til dataintegriteten er behov for kontinuitet i strømforsyningen og for en permanent forbindelse mellem produktet og det pågældende transportable batteri for at garantere brugerens og apparatets sikkerhed eller, for produkter, hvis hovedfunktion er at indsamle og levere data.

2.1.3.

Software anvendes ikke til at indvirke negativt på produktets cirkularitet, herunder udskiftningen af et transportabelt batteri, og korrekt udskiftning af batterier forringer ikke produktets funktionsdygtighed.

2.2.

Konstruktion med henblik på reparation og garanti

2.2.1.

Hvis der er indført et produktspecifikt pointsystem for reparationer i overensstemmelse med EU-retten, sikrer operatøren af aktiviteten, at produkterne ligger i den bedste ibrugtagne reparerbarhedsklasse (25).

2.2.2.

Operatøren af aktiviteten giver professionelle reparatører (26) adgang til oplysninger i hele produktets levetid. Disse oplysninger skal, når det er relevant, indeholde følgende elementer:

a)

apparatets entydige identifikation

b)

en demonteringsoversigt eller en eksploderet tegning

c)

en liste over nødvendigt reparations- og prøvningsudstyr

d)

tekniske detaljer vedrørende komponenterne og diagnosticeringsoplysningerne, f.eks. teoretiske minimal- og maksimalværdier for målinger

e)

lednings- og forbindelsesdiagrammer

f)

diagnosticeringskoder for forstyrrelser og fejl, herunder fabrikantspecifikke koder

g)

datafortegnelser over indberettede fejlhændelser, der er lagret på produktet

h)

teknisk manual med reparationsanvisninger vedrørende produktet, herunder simple diagrammer over elektroniske kredsløbskort, som omfatter mærkning af de enkelte trin

i)

anvisninger af relevant software og firmware, herunder nulstillingssoftware

j)

oplysninger om, hvordan der opnås adgang til eventuelle datafortegnelser over rapporterede fejl lagret på enheden, med undtagelse af identitetsoplysninger, som f.eks. oplysninger om brugeradfærd og geografisk placering.

2.2.3.

Professionelle reparatører og slutbrugere har adgang til vigtige reservedele (27), uanset om de er nye eller brugte, såsom motorer, batterier, kredsløbskort og enhver del eller komponent, der er nødvendig(e) for, at produktet kan fungere efter, at den sidste enhed af modellen er bragt i omsætning, i yderligere et år sammenlignet med kravene om adgang til reservedele i henhold til direktiv 2009/125/EF og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiv. Hvis tilgængeligheden af reservedele til de relevante produkter ikke er reguleret, skal der være adgang til vigtige reservedele i mindst otte år efter, at den sidste enhed af modellen er bragt i omsætning.

2.2.4.

Hvis der ikke er nogen væsentlige sundheds- og sikkerhedsrisici forbundet med reparation af produktet, giver operatøren af aktiviteten klare demonterings- og reparationsanvisninger, herunder i trykt eller elektronisk format eller videoformat, og gør dem offentligt tilgængelige i hele produktets levetid for at muliggøre en ikkedestruktiv demontering af produkter med henblik på udskiftning af vigtige komponenter eller dele med henblik på opgraderinger eller reparationer. Hvis der er væsentlige sikkerhedsproblemer forbundet med reparation af produktet, sikrer operatøren, at der er adgang til uafhængige certificerede professionelle reparatører. På operatørens websted angives det, hvordan professionelle reparatører kan registrere sig for at få adgang til relevante oplysninger eller dele oplysningerne på et offentligt tilgængeligt websted med fri adgang.

2.2.5.

For elektrisk og elektronisk udstyr, der er konstrueret til forbrugerbrug, giver operatøren af aktiviteten en handelsmæssig garanti på minimum tre år og i overensstemmelse med kravene i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 (28) uden ekstra omkostninger.

2.3.

Konstruktion med henblik på genbrug og genfremstilling

2.3.1.

Hvis produkterne kan lagre data, og hvis dataene er krypterede, kræves der som standardindstilling en softwarefunktion, der nulstiller enheden til sine fabriksindstillinger og sletter krypteringsnøglen.

2.3.2.

For produkter, der kan overføre lagrede data, kan de lagrede data let og fuldt ud overføres til et andet produkt, der sikrer databeskyttelse og datafortrolighed.

2.4.

Konstruktion med henblik på demontering

2.4.1.

Oplysninger om produktets bortskaffelse er offentligt tilgængelige i hele produktets levetid, herunder alle de oplysninger, der kræves i henhold til direktiv 2012/19/EU. For hver ny produkttype, der for første gang bringes i omsætning på EU-markedet, deler operatøren af aktiviteten gratis relevante oplysninger med centre, der foretager forberedelser med henblik på genbrug og behandling samt genanvendelsesanlæg via platformen »Information for Recyclers Platform« (29) eller gennem en anden relevant kanal i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU. Disse oplysninger om demontering skal omfatte sekvensen for de demonteringstrin, værktøjer eller teknologier, der er nødvendige for at få adgang til de pågældende komponenter.

2.4.2.

For elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder trykte kredsløbskort, harddiskdrev (HDD'er), elektriske motorer, permanente magneter, batterier, lysstoffer eller andre komponenter, der i EU-lovgivningen er identificeret som komponenter med et højt potentiale for genvinding af kritiske råstoffer, omfatter de oplysninger om produktets bortskaffelse, der er omhandlet i punkt 2.4.1, en angivelse af de kritiske råstoffer (30), der typisk findes i komponenterne, oplysninger om placeringen af disse komponenter og om de trin, der er nødvendige for at fjerne dem separat.

2.4.3.

Aktiviteten giver mulighed for at overvåge oplysninger om stoffer, der er identificeret som særligt problematiske stoffer (SVHC), og om stoffer, der opfylder kriterierne for særligt problematiske stoffer (SVHC), ved at overholde mindst en af de to rammer for offentliggørelse af oplysninger, der er angivet nedenfor:

a)

Produktoplysninger om stoffer er offentligt tilgængelige i SCIP-databasen (31) for produkter, der indeholder > 0,1 % (w/w) af et identificeret særligt problematisk stof, eller i et specifikt offentligt værktøj, der stilles til rådighed af virksomheden.

b)

Produktoplysninger om stoffer er offentligt tilgængelige efter IEC62474 (32) (for elektrisk og elektronisk udstyr) og det fremtidige IEC82474-1 (33) (projekt med dobbelt logo).

2.5.

Konstruktion med henblik på genanvendelighed

Den økonomiske aktivitet indebærer fremstilling af produkter med dokumenteret bedre genanvendelighed. Vurderingen af genanvendelighed bygger på EN 45555:2019 (34) eller på en produktspecifik EN-standard, der bygger på EN 45555:2019. Den økonomiske aktivitet opfylder følgende krav:

a)

der anvendes en enkelt polymer eller genanvendelige polymerblandinger

b)

plastkabinetter indeholder ikke indstøbt metal eller pålimet metal

c)

materialer, der ikke kan genanvendes sammen, er lette at få adgang til og kan udskilles

d)

forbedring af genanvendeligheden skader ikke selve systemets holdbarhed

e)

dele af produktet, der indeholder stoffer, blandinger og komponenter, som skal fjernes under rensningen, er lette at identificere, f.eks. ved hjælp af sorteringsmærkning fra fabrikantens side, og er synlige på produktet

f)

trykte kredsløbskort, harddiskdrev (HDD'er), elektriske motorer, permanente magneter, batterier, lysstoffer eller andre komponenter, der i EU-lovgivningen er identificeret som komponenter med et højt potentiale for genvinding af kritiske råstoffer, er lette at få adgang til og fjerne fra produktet

g)

dele, der reducerer genanvendeligheden i henhold til referencescenariet for behandling af udtjente produkter, såsom plast, der anvender visse fyldstoffer eller visse flammehæmmere, er lette at få adgang til og fjerne

h)

sammenføjnings-, fastgørelses- eller forseglingsteknikker forhindrer ikke sikker og let gennemførlig fjernelse af de komponenter, der er specificeret i direktiv 2012/19/EU eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 (35) om batterier og udtjente batterier), hvis de forefindes.

2.6.

Proaktiv erstatning af farlige stoffer

2.6.1.

Den økonomiske aktivitet indebærer fremstilling af produkter, der påviser proaktiv erstatning af farlige stoffer.

2.6.2.

Produktet indeholder ingen af de særligt problematiske stoffer, der er opført i bilag XIV til forordning 1907/2006/EF.

2.6.3.

Undtagelser fra begrænsninger af farlige stoffer er begrænset til følgende tilfælde:

a)

bly i loddemetal med høj smeltetemperatur, der er omfattet af undtagelsen i punkt 7, litra a), i bilag III til direktiv 2011/65/EU

b)

elektriske og elektroniske komponenter, der indeholder bly i glas eller keramik, og som er omfattet af undtagelserne i punkt 7, litra c), i bilag III til direktiv 2011/65/EU.

2.6.4.

De farlige stoffer, der er angivet i nedenstående tabel, hverken tilføres eller dannes i de specificerede underenheder og komponentdele ved eller over den fastsatte koncentrationsgrænse.

Kategori af stoffer

Begrænsningens omfang

Koncentrationsgrænser (hvis relevant)

i)

polymerstabilisatorer, farvestoffer og forurenende stoffer

Følgende organiske stabilisatorforbindelser med tin er ikke til stede i udvendige kabler:

 

dibutyltinoxid

 

dibutyltindiacetat

 

dibutyltindilaurat

 

dibutyltinmaleat

 

dioctyltinoxid

 

dioctyltindilaurat

 

Det eksterne kabinet indeholder ikke følgende farvestoffer: azofarvestoffer, der kan spaltes til kræftfremkaldende arylaminer opført i tillæg 8 i forordning (EF) nr. 1907/2006 eller farvestofforbindelser, som er opført på listen over stoffer, som skal oplyses, i IEC 62474.

Ikke relevant

ii)

polymerstabilisatorer, farvestoffer og forurenende stoffer

Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er) forefindes ikke i koncentrationer, der er større end eller lig med individuelle og samlede koncentrationsgrænser i nogen eksterne overflader af plast eller syntetisk gummi.

Forekomst og koncentration af følgende PAH'er skal kontrolleres:

PAH'er, for hvilke der er fastsat begrænsninger, jf. forordning (EF) nr. 1907/2006:

 

benzo[a]pyren, benzo[e]pyren

 

benzo[a]anthracen

 

chrysen

 

benzo[b]fluoranthen

 

benzo[j]fluoranthen

 

benzo[k]fluoranthen

 

dibenzo[a,h]anthracen

 

Yderligere PAH'er underlagt begrænsninger:

 

acenaphthen

 

acenaphthylen

 

anthracen

 

benzo[ghi]perylen

 

fluoranthen

 

fluoren

 

indeno[1,2,3-cd]pyren

 

naphthalen

 

phenanthren

 

pyren

Koncentrationsgrænserne for de enkelte PAH'er, for hvilke der er fastsat begrænsninger i medfør af forordning (EF) nr. 1907/2006, er 1 mg/kg

Den samlede koncentrationsgrænse for de 18 anførte PAH'er må ikke overskride 10 mg/kg

iii)

Biocidholdige produkter

Biocidholdige produkter, der har en antibakteriel virkning

Undtagelse for materialer, der sælges på hospitaler, og for sundhedsapplikationer

Ikke relevant

v)

Stoffer til forædling af glas

Arsen og arsenforbindelser må ikke bruges ved fremstillingen af glas til LCD-skærmenheder, dækglas til skærme.

0,0050 % w/w

vi)

Klorbaseret plast

Plastdele > 25 g må ikke indeholde klorerede polymerer.

Bemærk: I forbindelse med dette specifikke delkrav betragtes kabelhuse af plast ikke som en »plastdel«.

Ikke relevant

2.6.5.

Produkterne indeholder ikke halogen ud over de grænser, der kan påvises i overensstemmelse med de målinger, der er specificeret i eksisterende standarder for alle dets bestanddele: kabler (EN IEC 60754-3), plastdele (EN50642), elektroniske komponenter (EN IEC 61249-2-21 eller JS709C), hjælpematerialer (EN IEC 61249-2-21 og IPC J-STD-004B).

2.6.6.

Produkterne indeholder ikke fluorgas.

2.6.7.

Anvendelse af tetrabrombisphenol-A (TBBPA) er kun tilladt som reaktiv komponent til trykte kredsløbskort.

2.7.

Oplysninger til kunder:

2.7.1.

Operatøren af aktiviteten giver kunderne oplysninger om mulighederne for at anvende produktet under hensyntagen til miljøfordelene, navnlig forlængelse af levetiden for de produkter, der er forbundet med produktets forskellige tilstande.

2.7.2.

Operatøren af aktiviteten giver kunderne oplysninger om tilbagekøbs-, tilbagesalgs- og tilbagetagningsmuligheder for produktet, oplysninger om særskilt indsamling og særskilte indsamlingssteder for affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) samt oplysninger om muligheder for genbrug. For transportable batterier gives der oplysninger om særskilt indsamling og særskilte indsamlingssteder for udtjente batterier.

2.7.3.

For elektrisk og elektronisk udstyr skal operatøren af aktiviteten på passende vis mærke produktet med det symbol, der angiver særskilt indsamling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. bilag IX til direktiv 2012/19/EU. Operatøren af aktiviteten giver forbrugeren relevante oplysninger om omkostningerne ved indsamling, behandling og bortskaffelse af produktet på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. nævnte direktivs artikel 14, stk. 1.

2.8.

Producentansvar:

2.8.1.

Når operatøren af aktiviteten bringer elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning i medlemsstaterne, etablerer denne en individuel ordning for udvidet producentansvar eller deltager i kollektive ordninger for udvidet producentansvar i alle de medlemsstater, hvor produktet bringes i omsætning, i overensstemmelse med direktiv 2012/19/EU. De finansielle bidrag til de kollektive ordninger er baseret på miljøgraduering og dækker omkostningerne ved særskilt indsamling og behandling af WEEE.

2.8.2.

For transportable batterier indfører producenten tilbagetagnings- og indsamlingssystemer for udtjente transportable batterier, som omfatter indsamlingssteder, i alle de medlemsstater, hvor produktet bringes i omsætning.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Hvis det fremstillede produkt indeholder kølemidler, er det i overensstemmelse med GWP-ydeevnen som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (36). Aktiviteten omfatter ikke produkter, der indeholder svovlhexafluorid (SF6).

Når det er relevant, placeres det fremstillede produkt ikke lavere end den tredje bedste ibrugtagne energieffektivitetsklasse (37) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (38) og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Med henblik på transportable batterier overholder batterier de gældende bæredygtighedsregler for markedsføring af batterier i Unionen, bl.a. begrænsninger for anvendelsen af farlige stoffer i batterier, herunder forordning (EF) nr. 1907/2006 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF (39).

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.    Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

2.1.   Genvinding af fosfor fra spildevand

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, opgradering, drift og fornyelse af anlæg til genvinding af fosfor fra rensningsanlæg for byspildevand (vandfase og slam) og fra materialer (dvs. aske) efter termisk oxidation (dvs. forbrænding) af spildevandsslam.

Den økonomiske aktivitet omfatter kun anlæg og processer, der muliggør genvinding af fosfor, og ikke de foregående trin, såsom spildevandsrensning- eller forbrændingsanlæg.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00, E38.32 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

For de processer, der er integreret i spildevandsrensningsanlægget, og som typisk omfatter fosforholdige salte som struvit (magnesiumammoniumfosfat) (NH4MgPO4•6H2O), genvindes der i processen for genvinding af fosfor mindst 15 % af den tilførte fosforbelastning. Kun det opsamlede materiale, f.eks. struvit, medregnes ved beregningen af denne tærskel.

2.

Ved genvinding i efterfølgende led efter termisk oxidation af spildevandsslam med kemisk genvinding af fosfor eller efter termisk oxidation af spildevandsslam med termokemisk genvinding af fosfor genvindes der i processen mindst 80 % af den tilførte fosformængde fra det pågældende inputmateriale, f.eks. aske fra spildevandsslam.

3.

Det fosfor, der udvindes af systemet, anvendes enten som komponentmateriale i et gødningsprodukt, der er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 (40) eller national gødningslovgivning, hvis det er strengere, eller inden for et andet anvendelsesområde, hvor det genvundne fosfor opfylder bestemte funktioner i overensstemmelse med de respektive forordninger.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Der føres tilsyn med nøgleresultatparametre, herunder en materialebalance for phosphorpentaoxid (P2O5), og nøglemiljøparametre i forhold til arten og mængden af emissioner og de opståede affaldsstrømme.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.2.   Produktion af alternative vandressourcer til andre formål end drikkevand

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, udvidelse, drift og fornyelse af anlæg til produktion af genvundet vand (41), anlæg til opsamling af regn- og overfladevand og anlæg til opsamling og behandling af gråt vand (42).

Disse alternative vandressourcer anvendes til at erstatte vand fra indvinding eller fra forsyningssystemerne til drikkevand og kan anvendes til grundvandsdannelse, kunstvanding, industriel genbrug, fritidsformål og enhver anden kommunal anvendelse.

Den økonomiske aktivitet omfatter kun de anlæg og processer, der gør det muligt at genbruge vandet, såsom anlæg til grundvandsdannelse eller opbevaring af overfladevand, og omfatter ikke de tidligere trin, såsom primære og sekundære trin i spildevandsrensningsanlægget eller de efterfølgende trin, der er nødvendige for den endelige genbrug af disse alternative vandressourcer, såsom vandingsanlæg.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke afsaltning (jf. afsnit 5.13 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139).

Denne økonomiske aktivitet omfatter ikke drikkevandsforsyning (jf. afsnit 2.1 i bilag I).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E37.00 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Ved produktion af genvundet vand opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

Det genvundne vand er egnet til genbrug. Med henblik på anvendelse i landbruget opfylder det genvundne vand EU-kravene, såsom dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 (43) og i national lovgivning. Til andre anvendelsesformål end kunstvanding i landbruget er den endelige kvalitet af genvundet vand egnet til formålet og i overensstemmelse med gældende national lovgivning og standarder.

b)

Vandgenbrugsprojektet er blevet godkendt af den kompetente myndighed inden for rammerne af integreret vandforvaltning, idet der i samråd med vandforvaltningsmyndighederne først og fremmest er taget hensyn til levedygtig forvaltning af vandefterspørgslen og effektivitetsforanstaltninger. Dette kan dokumenteres ved, at det indgår i en vandforvaltningsplan eller tørkeforvaltningsplan. Med hensyn til genbrug i landbruget tages der fuldt ud hensyn til vurderingerne af miljørisiciene, herunder dem, der vedrører vandområdernes kvantitative tilstand, i de risikostyringsplaner, der er påkrævet i henhold til forordning (EU) 2020/741.

2.

For anlæg til opsamling af regn- og overfladevand opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

ressourcen (regn- eller overfladevand) adskilles ved kilden og omfatter ikke spildevand

b)

vandet er egnet til brug efter korrekt behandling afhængigt af forureningsgraden og den efterfølgende anvendelse

c)

anlægget indgår i et byplanlægningsinstrument, f.eks. en dispositionsplan, eller et kommuneplanlægningsinstrument/kommunal dispositionsplan.

3.

For anlæg til opsamling og behandling af gråt vand opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)

ressourcen (gråt vand) adskilles ved kilden

b)

vandet er egnet til genbrug efter korrekt behandling afhængigt af forureningsgraden og den efterfølgende genbrug

c)

ydeevnen attesteres ved en bygningscertificering eller er tilgængelig i dokumenterne vedrørende den tekniske konstruktion.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Med henblik på produktion af genvundet vand er der foretaget en vurdering af de direkte drivhusgasemissioner fra genbrugsbehandlingen (44). Resultaterne offentliggøres på anmodning af investorer og kunder.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Til de anvendelsesformål, der er foreskrevet i forordning (EU) 2020/741, er aktiviteten i overensstemmelse med nævnte forordning eller med gældende national lovgivning, hvis den er strengere. Grundvandsdannelse og nedsivning af overfladeafstrømninger er i overensstemmelse med direktiv 2006/118/EF eller med gældende national lovgivning, hvis den er strengere.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.3.   Indsamling og transport af ikkefarligt og farligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

Særskilt indsamling og transport af ikkefarligt og farligt (45) affald, der har forberedelse med henblik på genbrug (46) eller genanvendelse (47) for øje, herunder opførelse, drift og opgradering af anlæg med tilknytning til indsamling og transport af sådanne typer affald, f.eks. genbrugsstationer og affaldsoverførselsstationer, som et middel til nyttiggørelse af materiale.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.11, E38.12 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Alt særskilt indsamlet og transporteret affald, der er sorteret ved kilden, er beregnet til forberedelse med henblik på genbrugs- eller genanvendelsesprocesser.

2.

Kildesorteret affald bestående af i) papir og pap, ii) tekstiler (48), iii) bioaffald, iv) træ, v) glas, vi) affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) eller vii) enhver form for farligt affald indsamles separat (dvs. i enkelte fraktioner) og ikke blandes sammen med andre affaldsstrømme.

For så vidt angår kildesorteret ikkefarligt affald, bortset fra ovennævnte fraktioner, finder indsamling i sammenblandede fraktioner kun sted, hvis det opfylder en af betingelserne i artikel 10, stk. 3, litra a), b) eller c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (49).

Forskellige typer farligt affald kan samles i en kasse, et kabinet eller en lignende løsning beregnet til farligt affald, forudsat at hver affaldstype er korrekt emballeret for at holde affaldet adskilt i kassen eller kabinettet, og at farligt affald sorteres i affaldstyper efter indsamling fra husholdninger.

3.

For kommunale affaldsstrømme efterlever aktiviteten et af følgende kriterier:

a)

Aktiviteten består hovedsagelig i indsamling af kommunalt fast affald via indsamlingsordninger med afhentning ved husstande eller på overvågede indsamlingssteder for at sikre et højt niveau af særskilt indsamling og en lav forureningsgrad.

b)

Aktiviteten består i særskilt indsamling af affald inden for offentligt organiserede affaldshåndteringssystemer, hvor affaldsproducenterne faktureres på grundlag af en mekanisme med mængde- og vægtbaseret afregning, som et minimum for restaffaldsstrømmen, eller der er indført andre typer økonomiske instrumenter, der tilskynder til affaldssortering ved kilden (50).

c)

Aktiviteten består i, at der foretages særskilt affaldsindsamling uden for offentligt organiserede affaldshåndteringssystemer, som anvender pant- og retursystemer, eller andre typer økonomiske instrumenter, der direkte tilskynder til affaldssortering ved kilden.

4.

Aktiviteten indebærer løbende overvågning og vurdering af mængden og kvaliteten af det indsamlede affald på grundlag af foruddefinerede nøgleresultatindikatorer (KPI'er) for at opfylde alle følgende kriterier:

a)

opfyldelse af rapporteringsforpligtelser over for relevante interessenter såsom offentlige myndigheder og ordninger for udvidet producentansvar

b)

regelmæssig formidling af relevante oplysninger til affaldsproducenter og offentligheden i almindelighed i samarbejde med relevante interessenter såsom offentlige myndigheder og ordninger for udvidet producentansvar

c)

identificering af behov for og indførelse af korrigerende foranstaltninger, hvis KPI'erne afviger fra de gældende mål eller benchmarks, i samarbejde med relevante interessenter såsom offentlige myndigheder, ordninger for udvidet producentansvar og partnere i værdikæden.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.

Aktiviteten indebærer anvendelse af køretøjer til indsamling af affald, som mindst opfylder Euro V-standarderne (51).

2.

Farligt affald indsamles særskilt fra ikkefarligt affald for at forhindre krydskontaminering. Der træffes passende foranstaltninger for at sikre, at farligt affald under særskilt indsamling og transport ikke blandes med andre kategorier af farligt affald eller med andet affald, andre stoffer eller materialer. Blanding omfatter fortynding af farlige stoffer.

3.

Korrekt indsamling og håndtering forhindrer lækage af farligt affald under indsamling, transport, opbevaring og levering til det behandlingsanlæg, der har tilladelse til at behandle farligt affald.

4.

Farligt affald emballeres og mærkes i overensstemmelse med de gældende internationale standarder og EU-standarder i forbindelse med indsamling, transport og midlertidig opbevaring.

5.

Den operatør, der indsamler farligt affald, opfylder forpligtelserne til at føre fortegnelser, herunder med hensyn til mængde, art, oprindelse, bestemmelsessted, indsamlingshyppighed, transportform og behandlingsmetode som fastsat i gældende EU-lovgivning og national lovgivning.

6.

For affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE):

a)

De vigtigste kategorier af udtjent elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), der er fastsat i bilag III til direktiv 2012/19/EU, indsamles særskilt.

b)

Indsamling og transport sikrer, at WEEE's integritet bevares og forebygger lækage af farlige stoffer såsom ozonlagsnedbrydende stoffer, fluorholdige drivhusgasser eller kviksølv i lysstofrør.

7.

Indsamlings- og logistikoperatøren opretter et forvaltningssystem til styring af miljø-, sundheds- og sikkerhedsrisici.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

2.4.   Behandling af farligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, opgradering og drift af særlige anlæg til behandling af farligt affald som et middel til at udføre materialenyttiggørelsesprocesser.

Denne økonomiske aktivitet omfatter både materialenyttiggørelsesprocesser på stedet og i anlæg af affald, der er klassificeret som farligt affald i overensstemmelse med den europæiske affaldsliste, der er opstillet ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF (52), og i overensstemmelse med bilag III til direktiv 2008/98/EF. Dette omfatter følgende strømme:

a)

genanvendelse eller regenerering af opløsningsmidler

b)

regenerering af syrer og baser

c)

genanvendelse eller genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser

d)

nyttiggørelse af komponenter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse

e)

nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer

f)

genraffinering af oliesmøremidler og andet industriolieaffald (undtagen til anvendelse som brændstof eller forbrænding).

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke genbrug af stoffer, der ikke kan betragtes som affald, såsom biprodukter eller restprodukter fra produktionsaktiviteter, jf. artikel 5 i direktiv 2008/98/EF.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke nyttiggørelse af materialer fra batterier, affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), udrangerede køretøjer, uorganiske materialer fra forbrændingsprocesser såsom aske, slagger eller støv. Den økonomiske aktivitet omfatter ikke behandling og nyttiggørelse af nukleart affald.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E38.22, E38.32 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Aktiviteterne består i materialenyttiggørelse af sekundære råmaterialer (herunder kemiske stoffer og kritiske råstoffer) fra kildesorteret farligt affald.

2.

De nyttiggjorte materialer erstatter primære råstoffer, herunder kritiske råstoffer, eller kemikalier i produktionsprocesser (53).

3.

De nyttiggjorte materialer opfylder de gældende industrispecifikationer, harmoniserede standarder eller kriterier for affaldsfasens ophør samt relevant gældende EU-lovgivning og national lovgivning.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

På livscyklusbasis øger aktiviteten ikke drivhusgasemissionerne i sammenligning med produktionen baseret på de tilsvarende primære råstoffer.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 (54) eller ISO 14064-1:2018 (55). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

De relevante teknikker til beskyttelse af vand- og havressourcer bringes i anvendelse som fastsat i konklusionerne om bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for så vidt angår affaldsbehandling (56).

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Alle stoffer og blandinger, der nyttiggøres, er i overensstemmelse med den gældende relevante lovgivning, f.eks. forordning (EF) nr. 1907/2006, forordning (EU) 2019/1021, forordning (EF) nr. 1272/2008 og direktiv 2008/98/EF.

Aktiviteten indebærer, at relevante teknikker til forebyggelse og bekæmpelse af forurening bringes i anvendelse som fastsat i konklusionerne om bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for så vidt angår affaldsbehandling (57). Aktiviteten overholder de relevante tilknyttede emissionsgrænser (BAT-AEL'er).

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.5.   Nyttiggørelse af bioaffald ved anaerob nedbrydning eller kompostering

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og drift af anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald gennem anaerob nedbrydning eller kompostering med deraf følgende produktion og anvendelse af biogas, biomethan, afgasset biomasse, kompost eller kemikalier.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.21 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Det bioaffald, der anvendes til anaerob nedbrydning eller kompostering, sorteres og indsamles separat ved kilden. Hvis bioaffald indsamles i bionedbrydelige poser, har poserne den relevante komposterbare certificeringsstandard EN 13432: 2000 (58).

2.

I disse anlæg til anaerob nedbrydning udgør kildesorteret bioaffald fra særskilt indsamling mindst 70 % af inputråmaterialerne, målt i vægt, som et årligt gennemsnit. Samtidig nedbrydning kan dække op til 30 % af inputråmaterialerne fra avancerede bioenergiråmaterialer, jf. bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001, som ikke må omfatte forurenede råmaterialer, der stammer fra biomassefraktion af sammenblandet kommunalt og industrielt affald. Inputtet omfatter ikke råmaterialer, der er udelukket i henhold til del II i bilag II til forordning (EU) 2019/1009, for komponentmaterialekategori (CMC) 3 (Kompost) i overensstemmelse med litra c) i denne kategori og for komponentmaterialekategori (CMC) 5 (Afgasset biomasse bortset fra afgasset biomasse fra friske afgrøder) i overensstemmelse med litra c) i denne kategori.

3.

Aktiviteten producerer en af følgende:

a)

kompost eller afgasset biomasse i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009, navnlig kravene i bilag II om komponentmaterialekategorierne (CMC), der specifikt henviser til CMC 3 (Kompost) og CMC 5 (Afgasset biomasse bortset fra afgasset biomasse fra friske afgrøder), eller med nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler, med tilsvarende eller strengere krav i forhold til kravene i forordning (EU) 2019/1009

b)

kemikalier ved omdannelse af organisk affald til carboxylater, carboxylsyrer eller polymerer ved fermentering med blandede kulturer.

4.

Kvalitetssikring af produktionsprocessen udføres ved hjælp af modul D1, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1009.

5.

Kompost og afgasset biomasse, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller tilsvarende nationale regler, deponeres ikke.

Den afgassede biomasse komposteres helst efter anaerob nedbrydning for at maksimere fordelene for den jord, som efterfølgende tilføres i, og minimerer nogle af de potentielle landbrugsmiljømæssige problematikker såsom udledning af ammoniak og nitrater.

6.

Hvis der er installeret anaerob nedbrydning, anvendes den producerede biogas direkte til produktion af elektricitet eller varme, opgraderes den til biometan, der skal anvendes som brændsel, udpumpes den direkte i gasnettet og anvendes den yderligere til energiformål, idet den erstatter naturgas, anvendes den som industrielt råmateriale til fremstilling af andre kemikalier eller konverteres den til brint til anvendelse som brændsel.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Der er indført en overvågnings- og beredskabsplan for at minimere metanlækage på anlægget.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For anlæg til anaerob nedbrydning, der behandler over 100 tons/dag, og for komposteringsanlæg, der behandler over 75 tons/dag, er aktiviteten i overensstemmelse med konklusionerne om bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for så vidt angår affaldsbehandling (59) eller tilsvarende eller strengere national regulering med henblik på at reducere emissionerne til luft og forbedre de samlede miljøpræstationer samt udvælge affaldstilførslen og overvåge eller kontrollere de vigtigste affalds- og procesparametre.

Emissionerne til luft og vand ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat for henholdsvis anaerob og aerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for så vidt angår affaldsbehandling (60).

Ved anaerob nedbrydning meddeles kvælstofindholdet i den afgassede biomasse, der anvendes som gødningsstoffer eller jordforbedringsmiddel, køberen eller den enhed, der er ansvarlig for afgasset biomasse, enten i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller med en tolerance på ± 25 %.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.6.   Rensning og demontering af udtjente produkter

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, drift og opgradering af anlæg til demontering og rensning af komplekse udtjente produkter, løsøre og deres komponenter til materialenyttiggørelse eller forberedelse med henblik på genbrug af komponenter.

Den økonomiske aktivitet omfatter demontering af udtjente produkter og løsøre og komponenter hertil af enhver art, f.eks. biler, skibe og elektrisk og elektronisk udstyr, med henblik på materialenyttiggørelse.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke behandling af batterier, der stammer fra særskilt indsamling, eller som fjernes under demonterings- og rensningsaktiviteter, og nedrivning af bygninger og andre konstruktioner (se punkt 3.3 i dette bilag).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.31, E38.32 og E42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Den økonomiske aktivitet omfatter demontering og rensning af særskilt indsamlet affald fra avancerede anlæg fra komplekse udtjente produkter såsom biler, elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) eller skibe med henblik på at:

a)

indsamle dele og -komponenter, der er egnede til genbrug

b)

adskille fraktioner af ikkefarligt og farligt affald, der egner sig til materialenyttiggørelse, herunder nyttiggørelse af kritiske råstoffer

c)

fjerne farlige stoffer, blandinger og komponenter, således at disse er indeholdt i en identificerbar (61) strøm, eller som er en identificerbar del af en strøm i behandlingsprocessen, og sende dem til anlæg, der er godkendt til korrekt behandling, herunder bortskaffelse af farligt affald

d)

vedlægge dokumentation for de materialer, der sendes til yderligere behandling eller genbrug.

2.

Den økonomiske aktivitet vedrørende demontering og rensning af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) opfylder kravene i artikel 8 i direktiv 2012/19/EU og i nævnte direktivs bilag VII og VIII. Den økonomiske aktivitet vedrørende demontering og rensning af udrangerede køretøjer opfylder kravene i artikel 6 og 7 i direktiv 2000/53/EF og i nævnte direktivs bilag I.

3.

Med henblik på demontering og rensning af skibe til ophugning er anlægget opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg som fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2323 (62). Med henblik på opførelse af et nyt anlæg eller opgradering af et eksisterende anlæg, som endnu ikke er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg, opfylder anlægget alle kravene i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 (63) og har ansøgt om at blive optaget på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg.

4.

For så vidt angår demontering og rensning af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og udrangerede køretøjer stammer affaldet fra indsamlingssteder, der opfylder de gældende krav i EU-lovgivningen (64) og den nationale lovgivning.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.

Anlægget er udstyret til på en sikker og miljømæssigt forsvarlig måde at håndtere og opbevare farlige stoffer, blandinger og komponenter, der er fjernet under rensningsprocesserne.

2.

For udrangerede køretøjer opfylder anlægget kravene til oplagringspladser og arealer til behandlingsanlæg, rensnings- og behandlingsprocesser, jf. bilag I til direktiv 2000/53/EF.

3.

For så vidt angår affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) opfylder anlægget kravene til korrekt behandling i artikel 8 i direktiv 2012/19/EU, navnlig kravene om selektiv behandling af materialer og komponenter i WEEE, jf. bilag VII til direktiv 2012/19/EU, og om oplagrings- og behandlingsprocesser, jf. bilag VIII til direktiv 2012/19/EU.

Anlægget opfylder de normative krav, der er relevante for dets forureningsbekæmpelsesprocesser som fastsat i standarderne EN 50625-1: 2014 (65), EN 50625-2-1: 2014 (66), EN 50625-2-2: 2015 (67), EN 50625-2-3: 2017 (68) og EN 50625-2-4: 2017 (69).

Gennemførelsen af sådanne foranstaltninger kan også påvises ved overholdelse af lovgivningsmæssige krav, der svarer til dem, der er fastsat i ovennævnte EN-standarder.

For behandling af WEEE, der indeholder flygtige fluorcarboner og flygtige kulbrinter, og WEEE, der indeholder kviksølv, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL) som fastsat i konklusionerne om bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for så vidt angår affaldsbehandling (70).

4.

For så vidt angår skibsophugning opfylder anlægget kravene i artikel 13 i forordning (EU) nr. 1257/2013 og er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg, der er oprettet i henhold til nævnte forordning. Anlægget opfylder kravene i nævnte forordnings artikel 7 med hensyn til udarbejdelse af en skibsspecifik ophugningsplan forud for ophugning af et skib.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.7.   Sortering og nyttiggørelse af materiale fra ikkefarligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, opgradering og drift af anlæg beregnet til sortering eller nyttiggørelse af ikkefarlige affaldsstrømme til sekundære råmaterialer af høj kvalitet ved hjælp af en mekanisk omdannelsesproces.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke sortering og nyttiggørelse af brændbare fraktioner fra blandet restaffald til fremstilling af affaldsbaseret brændsel, f.eks. i anlæg til mekanisk og biologisk behandling.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.32 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.   Råmaterialets oprindelse

Det ikkefarlige affaldsråmateriale stammer fra en eller flere af følgende kilder:

a)

særskilt indsamlet og transporteret affald, herunder i sammenblandede fraktioner (71)

b)

ikkefarlige affaldsfraktioner, der stammer fra demontering og rensning af udtjente produkter

c)

bygge- og nedrivningsaffald fra selektiv nedrivning eller på anden måde sorteret ved kilden

d)

ikkefarlige affaldsfraktioner, der stammer fra sortering af blandet affald, der er beregnet til genanvendelse, såfremt anlægget opfylder et bestemt kvalitetskriterium med hensyn til ydeevne, og affaldet kommer fra områder, der opfylder forpligtelserne til særskilt indsamling i henhold til direktiv 2008/98/EF.

2.   Materialenyttiggørelse

Med aktiviteten opnås eller overstiges de eksisterende plantespecifikke materialenyttiggørelsesprocenter, som de kompetente myndigheder har fastsat i gældende affaldshåndteringsplaner, tilladelser eller kontrakter eller i ordninger for udvidet producentansvar. I anlægget gennemføres internt definerede nøgleresultatindikatorer (KPI'er) med henblik på at spore resultater eller opnå gældende nyttiggørelsesprocenter.

For materialer, for hvilke særskilt indsamling er obligatorisk, sikrer aktiviteten, at mindst 50 % af vægten af det særskilt indsamlede ikkefarlige affald omdannes til sekundære råmaterialer, der er egnede til at erstatte nye primære råstoffer i produktionsprocesser.

3.   Korrekt håndtering af affald

Det anlæg, der nyttiggør ikkefarligt affald, har gennemført de bedste tilgængelige teknikker (BAT) baseret på BAT 2 om forbedring af anlæggets samlede miljøpræstationer som fastsat i konklusionerne om bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for så vidt angår affaldsbehandling (72), herunder:

a)

en procedure for karakterisering af affald og en streng procedure for modtagelse af affald med hensyn til kvaliteten af det tilførte affald

b)

et sporingssystem og -register, som har til formål at overvåge placeringen og mængden af affaldet i anlægget

c)

et kvalitetsstyringssystem for output, der skal sikre, at resultatet af affaldsbehandlingen er i overensstemmelse med gældende kvalitetskrav eller -standarder, f.eks. ved hjælp af eksisterende EN- eller ISO-standarder

d)

de relevante foranstaltninger eller procedurer for affaldssortering, der skal sikre, at affald efter sorteringen holdes adskilt, afhængigt af dets egenskaber, for at gøre oplagring og behandling lettere og mere miljømæssigt sikker

e)

de relevante foranstaltninger til sikring af, at affaldstyper kan forenes, inden affald blandes eller opblandes

f)

anlægget har installeret sorterings- og materialenyttiggørelsesteknologi og -processer for at opfylde relevante tekniske specifikationer, kvalitetsstandarder eller kriterier for affaldsfasens ophør. Aktiviteten anvender avancerede teknologier, der er tilpasset de behandlede affaldsfraktioner, herunder optisk separation ved hjælp af nær-infrarød spektroskopi eller røntgensystemer, densitetsadskillelse, magnetisk adskillelse eller størrelsesseparation.

4.   Kvaliteten af sekundære råmaterialer

Aktiviteten omdanner eller muliggør omdannelse af affald til sekundære råmaterialer, herunder kritiske råstoffer, der er egnede til at erstatte nye primære råstoffer i produktionsprocesser.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For aktiviteter, der er omfattet af konklusionerne om bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for så vidt angår affaldsbehandling (73), gennemfører aktiviteten de relevante teknikker til forebyggelse og bekæmpelse af forurening og overholder de relevante tilknyttede emissionsgrænser (BAT-AEL'er).

Anlæg til genanvendelse af plast har installeret filtrering før vask, hvorved mindst 75 % mikroplast > 5μm kan fjernes.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.    Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom

3.1.   Opførelse af nye bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Udvikling af byggeprojekter i forbindelse med beboelsesejendomme og erhvervsbygninger ved at kombinere finansielle, tekniske og fysiske midler med henblik på at sælge byggeprojekter ved levering eller på et senere tidspunkt samt opførelse af komplette beboelsesejendomme eller erhvervsbygninger for egen regning med henblik på salg eller på honorar- eller kontraktbasis.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig F41.1, F41.2 og F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Alt produceret bygge- og nedrivningsaffald behandles i overensstemmelse med EU's affaldslovgivning og med den fuldstændige tjekliste i EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald, navnlig ved at indføre sorteringssystemer og kontrol forud for nedrivning (74). Forberedelse med henblik på genbrug (75) eller genanvendelse (76) af ikkefarligt bygge- og nedrivningsaffald, der genereres på byggepladsen, er mindst 90 % (i masse i kg), eksklusive opfyldning (77). Dette omfatter ikke naturligt forekommende materiale, der er nævnt i kategori 17 05 04 på den europæiske affaldsliste, som er fastsat ved beslutning 2000/532/EF. Operatøren af aktiviteten påviser, at tærsklen på 90 % er overholdt, ved at rapportere om niveauindikator 2.2 (78) ved hjælp af niveau 2-rapporteringsformatet for forskellige affaldsstrømme.

2.

Bygningens globale opvarmningspotentiale (GWP) som følge af opførelsen er beregnet for hvert trin i livscyklussen og oplyses til investorer og kunder efter anmodning (79).

3.

Opførelsestegningerne og -teknikkerne understøtter cirkularitet ved at inddrage udformningskoncepter, der sikrer tilpasningsevne og dekonstruktion som beskrevet i henholdsvis niveauindikator 2.3 og 2.4. Overholdelse af dette krav påvises ved rapportering om niveauindikatorerne 2.3 (80) og 2.4 (81) på niveau 2.

4.

Anvendelsen af primære råstoffer ved opførelse af bygningen minimeres gennem anvendelse af sekundære råmaterialer (82). Operatøren af aktiviteten sikrer, at de tre tungeste materialekategorier, der anvendes ved opførelse af bygningen, målt i masse i kilogram, overholder følgende maksimale samlede mængder af det anvendte primære råstof:

a)

for den samlede mængde beton (83), natursten eller agglomererede sten kommer højst 70 % af materialet fra primære råstoffer

b)

for den samlede mængde mursten, tagsten eller keramik kommer højst 70 % af materialet fra primære råstoffer

c)

for biobaserede materialer (84) kommer højst 80 % af det samlede materiale fra primære råstoffer

d)

for den samlede mængde glas eller mineralsk isolering kommer højst 70 % af det samlede materiale fra primære råstoffer

e)

for ikkebiobaseret plast kommer højst 50 % af det samlede materiale fra primære råstoffer

f)

for metaller kommer højst 30 % af det samlede materiale fra primære råstoffer

g)

for gips kommer højst 65 % af det samlede materiale fra primære råstoffer.

Tærsklerne beregnes ved at trække det sekundære råmateriale fra den samlede mængde af hver materialekategori, der er anvendt i arbejderne, målt i masse i kilogram. Hvis der ikke foreligger oplysninger om en byggevares genanvendte indhold, skal det medregnes som indhold, der består af 100 % af det primære råstof. For at respektere affaldshierarkiet og dermed fremme genbrug frem for genanvendelse skal genbrugte byggevarer, herunder dem, der indeholder materialer, som ikke er affald, og som omforarbejdes på stedet, medregnes som byggevarer, der består af 0 % af det primære råstof. Overholdelse af dette kriterium påvises ved rapportering i overensstemmelse med niveauindikator 2.1 (85).

5.

Operatøren af aktiviteten anvender elektroniske værktøjer til at beskrive bygningens egenskaber, således som den er bygget, herunder de anvendte materialer og komponenter, med henblik på fremtidig vedligeholdelse, nyttiggørelse og genbrug, f.eks. ved at anvende EN ISO 22057:2022 til at levere miljøvaredeklarationer (86). Oplysningerne lagres i et digitalt format og stilles til rådighed for investorer og kunder efter anmodning. Desuden sikrer operatøren langsigtet bevaring af disse oplysninger ud over bygningens levetid ved hjælp af de informationsstyringssystemer, der stilles til rådighed gennem nationale værktøjer, såsom matrikelregistret eller det offentlige register.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer.

Primærenergibehovet (PED) (87), som angiver bygningens energimæssige ydeevne som følge af opførelsen, overstiger ikke den tærskel, der er fastsat for kravene til næsten energineutrale bygninger i national lovgivning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (88). Den energimæssige ydeevne certificeres ved hjælp af en energiattest.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Hvis følgende vandapparater er installeret — dog ikke installationer i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139:

a)

håndvaskvandhaner og køkkenhaner har en maksimal vandgennemstrømning på 6 liter/min

b)

brusere har en maksimal vandgennemstrømning på 8 liter/min

c)

WC'er, herunder toiletkummer og skyllecisterner, har en fuld skyllemængde på højst 6 liter og en maksimal gennemsnitlig skyllemængde på 3,5 liter

d)

urinaler bruger højst 2 liter/kumme/time. Skylleurinaler har en maksimal skyllemængde på 1 liter.

For at undgå påvirkninger fra byggepladsen er aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under opførelsen, og som kan komme i kontakt med beboere (89), udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m3 prøvekammerluft efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m3 prøvekammerluft efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 (90) eller ISO 16000-3:2011 (91) eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder (92).

Hvis nybyggeriet er beliggende på et potentielt forurenet område (brownfieldområde), har området været genstand for en undersøgelse for potentielle forurenende stoffer, f.eks. ved hjælp af ISO-standard 18400 (93).

Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Nybyggeriet er ikke bygget på noget af følgende:

a)

agerjord og dyrkningsarealer med moderat til høj jordfrugtbarhed og underjordisk biodiversitet som omhandlet i EU's LUCAS-undersøgelse (94)

b)

greenfieldområder med anerkendt høj biodiversitetsværdi og områder, der fungerer som levested for truede arter (flora og fauna), der er opført på den europæiske rødliste (95) eller IUCN's rødliste (96)

c)

områder, der svarer til definitionen af »skov« i den nationale lovgivning, der anvendes i den nationale drivhusgasopgørelse, eller, hvis en sådan ikke foreligger, er i overensstemmelse med FAO's definition af »skov« (97).

3.2.   Renovering af eksisterende bygninger

Beskrivelse af aktiviteten

Bygge- og anlægsarbejder eller forberedelse heraf

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F41 og F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Alt produceret bygge- og nedrivningsaffald behandles i overensstemmelse med EU's affaldslovgivning og den fuldstændige tjekliste i EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald, navnlig ved at indføre sorteringssystemer og kontrol forud for nedrivning (98). Forberedelse med henblik på genbrug (99) eller genanvendelse (100) af ikkefarligt bygge- og nedrivningsaffald, der genereres på byggepladsen, er mindst 70 % (i masse i kg), eksklusive opfyldning (101). Dette omfatter ikke naturligt forekommende materiale, der er nævnt i kategori 17 05 04 på den europæiske affaldsliste, som er fastsat ved beslutning 2000/532/EF. Operatøren af aktiviteten påviser, at tærsklen på 70 % er overholdt, ved at rapportere om niveauindikator 2.2 (102) ved hjælp af niveau 2-rapporteringsformatet for forskellige affaldsstrømme.

2.

Bygningens globale opvarmningspotentiale (GWP) (103) som følge af renovationsarbejder på bygningen er beregnet for hvert trin i livscyklussen, fra et renoveringsperspektiv, og oplyses til investorer og kunder efter anmodning.

3.

Opførelsestegningerne og -teknikkerne understøtter cirkularitet ved at inddrage udformningskoncepter, der sikrer tilpasningsevne og dekonstruktion som beskrevet i henholdsvis niveauindikator 2.3 og 2.4. Operatøren af aktiviteten påviser overholdelse at dette krav ved rapportering om niveauindikatorerne 2.3 (104) og 2.4 (105) på niveau 2.

4.

Mindst 50 % af den oprindelige bygning bevares. Dette skal beregnes på grundlag af det eksterne bruttoetageareal, der er bevaret fra den oprindelige bygning, ved hjælp af den gældende nationale eller regionale målemetode, alternativt ved hjælp af definitionen af »IPM-standard 1«, som findes i de internationale standarder for måling af fast ejendom (International Property Measurement Standards) (106).

5.

Anvendelsen af primære råstoffer ved renovering af bygningen minimeres gennem anvendelse af sekundære råmaterialer (107). Operatøren af aktiviteten sikrer, at de tre tungeste materialekategorier, der for nylig er blevet tilføjet til bygningen i forbindelse med renoveringen heraf, målt i masse i kilogram, overholder følgende maksimale tærsker for den maksimale mængde af det anvendte primære råstof:

a)

for den samlede mængde beton (108), natursten eller agglomererede sten kommer højst 85 % af materialet fra primære råstoffer

b)

for den samlede mængde mursten, tagsten eller keramik kommer højst 85 % af materialet fra primære råstoffer

c)

for biobaserede materialer (109) kommer højst 90 % af det samlede materiale fra primære råstoffer

d)

for den samlede mængde glas eller mineralsk isolering kommer højst 85 % af materialet fra primære råstoffer

e)

for ikkebiobaseret plast kommer højst 75 % af det samlede materiale fra primære råstoffer

f)

for metaller kommer højst 65 % af det samlede materiale fra primære råstoffer

g)

for gips kommer højst 83 % af det samlede materiale fra primære råstoffer.

Tærsklerne beregnes ved at trække det sekundære råmateriale fra den samlede mængde af hver materialekategori, der er anvendt i arbejderne, målt i masse i kilogram. Hvis der ikke foreligger oplysninger om en byggevares genanvendte indhold, skal det medregnes som indhold, der består af 100 % af det primære råstof. For at respektere affaldshierarkiet og dermed fremme genbrug frem for genanvendelse skal genbrugte byggevarer, herunder dem, der indeholder materialer, som ikke er affald, og som omforarbejdes på stedet, medregnes som byggevarer, der består af 0 % af det primære råstof. Overholdelse af dette kriterium påvises ved rapportering i overensstemmelse med niveauindikator 2.1 (110).

6.

Operatøren af aktiviteten anvender elektroniske værktøjer til at beskrive bygningens egenskaber, således som den er bygget, herunder de anvendte materialer og komponenter, med henblik på fremtidig vedligeholdelse, nyttiggørelse og genbrug, f.eks. ved at anvende EN ISO 22057:2022 til at levere miljøvaredeklarationer (111). Oplysningerne lagres i et digitalt format og stilles til rådighed for investorer og kunder efter anmodning. Desuden sikrer operatøren af aktiviteten langsigtet bevaring af disse oplysninger ud over bygningens levetid ved hjælp af de informationsstyringssystemer, der stilles til rådighed gennem nationale værktøjer, såsom matrikelregistret eller det offentlige register.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Bygningen er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Hvis følgende vandapparater er installeret som en del af renoveringsarbejder — dog ikke renoveringsarbejder i beboelsesejendomme — attesteres den specificerede vandanvendelse ved hjælp af produktdatablade, en bygningscertificering eller et eksisterende produktmærke i Unionen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i tillæg E til bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139:

a)

håndvaskvandhaner og køkkenhaner har en maksimal vandgennemstrømning på 6 liter/min

b)

brusere har en maksimal vandgennemstrømning på 8 liter/min

c)

WC'er, herunder toiletkummer og skyllecisterner, har en fuld skyllemængde på højst 6 liter og en maksimal gennemsnitlig skyllemængde på 3,5 liter

d)

urinaler bruger højst 2 liter/kumme/time. Skylleurinaler har en maksimal skyllemængde på 1 liter.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Bygningskomponenter og -materialer, der anvendes under opførelsen, og som kan komme i kontakt med beboere (112), udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m3 materiale eller komponent efter testning i overensstemmelse med EN 16516 eller ISO 16000-3:2011 (113) eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder.

Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer under bygge- og vedligeholdelsesarbejder.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

3.3.   Nedrivning af bygninger og andre konstruktioner

Beskrivelse af aktiviteten

Nedrivning af bygninger, veje og start- og landingsbaner, jernbaner, broer, tunneller, spildevandsrensningsanlæg, vandrensningsanlæg, rørledninger, brønde og borehuller, kraftværker, kemiske anlæg, dæmninger og reservoirer, miner og stenbrud, offshore-anlæg, kystnære arbejder, havne, vandvejsarbejder eller inddragelse af jordarealer og landindvinding (114).

For projekter i forbindelse med aktiviteterne »Opførelse af nye bygninger« eller »Renovering af eksisterende bygninger« (se punkt 3.1 og 3.2 i dette bilag), hvor nedrivningsarbejdet og bygge- og renoveringsarbejdet indgår i købet i henhold til samme kontrakt, finder de tekniske screeningskriterier for bygge- og renoveringsaktiviteterne anvendelse.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke nedrivning af bygninger og andre konstruktioner, der udføres som led i aktiviteten »Oprydning af forurenede arealer og områder« (se punkt 2.4 i bilag III).

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode F43.1 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Inden nedrivningsaktiviteten påbegyndes, drøftes og aftales mindst følgende aspekter fra tjeklisten for niveau 1-konstruktionskonceptet fra tjeklisten for niveauindikator 2.2 (115) med kunden:

a)

fastlæggelse af nøgleresultatindikatorer og målambitionsniveau

b)

identifikation af projektspecifikke begrænsninger, der kan bringe målambitionsniveauet (såsom tid, arbejdskraft og plads) i fare, og hvordan disse begrænsninger kan minimeres

c)

nærmere oplysninger om proceduren med kontrol forud for nedrivning

d)

en beskrivelse af en affaldshåndteringsplan, der prioriterer selektiv nedrivning, dekontaminering og kildesortering af affaldsstrømme. Hvis disse foranstaltninger ikke prioriteres, redegøres der for, hvorfor selektiv nedrivning, dekontaminering eller kildesortering af affaldsstrømme ikke er teknologisk gennemførlig for det givne projekt. Omkostningsmæssige eller økonomiske hensyn er ikke en acceptabel grund til ikke at opfylde dette krav.

2.

Operatøren af aktiviteten foretager en kontrol forud for nedrivningen i overensstemmelse med EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (116).

3.

Alt nedrivningsaffald, der produceres under nedrivningsaktiviteter, behandles i overensstemmelse med EU's affaldslovgivning og den fuldstændige tjekliste i EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (117).

4.

Forberedelse med henblik på genbrug (118) eller genanvendelse (119) af ikkefarligt bygge- og nedrivningsaffald, der genereres på byggepladsen, er mindst 90 % (i masse i kg), eksklusive opfyldning (120). Dette omfatter ikke naturligt forekommende materiale, der er nævnt i kategori 17 05 04 på den europæiske affaldsliste, som er fastsat ved beslutning 2000/532/EF. Operatøren af aktiviteten påviser, at tærsklen på 90 % er overholdt, ved at rapportere om niveauindikator 2.2 (121) ved hjælp af niveau 3-rapporteringsformatet for forskellige affaldsstrømme. Alternativt indsamles mindst 95 % af den mineralske (122) fraktion og 70 % af den ikkemineralske fraktion af det ikkefarlige nedrivningsaffald særskilt og forberedes med henblik på genbrug eller genanvendes.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ejere af bygninger og entreprenører skal sikre, at renoverings-, istandsættelses- eller nedrivningsarbejder, der indebærer fjernelse af skumpaneler eller laminatplader, der er installeret i hulrum eller opbyggede strukturer, og som indeholder skum, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, mættede og umættede hydrofluorcarboner og ozonlagsnedbrydende stoffer som defineret i forordning (EU) nr. 517/2014 og forordning (EU) nr. 1005/2009, så vidt muligt undgås ved at håndtere skum eller gasser indeholdt deri på en måde, der sikrer genbrug eller destruktion af skumpanelerne eller af gasserne i skummet. Nyttiggørelsen af gasserne i skummet foretages af behørigt uddannet personale.

Hvis det ikke er teknisk muligt at nyttiggøre disse typer skum, skal driftslederen udarbejde dokumentation for, at nyttiggørelse ikke er mulig i det konkrete tilfælde. En sådan dokumentation opbevares i fem år og stilles efter anmodning til rådighed.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, støv og forurenende stoffer i forbindelse med nedrivningsarbejder.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.4.   Vedligeholdelse af veje og motorveje

Beskrivelse af aktiviteten

Ved vedligeholdelse af gader, veje og motorveje, andre køretøjs- og fodgængerveje, overfladearbejde på gader, veje, motorveje, broer, tunneler, start- og landingsbaner på flyvepladser, rulleveje og forpladser forstås alle foranstaltninger, der er truffet for at opretholde og genoprette vejenes driftsegnethed (123) og serviceniveau (124). For broer og tunneler omfatter den økonomiske aktivitet kun vedligeholdelse af den vej, der ligger på broen eller går gennem tunnelen. Det omfatter ikke vedligeholdelse af selve broen eller tunnelen.

Den økonomiske aktivitet omfatter rutinemæssig vedligeholdelse, som kan planlægges regelmæssigt. Den økonomiske aktivitet omfatter også forebyggende vedligeholdelse og rehabilitering, der defineres som arbejde, der udføres for at bevare eller genoprette driftsegnetheden og forlænge en eksisterende vejs driftslevetid (125). Vedligeholdelsen er hovedsagelig rettet mod vejbelægningsstyring og vedrører kun følgende hovedelementer i vejen: bindelag, vejbelægning og betonplader. De veje, der er omfattet af denne økonomiske aktivitet, består af asfalt, beton eller en kombination af disse to.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode F42.11 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Hvis de vigtigste vejelementer (bindelag, vejbelægning og betonplader) nedrives eller fjernes, forberedes 100 % (i masse i kilogram) af det ikkefarlige affald, der produceres på stedet, med henblik på genbrug (126) eller genanvendelse (127), eksklusive opfyldning (128). Dette omfatter ikke naturligt forekommende materiale, der er nævnt i kategori 17 05 04 på den europæiske affaldsliste, som er fastsat ved beslutning 2000/532/EF.

2.

Hvis vejelementerne (bindelag, vejbelægning og betonplader) er nyinstalleret efter nedrivning eller fjernelse, herunder veje, der er bygget midlertidigt med henblik på at udføre vedligeholdelsesarbejder, er mindst 50 % (i masse i kilogram) af de anvendte strukturelle vejelementer genbrugte eller genanvendte materialer eller ikkefarlige industrielle biprodukter.

3.

De genbrugte eller genanvendte materialer transporteres ikke over afstande, der er større end 2,5 gange større end afstanden mellem byggepladsen og det nærmeste produktionsanlæg for tilsvarende primære råstoffer, for at undgå, at anvendelsen af genbrugte eller genanvendte materialer fører til højere CO2-emissioner end anvendelsen af primære råstoffer.

4.

Hvis bindelaget er nyinstalleret, har det en driftslevetid på mindst 20 år (129).

5.

Brugen af primære råstoffer til tilbehør til veje minimeres gennem anvendelse af sekundære råmaterialer (130). For metaller, såsom fastholdelsesanordninger af stål, sikrer operatøren af aktiviteten, at maksimum 30 % af materialet kommer fra primære råstoffer. Tærsklen beregnes ved at trække det sekundære råmateriale fra den samlede mængde af hver materialekategori, der er anvendt i arbejderne, målt i masse i kilogram. Hvis der ikke foreligger oplysninger om en byggevares genanvendte indhold, skal det medregnes som indhold, der består af 100 % af det primære råstof. For at respektere affaldshierarkiet og dermed fremme genbrug frem for genanvendelse skal genbrugte byggevarer, herunder dem, der indeholder materialer, som ikke er affald, og som omforarbejdes på stedet, medregnes som byggevarer, der består af 0 % af det primære råstof.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Der fremlægges en plan for afbødning af trafiktrængsel, som skal gennemføres under vedligeholdelsesarbejdet.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibrationer, støv og forurenende stoffer under bygge- eller vedligeholdelsesarbejder. Ved valg af vejbelægningstyper foretrækkes støjsvage vejbelægninger i overensstemmelse med det omfattende kriterium B7 »minimum requirements for low-noise pavement design« (minimumskrav til støjsvage vejbelægningskonstruktioner) i »EU Green Public Procurement Criteria for Road Design, Construction and Maintenance« (EU's kriterier for grønne offentlige indkøb for projektering, anlæggelse og vedligeholdelse af veje) (131), og idet støjsvage vejbelægninger betragtes som en prioritet for alle veje, som henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2002/49/EF.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

3.5.   Anvendelse af beton i bygge- og anlægsarbejder

Beskrivelse af aktiviteten

Anvendelse af beton til nybyggeri, genopbygning eller vedligeholdelse (132) af bygge- og anlægsarbejder, undtagen vejbelægninger af beton på følgende elementer: gader, motorveje, andre køretøjs- og fodgængerveje, broer, tunneler og start- og landingsbaner på flyvepladser, rulleveje og forpladser, der er omfattet af den økonomiske aktivitet »Vedligeholdelse af veje og motorveje« (se punkt 3.4 i dette bilag).

En økonomisk aktivitet i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F42.12, F42.13, F42.2 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Alt produceret bygge- og nedrivningsaffald behandles i overensstemmelse med EU's affaldslovgivning og den fuldstændige tjekliste i EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald, navnlig ved at indføre sorteringssystemer (133). Forberedelse med henblik på genbrug (134) eller genanvendelse (135) af ikkefarligt bygge- og nedrivningsaffald, der genereres på byggepladsen, er mindst 90 % (i masse i kg), eksklusive opfyldning (136). Dette omfatter ikke naturligt forekommende materiale, der er nævnt i kategori 17 05 04 på den europæiske affaldsliste, som er fastsat ved beslutning 2000/532/EF. Operatøren af aktiviteten påviser overholdelse af tærsklen på 90 % ved at rapportere om niveauindikator 2.2 ved hjælp af niveau 2-rapporteringsformatet for forskellige affaldsstrømme.

2.

Opførelsestegningerne og -teknikkerne understøtter cirkularitet ved at inddrage udformningskoncepter, der sikrer tilpasningsevne og dekonstruktion som beskrevet i henholdsvis niveauindikator 2.3 og 2.4. Overholdelse af dette krav påvises ved rapportering om niveauindikatorerne 2.3 (137) og 2.4 (138) på niveau 2.

3.

Brugen af primære råstoffer minimeres gennem anvendelse af sekundære råmaterialer (139). For beton kommer højst 70 % af det samlede materiale fra primære råstoffer. Dette kriterium gælder for beton, der udhældes på stedet, forstøbte produkter og alle deres bestanddele, herunder enhver form for forstærkning. Tærsklen beregnes ved at trække det sekundære råmateriale fra den samlede mængde materiale, der er anvendt, målt i masse i kilogram. Hvis der ikke foreligger oplysninger om en byggevares genanvendte indhold, skal det medregnes som indhold, der består af 100 % af det primære råstof. For at respektere affaldshierarkiet og dermed fremme genbrug frem for genanvendelse skal genbrugte byggevarer, herunder dem, der indeholder materialer, som ikke er affald, og som omforarbejdes på stedet, medregnes som byggevarer, der består af 0 % af det primære råstof.

4.

De sekundære råmaterialer transporteres ikke over afstande, der er større end 2,5 gange større end afstanden mellem byggepladsen og det nærmeste produktionsanlæg for tilsvarende primære råstoffer, for at undgå, at anvendelsen af genbrugte eller genanvendte materialer fører til højere CO2-emissioner end anvendelsen af primære råstoffer.

5.

Operatøren af aktiviteten anvender elektroniske værktøjer til at beskrive bygningens egenskaber, således som den er bygget, herunder de anvendte materialer og komponenter, med henblik på fremtidig vedligeholdelse, nyttiggørelse og genbrug, f.eks. ved at anvende EN ISO 22057:2022 til at levere miljøvaredeklarationer (140). Oplysningerne lagres i et digitalt format og stilles til rådighed for investorer og kunder efter anmodning. Desuden sikrer operatøren langsigtet bevaring af disse oplysninger ud over bygningens levetid ved hjælp af de informationsstyringssystemer, der stilles til rådighed gennem nationale værktøjer, såsom matrikelregistret eller det offentlige register.

6.

Broer, tunneler, diger og sluser inspiceres regelmæssigt af en nationalt godkendt inspektør, og dataene anvendes til at forudsige vedligeholdelsesbehovene.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Det opførte aktiv er ikke beregnet til udvinding, lagring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer.

For cement, der anvendes i denne aktivitet, er drivhusgasemissionerne (141) fra produktionsprocesserne:

a)

for grå cementklinker, lavere end 0,816 (142)tCO2e pr. ton grå cementklinker

b)

for cement fra grå klinker eller alternative hydrauliske bindemidler, lavere end 0,530 (143) tCO2e pr. ton fremstillet cement eller alternativt bindemiddel.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Komponenter og -materialer, der anvendes til opførelsen, er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Komponenter og -materialer, der anvendes under opførelsen, og som kan komme i kontakt med beboere (144), udleder mindre end 0,06 mg formaldehyd pr. m3 prøvekammerluft efter testning i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og mindre end 0,001 mg andre kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser i kategori 1A og 1B pr. m3 prøvekammerluft efter testning i overensstemmelse med CEN/EN 16516 (145) eller ISO 16000-3:2011 (146) eller andre tilsvarende standardiserede testbetingelser og bestemmelsesmetoder (147).

Hvis nybyggeriet er beliggende på et potentielt forurenet område (brownfieldområde), har området været genstand for en undersøgelse for potentielle forurenende stoffer, f.eks. ved hjælp af ISO-standard 18400.

Der træffes foranstaltninger til at reducere emissioner af støj, vibrationer, støv og forurenende stoffer under bygge- eller vedligeholdelsesarbejder.

Hvor det er relevant i betragtning af det berørte områdes følsomhed, navnlig med hensyn til størrelsen af den berørte befolkning og de berørte dyrearter, mindskes støj og vibrationer fra byggearbejder, brug og vedligeholdelse af infrastruktur ved hjælp af støjplanlægning, idet der indføres åbne grøfter, vægspærringer eller andre passende foranstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (148).

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Desuden skal følgende sikres:

a)

i EU i forbindelse med Natura 2000-lokaliteter: Aktiviteten har ikke væsentlige virkninger for Natura 2000-lokaliteter i lyset af bevaringsmålsætninger for disse på grundlag af en passende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF.

b)

i EU på alle områder: Aktiviteten er ikke til skade for genopretning eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for de bestande af arter, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF. Aktiviteten er heller ikke til skade for genopretning eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for de berørte naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF.

c)

Uden for EU udøves aktiviteterne i overensstemmelse med gældende lovgivning vedrørende bevaring af naturtyper og arter.

4.    Information og kommunikation

4.1.   Levering af datadrevne IT/OT-løsninger

Beskrivelse af aktiviteten

Med aktiviteten fremstilles, udvikles, installeres, udrulles, vedligeholdes, repareres eller leveres liberale tjenesteydelser, herunder teknisk rådgivning i forbindelse med udvikling eller overvågning af:

a)

software- (149) og informationsteknologisystemer (IT) eller operationelle teknologisystemer (OT) (150), herunder løsninger baseret på kunstig intelligens (AI), f.eks. til automatiseret maskinlæring, som er udviklet med henblik på fjernovervågning og prædiktiv vedligeholdelse, herunder systemer til:

i)

fjernindsamling, behandling, overførsel og lagring af data fra udstyr, produkter eller infrastruktur under deres anvendelse eller drift

ii)

analyse af dataene og generering af indsigt i udstyrets, produktets eller infrastrukturens operationelle ydeevne og tilstand

iii)

levering af fjernvedligeholdelse og anbefalinger om foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå driftsfejl og vedligeholde udstyret, produktet eller infrastrukturen i en optimal driftstilstand og forlænge deres levetid og reducere ressourceforbrug og affald

b)

følge- og sporingssoftware og IT- eller OT-systemer, der er udviklet med henblik på identifikation, følge og sporing af materialer, produkter og aktiver gennem deres respektive værdikæder (herunder digitale materiale- og produktpas) med det primære formål at understøtte materialestrømmes og produkters cirkularitet eller andre mål, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852

c)

software til livscyklusvurdering, som understøtter livscyklusvurderingen og den tilhørende rapportering for produkter, udstyr eller infrastrukturer

d)

designsoftware og teknisk software, som understøtter miljøvenligt design af produkter, udstyr og infrastruktur, herunder affaldshåndtering og ressourceeffektivitet

e)

software til leverandørstyring, der understøtter grønne indkøb af materialer, produkter og tjenesteydelser med lav miljøpåvirkning, men som udelukker drift af markedspladser, der støtter handel med sådanne varer

f)

software til styring af ydeevnen i hele livscyklussen, som understøtter overvågning og vurdering af produkters, udstyrs eller infrastrukturers ydeevne med hensyn til cirkularitet i hele deres livscyklus.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig C26, C27, J58.29, J61, J62 og J63.1, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra l), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Den økonomiske aktivitet indebærer fremstilling, udvikling, installation, udrulning, vedligeholdelse, reparation eller levering af liberale tjenesteydelser, herunder teknisk rådgivning i forbindelse med udformning eller overvågning, til en eller flere af følgende datadrevne IT/OT-løsninger, som tilvejebringer de kapaciteter, der er opført på listen nedenfor. Sådanne datadrevne IT/OT-løsninger omfatter sensorer (f.eks. strøm, temperatur, vibrationer, video, lyd, viskositet), dataindsamlings- og kommunikationsudstyr, datalager (edge eller cloud) og software. Hvis disse kapaciteter er en del af et mere omfattende software- eller IT/OT-udbud, er det kun specifikke softwareudvidelser, der implementerer disse kapaciteter, der kan komme i betragtning.

2.

For fjernovervågningssystemer og prædiktive vedligeholdelsessystemer opfyldes mindst to af følgende kapaciteter, der er specificeret i litra a)-d), i fuldt omfang:

a)

advarsel af brugeren om unormale sensorværdier og vurdering af produktets, udstyrets eller infrastrukturens status, detektering af slitage eller elektriske problemer og udarbejdelse af konklusioner om unormale driftsforholds præcise karakter ved hjælp af avancerede analysemetoder

b)

forudsigelse af den forventede resterende levetid for et produkt, udstyr eller infrastruktur og anbefaling af foranstaltninger til forlængelse af den resterende levetid

c)

forudsigelse af et forestående produkt-, udstyrs- eller infrastruktursvigt og anbefaling af foranstaltninger til forebyggelse af et sådant svigt

d)

fremsættelse af anbefalinger om den næste anvendelsescyklus med højeste værdi, f.eks. genbrug, genvinding af komponenter gennem indsamling af dele med henblik på genfremstilling eller genanvendelse, idet der tages hensyn til en kombination af faktorer vedrørende produktets tilstand.

IT/OT-systemer med sigte på i) overvågning med henblik på udskiftning af hjælpematerialer (151) såsom printerblæk, ii) fjernovervågning og fjernvedligeholdelse af kraftværker, der er mere drivhusgasintensive end 100 gCO2e/kWh, eller iii) overvågning og fjernstyring af enhver type motor til fossile brændstoffer kan ikke komme i betragtning.

3.

For følge- og sporingssoftware og IT/OT-systemer opfyldes mindst en af følgende kapaciteter, der er specificeret i litra a)-d), i fuldt omfang:

a)

tilvejebringelse af identifikation, følge og sporing af materialer, produkter og aktiver gennem værdikæder med henblik på at give adgang til strukturerede data (såsom materialeindhold, stoffer, miljøoplysninger), som er nødvendige for livscyklusvurderinger eller materialeerklæringer i henhold til relevante standarder, f.eks. henstilling (EU) 2021/2279, ISO 14067:2018 (152) eller ISO 14040:2006 (153), og deling af sådanne data med partnere i værdikæden, forbrugere og andre økonomiske aktører i overensstemmelse med relevante standarder vedrørende datamodellering, interoperabilitet, databeskyttelse og datasikkerhed

b)

levering og deling af dokumenter og data, der direkte understøtter reparation og vedligeholdelse af produkter og udstyr, f.eks. reparationsanvisninger, prøvningsudstyr, lednings- og forbindelsesdiagrammer, diagnosticeringskoder for forstyrrelser og fejl samt demonteringsanvisninger

c)

understøttelse af bagudrettet logistik, herunder tilbagetagelse af produkter med henblik på genfremstilling, istandsættelse eller genanvendelse, ved at styre trin og transaktioner i tilbagetagelsesprocessen, f.eks. afgivelse af afhentningsordrer, overvågning af salgstransaktionsdata, opdeling af produkter i materialer, der skal tilføres i cirkulære materialestrømme, og ved at optimere beslutninger om at forhindre downcycling og maksimere ressourcegenvindingen. Digitale produktpas, der opfylder minimumskravene i EU-retten, anses ikke for at være i overensstemmelse med klassificeringssystemet

d)

understøttelse af optimering og intensivering af anvendelsen af produkter gennem cirkulære forretningsmodeller såsom levering af produkter som en tjenesteydelse eller peer-to-peer-deling.

4.

Software til livscyklusvurdering opfylder i fuldt omfang mindst en af følgende kapaciteter, der er specificeret i litra a)-c):

a)

understøttelse af livscyklusvurdering af produkter, udstyr eller infrastruktur med softwareimplementerede metoder og algoritmer i overensstemmelse med relevante standarder såsom henstilling (EU) 2021/2279, ISO 14067:2018 (154) eller ISO 14040:2006 (155)

b)

tilvejebringelse af data, der er nødvendige for livscyklusanalyser, såsom standardværdier for kulstofemissioner og andre miljøvirkninger for hyppigt anvendte produkter og materialer eller produktionstrin

c)

fremsættelse af anbefalinger til forbedring af et produkts, udstyrs eller infrastrukturs design med henblik på at minimere deres materialeaftryk og CO2-fodaftryk.

5.

For designsoftware og teknisk software opfyldes mindst en af følgende kapaciteter, der er specificeret i litra a)-e), i fuldt omfang:

a)

støtte til brugere med hensyn til at formulere, dokumentere og forvalte produktspecifik cirkularitet og andre miljørelaterede designmål og -krav, såsom design, der sikrer, at produktet kan genfremstilles, design med henblik på driftsegnethed, minimal miljøpåvirkning fra brug eller drift af produktet, minimalt affald i forbindelse med produktion eller byggeri og skræddersyet produktion med henblik på at eliminere overspecificering og reducere materialeinput

b)

støtte til brugerne med hensyn til at undersøge produktdesign for at vurdere og optimere produktdesign i forhold til specifikke mål for cirkularitet eller andre miljømål eller finde den bedste afvejning mellem modstridende designmål såsom robusthed i forhold til materialeanvendelse, grønnere materiale i forhold til omkostningsberegning eller installationsplan eller omkostninger til genbrug i efterfølgende led og genanvendelsessystemer

c)

validering af et design gennem analyse og simulering i forhold til specificeret cirkularitet og andre miljørelaterede designmål og -krav

d)

understøttelse af den computerstøttede designproces for produktet — herunder mekanisk, elektrisk og elektronisk design eller opskriftsdesign — med data og oplysninger om indvirkningen af design- og konstruktionsbeslutninger på cirkularitet og miljøpræstationer

e)

støtte til udvælgelse af materialer og komponenter med lav miljøpåvirkning gennem tilvejebringelse af data om materialer og komponenter, der er tilgængelige på markedet, og deres omkostninger.

6.

For software til leverandørstyring opfyldes mindst en af følgende kapaciteter, der er specificeret i litra a)-e), i fuldt omfang:

a)

levering af oplysninger til brugeren om leverandører og forsyninger af cirkulære produkter, umiddelbare produkter, komponenter og materialer, der er designet til lukkede kredsløbsysstemer, genbrug, genfremstilling eller ændring af anvendelsen. De oplysninger, der gives, er mere vidtgående end minimumskravene til oplysninger i gældende EU-ret (156)

b)

understøttelse af styring og overvågning af leverandørers overholdelse af standarder og certificeringer i forbindelse med levering af sådanne materialer, produkter og komponenter

c)

understøttelse af udvekslingen med leverandører af data, der er nødvendige for at verificere de leverede materialers, produkters og komponenters miljøpræstationer

d)

understøttelse af handel og matchmaking mellem leverandører og købere af cirkulære produkter, materialer og komponenter, produkter, materialer og komponenter med miljøvenligt design, eller som på anden måde er miljøvenlige

e)

understøttelse af bagudrettet logistik.

7.

Software til styring af ydeevnen i hele livscyklussen opfylder i fuldt omfang mindst en af følgende kapaciteter, der er specificeret i litra a)-e):

a)

understøttelse af overvågningen og vurderingen af et produkts, udstyrs eller infrastrukturs ydeevne med hensyn til cirkularitet (157) i løbet af hele dets livscyklus over tid

b)

sammenligning af ydeevnen med hensyn til cirkularitet med oprindelige cirkularitetsrelaterede designmål, analyse af afvigelser og de grundlæggende årsager hertil

c)

støtte til planlægning og dokumentation af foranstaltninger, der er nødvendige for at forlænge produktets, udstyrets eller infrastrukturens levetid, f.eks. vedligeholdelse, eftermontering eller andre tjenesteydelser

d)

støtte til konsekvensanalysen af sådanne foranstaltninger vedrørende ydeevnen med hensyn til cirkularitet

e)

levering til brugeren af de data, der er nødvendige for at træffe beslutninger om den fremtidige anvendelse af produktet, udstyret eller infrastrukturen, såsom eftermontering, ændret anvendelse, dekommissionering og genanvendelse.

8.

Alle datadrevne IT/OT-løsninger skal opfylde følgende kriterier:

a)

Der anvendes teknikker, der understøtter genbrug og anvendelse af sekundære råmaterialer og genbrugte komponenter, og løsningerne er udformet med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering, tilpasningsevne og muligheden for opgradering.

b)

Der er indført foranstaltninger til håndtering og genanvendelse af affald, når produktet er udtjent, herunder gennem afvikling af kontraktlige aftaler med udbydere af genanvendelsestjenester, afspejling heraf i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Disse foranstaltninger sikrer, at komponenter og materialer sorteres og behandles for at maksimere genanvendelse og genbrug i overensstemmelse med affaldshierarkiet, EU's principper for affaldsregulering og gældende forordninger, navnlig gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik og de kritiske råstoffer heri. Disse foranstaltninger omfatter også kontrol og håndtering af farlige materialer.

c)

forberedelse med henblik på genbrugs-, nyttiggørelses- eller genanvendelsesprocesser eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling, udføres i overensstemmelse med bilag VII til direktiv 2012/19/EU.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Det udstyr, der anvendes til drift af dette software, opfylder kravene i direktiv 2009/125/EF for servere og datalagringsprodukter.

Det anvendte udstyr indeholder ikke stoffer, der er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre koncentrationsværdierne i vægtprocent i homogene materialer ikke overstiger de maksimumsværdier, der er anført i nævnte bilag.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

5.    Tjenesteydelser

5.1.   Reparation, istandsættelse og genfremstilling

Beskrivelse af aktiviteten

Reparation (158), istandsættelse (159) og genfremstilling (160) af varer, som en kunde (fysisk eller juridisk person) tidligere har anvendt til det tilsigtede anvendelsesformål.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke udskiftning af hjælpematerialer (161) såsom printerblæk, tonerpatroner, smøremidler til bevægelige dele eller batterier.

Den økonomiske aktivitet vedrører produkter, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-koder som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Den økonomiske aktivitet består i at forlænge produkters levetid ved at reparere, istandsætte eller genfremstille produkter, som en kunde (fysisk eller juridisk person) allerede har anvendt til deres tilsigtede anvendelsesformål.

2.

Den økonomiske aktivitet opfylder følgende kriterier:

a)

De udskiftede dele, de istandsatte produkter eller de genfremstillede produkter er omfattet af en købsaftale, hvis det er relevant, og i overensstemmelse med bestemmelserne om produktets overensstemmelse, sælgerens ansvar (162) (herunder muligheden for en kortere ansvarsperiode eller forældelsesfrist for brugte produkter), bevisbyrden, klagemuligheder ved manglende overensstemmelse, reglerne for udøvelse af disse klagemuligheder, afhjælpning eller omlevering af varerne og handelsmæssige garantier.

b)

Den økonomiske aktivitet indfører en affaldshåndteringsplan, der sikrer, at produktets materialer, navnlig kritiske råstoffer, og komponenter, der ikke er blevet genbrugt i det samme produkt, genbruges andre steder eller, hvis genbrug ikke er muligt (på grund af skader, nedbrydning eller farlige stoffer), genanvendes eller, kun hvis genbrug og genanvendelse ikke er gennemførlig, bortskaffes i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og national lovgivning. For så vidt angår genfremstilling har offentligheden adgang til affaldshåndteringsplanen.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Hvis aktiviteten omfatter produktion på stedet af varme/køling eller kraftvarmeproduktion, herunder elektricitet, er aktivitetens direkte drivhusgasemissioner lavere end 270 gCO2e/kWh.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Reservedele, der installeres ved reparation, istandsættelse eller genfremstilling, er i overensstemmelse med alle relevante EU-regler om begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer af generisk karakter eller med særlig relevans for denne produktkategori såsom forordning (EF) nr. 1907/2006, direktiv 2011/65/EU og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2102 (163).

For reparations- eller istandsættelsesaktiviteter gælder disse krav ikke for de originale komponenter, der er bevaret i produktet.

For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner og sikrer samtidig, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

5.2.   Salg af reservedele

Beskrivelse af aktiviteten

Salg af reservedele (164)

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke udskiftning af hjælpematerialer såsom printerblæk, tonerpatroner, smøremidler til bevægelige dele eller batterier og vedligeholdelse.

Den økonomiske aktivitet vedrører reservedele, der anvendes i produkter fremstillet ved økonomiske aktiviteter, som er klassificeret under NACE-koderne C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj og C31 Fremstilling af møbler.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig G46 og G47, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Den økonomiske aktivitet består i salg af reservedele ud over de retlige forpligtelser.

2.

Den økonomiske aktivitet opfylder følgende kriterier:

a)

Hver solgt reservedel er omfattet af en købsaftale, hvis det er relevant, og i overensstemmelse med bestemmelserne om produktets overensstemmelse, sælgerens ansvar (165) (herunder muligheden for en kortere ansvarsperiode eller forældelsesfrist for brugte produkter), bevisbyrden, klagemuligheder ved manglende overensstemmelse, reglerne for udøvelse af disse klagemuligheder, afhjælpning eller omlevering af varerne og handelsmæssige garantier.

b)

Hver solgt reservedel til et produkt erstatter eller er beregnet til i fremtiden at erstatte en eksisterende del for at genoprette eller opgradere produktets funktionsdygtighed, navnlig i tilfælde, hvor den eksisterende del er defekt.

3.

Hvis den økonomiske aktivitet omfatter levering af emballerede produkter til kunder (fysisk eller juridisk person), herunder når aktiviteten udøves som e-handel (166), opfylder produktets primære og sekundære emballage et af følgende kriterier:

a)

Emballagen er fremstillet af mindst 65 % genanvendt materiale. Hvis emballagen er fremstillet af papir eller pap, er den resterende primære råvare certificeret af Forest Stewardship Council (FSC — skovforvaltningsrådet), Programme for the Endorsement of Forest Certification Schemes (PEFC International — certificeringsordning for bæredygtig skovdrift) eller tilsvarende anerkendte ordninger. Overfladebelægninger med plast eller metaller anvendes ikke. Til plastemballage anvendes der kun enkeltmaterialer uden overfladebelægninger, halogenholdige polymerer anvendes ikke. Der fremlægges en overensstemmelseserklæring med angivelse af emballagens materialesammensætning og andelen af genanvendte og primære råstoffer.

b)

Emballagen er udformet, så den kan genbruges i et genbrugssystem (167). Genbrugssystemet indrettes på en måde, der sikrer mulighed for genbrug i et lukket eller åbent kredsløbssystem.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Hvis aktiviteten omfatter produktion på stedet af varme/køling eller kraftvarmeproduktion, herunder elektricitet, er aktivitetens direkte drivhusgasemissioner lavere end 270 gCO2e/kWh.

Aktiviteten udvikler en strategi for at tage højde for og reducere drivhusgasemissionerne fra transport i hele værdikæden, herunder forsendelse og returneringer, i det omfang disse kan spores.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Solgte reservedele er i overensstemmelse med alle relevante EU-regler om begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer af generisk karakter eller med særlig relevans for denne produktkategori såsom forordning (EF) nr. 1907/2006, direktiv 2011/65/EU og direktiv (EU) 2017/2102.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

5.3.   Forberedelse med henblik på genbrug af udtjente produkter og produktkomponenter

Beskrivelse af aktiviteten

Forberedelse med henblik på genbrug af produkter og komponenter, når de er udtjent (168).

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke reparationsaktiviteter, der udføres i produktets anvendelsesfase.

Den økonomiske aktivitet vedrører produkter og komponenter heraf, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C18 Trykning og reproduktion af indspillede medier, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C29 Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, C30.1 Bygning af skibe og både, C30.2 Fremstilling af lokomotiver og andet rullende materiel til jernbaner og sporveje, C30.3 Fremstilling af luft- og rumfartøjer o.l., C30.9 Fremstilling af transportmidler i.a.n., C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen NACE-kode som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Aktiviteten indebærer forberedelse med henblik på genbrug af produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning.

2.

Affaldsråmaterialet fra aktiviteten stammer fra særskilt indsamlet og transporteret affald i kildesorterede eller sammenblandede fraktioner (169).

3.

Aktiviteten har gennemført godkendelses-, sikkerheds- og inspektionsprocedurer, der opfylder følgende kriterier:

a)

Der er indført en procedure for kontrol af egnetheden til forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse, og af at aktiviteten gennemfører en offentligt tilgængelig affaldshåndteringsplan, som sikrer, at kasserede udtjente produkter, der ikke er egnede til forberedelse med henblik på genbrug (på grund af skader, nedbrydning eller farlige stoffer), sendes til genanvendelse eller, kun hvis genbrug og genanvendelse ikke er gennemførlig, bortskaffes.

b)

Den procedure, der kan baseres på visuel eller manuel ekstern inspektion ud fra forud fastsatte kriterier, passer til kategorien af kasserede udtjente produkter, der forberedes med henblik på genbrug.

c)

Der tilbydes passende uddannelse, og det sikres, at genbrugsoperatørerne er kvalificerede til forberedelse med henblik på genbrug af de kasserede udtjente produkter, der er i spil.

4.

Aktiviteten indebærer anvendelse af værktøjer og udstyr, der egner sig til forberedelse med henblik på genbrug af kasserede udtjente produkter.

5.

Aktiviteten råder over et system til indberetning af nyttiggørelsesprocent og, hvis det er relevant, mål for forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse som fastsat i EU-lovgivningen eller national lovgivning.

6.

Aktiviteten efterlever følgende kriterier:

a)

Resultatet af aktiviteten er produkter eller produktkomponenter, der er egnede til genbrug uden anden forarbejdning.

b)

Solgte varer er omfattet af en købsaftale, hvis det er relevant, og i overensstemmelse med bestemmelserne om produktets overensstemmelse, sælgerens ansvar (170) (herunder muligheden for en kortere ansvarsperiode eller forældelsesfrist for brugte produkter), bevisbyrden, klagemuligheder ved manglende overensstemmelse, reglerne for udøvelse af disse klagemuligheder, afhjælpning eller omlevering af varerne og handelsmæssige garantier.

7.

For så vidt angår forberedelse med henblik på genbrug af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) er den økonomiske aktivitet bemyndiget til at behandle affald og gennemfører et miljøstyringssystem ved hjælp af ISO 14001:2015 (171), EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 (172) eller tilsvarende og et kvalitetsstyringssystem, der anvender ISO 9001:2015 (173).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Hvis aktiviteten omfatter produktion på stedet af varme/køling eller kraftvarmeproduktion, herunder elektricitet, er aktivitetens direkte drivhusgasemissioner lavere end 270 gCO2e/kWh.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Aktiviteten gennemfører sikkerhedsprocedurer, der er nødvendige for at beskytte sundheden og sikkerheden for de arbejdstagere, der udfører forberedelse med henblik på genbrug.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

5.4.   Salg af brugte varer

Beskrivelse af aktiviteten

Salg af brugte varer, som en kunde (fysisk eller juridisk person) tidligere har anvendt til det tilsigtede anvendelsesformål, eventuelt efter reparation, istandsættelse eller genfremstilling.

Den økonomiske aktivitet vedrører produkter, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C18 Trykning og reproduktion af indspillede medier, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C29 Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig G46 og G47, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Den økonomiske aktivitet består i at sælge et brugt produkt, som en kunde (fysisk eller juridisk person) har anvendt i overensstemmelse med dets anvendelsesformål, eventuelt efter forudgående rengøring, reparation, istandsættelse eller genfremstilling.

2.

Det solgte produkt er omfattet af en købsaftale, hvis det er relevant, og i overensstemmelse med bestemmelserne om produktets overensstemmelse, sælgerens ansvar (174) (herunder muligheden for en kortere ansvarsperiode eller forældelsesfrist for brugte produkter), bevisbyrden, klagemuligheder ved manglende overensstemmelse, reglerne for udøvelse af disse klagemuligheder, afhjælpning eller omlevering af varerne og handelsmæssige garantier.

3.

Hvis produktet er blevet repareret, istandsat eller genfremstillet inden videresalg, gennemfører aktiviteten en affaldshåndteringsplan, der sikrer, at de af produktets materialer og komponenter, som ikke er blevet genbrugt i samme produkt, genbruges andre steder eller, hvis genbrug ikke er mulig (f.eks. på grund af skader, nedbrydning eller farlige stoffer), genanvendes eller, kun hvis genbrug og genanvendelse ikke er gennemførlig, bortskaffes. For så vidt angår genfremstilling har offentligheden adgang til affaldshåndteringsplanen.

4.

Hvis den økonomiske aktivitet omfatter levering af emballerede produkter til kunder (fysisk eller juridisk person), herunder når aktiviteten udøves som e-handel (175), opfylder produktets primære og sekundære emballage et af følgende kriterier:

a)

Emballagen er fremstillet af mindst 65 % genanvendt materiale. Hvis emballagen er fremstillet af papir eller pap, er den resterende primære råvare certificeret af Forest Stewardship Council (FSC — skovforvaltningsrådet), Programme for the Endorsement of Forest Certification Schemes (PEFC International — certificeringsordning for bæredygtig skovdrift) eller tilsvarende anerkendte ordninger. Overfladebelægninger med plast eller metaller anvendes ikke. Til plastemballage anvendes der kun enkeltmaterialer uden overfladebelægninger, halogenholdige polymerer anvendes ikke. Der fremlægges en overensstemmelseserklæring med angivelse af emballagens materialesammensætning og andelen af genanvendte og primære råstoffer.

b)

Emballagen er udformet, så den kan genbruges i et genbrugssystem (176). Genbrugssystemet indrettes på en måde, der sikrer mulighed for genbrug i et lukket eller åbent kredsløbssystem.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Hvis aktiviteten omfatter produktion på stedet af varme/køling eller kraftvarmeproduktion, herunder elektricitet, er aktivitetens direkte drivhusgasemissioner lavere end 270 gCO2e/kWh.

Aktiviteten udvikler en strategi for at tage højde for og reducere drivhusgasemissionerne fra transport i hele værdikæden, herunder forsendelse og returneringer, i det omfang disse kan spores.

Hvis det solgte produkt i første omgang fremstilles af aktiviteter klassificeret under NACE-kode C29 og er et køretøj, en mobilitetskomponent, et system, en separat teknisk enhed, en del eller en reservedel som defineret i forordning (EU) 2018/858, når det sælges på det sekundære marked efter 2025 og før 2030, gælder følgende kriterier:

a)

køretøjer i klasse M1 og N1, klassificeret som lette køretøjer, overholder specifikke CO2-emissionsgrænser, der er defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (177), og som er lavere end 50 g CO2 pr. km (lette lav- og nulemissionskøretøjer)

b)

køretøjer i klasse L (178) med CO2-emissioner fra udstødning svarende til 0 g CO2e pr. km beregnet i overensstemmelse med emissionsprøvningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 (179)

c)

køretøjer i klasse N2 og N3 og N1, der er klassificeret som tunge køretøjer, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer med en teknisk tilladt totalmasse på højst 7,5 ton, som er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242

d)

køretøjer i klasse N2 og N3, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på over 7,5 ton, som er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242 eller »tunge lavemissionskøretøjer« som defineret i nævnte forordnings artikel 3, nr. 12).

Hvis produkt, som i første omgang fremstilles af aktiviteter klassificeret under NACE-kode C29 og er et køretøj, en mobilitetskomponent, et system, en separat teknisk enhed, en del eller en reservedel som defineret i forordning (EU) 2018/858, sælges på det sekundære marked efter 2030, er de specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631 lig med nul.

Hvis det solgte produkt i første omgang fremstilles ved aktiviteter, der er klassificeret under NACE-kode C26 eller C27, er produktet i overensstemmelse med direktiv 2009/125/EF og de gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiv.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Hvis det solgte produkt i første omgang fremstilles af aktiviteter, der er klassificeret under NACE-kode C29 og er et køretøj, en mobilitetskomponent, et system, en separat teknisk enhed, en del eller en reservedel som defineret i forordning (EU) 2018/858, opfylder det kravene på det seneste gældende trin i Euro VI-typegodkendelsen af tunge køretøjer med hensyn til emissioner, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009, eller kravene fra det seneste gældende trin i Euro 6-typegodkendelsen af lette køretøjer med hensyn til emissioner, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, eller deres efterfølgere. For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk, med undtagelse af regummierede dæk, kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste ibrugtagne klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste ibrugtagne klasser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL), når det er relevant. Dæk er i overensstemmelse med efterfølgere til forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF) nr. 595/2009.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

5.5.    »Produkt som en tjenesteydelse« og andre cirkulære brugs- og resultatorienterede tjenestemodeller

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten giver kunder (fysisk eller juridisk person) adgang til produkter gennem tjenestemodeller, som enten er brugsorienterede tjenesteydelser, hvor produktet stadig er yderst vigtigt, men hvor ejerskabet forbliver hos udbyderen, og produktet leases, deles, lejes eller samles, eller resultatorienteret, hvor betalingen er foruddefineret, og det aftalte resultat (dvs. betaling pr. tjenesteenhed) leveres.

Den økonomiske aktivitet omfatter produkter, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig G46, G47 og N.77, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Aktiviteten giver kunden (fysiske eller juridiske personer) adgang til og ret til anvendelse af produkter, samtidig med at det sikres, at ejerskabet forbliver hos den virksomhed, der leverer denne tjenesteydelse, f.eks. en fabrikant, specialist eller detailhandler. Kontraktvilkårene og -betingelserne sikrer, at alle følgende underkriterier er opfyldt:

a)

Tjenesteyderen er forpligtet til at tage det brugte produkt tilbage ved udløbet af den kontraktlige aftale.

b)

Kunden er forpligtet til at levere det brugte produkt tilbage ved udløbet af den kontraktlige aftale.

c)

Tjenesteyderen forbliver ejer af produktet.

d)

Kunden betaler for adgang til og brug af produktet eller for resultatet af adgangen til og brugen af dette produkt.

2.

Aktiviteten fører til en længere levetid eller øget brugsintensitet for produktet i praksis.

3.

Hvis den økonomiske aktivitet omfatter levering af emballerede produkter til kunder (fysisk eller juridisk person), herunder når aktiviteten udøves som e-handel (180), opfylder produktets primære og sekundære emballage et af følgende kriterier:

a)

Emballagen er fremstillet af mindst 65 % genanvendt materiale. Hvis emballagen er fremstillet af papir eller pap, er den resterende primære råvare certificeret af Forest Stewardship Council (FSC — skovforvaltningsrådet), Programme for the Endorsement of Forest Certification Schemes (PEFC International — certificeringsordning for bæredygtig skovdrift) eller tilsvarende anerkendte ordninger. Overfladebelægninger med plast eller metaller anvendes ikke. Til plastemballage anvendes der kun enkeltmaterialer uden overfladebelægninger, halogenholdige polymerer anvendes ikke. Der fremlægges en overensstemmelseserklæring med angivelse af emballagens materialesammensætning og andelen af genanvendte og primære råstoffer.

b)

Emballagen er udformet, så den kan genbruges i et genbrugssystem (181). Genbrugssystemet indrettes på en måde, der sikrer mulighed for genbrug i et lukket eller åbent kredsløbssystem.

4.

For beklædningsartikler, hvor den økonomiske aktivitet omfatter vask og kemisk rensning af brugte beklædningsartikler, er aktiviteten i overensstemmelse med et ISO type I-miljømærke eller tilsvarende.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Hvis aktiviteten omfatter produktion på stedet af varme/køling eller kraftvarmeproduktion, herunder elektricitet, er aktivitetens direkte drivhusgasemissioner lavere end 270 gCO2e/kWh.

Aktiviteten udvikler en strategi, som skal tage højde for og reducere drivhusgasemissionerne fra tjenesteydelser i leverandørleddet og de efterfølgende led i værdikæden, herunder:

a)

mellemprodukter og råmaterialer

b)

transport i hele værdikæden, herunder forsendelse og returnering

c)

vedligeholdelse og drift, herunder vask og rengøringsarbejde

d)

levetidens udløb, herunder affaldshåndtering.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

5.6.   Markedsplads for handel med brugte varer med henblik på genbrug

Beskrivelse af aktiviteten

Udvikling og drift af markedspladser (182) og forhandlerplatforme (183) med henblik på handel (salg eller udveksling) med brugte produkter, materialer eller komponenter til genbrug, hvor markedspladserne og forhandlerplatformene fungerer som mellemled for at sætte købere, der søger en tjeneste eller et produkt, i forbindelse med sælgere eller udbydere af disse produkter eller tjenesteydelser.

Den økonomiske aktivitet omfatter markedspladser og forhandlerplatforme, der understøtter salg af B2B, B2C og customer to customer (C2C). Aktiviteten omfatter tjenesteydelser såsom at sætte køber og sælger i forbindelse med hinanden, betalings- eller leveringstjenester.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke engros- eller detailhandel med brugte varer.

Den økonomiske aktivitet vedrører produkter, der er fremstillet ved økonomiske aktiviteter, der er klassificeret under NACE-koderne C10 Fremstilling af fødevare, C11 Fremstilling af drikkevarer, C13 Fremstilling af tekstiler, C14 Fremstilling af beklædningsartikler, C15 Fremstilling af læder og lædervarer, C16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer, C17 Fremstilling af papir og papirvarer, C18 Trykning og reproduktion af indspillede medier, C22 Fremstilling af gummi- og plastprodukter, C23.3 Fremstilling af byggematerialer af ler, C23.4 Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter, C24 Fremstilling af metal, C25.1 Fremstilling af metalkonstruktioner, C25.2 Fremstilling af tanke og beholdere af metal, C25.7 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter, C25.9 Fremstilling af andre færdige metalprodukter, C26 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, C27 Fremstilling af elektrisk udstyr, C28.22 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr, C28.23 Fremstilling af kontormaskiner og -udstyr (undtagen computere og ydre enheder), C28.24 Fremstilling af motordrevet håndværktøj, C28.25 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), C28.93 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, C28.94 Fremstilling af maskiner til produktion af tekstiler, beklædningsartikler og læder, C28.95 Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap, C28.96 Fremstilling af maskiner til produktion af plast og gummi, C31 Fremstilling af møbler og C32 Anden fremstillingsvirksomhed.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig J58.29, J61, J62 og J63.1, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en mulighedsskabende aktivitet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra l), i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi

1.

Den økonomiske aktivitet består i at udvikle og drive markedspladser eller forhandlerplatforme for at understøtte salg eller genbrug af brugte produkter, komponenter eller materialer.

Aktiviteten muliggør handel (salg eller bytte) med henblik på genbrug af brugte varer som angivet i aktivitetsbeskrivelsen, som en forbruger eller en organisation allerede har anvendt til deres tilsigtede formål, med eller uden reparation.

2.

Hvis der anvendes servere og datalagringsprodukter:

a)

opfylder det anvendte udstyr de krav til servere og datalagringsprodukter, der er fastsat i overensstemmelse med direktiv 2009/125/EF

b)

indeholder det anvendte udstyr ikke stoffer, der er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre koncentrationsværdierne i vægtprocent i homogene materialer ikke overstiger de værdier, der er anført i nævnte bilag

c)

er der udarbejdet en affaldshåndteringsplan for at prioritere genbrug og genanvendelse, når elektrisk og elektronisk udstyr er udtjent, såsom kontraktlige aftaler med genanvendelsespartnere

d)

gennemgår det udtjente udstyr forarbejdelse med henblik på genbrugs, nyttiggørelses- eller genanvendelsesprocesser eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til direktiv 2012/19/EU.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Når der anvendes og drives datacentre, fremgår det ved aktiviteten, at der er gjort en stor indsats for at gennemføre den relevante praksis, der er anført som »forventet praksis« i den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre eller i CEN-CENELEC-dokument CLC TR50600-99-1 »Datacentre facilities and infrastructure — Part 99-1: Recommended practices for energy management« (184), og har gennemført al forventet praksis, der er blevet tildelt maksimumsværdien 5 i henhold til den seneste udgave af den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant


(1)  Ved »kontaktfølsom emballage« forstås emballage, der er bestemt til anvendelse i emballeringsformål, der falder inden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 004 af 7.1.2019, s. 43), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

(2)   »Kan genbruges« og »genbrugssystem« defineres og gennemføres i overensstemmelse med kravene til systemer for genbrug af emballage EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald, herunder eventuelle standarder vedrørende antallet af cyklusser i et genbrugssystem.

(3)  Kommissionen vil tage disse betingelser op til revision, når revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10) er blevet vedtaget.

(4)  Ved bæredygtige råmaterialer fra bioaffald forstås industrielt bioaffald og kommunalt bioaffald, men ikke primær biomasse, idet der ikke foreligger juridisk bindende bæredygtighedskriterier herfor.

(5)  Kommissionen vil tage disse betingelser op til revision, når revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10) er blevet vedtaget.

(6)  Ved »emballageenhed« forstås en enhed som helhed, herunder integrerede eller separate komponenter, der tilsammen tjener et emballeringsformål, såsom pakning, beskyttelse, håndtering, levering eller præsentation af produkter, og herunder separate enheder af multipak- eller transportemballage, hvis de bortskaffes inden ankomst til salgsstedet.

(7)  Ved »genanvendelsesandel« forstås den andel af affaldsproduktionen, der genanvendes.

(8)  ISO 16290:2013, »Space systems — Definition of the Technology Readiness Levels (TRLs) and their criteria of assessment« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/obp/ui/#iso:std:iso:16290:ed-1:v1:en).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(10)  Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 af 15. december 2021 om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 471 af 30.12.2021, s. 1).

(11)  ISO-standard 14067:2018, »Greenhouse gases — carbon footprint of products — requirements and guidelines for quantification« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(12)  ISO standard 14064-1:2018, »Greenhouse gases — Part 1: Specification with guidance at the organization level for quantification and reporting of greenhouse gas emissions and removals« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/66453.html).

(13)  Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

(14)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902 af 30. maj 2016 om fastlæggelse af konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (EUT L 152 af 9.6.2016, s. 23).

(15)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2427 af 6. december 2022 om fastsættelse af konklusioner om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor (EUT L 318 af 12.12.2022, s. 157).

(16)   »Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the Production of Polymers« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/pol_bref_0807.pdf).

(17)   »Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the Large Volumes Inorganic Chemicals- Solids and Others industry« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).

(18)   »Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the manufacture of Large Volume Inorganic Chemicals — Ammonia, Acids and Fertilisers« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf).

(19)   »The Best Available Techniques Reference Document (BREF) for Manufacture of Organic Fine Chemicals« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/ofc_bref_0806.pdf).

(20)   »The Best Available Techniques Reference Document (BREF) for the production of speciality inorganic chemicals (SIC)« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/reference/production-speciality-inorganic-chemicals).

(21)  Ved »transportabelt batteri« forstås ethvert batteri, der er forseglet og vejer mindre end eller lig med 5 kg, og som ikke er konstrueret til industrielle formål. Et transportabelt batteri er hverken et traktionsbatteri eller et bilbatteri.

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).

(25)  Ved »reparerbarhedsklasse« forstås en klasse, der angiver en vares mulighed for at blive repareret på grundlag af en metode, der er fastlagt i overensstemmelse med EU-retten [pladsholder: Artikel 16 i energimærkningsloven].

(26)  Ved »professionel reparatør« forstås en operatør eller virksomhed, der yder reparationstjenester og professionel vedligeholdelse af produkter, der henhører under denne aktivitet.

(27)  Vigtige reservedele er dele, der anvendes til reparation eller istandsættelse af et defekt produkt. For produkter, der er omfattet af krav vedrørende tilgængeligheden af reservedele i henhold til direktiv 2009/125/EF og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiv, anses de vigtige reservedele for at være dem, der er opført i bilaget til den seneste gennemførelsesretsakt for hver produktgruppe.

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28).

(29)   »I4R Platform« (udgave af 27.6.2023: available at https://i4r-platform.eu/about/).

(30)  Kritiske råstoffer defineres som de elementer, der er opført på EU's liste over råstoffer af kritisk betydning (fastlagt ved meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed (COM(2020) 474 final)) eller anden relevant EU-lovgivning.

(31)  Udgave af 16. juni 2023, som kan tilgås her: https://echa.europa.eu/scip-database.

(32)  IEC 62474 — »Material Declaration for Products of and for the Electrotechnical Industry«.

(33)  IEC 82474 — »Material declaration — Part 1: General requirements«.

(34)  EN 45555:2019 »General methods for assessing the recyclability and recoverability of energy-related products«.

(35)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier, om ændring af direktiv (EU) 2008/98/EF og forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af direktiv 2006/66/EF (EUT L 191 af 28.7.2023, s. 1).

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

(37)  Kravet er rettet mod de tre bedste ibrugtagne energieffektivitetsklasser, hvor der i det mindste findes nogle produkter på markedet. For at forstå, hvilke klasser der er de bedste ibrugtagne klasser, hvor der i det mindste findes nogle produkter på markedet, udarbejder Den europæiske produktdatabase for energimærkning en oversigt over de tilgængelige produkter på markedet (baseret på officielle data).

(38)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).

(39)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).

(40)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 af 5. juni 2019 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2003/2003 (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 1).

(41)  Ved »genvundet vand« forstås byspildevand, der er blevet renset i overensstemmelse med kravene i direktiv 91/271/EØF, og som er resultatet af yderligere rensning i et genvindingsanlæg.

(42)  Ved »gråt vand« forstås ubehandlet spildevand, der ikke er forurenet i forbindelse med toiletudledning. Gråt vand omfatter spildevand fra badekar, brusere, vaske i badeværelser, vaskemaskiner til tøj og vaske i vaskerier.

(43)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).

(44)  F.eks. ud fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser for spildevandsrensning (udgave af 27.6.2023: https://www.ipccnggip.iges.or.jp/public/2019rf/pdf/5_Volume5/19R_V5_6_Ch06_Wastewater.pdf).

(45)  Ved »farligt affald« forstås affald, der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). Det omfatter strømme såsom fraktioner af farligt affald produceret af husholdninger, olieaffald, batterier, urenset affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), urensede udrangerede køretøjer, medicinsk affald osv. En omfattende klassificering af farligt affald findes i den europæiske affaldsliste (beslutning 2000/532/EF).

(46)  Ved »forberedelse med henblik på genbrug« forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning.

(47)  Ved »genanvendelse« forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(48)  Dette omfatter tekstiler, tøj/beklædningsartikler, fodtøj og tilbehør såsom bælter eller hatte.

(49)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(50)  Se Europa-Kommissionens »Guidance for separate collection of municipal waste«, afsnit 3.1 (»Economic incentives«), som kan tilgås her: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/bb444830-94bf-11ea-aac4-01aa75ed71a1.

(51)  I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

(52)  Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

(53)  Ved »produktionsprocesser« forstås enhver form for økonomisk aktivitet, der producerer et materiale, et produkt eller et aktiv. Ved »nyttiggjorte materialer« forstås resultatet af nyttiggørelsesprocessen.

(54)  ISO 14067:2018(en), »Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/obp/ui#iso:std:iso:14067:ed-1:v1:en.

(55)  ISO 14064-1:2018(en), »Greenhouse gases — Part 1: Specification with guidance at the organization level for quantification and reporting of greenhouse gas emissions and removals« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/obp/ui/#iso:std:iso:14064:-1:en.

(56)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår affaldsbehandling (EUT L 208 af 17.8.2018, s. 38).

(57)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(58)  EN 13432:2000 »Packaging — Requirements for packaging recoverable through composting and biodegradation — Test scheme and evaluation criteria for the final acceptance of packaging«.

(59)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(60)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(61)  Et stof, en blanding eller en komponent er identificerbar, hvis det med overvågning kan kontrolleres, at behandlingen er miljømæssigt forsvarlig

(62)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2323 om den europæiske liste over skibsophugningsanlæg i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe (EUT L 345 af 20.12.2016, s. 119).

(63)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1).

(64)  På EU-plan er de gældende krav for WEEE fastsat i direktiv 2012/19/EU og for udrangerede køretøjer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

(65)  EN 50625-1:2014 »Collection, logistics & Treatment requirements for WEEE — Part 1: General treatment requirements«.

(66)  EN 50625-2-1:2014 »Collection, logistics and treatment requirements for WEEE — Part 2-1: Treatment requirements for lamps«.

(67)  EN 50625-2-2:2015 »Collection, logistics & Treatment requirements for WEEE — Part 2-2: Treatment requirements for WEEE containing CRTs and flat panel displays«.

(68)  EN 50625-2-3:2017 »Collection, logistics & treatment requirements for WEEE — Part 2-3: Treatment requirements for temperature exchange equipment and other WEEE containing VFC and/or VHC«.

(69)  EN 50625-2-4:2017 »Collection, logistics & treatment requirements for WEEE — Part 2-4: Treatment requirements for photovoltaic panels«.

(70)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(71)  I overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3) og med den nationale lovgivning og affaldshåndteringsplaner.

(72)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(73)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(74)   »EU Construction and Demolition Waste Management Protocol«, bilag F (udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/20509/).

(75)  Ved »forberedelse med henblik på genbrug« forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(76)  Ved »genanvendelse« forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(77)  Ved »opfyldning« forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(78)  Se niveauindikator 2.2 (en): »Construction and demolition waste and materials«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.2_v1.1_40pp.pdf. Til rapportering anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: »Construction and Demolition Waste (CDW) and materials, Excelark (en): for estimating (Level 2) and recording (Level 3) amounts and types of CDW and their final destinations« (udgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(79)  GWP meddeles som en numerisk indikator for hver livscyklusfase udtrykt som kgCO2e/m2 (af det indendørs etageareal) som gennemsnit for et år i en referenceperiode på 50 år. Dataudvælgelsen, scenariedefinitionen og beregningerne udføres i overensstemmelse med EN 15978 (BS EN 15978:2011). Anvendelsesområdet for bygningsdele og teknisk udstyr er defineret i den fælles EU-niveauramme for indikator 1.2. I overensstemmelse med rapporteringsformatet for niveauindikator 1.2 meddeles indikatoren som GWP for fossile brændstoffer (GWP fossil), GWP for biogent CO2 (GWP biogen), GWP for arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen (GWP land) samt summen af disse (samlet GWP). Hvis der findes et nationalt beregningsværktøj, eller hvis det er nødvendigt for at give oplysninger eller opnå byggetilladelser, kan det pågældende værktøj anvendes til at give de påkrævede oplysninger. Der kan anvendes andre beregningsværktøjer, såfremt de opfylder de minimumskriterier, der er fastsat i den fælles EU-niveauramme, se brugervejledningen for niveauindikator 1.2: »Lifecycle Global Warming Potential (GWP)«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_1.2_v1.1_37pp.pdf.

(80)  Se niveauindikator 2.3 (en): »Design for adaptability and renovation«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instruction and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.3_v1.1_23pp.pdf.

(81)  Se niveauindikator 2.4 (en): »Design for deconstruction«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.4_v1.1_18pp.pdf.

(82)  Med henblik på den delegerede retsakt forstås ved »sekundære råmaterialer« materialer, der er forberedt med henblik på genbrug, eller som er genanvendt i overensstemmelse med artikel 3 i affaldsrammedirektivet, og som er ophørt med at være affald i henhold til nævnte direktivs artikel 6.

(83)  Dette vedrører materialet beton, herunder dets bestanddele (f.eks. granulater). Enhver armering af stål er udelukket, da der er tale om et andet materiale, der kan bogføres under metaller.

(84)  Biobaserede materialer fremstilles ved hjælp af biologiske ressourcer (dyr, planter, mikroorganismer og afledt biomasse, herunder organisk affald) som defineret i COM (2018) 673. De omfatter konventionelle biobaserede materialer, der traditionelt er fremstillet af biomasse (såsom træ, kork, naturgummi, papir, tekstiler, byggematerialer af træ), og materialer, der er udviklet i nyere tid, såsom biobaserede kemikalier eller biobaseret plast.

(85)  Se niveauindikator 2.1 (en): »Bill of Quantities, materials and lifespans«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.1_v1.1_34pp.pdf. Til rapportering anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: »Bill of Quantities, materials and lifespans«, Excelark (en): »for estimating (Level 2) and recording (Level 3) purchases of material quantities and costs« (udgave 1.2), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(86)  ISO-standard 22057:2022, »Sustainability in buildings and civil engineering works — Data templates for the use of environmental product declarations (EPDs) for construction products in building information modelling (BIM)« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/72463.html).

(87)  Den beregnede energimængde, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en bygnings typiske anvendelser, udtrykt ved en numerisk indikator for det samlede primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år og baseret på den relevante nationale beregningsmetode og som vist i energiattesten.

(88)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(89)  Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.

(90)  CEN/TS 16516: 2013 »Construction products — Assessment of release of dangerous substances — Determination of emissions into indoor air«.

(91)  ISO 16000-3:2011, »Indoor air — Part 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method«.

(92)  Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.

(93)  ISO 18400-serien »Soil quality — Sampling«.

(94)   »JRC ESDCA, LUCAS: Land Use and Coverage Area frame Survey« (udgave af 27.6.2023: https://esdac.jrc.ec.europa.eu/projects/lucas).

(95)   »IUCN, The IUCN European Red List of Threatened Species« (udgave af 27.6.2023: https://www.iucn.org/regions/europe/our-work/biodiversity-conservation/european-red-list-threatened-species).

(96)   »IUCN, The IUCN Red List of Threatened Species« (udgave af 27.6.2023: https://www.iucnredlist.org).

(97)  Arealer på over 0,5 ha bevokset med træer af en højde på over 5 m og med en kronedækningsgrad på mindst 10 % af arealet, eller træbevoksning, der kan nå disse højder på lokaliteten. Definitionen omfatter ikke arealer, der hovedsagelig udnyttes til landbrugsmæssige eller bymæssige formål, jf. FAO's opgørelse af verdens skovressourcer i 2020. Termer og definitioner. (udgave af 27.6.2023: http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf).

(98)   »EU Construction and Demolition Waste Management Protocol«, bilag F (udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/20509/).

(99)  Ved »forberedelse med henblik på genbrug« forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(100)  Ved »genanvendelse« forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(101)  Ved »opfyldning« forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(102)  Se niveauindikator 2.2 (en): »Construction and demolition waste and materials«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.2_v1.1_40pp.pdf. Til rapportering anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: »Construction and Demolition Waste (CDW) and materials, Excelark (en): for estimating (Level 2) and recording (Level 3) amounts and types of CDW and their final destinations« (udgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(103)  GWP meddeles som en numerisk indikator for hver livscyklusfase udtrykt som kgCO2e/m2 (af det indendørs etageareal) som gennemsnit for et år i en referenceperiode på 50 år. Dataudvælgelsen, scenariedefinitionen og beregningerne udføres i overensstemmelse med EN 15978 (BS EN 15978:2011. Sustainability of construction works. Assessment of environmental performance of buildings. Calculation method). Anvendelsesområdet for bygningsdele og teknisk udstyr er defineret i den fælles EU-niveauramme for indikator 1.2. Hvis der findes et nationalt beregningsværktøj, eller hvis det er nødvendigt for at give oplysninger eller opnå byggetilladelser, kan det pågældende værktøj anvendes til at give de påkrævede oplysninger. Der kan anvendes andre beregningsværktøjer, såfremt de opfylder de minimumskriterier, der er fastsat i den fælles EU-niveauramme, se brugervejledningen for niveauindikator 1.2: »Lifecycle Global Warming Potential (GWP)«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_1.2_v1.1_37pp.pdf.

(104)  Se niveauindikator 2.3 (en): »Design for adaptability and renovation«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instruction and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.3_v1.1_23pp.pdf.

(105)  Se niveauindikator 2.4 (en): »Design for deconstruction«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.4_v1.1_18pp.pdf.

(106)   »International Property Measurement Standards: All Buildings«. Offentliggjort af International Property Measurement Standards Coalition (IPMSC), https://ipmsc.org/.

(107)  Med henblik på den delegerede retsakt forstås ved »sekundære råmaterialer« materialer, der er forberedt med henblik på genbrug, eller som er genanvendt i overensstemmelse med artikel 3 i affaldsrammedirektivet, og som er ophørt med at være affald i henhold til nævnte direktivs artikel 6.

(108)  Dette vedrører materialet beton, herunder dets bestanddele (f.eks. granulater). Enhver armering af stål er udelukket, da der er tale om et andet materiale, der kan bogføres under metaller.

(109)  Biobaserede materialer fremstilles ved hjælp af biologiske ressourcer (dyr, planter, mikroorganismer og afledt biomasse, herunder organisk affald) som defineret i COM (2018) 673. De omfatter konventionelle biobaserede materialer, der traditionelt er fremstillet af biomasse (såsom træ, kork, naturgummi, papir, tekstiler, byggematerialer af træ), og materialer, der er udviklet i nyere tid, såsom biobaserede kemikalier eller biobaseret plast.

(110)  Se niveauindikator 2.1 (en): »Bill of Quantities, materials and lifespans«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.1_v1.1_34pp.pdf. Til rapportering anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: »Bill of Quantities, materials and lifespans«, Excelark (en): »for estimating (Level 2) and recording (Level 3) purchases of material quantities and costs« (udgave 1.2), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(111)  ISO-standard 22057:2022, »Sustainability in buildings and civil engineering works — Data templates for the use of environmental product declarations (EPDs) for construction products in building information modelling (BIM)« (udgave fra april 2022), https://www.iso.org/standard/72463.html.

(112)  Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger (herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser), indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.

(113)  ISO 16000-3:2011, »Indoor air — Part 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/51812.html).

(114)  Se de aktiviteter, der er opført efter den internationale standard for omkostningsstyring (International Cost Management Standard) i »ICMS« (en): »Global Consistency in Presenting Construction Life Cycle Costs and Carbon Emissions 3rd edition«, tabel 1 (en): »ICMS Projects with their corresponding codes«, https://icmscblog.files.wordpress.com/2021/11/icms_3rd_edition_final.pdf

(115)  Se niveauindikator 2.2 (en): »Construction and Demolition waste and materials«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.2_v1.1_40pp.pdf.

(116)   »Guidelines for the waste audits before demolition and renovation works of buildings«. »EU Construction and Demolition Waste Management«, maj 2018: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/31521/attachments/1/translations/en/renditions/native. Til rapportering af skøn over nedrivningsaffald efter niveau 2 anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: »Construction and Demolition Waste (CDW) and materials, Excelark (en): for estimating (Level 2) and recording (Level 3) amounts and types of CDW and their final destinations« (udgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(117)   »Guidelines for the waste audits before demolition and renovation works of buildings«. »EU Construction and Demolition Waste Management«, maj 2018: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/31521/attachments/1/translations/en/renditions/native. Til rapportering af skøn over nedrivningsaffald efter niveau 3 anvendes Excelarket (en) på Kommissionens websted: »Construction and Demolition Waste (CDW) and materials, Excelark (en): for estimating (Level 2) and recording (Level 3) amounts and types of CDW and their final destinations« (udgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents. Til dette formål er hver type nedrivningsaffald mærket med den relevante sekscifrede kode fra den europæiske affaldsliste, der er fastsat ved beslutning 2000/532/EF. Når typen af affaldsbehandling medtages i Excelarket (dvs. forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse, energiudnyttelse eller bortskaffelse), dokumenteres det, at de økonomiske aktører, der modtager affaldet, har den tekniske kapacitet til at gennemføre denne behandling. En sådan dokumentation kan bestå af et link til virksomhedens websider, hvor dette er dokumenteret, eller en underskrevet erklæring fra en repræsentant for virksomheden. Hvis behandlingen finder sted på nedrivningsstedet, f.eks. ved genbrug eller genanvendelse på stedet, kan acceptabel dokumentation bestå af en underskrevet erklæring fra en repræsentant for virksomheden.

(118)  Ved »forberedelse med henblik på genbrug« forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(119)  Ved »genanvendelse« forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(120)  Ved »opfyldning« forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(121)  Se niveauindikator 2.2 (en): »Construction and demolition waste and materials«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.2_v1.1_40pp.pdf.

(122)  Jf. bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 849/2010 for en kategorisering af mineralsk ikkefarligt bygge- og nedrivningsaffald, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32010R0849&from=EN.

(123)  Ved »driftsegnethed« forstås de betingelser, hvorunder et bygget aktiv stadig anses for sikkert at anvende.

(124)  Ved »serviceniveau« forstås et kvalitativt eller kvantitativt mål til vurdering af infrastrukturens evne til at imødekomme de trafikale krav, der stilles til den.

(125)  Ved »driftslevetid« forstås ibrugtagningsperioden, dvs. fra opførelsesdatoen til genopbygnings- eller nedrivningsdatoen.

(126)  Ved »forberedelse med henblik på genbrug« forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(127)  Ved »genanvendelse« forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(128)  Ved »opfyldning« forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(129)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. »EU Green Public Procurement Criteria for Road Design, Construction and Maintenance« (SWD(2016) 203), 2016, s. 17, kolonnen »comprehensive criteria« (udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/toolkit/roads/EN.pdf).

(130)  Med henblik på den delegerede retsakt forstås ved »sekundære råmaterialer« materialer, der er forberedt med henblik på genbrug, eller som er genanvendt i overensstemmelse med artikel 3 i affaldsrammedirektivet, og som er ophørt med at være affald i henhold til nævnte direktivs artikel 6.

(131)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. »EU Green Public Procurement Criteria for Road Design, Construction and Maintenance« (SWD(2016) 203), 2016, s. 15, kolonnen »comprehensive criteria« (udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/toolkit/roads/EN.pdf).

(132)  Ved »vedligeholdelse af bygge- og anlægsarbejder« forstås alle foranstaltninger, der træffes for at opretholde og genoprette vejes driftsegnethed og serviceniveau.

(133)   »EU Construction and Demolition Waste Management Protocol«, bilag F (udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/20509/).

(134)  Ved »forberedelse med henblik på genbrug« forstås nyttiggørelsesprocesser i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Dette omfatter f.eks. forberedelse med henblik på genbrug af visse bygningsdele såsom tagelementer, vinduer, døre, mursten, sten eller betonelementer. Almindeligvis er det en forudsætning for forberedelse med henblik på genbrug af bygningsdele, at der anvendes selektiv nedrivning af bygninger eller andre strukturer.

(135)  Ved »genanvendelse« forstås enhver nyttiggørelsesproces, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsprocesser.

(136)  Ved »opfyldning« forstås en nyttiggørelsesproces, hvor egnet ikkefarligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål.

(137)  Se niveauindikator 2.3 (en): »Design for adaptability and renovation«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instruction and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.3_v1.1_23pp.pdf.

(138)  Se niveauindikator 2.4 (en): »Design for deconstruction«, brugervejledning (en): »introductory briefing, instructions and guidance« (publikationsudgave 1.1), https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/sites/default/files/2021-01/UM3_Indicator_2.4_v1.1_18pp.pdf.

(139)  Med henblik på den delegerede retsakt forstås ved »sekundære råmaterialer« materialer, der er forberedt med henblik på genbrug, eller som er genanvendt i overensstemmelse med artikel 3 i affaldsrammedirektivet, og som er ophørt med at være affald i henhold til nævnte direktivs artikel 6.

(140)  ISO-standard 22057:2022, »Sustainability in buildings and civil engineering works — Data templates for the use of environmental product declarations (EPDs) for construction products in building information modelling (BIM)« (udgave fra april 2022), https://www.iso.org/standard/72463.html.

(141)  Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/331.

(142)  Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(143)  Afspejler for anlæggene i 2016 og 2017 (t CO2-ækvivalenter/t) medianværdien af de data, der er indsamlet for grå cementklinker i forbindelse med fastsættelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447, ganget med forholdet mellem klinker og cement (0,65), fastlagt på grundlag af verificerede oplysninger om drivhusgaseffektivitet for anlæg, der er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF.

(144)  Finder anvendelse på maling og lakker, loftsplader, gulvbelægninger, herunder tilknyttede klæbemidler og fugemasser, indvendig isolering og overfladebehandling, f.eks. til behandling af fugt og mug.

(145)  CEN/TS 16516: 2013 »Construction products — Assessment of release of dangerous substances — Determination of emissions into indoor air«.

(146)  ISO 16000-3:2011, »Indoor air — Part 3: Determination of formaldehyde and other carbonyl compounds in indoor air and test chamber air — Active sampling method«.

(147)  Emissionstærsklerne for kræftfremkaldende flygtige organiske forbindelser vedrører en testperiode på 28 dage.

(148)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj — Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

(149)  Ved »software« forstås software på stedet og cloudbaseret software.

(150)   »IT- eller OT-systemer« omfatter produkter, sensorer, analyser og anden software, der kan sammenkobles, samt informations- og kommunikationsteknologi (IKT) med henblik på overførsel, lagring og visning af data og systemstyring.

(151)  Ved »hjælpematerialer« forstås ikkevarige råvarer, der er beregnet til at blive anvendt, udtømt eller udskiftet. De kan være nødvendige for et forbrugsprodukts funktionsdygtighed eller kan anvendes til fremstilling uden at indgå i det færdige produkt.

(152)  ISO-standard 14067:2018, »Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(153)  ISO-standard 14040:2006, »Environmental management — Life cycle assessment — Principles and framework«(udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/37456.html).

(154)  ISO-standard 14067:2018, »Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/71206.html).

(155)  ISO-standard 14040:2006, »Environmental management — Life cycle assessment — Principles and framework« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/37456.html).

(156)  Minimumsoplysninger omfatter krave til energimærkning i henhold til Unionens rammeforordningen om energimærkning, oplysninger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1272/2008, eller oplysninger om særligt problematiske stoffer i artikler som sådan eller i komplekse genstande (produkter), der er fastsat i henhold til direktiv 2008/98/EF, eller oplysninger om sikkerhed eller garanti.

(157)   »Ydeevnen med hensyn til cirkularitet« skal vurderes på grundlag af: i) produktets holdbarhed, pålidelighed, genbrugelighed, muligheden for opgradering og muligheden for reparation, vedligeholdelse og istandsættelse ii) tilstedeværelse af stoffer, der hæmmer produkters og materialers cirkularitet iii) produkters energiforbrug eller energieffektivitet iv) produkters ressourceudnyttelse eller ressourceeffektivitet v) genanvendt indhold i produkter vi) muligheden for demontering, genfremstilling og genanvendelse for produkter og materialer vii) produkters miljøpåvirkning over hele livscyklussen, herunder deres CO2-fodaftryk og miljøaftryk viii) forebyggelse og reduktion af affald, herunder emballageaffald.

(158)  Ved »reparation« forstås den proces, hvorved et defekt produkt bringes tilbage til en tilstand, hvor det kan opfylde sit tilsigtede anvendelsesformål, enten som en tjenesteydelse eller med henblik på efterfølgende videresalg af det reparerede produkt.

(159)  Ved »istandsættelse« forstås afprøvning og om nødvendigt reparation, rengøring eller ændring af et brugt produkt for at øge eller genoprette dets ydeevne eller funktionsdygtighed eller for at opfylde gældende tekniske standarder eller reguleringsmæssige krav med det resultat, at et fuldt funktionsdygtigt produkt bliver anvendt til et anvendelsesformål, der mindst er det, der oprindeligt var tilsigtet, og for at opretholde dets overensstemmelse med gældende tekniske standarder eller reguleringsmæssige krav, der oprindeligt blev fastlagt i designfasen.

(160)  Ved »genfremstilling« forstås en standardiseret industriel proces, der finder sted i industri- eller fabriksmiljøer, hvor produkter genoprettes til deres oprindelige tilstand og ydeevne som nye produkter eller derover, og som typisk bringes i omsætning med en kommerciel garanti.

(161)  Varer, komponenter eller materialer, der skal udskiftes regelmæssigt, fordi de enten slides op eller bruges op.

(162)  Produktets overensstemmelse og sælgerens ansvarsperiode fastsættes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2019/771.

(163)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2102 af 15. november 2017 om ændring af direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 305 af 21.11.2017, s. 8).

(164)  Ved »reservedel« forstås en separat del af et produkt, der kan erstatte en del af et produkt med samme eller lignende funktion. Produktet kan ikke fungere efter hensigten uden den pågældende del af produktet. Et produkts funktionsdygtighed genoprettes eller opgraderes, når delen erstattes af en reservedel i overensstemmelse med direktiv 2011/65/EU. Reservedele kan være brugte.

(165)  Produktets overensstemmelse og sælgerens ansvarsperiode fastsættes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2019/771.

(166)   »E-handel« kan generelt defineres som salg eller køb af varer eller tjenesteydelser, hvad enten det er mellem virksomheder, husholdninger, enkeltpersoner eller private organisationer, ved hjælp af elektroniske transaktioner, der gennemføres via internettet eller andre computerformidlede netværk (onlinekommunikation), se Eurostats »Statistics Explained Glossary«, som kan tilgås her: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Category:Glossary.

(167)   »Kan genbruges« og »genbrugssystem« defineres og gennemføres i overensstemmelse med kravene til systemer for genbrug af emballage EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald, herunder eventuelle standarder vedrørende antallet af cyklusser i et genbrugssystem.

(168)  Ved »forberedelse med henblik på genbrug« forstås en proces eller en række processer, hvorved produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forudgående forarbejdning. Det er den højeste mulighed for affaldsbehandling i affaldshierarkiet (efter affaldsforebyggelse).

(169)  I Unionen er aktiviteten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3) eller den sektorspecifikke EU-lovgivning om affald og den nationale lovgivning og affaldshåndteringsplaner.

(170)  Produktets overensstemmelse og sælgerens ansvarsperiode fastsættes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2019/771.

(171)  ISO 14001:2015, »Environmental management systems — Requirements with guidance for use« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/60857.html).

(172)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).

(173)  ISO 9001:2015, »Quality management systems — Requirements« (udgave af 27.6.2023: https://www.iso.org/standard/62085.html).

(174)  Produktets overensstemmelse og sælgerens ansvarsperiode fastsættes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2019/771.

(175)   »E-handel« kan generelt defineres som salg eller køb af varer eller tjenesteydelser, hvad enten det er mellem virksomheder, husholdninger, enkeltpersoner eller private organisationer, ved hjælp af elektroniske transaktioner, der gennemføres via internettet eller andre computerformidlede netværk (onlinekommunikation), se Eurostats »Statistics Explained Glossary«, som kan tilgås her: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Category:Glossary.

(176)   »Kan genbruges« og »genbrugssystem« defineres og gennemføres i overensstemmelse med kravene til systemer for genbrug af emballage EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald, herunder eventuelle standarder vedrørende antallet af cyklusser i et genbrugssystem.

(177)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (omarbejdning) (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).

(178)  Som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

(179)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

(180)   »E-handel« kan generelt defineres som salg eller køb af varer eller tjenesteydelser, hvad enten det er mellem virksomheder, husholdninger, enkeltpersoner eller private organisationer, ved hjælp af elektroniske transaktioner, der gennemføres via internettet eller andre computerformidlede netværk (onlinekommunikation), se Eurostats »Statistics Explained Glossary«, som kan tilgås her: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Category:Glossary.

(181)   »Kan genbruges« og »genbrugssystem« defineres og gennemføres i overensstemmelse med kravene til systemer for genbrug af emballage EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald, herunder eventuelle standarder vedrørende antallet af cyklusser i et genbrugssystem.

(182)   »Markedspladser« er platforme, der forbinder købere og sælgere og letter transaktioner via støtteteknologi eller tjenesteydelser såsom betalingsportaler eller logistiktjenester.

(183)   »Forhandlerplatforme« er platforme, der sætter købere i forbindelse med sælgere.

(184)  Udsendt den 1. juli 2019 af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) (udgave af 27.6.2023: https://www.cenelec.eu/dyn/www/f?p=104:110:508227404055501::::FSP_ORG_ID,FSP_PROJECT,FSP_LANG_ID:1258297,65095,25).


Tillæg A

Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer

I.   Kriterier

De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tabellen i afsnit II i dette tillæg, ved at foretage en solid klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin:

a)

screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i afsnit II i dette tillæg der kan påvirke den økonomiske aktivitets resultater i dens forventede levetid

b)

hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i afsnit II i dette tillæg, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)

en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)

vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under 10 år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

b)

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (1), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (2), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (3)- eller betalingsmodeller.

For eksisterende aktiviteter og nye aktiviteter, hvorved der anvendes eksisterende fysiske aktiver, gennemfører den økonomiske aktør fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«) over en periode på op til fem år, som mindsker de vigtigste konstaterede fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. I overensstemmelse hermed udarbejdes der en tilpasningsplan for gennemførelsen af disse løsninger.

For nye aktiviteter og eksisterende aktiviteter, hvorved der anvendes nybyggede fysiske aktiver, integrerer den økonomiske aktør de tilpasningsløsninger, der mindsker de største konstaterede fysiske klimarisici, som er væsentlige for denne aktivitet på planlægnings- og opførelsestidspunktet, og har gennemført dem inden idriftsættelsen.

De gennemførte tilpasningsløsninger har ingen negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici, er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsstrategier og -planer og tager højde for anvendelsen naturbaserede løsninger (4) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (5) i det omfang, det er muligt.

II.   Klassificering af klimarelaterede farer (6)

 

Relateret til temperatur

Relateret til vind

Relateret til vand

Relateret til fast masse

Kronisk

Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand)

Ændrede vindmønstre

Ændrede nedbørsmønstre og-typer (regn, hagl, sne/is)

Kysterosion

Varmestress

 

Nedbørsmæssige eller hydrologiske svingninger

Jordbundsforringelse

Temperatursvingninger

 

Havforsuring

Jorderosion

Smeltende permafrost

 

Saltvandsindtrængning

Jordflydning

 

 

Havniveaustigning

 

 

 

Vandstress

 

Akut

Varmebølge

Cyklon, orkan, tyfon

Tørke

Lavine

Kuldebølge/frost

Storm (herunder sne-, støv- og sandstorme)

Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is)

Jordskred

Naturbrand

Tornado

Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand)

Nedsynkning

 

 

Styrtflod forårsaget af gletsjersø

 


(1)  Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(2)  Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(3)  Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(4)  Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/research/environment/index.cfm?pg=nbs).

(5)  Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(6)  Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.


Tillæg B

Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres med henblik på at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF (1) og en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i henhold hertil for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.

Når der foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU, som omfatter en vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, kræves der ikke en yderligere vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne, forudsat at de identificerede risici er blevet imødegået.

Aktiviteten er ikke til hinder for, at der opnås en god miljøtilstand i havområder og forringer heller ikke havområder, der allerede er i god miljøtilstand som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF (2), idet der tages hensyn til Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer.


(1)  For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås eller, hvis dette ikke er muligt, 3) er begrundet af manglen på bedre miljøalternativer, som ikke er uforholdsmæssigt bekostelige/teknisk umulige, og der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandområdets tilstand.

(2)  Definitionen i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF fastsætter navnlig, at en god miljøtilstand skal fastlægges på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er fastlagt i nævnte direktivs bilag I.


Tillæg C

Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier

Aktiviteten fører ikke til fremstilling, markedsføring eller anvendelse af:

a)

stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til forordning (EU) 2019/1021, medmindre der er tale om stoffer, der er til stede som utilsigtet sporforurening

b)

kviksølv og kviksølvforbindelser, blandinger heraf og produkter tilsat kviksølv som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2017/852

c)

stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til forordning (EF) nr. 1005/2009

d)

stoffer som sådan, i blandinger eller artikler, der er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre der er fuld overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 4, stk. 1

e)

stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der er opført i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre der er fuld overensstemmelse med de betingelser, der er anført i nævnte bilag

f)

stoffer, enten som sådan eller i blandinger eller i en artikel — i en koncentration på over 0,1 vægtprocent (w/w) — der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, og som blev identificeret i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 59, stk. 1, i en periode på mindst 18 måneder, medmindre det vurderes og dokumenteres af driftslederne, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de anvendes under kontrollerede forhold (1).

Desuden fører aktiviteten ikke til fremstilling, forekomst i det endelige produkter eller output eller markedsføring af andre stoffer, enten som sådan, i blandinger eller i en artikel — i en koncentration på over 0,1 vægtprocent — der opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 1272/2008 for en af de fareklasser eller farekategorier, der er nævnt i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre det vurderes og dokumenteres af driftslederne, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de anvendes under kontrollerede forhold (2).


(1)  Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, markedsføring eller anvendelse af de stoffer, der er omhandlet i litra f), når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.

(2)  Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, forekomst i det endelige produkter eller output eller markedsføring af de stoffer, der er omhandlet i dette afsnit, når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.


Tillæg D

Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller screening (1) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU (2).

Når der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet.

For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder) er der gennemført en passende vurdering (3), hvor det er relevant, og på grundlag af dens konklusioner gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger (4).


(1)  Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).

(2)  For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. »IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks«.

(3)  I overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF. For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. »IFC Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources«.

(4)  Disse foranstaltninger er blevet udpeget for at sikre, at projektet, planen eller aktiviteten ikke har nogen væsentlige indvirkninger på bevaringsmålene for det beskyttede areal.


BILAG III

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

Indholdsfortegnelse

1.

Fremstilling 89

1.1.

Fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive stoffer 89

1.2.

Fremstilling af lægemidler 94

2.

Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og oprensning af jord og grundvand 99

2.1.

Indsamling og transport af farligt affald 99

2.2.

Behandling af farligt affald 101

2.3.

Oprydning af deponeringsanlæg, der ikke opfylder de retlige krav, og forladte eller ulovlige affaldsdepoter 104

2.4.

Oprydning af forurenede grunde og områder 108

1.    Fremstilling

1.1.   Fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive stoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af virksomme lægemiddelbestanddele eller aktive stoffer

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C21.1 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.

Aktiviteten er i overensstemmelse med alle nedenstående krav vedrørende produktsubstitution.

1.1.

Den virksomme lægemiddelbestanddel opfylder ét af følgende kriterier:

a)

Den virksomme lægemiddelbestanddel er et naturligt forekommende stof, f.eks. vitaminer, elektrolytter, aminosyrer, peptider, proteiner, nukleotider, kulhydrater og fedtstoffer, og anses i overensstemmelse med Det Europæiske Lægemiddelagenturs retningslinjer for miljørisikovurdering af humanmedicinske lægemidler (EMA's retningslinjer for ERA) (1) generelt for at være nedbrydeligt i miljøet (2).

b)

Hvis den aktive lægemiddelbestanddel ikke opfylder kravene i litra a), opfylder den aktive lægemiddelbestanddel, dens vigtigste humane metabolitter og de vigtigste omdannelsesprodukter i miljøet et af følgende:

i)

den er klassificeret som let bionedbrydelige på grundlag af mindst én af testmetoderne i OECD's retningslinjer for testning af kemikalier, test 301 (A-F), let bionedbrydelighed (3), i overensstemmelse med beståelsesværdien for let bionedbrydelighed som defineret i nævnte retningslinje

ii)

det kan konkluderes, at den er mineraliseret på grundlag af en specifik test, nemlig test nr. 308: aerob og anaerob omdannelse i akvatiske sedimentsystemer (OECD 308) (4) i OECD's retningslinjer for testning af kemikalier (5) sammenlignet med persistenskriteriet som defineret i EMA's retningslinjer for ERA.

1.2.

Den virksomme lægemiddelbestanddel kan betragtes som en passende erstatning for en anden virksom lægemiddelbestanddel inden for samme terapeutiske område eller samme stofgruppe, der er tilgængelig på markedet eller var tilgængelig i løbet af de foregående fem år, og som ikke opfylder kravene i punkt 1.1.

Overholdelsen af dette krav påvises ved en offentligt tilgængelig analyse, der er verificeret af en uafhængig tredjepart.

1.3.

Fremstillingsprocessen for den virksomme lægemiddelbestanddel indebærer ikke anvendelse af stoffer, hverken som sådan eller i blandinger, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre det vurderes og dokumenteres af operatøren, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de anvendes under kontrollerede forhold (6).

2.

Aktiviteten opfylder følgende krav til emissioner af forurenende stoffer:

2.1.

Hvis aktiviteten falder inden for dens anvendelsesområde, ligger emissionsgrænseværdierne under midtpunktet af BAT-AEL-intervallerne (7), der er fastsat i:

a)

konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor, når der er tale om emissioner til luft fra nye anlæg (eller for eksisterende anlæg inden for fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne), hvor relevante betingelser finder anvendelse (8)

b)

referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for fremstilling af polymerer (9) til fremstillingsaktiviteten på betingelser, der ikke er omfattet af ovennævnte BAT-konklusioner

c)

konklusionerne om de bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (10).

d)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre (11)

e)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (12)

f)

referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for produktion af uorganiske specialkemikalier (13). for fremstillingsaktiviteter på betingelser, der ikke er omfattet af ovennævnte BAT-konklusioner.

Anlæg, der ligger inden for BAT-AEL-intervallet eller -intervallerne, og som bevæger sig til midtpunktsambitionen, udløser ikke nogen betydelige tværgående miljøvirkninger. Anlæg, der har fået dispensation efter proceduren i artikel 15, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU, anses for ikke at opfylde de tekniske screeningskriterier i dispensationsperioden.

2.2.

Hvis der findes en metode til kontinuerlig måling af et bestemt forurenende stof, anvender driftslederen systemer til kontinuerlig emissionsovervågning, systemer til kontinuerlig overvågning af spildevandskvaliteten og andre målemetoder, der sikrer regelmæssig verifikation af, at miljøet ikke forringes.

2.3.

Driftslederen anvender sortering af opløsningsmiddelaffald til genvinding af opløsningsmidler fra koncentrerede affaldsstrømme, når det er teknisk muligt.

Opløsningsmidler opført i tabel 1 i Det Europæiske Lægemiddelagenturs ICH-retningslinje Q3C (R8) om urenheder: retningslinjer for restopløsningsmidler (14) undgås i farmaceutiske produkter.

Det maksimale tab af opløsningsmidler fra de samlede tilførsler må ikke overstige et tab på 3 %. Den samlede genvindingsgrad for flygtige organiske forbindelser er mindst 99 %.

Driftslederen verificerer, at der ikke forekommer diffus emission af flygtige organiske forbindelser ud over nedenstående kriterier for så vidt angår tærsklerne for dele pr. million i volumen (ppmv) ved at gennemføre kampagner til lækagedetektions- og reparationskampagner (LDAR-kampagner) mindst hvert tredje år. Investeringer i brug af udstyr med høj integritet anbefales, forudsat at de installeres i eksisterende anlæg i de tilfælde, der er nævnt i BAT 23, litra b), i konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor, mens tryktærsklen hæves til 200 bar. Den minimale verifikationsplan kan reduceres i tilfælde, hvor de samlede emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anlægget regelmæssigt kvantificeres med sporstofkorrelation (tracer correlation, TC) eller med optiske absorptionsbaserede teknikker såsom eller med optisk absorptionsbaserede teknikker, f.eks. DIAL (differential absorption light detection and ranging) eller SOF (solar occultation flux), eller foranstaltninger med en anden dertil svarende ydeevne.

Diffuse emissioner af stoffer eller blandinger, der er klassificeret som CMR 1A eller 1B, fra utæt udstyr overstiger ikke en koncentration på 100 ppmv (15).

LDAR-kampagnerne har de karakteristika, der er beskrevet i BAT19 i konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor, og som omfatter detektion, reparation og vedligeholdelse af lækager inden for 30 dage efter detektion og en lækagetærskel, der er lavere end eller lig med 5 000 ppmv for andre stoffer eller blandinger end dem, der er klassificeret som CMR 1A eller 1B, og som revideres og ajourføres med henblik på løbende forbedring af anlægget. Tabet af opløsningsmidler og genvindingsgraden for flygtige organiske forbindelser overvåges på grundlag af en plan for forvaltning af opløsningsmidler ved hjælp af en materialebalance med henblik på verifikation af overholdelsen i overensstemmelse med kapitel V i direktiv 2010/75/EU.

2.4.

Spildevand, affald og andet affald (herunder faste stoffer, væsker eller gasformige biprodukter fra fremstillingen) bortskaffes på en sikker, rettidig og hygiejnisk måde. Beholdere eller rør til affaldsmaterialer er tydeligt identificeret. Analysedata, der viser omdannelsen af disse stoffer og restkoncentrationer heraf til ikkefarlige affaldsmaterialer, er tilgængelige på anlægget og holdes ajour.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Hvis aktiviteten omfatter produktion på stedet af varme/køling eller kraftvarmeproduktion, herunder elektricitet, er aktivitetens direkte drivhusgasemissioner lavere end 270 gCO2e/kWh.

Med hensyn til tærsklen for kølemiddel overstiger det globale opvarmningspotentiale ikke 150 ved afkøling af stoffet.

Hvis de virksomme lægemiddelbestanddele eller de aktive stoffer er fremstillet af stoffer, der er opført i afsnit 3.10-3.16 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139, overstiger drivhusgasemissionerne ikke de grænser, der er fastsat i deres respektive DNSH-kriterier for modvirkning af klimaændringer.

Substitutionen fører ikke til en forøgelse af vugge til grav-drivhusgasemissionerne. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (16) eller ISO 14064-1:2018 (17). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

1.   Spildevandsrensning

Udførelsen af processer til spildevandsrensning, der udføres af eller på vegne af fremstillingsanlægget, fører ikke til nogen forringelse af vandområder og havressourcer.

Når aktiviteter henhører under deres anvendelsesområde, opfylder de kravene i direktiv 91/271/EØF, 2008/105/EF, 2006/118/EF, 2010/75/EU, 2000/60/EF, (EU) 2020/2184, 76/160/EØF, 2008/56/EF og 2011/92/EU.

Aktiviteten gennemfører bedste praksis, der er specificeret i Det Fælles Forskningscenters »Best Environmental Management Practice for the Public Administration Sector« (18).

Hvis spildevandsrensning udføres på et anlæg til rensning af byspildevand på vegne af fremstillingsanlægget, sikres det, at:

a)

mængden af forurenende stoffer, der udledes af fremstillingsanlægget, har ingen negativ indvirkning på rensningsprocessen på anlægget til rensning af byspildevand

b)

de forurenende stoffers belastning og karakteristika udgør ikke nogen risiko for eller skade på sundheden for det personale, der arbejder i spildevandsrensningsanlæg

c)

anlægget til rensning af byspildevand er konstrueret og udstyret på en sådan måde, at det kan reducere udledningen af forurenende stoffer

d)

den samlede belastning fra de pågældende forurenende stoffer, der udledes til vandområdet, ikke øges i forhold til den situation, hvor emissionerne fra det pågældende anlæg fortsat overholder de emissionsgrænseværdier, der er fastsat for direkte udslip

e)

anvendeligheden af spildevandsslam med henblik på genanvendelse af næringsstoffer ikke påvirkes.

For anlæg, hvor yderligere grænseværdier for forurenende stoffer eller strengere betingelser indgår i deres miljøgodkendelse i forhold til kravene i ovennævnte lovgivning, gælder disse strengere betingelser.

2.   Beskyttelse af jord og grundvand

Der er truffet passende foranstaltninger til at forebygge emissioner til jorden, og der foretages regelmæssig overvågning for at undgå lækager, udslip, hændelser eller ulykker, der opstår under brugen af udstyret og under oplagringen.

3.   Vandforbrug

Driftslederne vurderer de kemiske produktionsprocessers vandaftryk i overensstemmelse med ISO 14046:2014 (19) og sikrer, at de ikke bidrager til vandknaphed. På grundlag af denne vurdering afgiver operatørerne en erklæring om, at de ikke bidrager til vandknaphed, hvilket verificeres af en uafhængig tredjepart.

4.   Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)

genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)

produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)

affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)

oplysninger om produktets bestanddele i hele forsyningskæden.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

1.2.   Fremstilling af lægemidler

Beskrivelse af aktiviteten

Fremstilling af lægemidler

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode C21.2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.

Aktiviteten opfylder et af følgende sæt krav, der er fastsat i punkt 1.1 eller 1.2, vedrørende produktsubstitution. Under alle omstændigheder opfylder aktiviteten kravene i punkt 1.3.

1.1.

Lægemidlet opfylder følgende krav, der er fastsat i punkt 1.1.1 og 1.1.2:

1.1.1.

Lægemidlet opfylder ét af følgende kriterier:

a)

De bestanddele, der udgør sammensætningen af lægemidlet, er et naturligt forekommende stof, f.eks. vitaminer, elektrolytter, aminosyrer, peptider, proteiner, nukleotider, kulhydrater og fedtstoffer, og anses i overensstemmelse med Det Europæiske Lægemiddelagenturs retningslinjer for miljørisikovurdering af humanmedicinske lægemidler (EMA's retningslinjer for ERA) (20) generelt for at være nedbrydeligt i miljøet (21).

b)

Hvis de bestanddele, der udgør sammensætningen af lægemidlet, ikke opfylder kravene i litra a), opfylder disse bestanddele, deres vigtigste humane metabolitter og deres vigtigste omdannelsesprodukter i miljøet et af følgende:

i)

de er klassificeret som let bionedbrydelige på grundlag af mindst én af testmetoderne i OECD's retningslinjer for testning af kemikalier, test 301 (A-F), let bionedbrydelighed) (22) i overensstemmelse med beståelsesværdien for let bionedbrydelighed som defineret i nævnte retningslinje

ii)

det kan konkluderes, at den er mineraliseret på grundlag af en specifik test, nemlig test nr. 308: aerob og anaerob omdannelse i akvatiske sedimentsystemer (OECD 308) (23) i OECD's retningslinjer for testning af kemikalier (24) sammenlignet med persistenskriteriet som defineret i EMA's retningslinjer for ERA.

1.1.2.

Lægemidlet kan betragtes som en passende erstatning for et andet lægemiddel inden for samme terapeutiske område eller samme stofgruppe, der er tilgængelig på markedet eller var tilgængelig i løbet af de foregående 5 år, og som ikke opfylder kravene i punkt 1.1.1.

Overholdelsen af dette krav påvises ved en offentligt tilgængelig analyse, der er verificeret af en uafhængig tredjepart.

1.2.

Fabrikanten godtgør, at der ikke findes nogen bestanddele, som kan fremstille et alternativt lægemiddel, der kan betragtes som en passende erstatning inden for samme terapeutiske område eller stofgruppe, og som opfylder kravene i punkt 1.1.1. Aktiviteten opfylder alle de krav, der er beskrevet i punkt 1.2.1 til 1.2.6:

1.2.1.

Fabrikanten foretager en analyse af, at der ikke findes nogen passende erstatning for det fremstillede lægemiddel, offentliggør de vigtigste resultater af denne analyse og påviser, at de har taget initiativ til at udvikle dette alternativ.

1.2.2.

I overensstemmelse med EMA's retningslinjer for ERA ligger forholdet mellem den forventede miljøkoncentration (PEC) og den forventede nuleffektkoncentration (PNEC) for lægemidlet, der er opnået i miljørisikovurderingen, under 1.

1.2.3.

Emballerings- og distributionssystemer gør det muligt at tilpasse den solgte mængde til den mængde, der kræves til behandlingen/behandlingerne, under hensyntagen til gældende national lovgivning.

1.2.4.

Der stilles offentlige oplysninger til rådighed, f.eks. foldere eller websteder, der er opdateret i overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau, om dosis og doseringsmetode for at minimere overskridelsen af den doserede virksomme lægemiddelbestanddel.

1.2.5.

Emballerings. og distributionssystemer gør det muligt at anvende det mest effektive doseringssystem, der er til rådighed i overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau og under hensyntagen til, hvilken tilførselsmåde der er tale om, f.eks. ved sundhedspersonale eller i hjemmet. Fabrikanten offentliggør de vigtigste resultater af denne analyse.

1.2.6.

Fabrikanten bidrager til at afbøde miljøvirkningerne af ukorrekt bortskaffelse af ubrugte lægemidler, herunder ved at give brugerne i de efterfølgende led relevante oplysninger om hensigtsmæssig bortskaffelse af ubrugte lægemidler.

1.3.

Fremstillingsprocessen indebærer ikke anvendelse af stoffer, hverken som sådan eller i blandinger, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre det vurderes og dokumenteres af driftslederne, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de anvendes under kontrollerede forhold (25).

2.

Aktiviteten opfylder følgende krav til emissioner af forurenende stoffer:

2.1.

Hvis aktiviteten falder inden for dens anvendelsesområde, skal emissionsgrænseværdierne ligge under midtpunktet af BAT-AEL-intervallerne (26), der er fastsat i:

a)

konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor (27), når der er tale om emissioner til luft fra nye anlæg (eller for eksisterende anlæg inden for fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne), hvor relevante betingelser finder anvendelse

b)

referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for fremstilling af organiske finkemikalier (28), for fremstillingsaktiviteter på betingelser, der ikke er omfattet af ovennævnte BAT-konklusioner

c)

konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner for spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (29)

d)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre (30)

e)

referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (31)

f)

referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BAT-referencedokumentet) for produktion af uorganiske specialkemikalier til fremstillingsaktiviteten på betingelser, der ikke er omfattet af ovennævnte BAT-konklusioner (32).

Anlæg, der ligger inden for BAT-AEL-intervallet eller -intervallerne, og som bevæger sig til midtpunktsambitionen, udløser ikke nogen betydelige tværgående miljøvirkninger.

Anlæg, der har fået dispensation efter proceduren i artikel 15, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU, anses for ikke at opfylde de tekniske screeningskriterier i dispensationsperioden.

2.2.

Hvis der findes en metode til kontinuerlig måling af et bestemt forurenende stof, anvender driftslederen systemer til kontinuerlig emissionsovervågning, systemer til kontinuerlig overvågning af spildevandskvaliteten og andre målemetoder, der sikrer regelmæssig verifikation af, at miljøet ikke forringes.

2.3.

Driftslederen anvender sortering af opløsningsmiddelaffald til genvinding af opløsningsmidler fra koncentrerede affaldsstrømme, når det er teknisk muligt.

Opløsningsmidler, der fremgår af tabel 1 i Det Europæiske Lægemiddelagenturs ICH-retningslinje Q3C (R8) om urenheder som specificeret i retningslinjerne for restopløsningsmidler (33), undgås i lægemidler.

Det maksimale tab af opløsningsmidler fra de samlede tilførsler må ikke overstige et tab på 3 %. Den samlede genvindingsgrad for flygtige organiske forbindelser er mindst 99 %.

Driftslederen verificerer, at der ikke forekommer diffus emission af flygtige organiske forbindelser ud over nedenstående kriterier for så vidt angår tærsklerne for dele pr. million i volumen (ppmv) ved at gennemføre kampagner til lækagedetektions- og reparationskampagner (LDAR-kampagner) mindst hvert tredje år. Investeringer i brug af udstyr med høj integritet anbefales, forudsat at de installeres i eksisterende anlæg i de tilfælde, der er nævnt i BAT 23, litra b), i konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor, mens tryktærsklen hæves til 200 bar. Den minimale verifikationsplan kan reduceres i tilfælde, hvor de samlede emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anlægget regelmæssigt kvantificeres med sporstofkorrelation (tracer correlation, TC) eller med optiske absorptionsbaserede teknikker såsom eller med optisk absorptionsbaserede teknikker, f.eks. DIAL (differential absorption light detection and ranging) eller SOF (solar occultation flux), eller foranstaltninger med en anden dertil svarende ydeevne.

Diffuse emissioner af stoffer eller blandinger, der er klassificeret som CMR 1A eller 1B, fra utæt udstyr ikke overstiger en koncentration på 100 ppmv (34).

LDAR-kampagnerne har de karakteristika, der er beskrevet i BAT19 i konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor, og som omfatter detektion, reparation og vedligeholdelse af lækager inden for 30 dage efter detektion og en lækagetærskel, der er lavere end eller lig med 5 000 ppmv for andre stoffer eller blandinger end dem, der er klassificeret som CMR 1A eller 1B, og som revideres og ajourføres med henblik på løbende forbedring af anlægget. Tabet af opløsningsmidler og genvindingsgraden for flygtige organiske forbindelser overvåges på grundlag af en plan for forvaltning af opløsningsmidler ved hjælp af en materialebalance med henblik på verifikation af overholdelsen i overensstemmelse med kapitel V i direktiv 2010/75/EU.

2.4.

Spildevand, affald og andet affald (herunder faste stoffer, væsker eller gasformige biprodukter fra fremstillingen) bortskaffes på en sikker, rettidig og hygiejnisk måde. Beholdere eller rør til affaldsmaterialer er tydeligt identificeret. Analysedata, der viser omdannelsen af disse stoffer og restkoncentrationer heraf til ikkefarlige affaldsmaterialer, er tilgængelige på anlægget og holdes ajour.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Hvis aktiviteten omfatter produktion på stedet af varme/køling eller kraftvarmeproduktion, herunder elektricitet, er aktivitetens direkte drivhusgasemissioner lavere end 270 gCO2e/kWh.

Med hensyn til tærsklen for kølemiddel overstiger det globale opvarmningspotentiale ikke 150 ved afkøling af stoffet.

Hvis lægemidlerne er fremstillet af stoffer, der er opført i afsnit 3.10-3.16 i bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139, overstiger drivhusgasemissionerne ikke de grænser, der er fastsat i deres respektive tekniske screeningskriterier for DNSH på modvirkning af klimaændringer.

Substitutionen fører ikke til en forøgelse af vugge til grav-drivhusgasemissionerne. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (35) eller ISO 14064-1:2018 (36). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

1.   Spildevandsrensning

Udførelsen af processer til spildevandsrensning, der udføres af eller på vegne af fremstillingsanlægget, fører ikke til nogen forringelse af vandområder og havressourcer.

Når aktiviteter henhører under deres anvendelsesområde, opfylder de kravene i direktiv 91/271/EØF, 2008/105/EF, 2006/118/EF, 2010/75/EU, 2000/60/EF, (EU) 2020/2184, 76/160/EØF, 2008/56/EF og 2011/92/EU.

Aktiviteten gennemfører bedste praksis, der er specificeret i Det Fælles Forskningscenters »Best Environmental Management Practice for the Public Administration Sector« (37).

Hvis spildevandsrensning udføres af et anlæg til rensning af byspildevand på vegne af fremstillingsanlægget, sikres det, at:

a)

mængden af forurenende stoffer, der udledes af fremstillingsanlægget, har ingen negativ indvirkning på rensningsprocessen på anlægget til rensning af byspildevand

b)

de forurenende stoffers belastning og karakteristika udgør ikke nogen risiko for eller skade på sundheden for det personale, der arbejder i spildevandsrensningsanlæg

c)

anlægget til rensning af byspildevand er konstrueret og udstyret på en sådan måde, at det kan reducere udledningen af forurenende stoffer

d)

den samlede belastning fra de pågældende forurenende stoffer, der udledes til vandområdet, ikke øges i forhold til den situation, hvor emissionerne fra det pågældende anlæg fortsat overholder de emissionsgrænseværdier, der er fastsat for direkte udslip

e)

anvendeligheden af spildevandsslam med henblik på genanvendelse af næringsstoffer ikke påvirkes.

For anlæg, hvor yderligere grænseværdier for forurenende stoffer eller strengere betingelser indgår i deres miljøgodkendelse i forhold til kravene i ovennævnte lovgivning, gælder disse strengere betingelser.

2.   Beskyttelse af jord og grundvand

Der er truffet passende foranstaltninger til at forebygge emissioner til jorden, og der foretages regelmæssig overvågning for at undgå lækager, udslip, hændelser eller ulykker, der opstår under brugen af udstyret og under oplagringen.

3.   Vandforbrug

Driftslederne vurderer de kemiske produktionsprocessers vandaftryk i overensstemmelse med ISO 14046:2014 (38) og sikrer, at de ikke bidrager til vandknaphed. På grundlag af denne vurdering afgiver operatørerne en erklæring om, at de ikke bidrager til vandknaphed, hvilket verificeres af en uafhængig tredjepart.

4.   Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)

genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)

produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)

affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)

oplysninger om produktets bestanddele i hele forsyningskæden.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.    Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand

2.1.   Indsamling og transport af farligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

Særskilt indsamling og transport af farligt affald (39) forud for behandling, materialenyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder opførelse, drift og opgradering af anlæg til indsamling og transport af sådant affald, f.eks. stationer til overførsel af farligt affald, som middel til korrekt behandling.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.12 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.

Farligt affald kildesorteres og indsamles særskilt fra ikkefarligt affald for at forhindre krydskontaminering. Der træffes passende foranstaltninger for at sikre, at farligt affald under særskilt indsamling og transport ikke blandes eller fortyndes, hverken med andre kategorier af farligt affald eller med andet affald, andre stoffer eller materialer.

2.

Korrekt indsamling og håndtering forhindrer lækage af farligt affald under indsamling, transport, opbevaring og levering til det behandlingsanlæg, der i henhold til national lovgivning har tilladelse til at behandle farligt affald.

3.

Hvis en given type affald, der er klassificeret som farligt, også i forbindelse med transport har status som farligt gods i henhold til konventionen om international transport af farligt gods ad vej (ADR) (40), opfylder transporten de relevante krav i ADR.

4.

Aktiviteten indebærer anvendelse af køretøjer til indsamling af affald, som mindst opfylder Euro V-standarderne (41).

5.

I forbindelse med indsamling og transport emballeres og mærkes farligt affald i overensstemmelse med de gældende internationale standarder og EU-standarder.

6.

Den operatør, der indsamler farligt affald, opfylder forpligtelserne til at føre fortegnelser, herunder med hensyn til mængde, art, oprindelse, bestemmelsessted, indsamlingshyppighed, transportform og behandlingsmetode som fastsat i gældende EU-lovgivning og national lovgivning.

7.

For affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE):

a)

indsamles de vigtigste kategorier af WEEE, der er fastsat i bilag III til direktiv 2012/19/EU, indsamles særskilt

b)

sikres det ved indsamling og transport, at WEEE's integritet bevares, og at lækage af farlige stoffer, f.eks. ozonlagsnedbrydende stoffer, fluorholdige drivhusgasser eller kviksølv i lysstofrør, forebygges

c)

opretter indsamlings- og logistikoperatøren et forvaltningssystem til styring af miljø-, sundheds- og sikkerhedsrisici.

Overholdelse af de normative krav til indsamling og logistik, der er fastsat i CLC/EN 50625-1:2014 (42) og CLC/TS 50625-4:2017 (43) eller ved lovgivningsmæssige krav, der svarer til dem, der er fastsat i CLC/EN 50625-1 og CLC/TS 50625-4, udgør et bevis på overholdelse af kravet om, at indsamling og transport bevarer WEEE's og batteriers integritet og forhindrer lækage af farlige stoffer.

8.

Når affaldet oplagres, opfylder aktiviteten kravene i BAT 4 i konklusionerne om de bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for affaldsbehandling (44).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Særskilt indsamlet affald blandes ikke på affaldsoplagrings- og omlæsningsanlæg med andet affald eller andre materialer med andre egenskaber.

Genanvendeligt (45) affald bortskaffes, forbrændes eller medforbrændes ikke.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.2.   Behandling af farligt affald

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, ændring af anvendelsen, opgradering og drift af særlige anlæg til behandling af farligt affald, herunder forbrænding af ikkegenanvendeligt farligt affald (46) (D10-bortskaffelsesoperationer), biologisk behandling af farligt affald (D8-bortskaffelsesoperationer) og fysisk-kemisk behandling (D9-bortskaffelsesoperationer) (47).

Aktiviteten omfatter ikke:

a)

bortskaffelsesoperationer (som fastsat i bilag I til direktiv 2008/98/EF) af farligt affald såsom deponering eller permanent oplagring

b)

forbrænding af genanvendeligt farligt affald og forbrænding af ikkefarligt affald

c)

behandling og bortskaffelse af giftige levende eller døde dyr og andet forurenet affald

d)

behandling og bortskaffelse af radioaktivt nukleart affald.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig E38.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.

For alle affaldsbehandlingsprocesser opfylder aktiviteten følgende kriterier:

1.1.

Alt efter aktivitetstype opfylder aktiviteten kravene i enten konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) for affaldsbehandling (48) eller konklusionerne om bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusionerne) for affaldsforbrænding. (49)

Anlæg, der har fået dispensation efter proceduren i artikel 15, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU, anses for ikke at opfylde de tekniske screeningskriterier.

1.2.

I forbindelse med procedurerne for forhåndsgodkendelse indsamles mindst følgende oplysninger:

a)

forventet dato for ankomst til affaldsbehandlingsanlægget

b)

kontaktoplysninger for affaldsproducenten, den sektor, som affaldet stammer fra, og arten af den proces, der frembringer affaldet, herunder procesvariabiliteten

c)

den anslåede mængde, som forventes leveret til driftslederen pr. leverance pr. år

d)

beskrivelse af affaldet, herunder sammensætning, affaldets farlige egenskaber, affaldskode og passende behandlingsforløb.

1.3.

I forbindelse med godkendelsesprocedurerne er følgende elementer indført:

a)

en modtagefacilitet udstyret med et laboratorium til analyse af prøver på stedet og dokumenterede analytiske standardprocedurer med mulighed for at udlicitere analyser til akkrediterede eksterne kontraktlaboratorier

b)

en dokumenteret prøveudtagningsprocedure, der er i overensstemmelse med relevante standarder såsom EN 14899:2005 (50)

c)

en dokumenteret analyse af de relevante fysisk-kemiske parametre for behandlingen

d)

et særligt område til oplagring af karantæneaffald samt skriftlige procedurer for håndtering af ikkeaccepteret affald.

Det personale, der beskæftiger sig med procedurerne for forhåndsgodkendelse og modtagelse, er takket være deres erhverv eller erfaring i stand til at behandle alle nødvendige spørgsmål, der er relevante for behandlingen af affaldet på affaldsbehandlingsanlægget. Procedurerne har kun til formål at forhåndsgodkende og modtage affald på affaldsbehandlingsanlægget, såfremt der findes et passende behandlingsforløb, og bortskaffelses- eller nyttiggørelsesforløbet for resultatet af behandlingen er fastlagt.

For »blandingsaktiviteter« (som fastsat i bilag I, punkt 5.1, litra c), i direktiv 2010/75/EU) anvender driftslederen ikke fortynding for at sænke koncentrationen af et eller flere farlige stoffer i affaldet med det formål, at den deraf følgende affaldsblanding afklassificeres og får status af »ikkefarligt affald« og dermed efterfølgende behandles på anlæg, der ikke er beregnet til behandling af farligt affald. Fortynding anvendes ikke som en »erstatning« for en passende behandling af affaldet.

2.

Med henblik på fysisk-kemisk behandling af fast eller pastaagtigt affald er enhver behandling med henblik på behandling af affald forud for den endelige bortskaffelse, f.eks. på deponeringsanlæg for farligt affald, udformet til at opfylde følgende krav:

a)

den maksimale koncentration af totalt organisk kulstof (TOC) i hver enkelt affaldstilførsel til deponeringsanlægget begrænses til 6 %

b)

grænseværdi på 1 000 mg/kg opløst organisk kulstof (DOC) som tørstof i affaldsudbyttet efter en udvaskningstest med L/S = 10 l/kg baseret på EU-standard EN 12457-2:2002 (51).

3.

Ved fysisk-kemisk behandling af affald med brændværdi træffes der foranstaltninger for at undgå fortynding og spredning af farlige stoffer og for at undgå eventuelle høje belastninger, der udledes i luften som følge af uhensigtsmæssig endelig behandling af affald med brændværdi. Ethvert behandlingsanlæg skal forud for termiske slutbehandlinger (forbrænding eller medforbrænding) konstrueres med det formål at begrænse indholdet af farlige stoffer (og opfylde andre dertil knyttede kriterier) for hver enkelt affaldstilførsel, der behandles på det fysisk-kemiske behandlingsanlæg, således at det overholder modtagelsesniveauerne ved indførsel i de endelige varmebehandlingsanlæg.

4.

Ved behandling af vandigt flydende affald vurderes den biologiske rensning af det spildevand, der fremkommer ved behandlingen af det vandbaserede flydende affald i et biologisk spildevandsrensningsanlæg, på grundlag af følgende kriterium:

nedbrydning af opløst organisk kulstof (DOC) på > 70 % på 7 dage (> 80 %, når der anvendes et tilpasset inokulum) i overensstemmelse med EN ISO 9888 (52) (Zahn Wellens) eller andre almindeligt anerkendte, ækvivalente industristandarder og -metoder, der anvendes til at vurdere bionedbrydning og dermed forbundne egenskaber.

5.

Ved behandling af affald, der indeholder persistente organiske miljøgifte (POP), kontrolleres og spores alt affald, der indeholder de POP-stoffer, der er opført i bilag IV til forordning (EU) 2019/1021, som farligt affald i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 2008/98/EF. De særlige krav i artikel 7, stk. 4, artikel 17, 18 og 19 i direktiv 2008/98/EF finder anvendelse. I tilfælde af grænseoverskridende overførsel finder kravene i kapitel I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (53) anvendelse.

Det lokaliseringssystem, der findes på anlæggene på grundlag af ovennævnte bedste praksis, gør det muligt at overvåge:

a)

den reelle adskillelse af hver del af et produkt eller affald såsom affaldsudstyr, der indeholder eller er forurenet med POP over de niveauer, der er fastsat i bilag IV til forordning (EU) 2019/1021

b)

den faktiske destruktion eller irreversible omdannelse af POP-affaldet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2-4, og bilag V til forordning (EU) 2019/1021.

6.

Ved behandling af kviksølvholdigt affald (54) gennemfører alle anlæg, der kan tænkes at behandle affald, der består af, indeholder eller er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser (som defineret i artikel 11 i Minamatakonventionen), sporbarhedssystemet i artikel 14 i forordning (EU) 2017/852 eller et lignende sporbarhedssystem. På grundlag af dette lokaliseringssystem overvåger de anlæg, der behandler kviksølvholdigt affald, den reelle sikre skæbne for kviksølv og kviksølvforbindelser på et passende endeligt bestemmelsessted.

7.

Ved behandling af affald fra sundhedssektoren (ikkeforbrænding) gennemfører anlægget den bedste praksis, der er beskrevet i WHO's håndbog om sikker håndtering af affald fra sundhedssektoren (55).

Et anlæg til affald fra sundhedssektoren, der ikke udfører forbrænding, har en særlig modtagelsesprocedure, og det overvåger og kan bevise, at følgende typer affald fra sundhedssektoren ikke accepteres til behandling:

a)

cytotoksisk affald

b)

lægemiddelaffald

c)

kemisk affald

d)

radioaktivt affald.

De anvendte teknologier certificeres af et uafhængigt certificeringsorgan.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Ikke relevant

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

De relevante teknikker til beskyttelse af vand- og havressourcer tages i brug som fastsat i konklusionerne om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) for affaldsbehandling (56).

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

2.3.   Oprydning af deponeringsanlæg, der ikke opfylder de retlige krav, og forladte eller ulovlige affaldsdepoter

Beskrivelse af aktiviteten

Oprydning af deponeringsanlæg (57), der ikke opfylder de retlige krav, og forladte eller ulovlige affaldsdepoter (58), der er blevet lukket og ikke modtager andet affald end eventuelt inert eller biostabiliseret affald til anvendelse som tildækningsmateriale på deponeringsanlæg (i det omfang det er tilladt i oprydningsprojektets miljøgodkendelse).

Aktiviteten kan omfatte følgende oprydningsstrategier og delaktiviteter, der typisk gennemføres som led i projekter, der har til formål at fjerne, kontrollere, inddæmme eller reducere forurenende emissioner (59) fra deponeringsanlæg, der ikke opfylder kravene, samt fra forladte eller ulovlige lossepladser:

a)

oprydning ved hjælp af miljømæssig isolering af deponeringsanlæg eller lossepladser, der ikke opfylder kravene, eller som er ulovlige, på det nuværende areal, herunder:

i)

fysisk isolering, koncentration, strukturel stabilisering og beskyttelse af det deponeringsanlæg eller den losseplads, der ikke opfylder kravene, eller er ulovlig(t), herunder anvendelse af hydrauliske barrierer, forsegling, dræning og tildækningslag

ii)

installation, drift og vedligeholdelse af afløb og særskilte opsamlings- og behandlingssystemer for perkolat og afstrømningsvand forud for udledning

iii)

installation, drift og vedligeholdelse af systemer til opsamling, bekæmpelse og kontrol med gas fra deponeringsanlæg, herunder brønde, rørsystemer og afbrændingssystemer

iv)

anvendelse af et dæklag af jord og plantedække til renatureringsformål

b)

oprydning ved hjælp af udgravning og fjernelse af deponeringsanlæg eller lossepladser, der ikke opfylder kravene, eller som er ulovlige, med efterfølgende behandling, nyttiggørelse eller bortskaffelse af udgravet affald, herunder:

i)

selektiv udgravning af det affald, der deponeres på anlægget, lastning og transport til eksisterende godkendte behandlings-, nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlæg med særskilt håndtering af ikkefarligt og farligt affald

ii)

sortering og nyttiggørelse af materialer og brændstoffer fra udgravet ikkefarligt affald, herunder installation, drift og vedligeholdelse af særlige anlæg og særligt udstyr, i hele oprydningsprojektets varighed

c)

oprydning ved hjælp af dekontaminering af jord, overfladevand og grundvand på forureningsstedet, herunder følgende:

i)

selektiv udgravning, lastning, transport, midlertidig oplagring, opfyldning af jord med særskilt håndtering af ikkeforurenet og forurenet jord

ii)

behandling af forurenet jord eller vand, enten på stedet eller i anlæg, navnlig ved hjælp af fysiske, kemiske eller biologiske metoder, herunder installation, drift og vedligeholdelse af særlige anlæg, i hele oprydningsprojektets varighed

iii)

anvendelse af hydrauliske barrierer, aktive og passive barrierer, der har til formål at begrænse/forhindre forurenende stoffers vandring.

Aktiviteten omfatter også alle følgende delaktiviteter, der er nødvendige for at udarbejde, planlægge, overvåge og følge op på ovennævnte oprydningsforanstaltninger:

a)

forberedende undersøgelser, herunder dataindsamlings- og overvågningsaktiviteter (navnlig geologiske eller hydrologiske), tekniske gennemførligheds- og miljøkonsekvensundersøgelser, der er nødvendige for at udforme oprydningsprojektet

b)

forberedelse af anlægsområdet, herunder jord- og udjævningsarbejder, opførelse eller forstærkning af ydermure eller -indhegning, primære tilkørselsveje og indre veje, nedrivning af bygninger eller andre strukturer på deponeringsanlægget

c)

overvågning af og kontrol med oprydningsforanstaltninger, herunder:

i)

prøveudtagning af jord, vand, sediment, biota eller andre materialer

ii)

laboratorieanalyse af prøver med henblik på at identificere arten og koncentrationen af forurenende stoffer

iii)

installation, drift og vedligeholdelse af overvågningsfaciliteter og -udstyr såsom observationsbrønde i og uden for deponeringsanlæggets område

d)

gennemførelse af andre foranstaltninger til miljøbeskyttelse og forureningsforebyggelse og kontrolforanstaltninger for at opfylde betingelserne i oprydningsprojektets miljøgodkendelse, herunder foranstaltninger til sikring af driftssikkerheden på stedet og arbejdstagernes sundhed, f.eks. brandbekæmpelse, beskyttelse mod oversvømmelser og håndtering af farligt affald.

Aktiviteten omfatter ikke:

a)

permanent lukning, istandsættelse og efterfølgende tilsyn med eksisterende eller nye deponeringsanlæg, der er i overensstemmelse med Rådets direktiv 1999/31/EF (60), eller aktiviteter i tredjelande med tilsvarende national lovgivning, eller som på anden måde er tilpasset anerkendte internationale industristandarder (61)

b)

omdannelse af gas fra deponeringsanlæg til anvendelse som energibærer eller industrielt råmateriale

c)

sanering af det oprensede område til anden økonomisk brug såsom rekreative områder, beboelsesområder eller erhvervsområder, installation af solcellepaneler

d)

kompensationsforanstaltninger for forurening, der er forårsaget af deponeringsanlægget eller lossepladsen, såsom udvikling og drift af alternative vandforsyningssystemer for den berørte befolkning, der bor i det omkringliggende område.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E39, E38.2, E38.32 og F42.9, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.

Aktiviteten efterlever alle følgende kriterier:

a)

Oprydningsaktiviteten udøves ikke af den operatør (62), der forårsagede forureningen, eller af en affaldsproducent eller af en person, der handler på vegne af den pågældende operatør eller producent, med henblik på at overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (63) eller, for så vidt angår aktiviteter i tredjelande, en tilsvarende national lovgivning eller internationale standarder, der anvender forureneren betaler-princippet på oprydning af miljøforurening forårsaget af økonomiske aktiviteter.

b)

Relevante forurenende stoffer fjernes, kontrolleres, inddæmmes eller mindskes ved hjælp af fysiske, kemiske, biologiske eller andre metoder, således at der ikke længere er nogen væsentlig risiko for, at deponeringsanlægget og det forurenede område (jord, vandområde eller andet), idet der tages hensyn til dets anvendelse på tidspunktet for skaden eller den godkendte fremtidige anvendelse af området, påvirker menneskers sundhed og miljøet negativt, som specificeret i nationale lovgivningsstandarder eller, hvis sådanne standarder ikke foreligger, i en intern risikovurdering, der tager hensyn til det berørte områdes karakteristika og størrelse (jord, vandområde eller andet), type, egenskaber (persistens, mobilitet og toksicitet) og koncentration af stoffer, præparater, organismer eller mikroorganismer, mulige migrationsveje og sandsynligheden for spredning (64).

2.

Aktiviteten forberedes og gennemføres i overensstemmelse med bedste praksis i industrien og omfatter alle følgende elementer:

a)

Det deponeringsanlæg eller den losseplads, der ikke opfylder de retlige krav, eller som er ulovlig(t), og som skal oprenses, er blevet lukket og modtager ikke andet affald end eventuelt inert eller biostabiliseret affald til anvendelse som tildækningsmateriale på deponeringsanlæg (i det omfang det er tilladt i oprydningsprojektets miljøgodkendelse).

b)

Der foretages forberedende undersøgelser, herunder lokalitetsspecifikke undersøgelser og indsamling af fysiske, kemiske eller mikrobiologiske data, i overensstemmelse med bedste praksis i industrien og de bedste tilgængelige teknikker for at fastslå:

i)

deponeringsanlæggets og det forurenede områdes beliggenhed, karakteristika og størrelse

ii)

de underliggende geologiske og hydrologiske forhold

iii)

den sandsynlige mængde af, sammensætningen af og kilderne til det deponerede affald

iv)

jord- og vandforurening, der stammer fra deponeringsanlægget, samt risici for menneskers sundhed og miljøet

c)

resultaterne af sådanne afhjælpende undersøgelser er input til en gennemførlighedsundersøgelse, der definerer målsætninger, mål og anvendelsesområde for oprydningen og evaluerer alternative afhjælpende løsninger

d)

de afhjælpende løsninger analyseres i overensstemmelse med kravene i bilag II til direktiv 2004/35/EF og i bilag I og III til direktiv 1999/31/EF eller, for så vidt angår aktiviteter beliggende i tredjelande, i henhold til tilsvarende national lovgivning eller almindeligt anerkendte internationale standarder (65) og beskrives i en gennemførlighedsundersøgelse, der er udarbejdet for oprydningsprojektet for deponeringsanlægget, og som på en overbevisende måde viser, hvordan den valgte afhjælpende løsning er den overordnede bedste løsning til at opfylde de fastsatte oprydningsmålsætninger og -mål.

e)

Oprydningsprojektet for deponeringsanlægget, herunder den ledsagende overvågnings- og kontrolplan, godkendes af den kompetente myndighed, og der afholdes høringer herom med lokale interessenter i overensstemmelse med nationale lovkrav.

f)

Alle materialer og brændstoffer, der nyttiggøres fra deponeret affald, opfylder relevante kvalitetsstandarder eller brugerspecifikationer for de påtænkte nyttiggørelsesoperationer og udgør ikke en risiko for miljøet eller menneskers sundhed.

g)

Farligt affald, der udvindes eller på anden måde frembringes som følge af oprydningsaktiviteten, skal indsamles, transporteres, behandles, nyttiggøres eller bortskaffes på passende vis af en godkendt operatør i overensstemmelse med nationale lovkrav.

h)

Der anvendes ikke oprensningsmetoder for jord og grundvand, der udelukkende er baseret på at reducere koncentrationerne af forurenende stoffer ved fortynding eller udvanding.

i)

Der gennemføres en kontrol- og overvågningsplan, herunder foranstaltninger til at kontrollere virkningerne af oprydningsaktiviteterne og til at verificere opfyldelsen af oprydningsmålsætningerne og -målene, i mindst 10 år i tilfælde af udgravning og fjernelse af deponeringsanlægget eller lossepladsen og i mindst 30 år i tilfælde af miljømæssig isolering af deponeringsanlægget eller lossepladsen, medmindre en anden varighed, der er tilstrækkelig til at sikre risikostyringen på lang sigt, er fastsat i national lovgivning eller af den kompetente tilsynsmyndighed for det specifikke oprydningsprojekt.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Hvis det deponerede affald indeholder betydelige mængder bionedbrydeligt affald, er der indført et system til opsamling og bekæmpelse af gas fra deponeringsanlæg og en overvågningsplan for udsivning af gas fra deponeringsanlæg i overensstemmelse med de driftsmæssige og tekniske krav i direktiv 1999/31/EF eller, for så vidt angår aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med tilsvarende national lovgivning eller almindeligt anerkendte internationale industristandarder (66).

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Afhjælpende foranstaltninger indebærer beskyttelse af vand- og havressourcer og anvender bedste praksis og teknologi (67) i industrien med henblik på:

a)

reduktion af perkolatdannelsen fra deponeringsanlægget og undgåelse af udledning eller nedsivning af perkolat til og i den omgivende jord og enhver potentiel fare for grundvand og overfladevand

b)

særskilt opsamling og korrekt behandling af afstrømningsvand og perkolat før udledning

c)

overvågning og analyse af raterne for perkolatdannelse samt perkolatkoncentrationen og -sammensætningen i den efterfølgende tilsynsperiode ved hjælp af passende kontrol- og overvågningssystemer og -processer

d)

særskilt indsamling og korrekt behandling af forurenet jord i og omkring deponeringsanlægget for at blokere vejen fra deponeringsanlægget til vandområder gennem stærkt vandmættet jord.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Hvis oprydningsprojektet omfatter udgravning og fjernelse af deponeringsanlægget eller lossepladsen, håndteres det udgravede affald i overensstemmelse med princippet om affaldshierarki, idet genanvendelse prioriteres frem for andre former for materialenyttiggørelse, frem for forbrænding og bortskaffelse, i det omfang dette er teknisk muligt og ikke medfører øgede risici for miljøet eller menneskers sundhed.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Hvis det er relevant, forhindres introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter, eller håndteres deres spredning i Unionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1143/2014.

2.4.   Oprydning af forurenede grunde og områder

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten omfatter:

a)

dekontaminering eller oprensning af jord og grundvand i det forurenede område, enten på stedet eller i anlæg, navnlig ved hjælp af fysiske, kemiske eller biologiske metoder

b)

dekontaminering eller oprydning af forurenede industrianlæg eller industrigrunde

c)

dekontaminering eller oprensning af overfladevand og oprydning af dets bredder som følge af utilsigtet forurening, f.eks. gennem opsamling af forurenende stoffer eller ved hjælp af fysiske, kemiske eller biologiske metoder

d)

oprensning efter olieudslip og af andre typer forurenende stoffer på eller i:

i)

overfladevand, herunder floder, søer, kystnære vandområder eller overgangsvande

ii)

grundvand som defineret i direktiv 2000/60/EF

iii)

havområder som defineret i direktiv 2008/56/EF

iv)

sedimenter (for alle typer overfladevand)

v)

akvatiske økosystemer

vi)

bygninger

vii)

jord

viii)

landøkosystemer

e)

materialebekæmpelse af farlige stoffer, blandinger eller produkter såsom asbest eller blybaseret maling

f)

andre specialiserede forureningsbekæmpelsesaktiviteter

g)

oprydning efter katastrofer som følge af naturkatastrofer såsom oversvømmelser eller jordskælv

h)

oprydning af nedlagte mineområder eller dertil knyttede aktiviteter, der ikke er forbundet med udvindingsindtægter

i)

inddæmningsaktiviteter, anvendelse af hydrauliske barrierer, aktive og passive barrierer, der har til formål at begrænse eller forhindre forurenende stoffers vandring.

Aktiviteten omfatter også alle aktiviteter, der er nødvendige for at forberede, planlægge, overvåge og følge op på selve dekontaminerings- eller oprydningsaktiviteten, f.eks.:

a)

forberedende undersøgelser, herunder dataindsamlings- og overvågningsaktiviteter (navnlig geologiske eller hydrologiske), tekniske gennemførligheds- og miljøkonsekvensundersøgelser, der er nødvendige for at udforme oprydningsprojektet

b)

overvågning af og kontrol med oprydningsforanstaltninger, herunder:

i)

prøveudtagning af jord, vand, sediment, biota eller andre materialer

ii)

laboratorieanalyse af prøver med henblik på at identificere arten og koncentrationen af forurenende stoffer

iii)

installation, drift og vedligeholdelse af overvågningsfaciliteter og -udstyr såsom observationsbrønde i og uden for den grund, der er under oprydning

c)

nedrivning af forurenede bygninger eller andre strukturer, demontering af store maskiner og stort udstyr (dvs. nedlukning) og fjernelse af overfladeforsegling og betonbelægning

d)

jordarbejder eller opmudring, herunder udgravning, deponering, udjævning, opførelse eller forstærkning af ydermure eller -indhegning, primære tilkørselsveje og indre veje, og alle andre aktiviteter, der måtte være nødvendige for at udføre dekontamineringen

e)

gennemførelse af andre foranstaltninger til miljøbeskyttelse og forureningsforebyggelse og kontrolforanstaltninger for at opfylde betingelserne i oprydningsprojektets miljøgodkendelse, herunder foranstaltninger til sikring af driftssikkerheden på stedet og arbejdstagernes sundhed, (f.eks. brandbekæmpelse, beskyttelse mod oversvømmelser og håndtering af farligt affald) arbejdstagerbeskyttelse, område med adgangskontrol, håndtering af invasive arter før eller under dekontaminering eller oprydning, forstækningsaktiviteter, der udøves før eller under dekontaminering.

Denne økonomiske aktivitet omfatter ikke:

a)

skadedyrsbekæmpelse i landbruget

b)

rensning af vand til vandforsyningsformål

c)

dekontaminering eller oprydning af atomkraftværker eller industrigrunde

d)

behandling og bortskaffelse af farligt eller ikkefarligt affald, der ikke er forbundet med forureningsproblemet på anlægget

e)

morfologisk genopretning

f)

oprydning af deponeringsanlæg, der ikke opfylder de retlige krav, og forladte eller ulovlige affaldsdepoter, som ikke har forbindelse til den grund, der er under oprydning (se punkt 2.3 i dette bilag)

g)

beredskabstjenester (se punkt 14.1 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139)

h)

fejning og vanding af gader.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig 39, 33.20, 43.11, 43.12, 71.12, 71.20, 74.90 og 81.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.

Oprydningsaktiviteter udøves ikke af den operatør (68), der forårsagede forureningen, eller af en person, der handler på vegne af den pågældende operatør, med henblik på at overholde kravene i direktiv 2004/35/EF eller, for så vidt angår aktiviteter i tredjelande, bestemmelser om miljøansvar baseret på forureneren betaler-princippet i henhold til national ret.

2.

De relevante forurenende stoffer fjernes, kontrolleres, inddæmmes eller mindskes ved hjælp af mekaniske, kemiske, biologiske eller andre metoder, således at der ikke længere er nogen væsentlig risiko for, at det forurenede område (jord, vandområde eller andet), idet der tages hensyn til dets anvendelse på tidspunktet for skaden eller den godkendte fremtidige anvendelse af området, påvirker menneskers sundhed og miljøet negativt (69), som fastsat i en af følgende:

a)

nationale lovgivningsstandarder

b)

hvis disse standarder ikke foreligger, en intern lokalitetsspecifik risikovurdering, der tager hensyn til det berørte områdes karakteristika og størrelse (jord, vandområde eller andet), type, egenskaber (persistens, mobilitet og toksicitet) og koncentration af stoffer, præparater, organismer eller mikroorganismer, mulige migrationsveje og sandsynligheden for spredning (70).

3.

Oprydningsaktiviteten gennemføres i overensstemmelse med bedste praksis i industrien og omfatter alle følgende elementer:

a)

Den oprindelige driftsaktivitet eller det defekte anlæg og tilhørende udstyr, der førte til forureningen, er blevet nedlagt eller håndteret, således at den/det ikke er en potentiel kilde til yderligere forurening, inden der er gennemført nogen vurdering eller oprydningsaktivitet (undtagen ved grænseoverskridende luftforurening over store afstande eller andre uidentificerbare diffuse kilder).

b)

Forberedende undersøgelser, herunder lokalitetsspecifikke undersøgelser og indsamling af fysiske, kemiske eller mikrobiologiske data, gennemføres i overensstemmelse med bedste praksis i industrien og de bedste tilgængelige teknikker med henblik på at fastlægge følgende elementer, som anvendes til at fastlægge miljømålene for oprydningen og evaluere de afhjælpende løsninger:

i)

den forurenede grunds beliggenhed, karakteristika og størrelse

ii)

de underliggende geologiske og hydrologiske forhold

iii)

den sandsynlige mængde af, sammensætningen af og kilderne til forureningen

iv)

jord- og vandforurening, der stammer fra deponeringsanlægget, samt risici for menneskers sundhed og miljøet

c)

De afhjælpende løsninger analyseres i overensstemmelse med bilag II til direktiv 2004/35/EF (71), og de mest hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger er beskrevet i en særlig oprydningsplan, herunder overvågningskravene og -planen.

d)

Farligt eller ikkefarligt affald eller forurenet jord, der er udvundet eller på anden måde frembragt som følge af oprydningsaktiviteten, skal indsamles, transporteres, behandles, nyttiggøres eller bortskaffes på passende vis af en godkendt operatør i overensstemmelse med lovkravene, og der skal sikres, at enhver sammenblanding af opgravet forurenet jord og ikkeforurenet jord forhindres.

e)

Oprydningsmetoder omfatter ikke reduktion af koncentrationerne af forurenende stoffer ved fortynding eller udvanding, medmindre oprydningsplanen af andre årsager end omkostningshensyn indeholder en fuldstændig begrundelse herfor.

f)

Kontrol-, overvågnings- eller vedligeholdelsesaktiviteterne udøves i den efterfølgende tilsynsfase, som varer mindst 10 år, medmindre der er fastsat en anden varighed, der er tilstrækkelig til at sikre risikostyring på lang sigt, i den nationale lovgivning eller i oprydnings- og overvågningsplanen (jf. punkt 4).

4.

Den specifikke oprydnings- og overvågningsplan godkendes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med de nationale lovkrav efter høring af lokale interessenter.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (72).

Foranstaltninger til reduktion af anvendelsesområde 1- og anvendelsesområde 2-drivhusgasemissioner (73) i hele fjernelses- eller behandlingsprocessen indgår i oprydningsplanen.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Mindst 70 % (i vægtprocent) af det ikkefarlige bygge- og nedrivningsaffald eller andre affaldsmaterialer (undtagen naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF), der genereres på den grund, der er under oprydning, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldning, hvis der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald (74), medmindre der i den godkendte oprydningsplan af tekniske årsager eller miljøhensyn, som ikke er omkostningshensyn, gives en klar begrundelse herfor.

6)

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Følgende skal sikres:

a)

i Unionen i forbindelse med Natura 2000-områder: Aktiviteten har ikke væsentlige virkninger for Natura 2000-lokaliteter i lyset af bevaringsmålsætninger for disse på grundlag af en passende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF.

b)

i Unionen i ethvert område: Aktiviteten er ikke til skade for genopretning eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for de bestande af arter, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF. Aktiviteten er heller ikke til skade for genopretning eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for de berørte naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF.

c)

Introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter forhindres, eller deres spredning håndteres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1143/2014.


(1)   »European Medicines Agency Guidelines on the environmental risk assessment of medicinal products for human use«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.ema.europa.eu/en/environmental-risk-assessment-medicinal-products-human-use-scientific-guideline.

(2)  Vigtige metabolitter er humane metabolitter, der sandsynligvis vil blive udskilt i miljøet gennem afføringen. Disse metabolitter er identificeret i (ikke)kliniske undersøgelser af lægemidlers metabolisme, der er tilgængelige i ansøgningerne om markedsføringstilladelse. Sådanne metabolitter skal identificeres i henhold til EMA/CPMP/ICH/286/1995, s. 8. De vigtigste omdannelsesprodukter i disse vigtige humane metabolitter af moderforbindelsen er dem, som har mere end 10 % opløst organisk kulstof (DOC) eller total organisk kulstof (TOC) i moderforbindelsen.

(3)   »OECD Guidelines for the Testing of Chemicals, Test 301 (A-F), Ready Biodegrability«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.oecd.org/chemicalsafety/risk-assessment/1948209.pdf. OECD-test nr. 301 (A-F) anvendes til at identificere stoffer, der antages at være lette og definitive bionedbrydeligste, dvs. som mineraliseres under aerobe miljøforhold).

(4)  Højniveauundersøgelser (OECD 308) giver resultater med såkaldte halveringstider, der viser, hvornår der er opnået 50 % bionedbrydning af den givne virksomme lægemiddelbestanddel. Det er de halveringstider, der er acceptable for at påvise en tilstrækkelig hurtig bionedbrydelighed, dvs. ikkepersistens, jf. forordning (EF) nr. 1907/2006, bilag XIII, og som også er nævnt i EMA's retningslinjer for ERA, der finder anvendelse.

(5)   »OECD Guidelines for the Testing of Chemicals, Test No. 308: Aerobic and Anaerobic Transformation in Aquatic Sediment Systems«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.oecd-ilibrary.org/environment/test-no-308-aerobic-and-anaerobic-transformation-in-aquatic-sediment-systems_9789264070523-en.

(6)  Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, markedsføring eller anvendelse af de stoffer, der er omhandlet i litra f) og g), når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.

(7)  Kravene i dette punkt vedrører de forurenende stoffer, der er beskrevet under de vigtigste miljøspørgsmål i hvert BAT-referencedokument eller BAT-AEL i Kommissionens relevante gennemførelsesafgørelser om BAT-konklusioner. Hvis der i henhold til BAT-AEL skelnes mellem »eksisterende« og »nye anlæg«, påviser driftslederne overensstemmelse med BAT-AEL for nye anlæg. Når der ikke findes et BAT-AEL-interval, men blot en enkelt værdi, ligger emissionsniveauerne under denne værdi. Når BAT-AEL-intervallet udtrykkes som følger: »<x-y enhed« (dvs. at den lavere ende af BAT-AEL-intervallet udtrykkes som »lavere end«), beregnes midtpunktet ved hjælp af x og y. Gennemsnitsperioderne er de samme som i BAT-AEL for ovennævnte BAT-referencedokumenter.

(8)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2427 af 6. december 2022 om fastsættelse af konklusioner om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for fælles systemer til håndtering og behandling af spildgasser i den kemiske sektor (EUT L 318 af 12.12.2022, s. 157).

(9)   »The Best Available Techniques Reference Document (BREF) for Manufacture of Organic Fine Chemicals«, som kan tilgås på: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/ofc_bref_0806.pdf.

(10)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902 af 30. maj 2016 om fastlæggelse af konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (EUT L 152 af 9.6.2016, s. 23).

(11)   »Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the Large Volumes Inorganic Chemicals- Solids and Others industry« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).

(12)   »Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the manufacture of Large Volume Inorganic Chemicals — Ammonia, Acids and Fertilisers« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf).

(13)   »The Best Available Techniques Reference Document (BREF) for the production of speciality inorganic chemicals (SIC)« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/reference/production-speciality-inorganic-chemicals).

(14)  Det Europæiske Lægemiddelagentur, »ICH guideline Q3C (R8) on impurities: guideline for residual solvents«. Trin 5, 2022, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.ema.europa.eu/en/documents/scientific-guideline/international-conference-harmonisation-technical-requirements-registration-pharmaceuticals-human-use_en-33.pdf.

(15)  Såfremt undtagelsen i henhold til kriterium 1.3 finder anvendelse.

(16)  ISO-standard 14067:2018, »Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.iso.org/standard/71206.html.

(17)  ISO standard 14064-1:2018, »Greenhouse gases — Part 1: Specification with guidance at the organization level for quantification and reporting of greenhouse gas emissions and removals«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.iso.org/standard/66453.html.

(18)  Det Fælles Forskningscenter, »Best Environmental Management Practice for the Public Administration Sector, 2019«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/6063f857-7789-11e9-9f05-01aa75ed71a1/language-en.

(19)  ISO 14046:2014, »Environmental management — Water footprint — Principles, requirements and guidelines«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.iso.org/standard/43263.html.

(20)   »European Medicines Agency Guidelines on the environmental risk assessment of medicinal products for human use«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.ema.europa.eu/en/environmental-risk-assessment-medicinal-products-human-use-scientific-guideline.

(21)  Vigtige metabolitter er humane metabolitter, der sandsynligvis vil blive udskilt i miljøet gennem afføringen. Disse metabolitter er identificeret i (ikke)kliniske undersøgelser af lægemidlers metabolisme, der er tilgængelige i ansøgningerne om markedsføringstilladelse. Sådanne metabolitter skal identificeres i henhold til EMA/CPMP/ICH/286/1995, s. 8. De vigtigste omdannelsesprodukter i disse vigtige humane metabolitter af moderforbindelsen er dem, som har mere end 10 % opløst organisk kulstof (DOC) eller total organisk kulstof (TOC) i moderforbindelsen.

(22)   »OECD Guidelines for the Testing of Chemicals, Test 301 (A-F), Ready Biodegrability«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.oecd.org/chemicalsafety/risk-assessment/1948209.pdf. OECD-test nr. 301 (A-F) anvendes til at identificere stoffer, der antages at være lette og definitive bionedbrydeligste, dvs. som mineraliseres under aerobe miljøforhold).

(23)  Højniveauundersøgelser (OECD 308) giver resultater med såkaldte halveringstider, der viser, hvornår der er opnået 50 % bionedbrydning af den givne virksomme lægemiddelbestanddel. Det er de halveringstider, der er acceptable for at påvise en tilstrækkelig hurtig bionedbrydelighed, dvs. ikkepersistens, jf. forordning (EF) nr. 1907/2006, bilag XIII, og som også er nævnt i EMA's retningslinjer for ERA, der finder anvendelse.

(24)   »OECD Guidelines for the Testing of Chemicals, Test No. 308: Aerobic and Anaerobic Transformation in Aquatic Sediment Systems«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.oecd-ilibrary.org/environment/test-no-308-aerobic-and-anaerobic-transformation-in-aquatic-sediment-systems_9789264070523-en.

(25)  Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, markedsføring eller anvendelse af de stoffer, der er omhandlet i litra f) og g), når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.

(26)  Kravene i dette punkt vedrører de forurenende stoffer, der er beskrevet under de vigtigste miljøspørgsmål i hvert BAT-referencedokument eller BAT-AEL i Kommissionens relevante gennemførelsesafgørelser om BAT-konklusioner. Hvis der i henhold til BAT-AEL skelnes mellem »eksisterende« og »nye anlæg«, påviser driftslederne overensstemmelse med BAT-AEL for nye anlæg. Når der ikke findes et BAT-AEL-interval, men blot en enkelt værdi, ligger emissionsniveauerne under denne værdi. Når BAT-AEL-intervallet udtrykkes som følger: »<x-y enhed« (dvs. at den lavere ende af BAT-AEL-intervallet udtrykkes som »lavere end«), beregnes midtpunktet ved hjælp af x og y. Gennemsnitsperioderne er de samme som i BAT-AEL for ovennævnte BAT-referencedokumenter.

(27)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2427.

(28)   »The Best Available Techniques Reference Document (BREF) for Manufacture of Organic Fine Chemicals« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/ofc_bref_0806.pdf).

(29)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/902.

(30)   »Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the Large Volumes Inorganic Chemicals- Solids and Others industry« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic-s_bref_0907.pdf).

(31)   »Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the manufacture of Large Volume Inorganic Chemicals — Ammonia, Acids and Fertilisers« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2019-11/lvic_aaf.pdf).

(32)   »The Best Available Techniques Reference Document (BREF) for the production of speciality inorganic chemicals (SIC)« (udgave af 27.6.2023: https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/reference/production-speciality-inorganic-chemicals).

(33)  Det Europæiske Lægemiddelagentur, »ICH guideline Q3C (R8) on impurities: guideline for residual solvents«. Trin 5, 2022, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.ema.europa.eu/en/documents/scientific-guideline/international-conference-harmonisation-technical-requirements-registration-pharmaceuticals-human-use_en-33.pdf.

(34)  Såfremt undtagelsen i henhold til kriterium 1.3 finder anvendelse.

(35)  ISO-standard 14067:2018, »Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.iso.org/standard/71206.html.

(36)  ISO-standard 14064-1:2018, »Greenhouse gases — Part 1: Specification with guidance at the organization level for quantification and reporting of greenhouse gas emissions and removals«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.iso.org/standard/66453.html.

(37)  Det Fælles Forskningscenter, »Best Environmental Management Practice for the Public Administration Sector, 2019«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/6063f857-7789-11e9-9f05-01aa75ed71a1/language-en.

(38)  ISO 14046:2014, »Environmental management — Water footprint — Principles, requirements and guidelines«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.iso.org/standard/43263.html.

(39)  Ved »farligt affald« forstås affald, der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III i direktiv 2008/98/EF. Det omfatter strømme såsom fraktioner af farligt affald produceret af husholdninger, olieaffald, batterier, urenset affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), urensede udrangerede køretøjer, medicinsk affald, visser typer affald fra sundhedssektoren, f.eks. smittefarligt og cytotoksisk affald osv. En omfattende klassificering af farligt affald findes i den europæiske affaldsliste (fastlagt ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF).

(40)  Udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://unece.org/transport/standards/transport/dangerous-goods/adr-2023-agreement-concerning-international-carriage.

(41)  Beregnet i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/858.

(42)  CLC/EN 50625-1: 2014 »Collection, logistics & Treatment requirements for WEEE — Part 1: General treatment requirements«.

(43)   »Collection, logistics & treatment requirements for WEEE — Part 4: Specification for the collection and logistics associated with WEEE«.

(44)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(45)  Ved »genanvendeligt affald« forstås affald, der kan genanvendes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 17, i direktiv 2008/98/EF.

(46)  Ved »ikkegenanvendeligt affald« forstås affald, der ikke kan genanvendes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 17, i direktiv 2008/98/EF.

(47)  Som angivet i bilag I til direktiv 2008/98/EF.

(48)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(49)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2010 af 12. november 2019 om fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner i forbindelse med affaldsforbrænding (EUT L 312 af 3.12.2019, s. 55).

(50)  EN 14899:2005 »Characterization of waste — Sampling of waste materials — Framework for the preparation and application of a Sampling Plan«.

(51)  EN 12457-2:2002 »Characterisation of waste — Leaching — Compliance test for leaching of granular waste materials and sludges — Part 2: One stage batch test at a liquid to solid ratio of 10 l/kg for materials with particle size below 4 mm (without or with size reduction)«.

(52)  EN ISO 9888:1999 »Water quality — Evaluation of ultimate aerobic biodegradability of organic compounds in aqueous medium — Static test (Zahn-Wellens method)«, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.iso.org/standard/28121.html.

(53)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

(54)  Kviksølvholdigt affald er affald, der består af, indeholder eller er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser.

(55)  WHO, »Safe management of wastes from health-care activities«, 2. udgave, 2014, udgave af 27.6.2023, som kan tilgås her: https://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0012/268779/Safe-management-of-wastes-from-health-care-activities-Eng.pdf.

(56)  Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147.

(57)  Begrebet »deponeringsanlæg« er i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1) defineret som et »et affaldsbortskaffelsesanlæg til deponering af affald på eller i jorden (dvs. under jorden)«, herunder både ikkefarligt og farligt affald.

Et deponeringsanlæg, »der ikke opfylder de retlige krav«, er et deponeringsanlæg, der ikke opfylder de operationelle og tekniske krav, der er fastsat i relevant EU-lovgivning eller national lovgivning.

(58)  En »affaldsdepot« er et areal, der anvendes til bortskaffelse af affald, som ikke er udstyret med forureningsbekæmpelsessystemer.

(59)  Ved »emission« forstås en udledning i miljøet, forårsaget af menneskelige aktiviteter, af stoffer, præparater, organismer eller mikroorganismer (jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

(60)  Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

(61)  F.eks. de internationale retningslinjer for drift af deponeringsanlæg, som er offentliggjort af International Solid Waste Association (ISWA).

(62)  Som defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2004/35/EF.

(63)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

(64)  Jf. direktiv 2004/35/EF, bilag II, punkt 2. For så vidt angår oprydningsaktiviteter uden for EU, henvises der til UNEP's vejledning om forvaltning af forurenede grunde, medmindre tilsvarende eller strengere standarder er obligatoriske i henhold til national lovgivning.

(65)  Jf. direktiv 2004/35/EF, bilag II, punkt 1.3.1. For så vidt angår oprydningsaktiviteter uden for EU henvises der til UNEP's vejledning om forvaltning af forurenede arealer og de standarder og vejledende dokumenter vedrørende for håndtering af deponeringsanlæg, der er offentliggjort af International Solid Waste Association, herunder de internationale retningslinjer for evaluering af deponeringsanlæg (2011), køreplanen for lukning af lossepladser (2016) og retningslinjerne for drift af deponeringsanlæg (2014, 2019).

(66)  For så vidt angår oprydningsaktiviteter uden for EU henvises der til UNEP's vejledning om forvaltning af forurenede arealer og de standarder og vejledende dokumenter vedrørende for håndtering af deponeringsanlæg, der er offentliggjort af International Solid Waste Association, herunder de internationale retningslinjer for evaluering af deponeringsanlæg (2011), køreplanen for lukning af lossepladser (2016) og retningslinjerne for drift af deponeringsanlæg (2014, 2019).

(67)  For så vidt angår oprydningsaktiviteter uden for EU henvises der til UNEP's vejledning om forvaltning af forurenede arealer og de standarder og vejledende dokumenter vedrørende for håndtering af deponeringsanlæg, der er offentliggjort af International Solid Waste Association, herunder de internationale retningslinjer for evaluering af deponeringsanlæg (2011), køreplanen for lukning af lossepladser (2016) og retningslinjerne for drift af deponeringsanlæg (2014, 2019).

(68)  Som defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2004/35/EF.

(69)  Jf. direktiv 2004/35/EF, bilag II, punkt 2.

(70)  Jf. direktiv 2004/35/EF, bilag II, punkt 2. For så vidt angår aktiviteter i tredjelande, medmindre strengere standarder er obligatoriske i henhold til national lovgivning, anvendes UNEP's vejledning om forvaltning af forurenede arealer (UNEP/MC/COP.3/8/Rev.1) — Guidance_Contaminated_Sites_EN.pdf (mercuryconvention.org).

(71)  Jf. direktiv 2004/35/EF, bilag II, punkt 1.3.1.

For aktiviteter i tredjelande kræves der i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder (såsom UNEP's vejledning om forvaltning af forurenede arealer (UNEP/MC/COP.3/8/Rev.1) -Guidance_Contaminated_Sites_EN.pdf (mercuryconvention.org)) oprydning baseret på en alternativ proces og værdiansættelsestilgang, der er beskrevet på gennemsigtig vis, med henblik på fastlæggelse af en passende strategi, som omfatter primære afhjælpende foranstaltninger (herunder overvågningskrav), supplerende og kompenserende afhjælpende foranstaltninger i en særlig oprydningsplan.

(72)   »areal med stort kulstoflager«: vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer, græsarealer, mangrover og havgræsenge i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(73)  Ved »anvendelsesområde 1-drivhusgasemissioner« forstås direkte drivhusgasemissioner fra kilder, der ejes eller kontrolleres af operatøren. Ved »anvendelsesområde 2-drivhusgasemissioner« forstås indirekte drivhusgasemissioner fra produktion af den elektricitet, der forbruges af operatøren.

(74)   »EU Construction & Demolition Waste Management Protocol«, september 2016: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/20509/.


Tillæg A

Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer

I.   Kriterier

De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tabellen i afsnit II i dette tillæg, ved at foretage en solid klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin:

a)

screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i afsnit II i dette tillæg der kan påvirke den økonomiske aktivitets resultater i dens forventede levetid

b)

hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i afsnit II i dette tillæg, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)

en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)

vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under 10 år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

b)

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (1), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (2), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (3)- eller betalingsmodeller.

For eksisterende aktiviteter og nye aktiviteter, hvorved der anvendes eksisterende fysiske aktiver, gennemfører den økonomiske aktør fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«) over en periode på op til fem år, som mindsker de vigtigste konstaterede fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. I overensstemmelse hermed udarbejdes der en tilpasningsplan for gennemførelsen af disse løsninger.

For nye aktiviteter og eksisterende aktiviteter, hvorved der anvendes nybyggede fysiske aktiver, integrerer den økonomiske aktør de tilpasningsløsninger, der mindsker de største konstaterede fysiske klimarisici, som er væsentlige for denne aktivitet på planlægnings- og opførelsestidspunktet, og har gennemført dem inden idriftsættelsen.

De gennemførte tilpasningsløsninger har ingen negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici, er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsstrategier og -planer og tager højde for anvendelsen naturbaserede løsninger (4) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (5) i det omfang, det er muligt.

II.   Klassificering af klimarelaterede farer (6)

 

Relateret til temperatur

Relateret til vind

Relateret til vand

Relateret til fast masse

Kronisk

Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand)

Ændrede vindmønstre

Ændrede nedbørsmønstre og-typer (regn, hagl, sne/is)

Kysterosion

Varmestress

 

Nedbørsmæssige eller hydrologiske svingninger

Jordbundsforringelse

Temperatursvingninger

 

Havforsuring

Jorderosion

Smeltende permafrost

 

Saltvandsindtrængning

Jordflydning

 

 

Havniveaustigning

 

 

 

Vandstress

 

Akut

Varmebølge

Cyklon, orkan, tyfon

Tørke

Lavine

Kuldebølge/frost

Storm (herunder sne-, støv- og sandstorme)

Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is)

Jordskred

Naturbrand

Tornado

Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand)

Nedsynkning

 

 

Styrtflod forårsaget af gletsjersø

 


(1)  Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(2)  Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(3)  Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(4)  Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/research/environment/index.cfm?pg=nbs).

(5)  Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(6)  Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.


Tillæg B

Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres med henblik på at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF (1) og en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i henhold hertil for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.

Når der foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU, som omfatter en vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, kræves der ikke en yderligere vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne, forudsat at de identificerede risici er blevet imødegået.

Aktiviteten er ikke til hinder for, at der opnås en god miljøtilstand i havområder og forringer heller ikke havområder, der allerede er i god miljøtilstand som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF (2), idet der tages hensyn til Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer.


(1)  For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås eller, hvis dette ikke er muligt, 3) er begrundet af manglen på bedre miljøalternativer, som ikke er uforholdsmæssigt bekostelige/teknisk umulige, og der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandområdets tilstand.

(2)  Definitionen i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF fastsætter navnlig, at en god miljøtilstand skal fastlægges på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er fastlagt i nævnte direktivs bilag I.


Tillæg D

Generiske kriterier for DNSH til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller screening (1) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU (2).

Når der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet.

For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder) er der gennemført en passende vurdering (3), hvor det er relevant, og på grundlag af dens konklusioner gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger (4).


(1)  Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).

(2)  For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. »IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks«.

(3)  I overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF. For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. »IFC Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources«.

(4)  Disse foranstaltninger er blevet udvalgt for at sikre, at projektet, planen eller aktiviteten ikke har nogen væsentlige indvirkninger på bevaringsmålene for det beskyttede areal.


BILAG IV

Tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som et væsentligt bidrag til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, og til at fastslå, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål

Indholdsfortegnelse

1.

Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter 116

1.1.

Bevaring, herunder genopretning, af levesteder, økosystemer og arter 116

2.

Indkvarteringsaktiviteter 120

2.1.

Hoteller, ferieboliger, campingpladser og lignende indkvartering 120

1.    Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter

1.1.   Bevaring, herunder genopretning, af levesteder (1) , økosystemer (2) og arter

Beskrivelse af aktiviteten

Iværksættelse, udvikling og gennemførelse for egen regning eller på honorar- eller kontraktbasis af bevaringsaktiviteter, herunder genopretningsaktiviteter, der har til formål at opretholde eller forbedre tilstanden og tendenserne for terrestriske levesteder, ferskvandslevesteder og marine levesteder, økosystemer og bestande af relaterede dyre- og plantearter.

Den økonomiske aktivitet omfatter:

a)

aktiviteter vedrørende in situ-bevaring, der i konventionen om den biologiske mangfoldighed (3) defineres som bevaring af økosystemer og naturlige levesteder og opretholdelse og genetablering af levedygtige populationer af arter i deres naturlige omgivelser

b)

genopretningsaktiviteter defineret som aktiviteter, der aktivt eller passivt bidrager til genopretning i) af et økosystem i retning af eller til god tilstand (4), ii) af et levested til det højest opnåelige niveau og til dens gunstige referenceområde eller naturlige udstrækning, iii) af levesteder for en art (5) til en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet, eller iv) af artsbestande til et tilfredsstillende niveau.

Den økonomiske aktivitet omfatter ikke ex situ-bevaring af dele af den biologiske mangfoldighed, herunder i botaniske haver, zoologiske haver, akvarier eller frøbanker.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori er ikke knyttet til nogen specifik NACE-kode, men hører delvis ind under NACE-kode R91.04 som omhandlet i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006. Aktiviteterne vedrører klasse 6 i den statistiske nomenklatur for miljøbeskyttelsesaktiviteter (CEPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 (6).

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

1.   Generelle betingelser

1.1.

Aktiviteten bidrager til mindst en af følgende:

a)

opretholdelse af en god tilstand for økosystemer, arter, levesteder eller levesteder for arter

b)

genetablering eller genopretning af økosystemer, levesteder eller levesteder for arter i retning af eller til en god tilstand, herunder ved at øge deres areal eller udbredelsesområde.

1.2.

Aktiviteten kan udføres af en hvilken som helst type operatør, uanset det primære aktivitetsområde.

2.   Indledende beskrivelse af det område, der er omfattet af bevaringsaktiviteten

2.1.

Aktiviteten finder sted i et område med en detaljeret beskrivelse af de indledende økologiske forhold, som indeholder følgende elementer:

a)

kortlægning af de nuværende levesteder og deres tilstand

b)

hvis det er relevant, områdets beskyttelsesstatus

c)

karakterisering af de vigtigste arters situation med hensyn til bevaringsrelevans i området (herunder liste over arter, omtrentlig størrelse af bestanden, omtrentlig størrelse af artens levested og dets kvalitet, samt periode, hvor området anvendes af arten)

d)

områdets betydning for at opnå en god tilstand for arter, levesteder eller levesteder for arter på regionalt, nationalt eller internationalt plan, alt efter hvad der er relevant

e)

hvis det er relevant, potentialet for at forbedre tilstanden for arter, levesteder eller levesteder for arter, der findes i området, eller for at genoprette levesteder eller levesteder for arter i området eller for at forbedre konnektiviteten mellem habitater.

3.   Forvaltningsplan eller et tilsvarende instrument

3.1.

Området er omfattet af en forvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, f.eks. en genopretningsplan (7), som ajourføres regelmæssigt og under alle omstændigheder mindst hvert tiende år, og som indeholder følgende oplysninger:

a)

en beskrivelse af områdets forventede bidrag til de naturbeskyttelsesmål, der er fastsat af den kompetente natur- eller miljømyndighed under hensyntagen til den retlige og politiske kontekst på regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan

b)

listen over arter, levesteder og levesteder for de arter, der vil nyde godt af bevaringsforanstaltningerne (i det følgende benævnt »mållevesteder og -arter«)

c)

planens varighed og en klar beskrivelse af bevaringsmålsætningerne for hvert mållevested og -art og af de tilsvarende bevaringsforanstaltninger, der adresserer identificerede belastninger og trusler, herunder den forventede frist for opfyldelsen af bevaringsmålsætningerne. Hvis fristerne overstiger forvaltningsplanens varighed, fastlægges de forventede fremskridt (delmål) hen imod opfyldelse

d)

en beskrivelse af de trusler og belastninger, der kan hindre opfyldelsen af bevaringsmålene, herunder forventede ændringer af levesteder som følge af klimaændringer

e)

de foranstaltninger, der skal sikre, at alle DNSH-kriterier for denne aktivitet opfyldes

f)

hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

g)

hvis det er relevant, en beskrivelse af forbedrede økosystemtjenester såsom kulstoflagring, vandrensning, oversvømmelsesbeskyttelse, forebyggelse af erosion, bestøvning, rekreative muligheder og bredere socioøkonomiske fordele

h)

en overvågningsordning med specifikke og relevante indikatorer, der gør det muligt at måle fremskridt hen imod opfyldelsen af bevaringsmålsætningerne og om nødvendigt identificere korrigerende foranstaltninger

i)

de personer og organisationer, der er involveret i forvaltningen eller genopretningen af området, og, hvis det er relevant, det samarbejde eller de partnerskaber, der er nødvendige for at nå bevaringsmålene

j)

de foranstaltninger, der er truffet for at sikre gennemsigtighed med hensyn til bevaringsmålsætningerne, bevaringsforanstaltningerne og overvågningen og resultaterne heraf

k)

de midler, der er nødvendige til gennemførelse af bevaringsforanstaltningerne, overvågningen af området og audit heraf.

3.2.

Hvis forvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument ikke indeholder alle de elementer, der er anført i punkt 3.1, gives oplysningerne af operatøren.

4.   Audit

4.1.

Den indledende beskrivelse af bevaringsområdet og forvaltningsplanen eller et tilsvarende instrument, jf. punkt 2 og 3, verificeres af et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan ved bevaringsaktivitetens start.

4.2.

Ved afslutningen af forvaltningsplanens eller det tilsvarende instruments varighed og mindst hvert tiende år verificeres opfyldelsen af de mål, der blev fastsat ved forvaltningsplanens start, og overholdelsen af DNSH-kriterierne.

Verifikationen omfatter en ajourført detaljeret beskrivelse af områdets økologiske forhold, jf. punkt 2, en evaluering af bevaringsforanstaltningernes effektivitet og opfyldelsen af bevaringsmålsætningerne, en evaluering af en ajourført udgave af forvaltningsplanen eller et tilsvarende instrument og anbefalingerne til den næste forvaltningsplan eller tilsvarende instrument.

4.3.

Verifikationen i henhold til punkt 4.1 og 4.2 udføres af en af følgende:

a)

de relevante nationale kompetente myndigheder

b)

et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audit sammen med enhver skovcertificering, arealanvendelsescertificering, biodiversitetscertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

Som følge af verifikationen fremlægger certificeringsorganet en auditrapport.

5.   Garanti for stabilitet

5.1.

I overensstemmelse med national lovgivning er det areal, hvor aktiviteten finder sted, omfattet af en af følgende foranstaltninger:

a)

området er klassificeret som et beskyttet område i overensstemmelse med IUCN's system for beskyttede områder (8), som et Natura 2000-område i henhold til direktiv 92/43/EØF eller som en anden effektiv områdebaseret bevaringsforanstaltning (OECM) (9), i henhold til national lovgivning eller i henhold til en international konvention, som landet har undertegnet, og forvaltes effektivt med henblik på at forebygge forringelse og muliggøre genopretning af arter og levesteder eller levesteder for arter

b)

området er bestemt til genopretning eller bevaring i en lovfæstet plan for anvendelse af landområder, ferskvand eller havbrug, der er godkendt af de kompetente myndigheder

c)

området er omfattet af en offentlig eller privat kontrakt, der kan sikre, at bevaringsmålsætningerne kan nås og opretholdes.

5.2.

Operatøren af det område, hvor bevaringsaktiviteten finder sted, forpligter sig til at udarbejde en ny forvaltningsplan eller et tilsvarende instrument i overensstemmelse med bevaringsmålsætningerne inden udløbet af den foregående plan.

6.   Supplerende minimumskrav

6.1.

Udligningen af virkningerne af en anden økonomisk aktivitet er udelukket under denne aktivitet (10). Kun nettobiodiversitetsgevinster som følge af bevaring/genopretning kan medregnes som et væsentligt bidrag under denne aktivitet (11).

6.2.

Introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter forhindres, eller deres spredning håndteres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1143/2014.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (12) eller forringelse af havmiljø med stort kulstoflager.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider minimeres og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud.

Aktiviteten minimerer brugen af gødning, herunder husdyrgødning, for at sikre, at den ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå områdets bevarings- og genopretningsmål, og er i overensstemmelse med kodekserne for god landbrugspraksis og de nitrathandlingsplaner i nitratsårbare zoner, der er fastsat i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/676/EØF (13). Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (14), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (15).

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele.

2.    Indkvarteringsaktiviteter

2.1.   Hoteller, ferieboliger, campingpladser og lignende indkvartering

Beskrivelse af aktiviteten

Levering af kortvarige turismeindkvarteringsfaciliteter (16) med eller uden tilknyttede tjenester, herunder rengøring, mad og drikkevarer, parkering, vaskeritjenester, svømmebassiner og motionsrum, rekreative faciliteter samt konference- og konferencefaciliteter.

Dette omfatter indkvartering, der leveres af:

a)

hoteller og moteller af enhver art

b)

fritidsboliger

c)

lejligheder, bungalows og hytter til besøgende

d)

vandrehjem og bjerghytter

e)

campingpladser og trailerparks

f)

plads og faciliteter til fritidsfartøjer

g)

rekreative lejre og fiskeri- og jagtlejre

h)

shelters eller simple bivuakfaciliteter til anbringelse af telte eller soveposer.

Denne kategori omfatter ikke:

a)

levering af boliger og møblerede eller ikke-møblerede lejligheder til mere permanent brug, typisk på måneds- eller årsbasis

b)

krydstogtskibe.

Bevaring eller genopretning af virkninger, der er defineret på stadiet for den formelle godkendelse af turistaktiviteten, betragtes ikke som et bidrag til bevarings- eller genopretningsforanstaltninger.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig I55.10, I55.20 og I55.30, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

1.   Bidrag til bevarings- eller genopretningsaktiviteter

1.1.

Aktiviteten bidrager til bevarings- eller genopretningsforanstaltninger, der opfylder de tekniske screeningskriterier for aktiviteten »Bevarelse, herunder genopretning, af levesteder, økosystemer og arter«, der er fastsat i afsnit 1.1 i dette bilag, i klart identificerede områder inden for eller i nærheden af samme turismedestination (17) som indkvarteringen. Området kan være en hvilken som helst type område med høj naturbevaringsværdi, der er omfattet af en forvaltningsplan eller et tilsvarende instrument såsom en genopretningsplan (i det følgende benævnt »bevaringsområde«).

1.2.

De aktiviteter, der bidrager til bevarings- eller genopretningsforanstaltninger som omhandlet i punkt 1.1, er fastlagt i en specifik kontraktlig aftale eller et tilsvarende instrument mellem operatøren af aktiviteten og den organisation, der har ansvaret for bevaring eller genopretning af området. Aftalen dækker mindst fem år og tages regelmæssigt op til revision og under alle omstændigheder mindst hvert femte år. Den fastsætter klare tidsbundne mål for bidrag til bevarings- eller genopretningsområdet. Bidraget til bevarings- eller genopretningsforanstaltninger som omhandlet i punkt 1.1 kan være finansielt eller i form af naturalier og kan antage en af følgende former:

a)

tilbud om eller tilrettelæggelse af besøg i et bevaringsområde, hvor der opkræves adgangs- eller tilladelses- eller brugergebyrer

b)

drift af koncessioner og lejemål for tjenesteydelser med direkte tilknytning til et bevaringsområde (udstedt af den organisation, der er ansvarlig for forvaltningen af området)

c)

drift af turismeindkvarteringsvirksomheder inden for et bevaringsområde, men som ikke er omfattet af koncession (efter aftale med den organisation, der er ansvarlig for forvaltningen af området)

d)

tilbud om eller forvaltning af frivillige til aktiviteter med direkte tilknytning til bevaring (i overensstemmelse med bevaringsmålsætningerne for bevaringsområdet)

e)

tilbud om eller forvaltning af undervisningsmuligheder med direkte tilknytning til bevaring og hensigtsmæssig adfærd (i overensstemmelse med bevaringsmålsætningerne for bevaringsområdet)

f)

indkøb af produkter af enhver art, herunder mad, drikkevarer, håndværksprodukter, med henblik på videresalg eller til direkte anvendelse, der stammer fra bæredygtig praksis i et bevaringsområde, efter aftale med den organisation, der er ansvarlig for forvaltningen af området

g)

indkøb af varer fra et bevaringsområde med henblik på videresalg (eller andre kommercielle ordninger, der garanterer, at indtægterne fra salg af varer tilfalder bevaringsområdet)

h)

betaling af ophavsrettigheder, herunder billeder eller navne, direkte til den organisation, der er ansvarlig for forvaltningen af et bevaringsområde

i)

indsamling af turisters frivillige donationer, der regelmæssigt overføres til en særlig fond eller konto oprettet af den organisation, der har ansvaret for forvaltningen af et bevaringsområde.

1.3.

Det procentvise (%) bidrag, der er fastsat i den kontraktlige aftale, svarer mindst til:

a)

1 % af den årlige omsætning for en enkelt turismeindkvarteringsvirksomhed, hvis den kontraktlige aftale kun omfatter én virksomhed

b)

0,7 % af den årlige omsætning for en enkelt turismeindkvarteringsvirksomhed, hvis den kontraktlige aftale eller tilsvarende er kollektiv og omfatter en gruppe på 2-10 virksomheder

c)

0,5 % af den årlige omsætning for en enkelt turismeindkvarteringsvirksomhed, hvis den kontraktlige aftale eller tilsvarende er kollektiv og omfatter en gruppe på mere end 10 virksomheder.

Obligatoriske finansielle bidrag, der anvendes til aktiviteten inden for rammerne af de nationale eller lokale lovgivningsmæssige rammer, herunder miljøafgifter eller -takster, betragtes ikke som et bidrag til bevarings- eller genopretningsaktiviteten.

2.   Handlingsplan for bidrag til naturbevaring

2.1.

Aktiviteten har udviklet og gennemført en handlingsplan, der er specifik for den leverede turismetjeneste eller -tilbud, og som fastlægger, hvordan aktiviteten kan udføres på en måde, der er forenelig med og bidrager til gennemførelsen af forvaltningsplanen eller et tilsvarende instrument for det bevaringsområde, som aktiviteten har til hensigt at bidrage til. Planen omfatter samtlige følgende foranstaltninger, der er relevante for bevarings- eller genopretningsmålsætningerne for området:

a)

et klart sæt mål og aktiviteter, der har til formål at undgå eller minimere direkte negative indvirkninger på biodiversiteten, herunder en analyse af bæreevnen eller grænsen for acceptabel ændring (18) af det område, der er udviklet af den organisation, der har ansvaret for bevaring eller genopretning af området, eller af operatøren af aktiviteten i samarbejde med den pågældende organisation (19), herunder følgende elementer (20):

i)

med henblik på besøg i naturområder: undgå direkte skader på økosystemer eller levesteder gennem forvaltning af turiststrømme og -bevægelser

ii)

med henblik på interaktion med vilde dyr og planter:

undgå direkte skader og forstyrrelser gennem skadelige handlinger som f.eks. fodring af dyr, ødelæggelse eller beskadigelse af æg og reder og ødelæggelse eller fjernelse af planter eller koraller

undgå indirekte skader og forstyrrelser for arter som følge af turisters bevægelser på stedet som f.eks. henkastning af affald, støjforurening, plastforurening, kemisk forurening eller lysforurening

forebyggelse og undgåelse af introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter (21)

iii)

med henblik på høst af og handel med vilde dyr og planter (22): beskyttede arter af vilde dyr og planter høstes, forbruges og sælges ikke

b)

hvis det er relevant, en beskrivelse af partnerskabsaftaler med bevaringsforvaltningsenheder, lokale NGO'er eller lokalsamfund med henblik på at bidrage til bevaringen eller genopretningen af det område, som de agter at bidrage til

c)

en plan for information og bevidstgørelse om biodiversitet i forbindelse med de specifikke virkninger af turismeaktiviteter (23)

d)

en klar ramme for løbende overvågning og måling af bidragets effektivitet, herunder en fleksibel tilgang, der gør det muligt at identificere korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.

3.   Bæredygtig forsyningskæde og miljøledelsessystem

3.1.

Virksomheden har en rimelig andel af produkter i overensstemmelse med bedste markedspraksis (f.eks. mad og drikkevarer, træ, herunder møbler, papir, pap og plastprodukter), der er certificeret i henhold til miljøstandarder (24). Virksomheden forpligter sig til løbende at øge andelen af produkter, der er certificeret af en uafhængig tredjepart.

3.2.

For indkvarteringsvirksomheder med over 50 ansatte efterlever aktiviteten et af følgende kriterier:

a)

virksomheden har et miljøledelsessystem (EMS), der kræver tredjepartscertificering, såsom EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (25) (EMAS), ISO 14001:2015 (26) eller tilsvarende, der er i overensstemmelse med bedste praksis for miljøledelse og benchmarkresultater som f.eks. EMAS-referencedokumentet for turismesektoren (27) eller tilsvarende nationale eller internationale standarder

b)

virksomheden har fået tildelt et EU-miljømærke til overnatningssteder eller et tilsvarende EN ISO 14024:2018 (28) type I-miljømærke eller et tilsvarende frivilligt mærke, der opfylder tilsvarende krav (29).

4.   Minimumskrav

4.1.

Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering (VVM) eller en screening (30) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU (31). Når der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet.

Aktiviteten har ikke væsentlige negative virkninger for beskyttede områder (UNESCO-verdensarvssteder, vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder end Natura 2000-områder) og beskyttede arter baseret på en vurdering af dens indvirkning, der tager hensyn til den bedste tilgængelige viden (32). Aktiviteten ikke er til skade for genopretning eller opretholdelse af bestande af arter og levesteder, der er beskyttet i henhold til national lovgivning, i en gunstig bevaringsstatus.

I Unionen har aktiviteten i forbindelse med Natura 2000-lokaliteter ikke væsentlig indvirkning på Natura 2000-lokaliteter i betragtning af deres bevaringsmålsætninger på grundlag af en passende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF.

I Unionen er aktiviteten i ingen områder ikke til skade for genopretning eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for de bestande af arter, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF. Aktiviteten er heller ikke til skade for genopretning eller opretholdelse af levesteder, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF i en gunstig bevaringsstatus.

4.2.

Introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter forhindres, eller deres spredning håndteres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1143/2014.

4.3.

Rekreativ jagt og rekreativt fiskeri er kun tilladt, hvis de udtrykkeligt er medtaget som en del af bevarings- eller forvaltningsplanen for bevaringsområdet som fastsat af forvaltningsenheden og udført i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret.

5.   Audit

Ved aktivitetens begyndelse og derefter mindst hvert femte år kontrolleres overholdelsen af de tekniske screeningskriterier af de relevante nationale kompetente myndigheder eller af et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan, f.eks. en særlig certificerings- eller akkrediteringsordning, efter anmodning fra de nationale myndigheder eller operatøren af aktiviteten.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt, navnlig ikke med ejeren eller bidragyderen, og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audit sammen med enhver anden audit.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)

Modvirkning af klimaændringer

For bygninger, der er opført før den 31. december 2020, har bygningen som minimum en energiattest i klasse C. Som et alternativ hertil ligger bygningen inden for de øverste 30 % af den nationale eller regionale bygningsmasse udtrykt som operationelt primærenergibehov (PED) og påvist ved passende dokumentation, der som minimum sammenligner det pågældende aktivs præstation med præstationen for den nationale eller regionale masse, der er opført før den 31. december 2020, og som minimum sondrer mellem beboelsesejendomme og erhvervsbygninger.

For bygninger opført efter 31. december 2020 overstiger det primære energibehov (PED) (33), der fastsætter bygningens energimæssige ydeevne i forbindelse med opførelsen, ikke den tærskel, der er fastsat for kravene til næsten energineutrale bygninger i national lovgivning til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU. Den energimæssige ydeevne certificeres ved hjælp af en energiattest.

Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (34) eller forringelse af havmiljø med stort kulstoflager.

2)

Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)

Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)

Omstilling til en cirkulær økonomi

Indkvarteringsvirksomheden:

a)

gør ikke brug af eller tilbyder sine gæster nogen af de produkter, der er opført i del B i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 (35)

b)

sorterer ved kilden papir, metal, plast, glas og bioaffald, hvis der findes særskilt indsamling af disse materialer i området (36)

c)

har en plan for forebyggelse af madaffald med et specifikt tidsbestemt kvantitativt mål for reduktion af madspild (37).

5)

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Aktiviteten er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 (38).

Støjforurening, plastforurening, lysforurening og kemisk forurening minimeres.


(1)  Ved »levested« forstås et land- eller vandområde, der er kendetegnet ved geografiske, abiotiske og biotiske træk, hvad enten de er helt naturlige eller delvis naturlige, jf. definitionen af »naturtyper« i artikel 1, litra b), i direktiv 92/43/EØF.

(2)  Ved »økosystem« forstås et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og disses abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed, og som omfatter naturtyper, levesteder for arter og artsbestande.

(3)  Artikel 2, »Definitioner«, i konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) (udgave af 27.6.2023: findes på https://www.cbd.int/convention/articles/?a=cbd-02.)

(4)  Ved »god tilstand« forstås en tilstand, hvor de vigtigste kendetegn ved et økosystem, nemlig dets fysiske, kemiske, kompositoriske, strukturelle og funktionelle tilstand, samt de særlige kendetegn ved dets landskab og havområde afspejler den høje grad af økologisk integritet, stabilitet og modstandsdygtighed, der er nødvendig for at sikre dets opretholdelse på lang sigt, uden at dette berører mere specifikke definitioner af »god tilstand« i forskellige retlige rammer.

(5)  Ved »levested for en art« forstås et miljø, der er kendetegnet ved specifikke abiotiske og biotiske faktorer, og hvor arten lever på et af stadierne i sin livscyklus.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 192 af 22.7.2011, s. 1).

(7)  Genopretningsplanen kan udgøre en del af en forvaltningsplan. Hvis arealet er omfattet af en forvaltningsplan, kræves der ingen yderligere genopretningsplan.

(8)  Se https://www.iucn.org/theme/protected-areas/about/protected-area-categories (udgave af 27.6.2023).

(9)  Definitionen af OECM og retningslinjerne for anvendelse heraf er fastsat i beslutning 14/8 under FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (udgave af 27.6.2023: https://www.cbd.int/doc/decisions/cop-14/cop-14-dec-08-en.pdf).

(10)  Biodiversitetsudligninger er målbare bevaringsresultater som følge af foranstaltninger, der har til formål at kompensere for resterende, uundgåelige, negative indvirkninger på biodiversiteten som følge af en aktivitet eller et projekt, efter at der er truffet passende forebyggelses- og afbødningsforanstaltninger. Målet med biodiversitetsudligninger er at bevare de samme biodiversitetsværdier (levesteder, arter eller økosystemer), som påvirkes negativt af aktiviteten eller projektet.

(11)  Dette kan omfatte yderligere bevarings-/genopretningsresultater ud over kompensationsforanstaltningen.

(12)  Ved »areal med stort kulstoflager« forstås vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(13)  Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

(14)  Som gennemfører Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i Unionen (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3).

(15)  WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (2019-udgaven) (udgave af 27.6.2023: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/332193/9789240005662-eng.pdf?ua=1).

(16)  Ved »turisme« forstås den aktivitet, hvor besøgende rejser til en hoveddestination uden for deres sædvanlige opholdssted i mindre end et år med et hvilket som helst hovedformål, herunder forretning, fritid eller andet personligt formål, bortset fra at blive ansat af en enhed, der er hjemmehørende på det besøgte sted, se Eurostats Statistics Explained glossar (udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:Tourism).

(17)   »Turismedestination« defineres i denne sammenhæng som et geografisk område, der besøges, bestående af en række ressourcer og seværdigheder, der fremmes af en destinationsudviklingsorganisation eller af en lokal, regional eller national turistorganisation.

(18)   »Bæreevne« defineres som det maksimale antal personer, der kan besøge en turistdestination samtidig, uden at det medfører ødelæggelse af det fysiske, økonomiske, sociokulturelle miljø og en uacceptabel forringelse af kvaliteten af de besøgendes tilfredshed. (UNEP/MAP/PAP, 1997).

(19)  Bæreevnen kan også udvikles som led i miljøkonsekvensvurderingen (VVM) eller den screening, der henvises til i punkt 4.1.

(20)  I overensstemmelse med erhvervskriterierne for hoteller fra Global Sustainable Tourism Council (GSTC) (udgave af 27.6.2023: https://www.gstcouncil.org/gstc-criteria/gstc-industry-criteria-for-hotels/).

(21)  Introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter forebygges, spredning heraf af håndteres, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35). Uden for EU henvises der til den nationale lovgivning og til CBD's Supplementary Voluntary Guidance for Avoiding Unintentional Introductions of Invasive Alien Species Associated with Trade in Live Organisms (udgave af 27.6.2023), som findes på 14/11. Invasive alien species (cbd.int).

(22)  I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1), som gennemfører konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Unionen. Vedrørende aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES).

(23)  I overensstemmelse med EU-miljømærket for overnatningssteder, kriterium 26a: Turistetablissementet skal tilbyde gæsterne kommunikation og oplysning om miljøet via opslag om lokal biologisk mangfoldighed og om landskabs- og naturbevarelsesforanstaltninger.

(24)  F.eks. EU-miljømærket til overnatningssteder i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU) 2017/175 af 25. januar 2017 om opstilling af EU-miljømærkekriterier for overnatningssteder (meddelt under nummer C(2017) 299) (EUT L 28 af 2.2.2017, s. 9), EU's økologiske certificering af fødevarer og drikkevarer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1), FSC-mærket for træ og papirprodukter (udgave af 27.6.2023: https://fsc.org/en) eller Rainforest Alliance for visse varer (udgave af 27.6.2023: https://www.rainforest-alliance.org/for-business/2020-certification-program/).

(25)  Jf. forordning (EF) nr. 1221/2009.

(26)  ISO 14001:2015 Miljøledelsessystemer — Krav og vejledning.

(27)  Kommissionens afgørelse (EU) 2016/611 af 15. april 2016 om referencedokumentet om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for turistsektoren, jf. forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (meddelt under nummer C(2016) 2137) (EUT L 104 af 20.4.2016, s. 27).

(28)  ISO 14024:2018 Miljømærkning — Type I-miljømærkning — Principper og procedurer.

(29)  Kravene omfatter navnlig: en tilgang med flere kriterier, kriterierne udvikles gennem en uafhængig videnskabeligt baseret proces, er offentligt tilgængelige og går ud over, hvad der kræves i lovgivningen, mærket er baseret på en upartisk kontrolprocedure gennem tredjepartsverifikation.

(30)  Den procedure, hvorefter den kompetente myndighed afgør, om projekter, der er opført i bilag II til direktiv 2011/92/EU, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv).

(31)  For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der kræver gennemførelse af en VVM eller screening, f.eks. »IFC's Performance Standard 1: Assessment and Management of Environmental and Social Risks.«

(32)  For aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende gældende national lovgivning eller internationale standarder, der tager sigte på bevaring af naturlige levesteder, vilde dyr og planter, og som kræver 1) en screeningprocedure for at fastslå, om der for en given aktivitet er behov for en passende vurdering af de mulige indvirkninger på beskyttede levesteder og arter; 2) en sådan passende vurdering, hvor screeningen viser, at den er nødvendig, f.eks. »IFC Performance Standard 6: Biodiversity Conservation and Sustainable Management of Living Natural Resources «.

(33)  Den beregnede energimængde, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en bygnings typiske anvendelser, udtrykt ved en numerisk indikator for det samlede primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år og baseret på den relevante nationale beregningsmetode og som vist i energiattesten.

(34)  Ved »areal med stort kulstoflager« forstås vådområder, herunder tørvebundsarealer, og sammenhængende skovarealer i den i artikel 29, stk. 4, litra a), b) og c), i direktiv (EU) 2018/2001 anvendte betydning.

(35)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1).

(36)  Kun de materialer, for hvilke der findes særskilt indsamling, skal sorteres ved kilden af virksomheden.

(37)   »Madaffald« som defineret i artikel 3, nr. 4a), i direktiv 2008/98/EF.

(38)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1).


Tillæg A

Generiske kriterier for DNSH til tilpasning til klimaændringer

I.   Kriterier

De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tabellen i afsnit II i dette tillæg, ved at foretage en solid klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin:

a)

screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i afsnit II i dette tillæg der kan påvirke den økonomiske aktivitets resultater i dens forventede levetid

b)

hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i afsnit II i dette tillæg, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)

en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)

vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under ti år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

b)

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (1), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (2), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (3)- eller betalingsmodeller.

For eksisterende aktiviteter og nye aktiviteter, hvorved der anvendes eksisterende fysiske aktiver, gennemfører den økonomiske aktør fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«) over en periode på op til fem år, som mindsker de vigtigste konstaterede fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet. I overensstemmelse hermed udarbejdes der en tilpasningsplan for gennemførelsen af disse løsninger.

For nye aktiviteter og eksisterende aktiviteter, hvorved der anvendes nybyggede fysiske aktiver, integrerer den økonomiske aktør de tilpasningsløsninger, der mindsker de største konstaterede fysiske klimarisici, som er væsentlige for denne aktivitet på planlægnings- og opførelsestidspunktet, og har gennemført dem inden idriftsættelsen.

De gennemførte tilpasningsløsninger har ingen negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici, er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsstrategier og -planer og tager højde for anvendelsen naturbaserede løsninger (4) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (5) i det omfang, det er muligt.

II.   Klassificering af klimarelaterede farer (6)

 

Relateret til temperatur

Relateret til vind

Relateret til vand

Relateret til fast masse

Kronisk

Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand)

Ændrede vindmønstre

Ændrede nedbørsmønstre og-typer (regn, hagl, sne/is)

Kysterosion

Varmestress

 

Nedbørsmæssige eller hydrologiske svingninger

Jordbundsforringelse

Temperatursvingninger

 

Havforsuring

Jorderosion

Smeltende permafrost

 

Saltvandsindtrængning

Jordflydning

 

 

Havniveaustigning

 

 

 

Vandstress

 

Akut

Varmebølge

Cyklon, orkan, tyfon

Tørke

Lavine

Kuldebølge/frost

Storm (herunder sne-, støv- og sandstorme)

Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is)

Jordskred

Naturbrand

Tornado

Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand)

Nedsynkning

 

 

Styrtflod forårsaget af gletsjersø

 


(1)  Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(2)  Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(3)  Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(4)  Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester. (Udgave af 27.6.2023: https://ec.europa.eu/research/environment/index.cfm?pg=nbs).

(5)  Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(6)  Listen over klimarelaterede farer i denne tabel er ikke udtømmende og udgør kun en vejledende liste over de mest udbredte farer, der som minimum skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af klimarisici og sårbarhed.


Tillæg B

Generiske kriterier for DNSH til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres med henblik på at opnå god vandtilstand og et godt økologisk potentiale som defineret i artikel 2, nr. 22) og 23), i forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF (1) og en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i henhold hertil for det eller de potentielt berørte vandområder, i samråd med relevante interesserede parter.

Når der foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU, som omfatter en vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, kræves der ikke en yderligere vurdering af indvirkningerne på vandressourcerne, forudsat at de identificerede risici er blevet imødegået.

Aktiviteten er ikke til hinder for, at der opnås en god miljøtilstand i havområder og forringer heller ikke havområder, der allerede er i god miljøtilstand som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF (2), idet der tages hensyn til Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer.


(1)  For aktiviteter i tredjelande, i overensstemmelse med gældende national ret eller internationale standarder, der forfølger tilsvarende mål for god vandtilstand og et godt økologisk potentiale, gennem tilsvarende proceduremæssige og materielle regler, dvs. en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med relevante interesserede parter, som sikrer, at 1) aktiviteternes indvirkning på den konstaterede tilstand eller det økologiske potentiale for potentielt berørte vandområder vurderes, og 2) at forringelsen eller forebyggelsen af god tilstand/økologisk potentiale undgås eller, hvis dette ikke er muligt, 3) er begrundet af manglen på bedre miljøalternativer, som ikke er uforholdsmæssigt bekostelige/teknisk umulige, og der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandområdets tilstand.

(2)  Definitionen i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF fastsætter navnlig, at en god miljøtilstand skal fastlægges på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er fastlagt i bilag I til nævnte direktiv.


Tillæg C

Generiske kriterier for DNSH til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med anvendelse og tilstedeværelse af kemikalier

Aktiviteten fører ikke til fremstilling, markedsføring eller anvendelse af:

a)

stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til forordning (EU) 2019/1021, medmindre der er tale om stoffer, der er til stede som utilsigtet sporforurening

b)

kviksølv og kviksølvforbindelser, blandinger heraf og produkter tilsat kviksølv som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2017/852

c)

stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler, der er opført i bilag I eller II til forordning (EF) nr. 1005/2009

d)

stoffer som sådan, i blandinger eller artikler, der er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU, medmindre der er fuld overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 4, stk. 1

e)

stoffer som sådan, i blandinger eller i en artikel, der er opført i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre der er fuld overensstemmelse med de betingelser, der er anført i nævnte bilag

f)

stoffer, enten som sådan eller i blandinger eller i en artikel — i en koncentration på over 0,1 vægtprocent — der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, og som blev identificeret i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 59, stk. 1, i en periode på mindst 18 måneder, medmindre det vurderes og dokumenteres af driftslederne, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de anvendes under kontrollerede forhold (1).

Desuden fører aktiviteten ikke til fremstilling, forekomst i det endelige produkter eller output eller markedsføring af andre stoffer, enten som sådan, i blandinger eller i en artikel — i en koncentration på over 0,1 vægtprocent — der opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 1272/2008 for en af de fareklasser eller farekategorier, der er nævnt i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, medmindre det vurderes og dokumenteres af driftslederne, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de anvendes under kontrollerede forhold (2).


(1)  Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, markedsføring eller anvendelse af de stoffer, der er omhandlet i litra f) og g), når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.

(2)  Kommissionen vil gennemgå undtagelserne fra forbuddet mod fremstilling, forekomst i det endelige produkter eller output eller markedsføring af de stoffer, der er omhandlet i dette afsnit, når den har offentliggjort horisontale principper for nødvendig anvendelse af kemikalier.


BILAG V

Ændringer af bilag I, II, III, IV, V, VII, IX og X til delegeret forordning (EU) 2021/2178

1)   

Bilag I ændres således:

a)

Afsnit 1.1.2.2, femte tekstafsnit, affattes således:

»Tælleren skal indeholde den del af CapEx, der er omhandlet i dette punkts første afsnit, og som bidrager væsentligt til et af miljømålene. Tælleren skal indeholde en inddeling for den del af CapEx, der overføres til væsentlige bidrag til hvert miljømål.«

b)

Afsnit 1.1.3.2, fjerde tekstafsnit, affattes således:

»Tælleren skal indeholde den del af OpEx, der er omhandlet i dette punkts første afsnit, og som bidrager væsentligt til et af miljømålene. Tælleren skal indeholde en inddeling for den del af OpEx, der overføres til væsentlige bidrag til hvert miljømål.«

c)

Afsnit 1.2.1, andet tekstafsnit, affattes således:

»Med hensyn til omsætning og kapitaludgifter indsætter ikkefinansielle virksomheder henvisninger til de dermed forbundne poster i de finansielle redegørelser.«

d)

Afsnit 2, litra e), affattes således:

»e)

ikkefinansielle virksomheder angiver økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet, og offentliggør den andel, som disse økonomiske aktiviteter udgør af nævneren i de omsætningsbaserede CapEx- og OpEx-KPI'er, på virksomheds- eller koncernplan«.

2)   

Bilag II affattes således:

»BILAG II

SKEMAER TIL IKKEFINANSIELLE VIRKSOMHEDERS KPI'ER

Skema: Andel af omsætning, der hidrører fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet — Offentliggørelse for år N

Regnskabsår N

År

Kriterium for væsentligt bidrag

DNSH-kriterier (»ikke at gøre væsentlig skade«)  (8)

 

 

 

 

Økonomiske aktiviteter (1)

Kode  (1) (2)

Omsætning (3)

Andel af omsætning, år N (4)

Modvirkning af klimaændringer (5)

Tilpasning til klimaændringer(6)

Vand (7)

Forurening (8)

Cirkulær økonomi (9)

Biodiversitet (10)

Modvirkning af klimaændringer (11)

Tilpasning til klimaændringer(12)

Vand (13)

Forurening (14)

Cirkulær økonomi (15)

Biodiversitet (16)

Minimumsgarantier (17)

Andet alomsætning i overensstemmelse med (A.1) eller omfattet af (A.2) klassificeringssystemet, år N-1 (18)

Kategori mulighedsskabende aktivitet (19)

Kategori omstillingsaktivitet (20)

Tekst

 

Valuta

%

Ja, Nej, ejOm  (2)  (3)

Ja, Nej, ejOm  (2)  (3)

Ja, Nej, ejOm  (2)  (3)

Ja, Nej, ejOm  (2)  (3)

Ja, Nej, ejOm  (2)  (3)

Ja, Nej, ejOm  (2)  (3)

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

%

M

O

A.

AKTIVITETER, DER ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET

A.1.

Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Aktivitet 1

 

 

%

 

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

 

Aktivitet 1  (4)

 

 

%

 

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

M

 

Aktivitet 2

 

 

%

 

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

O

Omsætning, der hidrører fra miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.1)

 

%

%

%

%

%

%

%

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

 

Heraf mulighedsskabende aktiviteter

 

%

%

%

%

%

%

%

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

M

 

Heraf omstillingsaktiviteter

 

%

%

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

O

A.2.

Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)  (7)

 

Om ejOm  (6)

Om ejOm  (6)

Om ejOm  (6)

Om ejOm  (6)

Om ejOm  (6)

Om ejOm  (6)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktivitet 1  (5)

 

 

%

Om

Om

 

 

Om

 

 

 

 

 

 

 

 

%

 

 

Omsætning, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.2)

 

%

%

%

%

%

%

%

 

 

 

 

 

 

 

%

 

A.

Omsætning, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet (A.1+A.2)

 

%

%

%

%

%

%

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.

AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omsætning, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet

 

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ALT

 

100 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skema: Andel af CapEx, der hidrører fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet — Offentliggørelse for år N

Regnskabsår N

År

Kriterium for væsentligt bidrag

DNSH-kriterier (»ikke at gøre væsentlig skade«)  (16)

 

 

 

 

Økonomiske aktiviteter (1)

Kode  (9) (2)

CapEx (3)

Andel af CapEx, år N (4)

Modvirkning af klimaændringer (5)

Tilpasning til klimaændringer(6)

Vand (7)

Forurening (8)

Cirkulær økonomi (9)

Biodiversitet (10)

Modvirkning af klimaændringer (11)

Tilpasning til klimaændringer(12)

Vand (13)

Forurening (14)

Cirkulær økonomi (15)

Biodiversitet (16)

Minimumsgarantier (17)

Andet al omsætning i overensstemmelse med (A.1) eller omfattet af (A.2) klassificeringssystemet, CapEx, år N-1 (18)

Kategori mulighedsskabende aktivitet (19)

Kategori omstillingsaktivitet (20)

Tekst

 

Valuta

%

Ja, Nej, ejOm  (10)  (11)

Ja, Nej, ejOm  (10)  (11)

Ja, Nej, ejOm  (10)  (11)

Ja, Nej, ejOm  (10)  (11)

Ja, Nej, ejOm  (10)  (11)

Ja, Nej, ejOm  (10)  (11)

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

%

M

O

A.

AKTIVITETER, DER ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET

A.1.

Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Aktivitet 1

 

 

%

 

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

 

Aktivitet 1  (12)

 

 

%

 

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

M

 

Aktivitet 2

 

 

%

 

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

O

CapEx, der hidrører fra miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.1)

 

%

%

%

%

%

%

%

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

 

Heraf mulighedsskabende aktiviteter

 

%

%

%

%

%

%

%

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

M

 

Heraf omstillingsaktiviteter

 

%

%

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

O

A.2.

Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)  (15)

 

Om ejOm  (14)

Om ejOm  (14)

Om ejOm  (14)

Om ejOm  (14)

Om ejOm  (14)

Om ejOm  (14)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktivitet 1  (13)

 

 

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

%

 

 

CapEx, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.2)

 

%

%

%

%

%

%

%

 

 

 

 

 

 

 

%

 

A.

CapEx, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet (A.1+A.2)

 

%

%

%

%

%

%

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.

AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CapEx, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet

 

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ALT

 

100 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skema: Andel af OpEx, der hidrører fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet — Offentliggørelse for år N

Regnskabsår N

År

Kriterium for væsentligt bidrag

DNSH-kriterier (»ikke at gøre væsentlig skade«)  (22)

 

 

 

 

Økonomiske aktiviteter (1)

Kode  (17) (2)

OpEx (3)

Andel af OpEx, år N (4)

Modvirkning af klimaændringer (5)

Tilpasning til klimaændringer(6)

Vand (7)

Forurening (8)

Cirkulær økonomi (9)

Biodiversitet (10)

Modvirkning af klimaændringer (11)

Tilpasning til klimaændringer(12)

Vand (13)

Forurening (14)

Cirkulær økonomi (15)

Biodiversitet (16)

Minimumsgarantier (17)

Andet al omsætning i overensstemmelse med (A.1) eller omfattet af (A.2) klassificeringssystemet, OpEx, år N-1 (18)

Kategori mulighedsskabende aktivitet (19)

Kategori omstillingsaktivitet (20)

Tekst

 

Valuta

%

Ja, Nej, ejOm  (18)  (19)

Ja, Nej, ejOm  (18)  (19)

Ja, Nej, ejOm  (18)  (19)

Ja, Nej, ejOm  (18)  (19)

Ja, Nej, ejOm  (18)  (19)

Ja, Nej, ejOm  (18)  (19)

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

%

M

O

A.

AKTIVITETER, DER ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET

A.1.

Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Aktivitet 1

 

 

%

 

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

 

Aktivitet 1  (*1)

 

 

%

 

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

M

 

Aktivitet 2

 

 

%

 

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

O

OpEx, der hidrører fra miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.1)

 

%

%

%

%

%

%

%

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

 

Heraf mulighedsskabende aktiviteter

 

%

%

%

%

%

%

%

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

M

 

Heraf omstillingsaktiviteter

 

%

%

 

 

 

 

 

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

%

 

O

A.2.

Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)  (22)

 

Om ejOm  (21)

Om ejOm  (21)

Om ejOm  (21)

Om ejOm  (21)

Om ejOm  (21)

Om ejOm  (21)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktivitet 1  (20)

 

 

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

%

 

 

OpEx, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.2)

 

%

%

%

%

%

%

%

 

 

 

 

 

 

 

%

 

A.

OpEx, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet (A.1+A.2)

 

%

%

%

%

%

%

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.

AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OpEx, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet

 

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ALT

 

100 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

«

3)   

I bilag III, afsnit 1.1, tilføjes følgende som fjerde tekstafsnit:

»Uanset dette afsnits første tekstafsnit skal investeringer i fast ejendom medtages i tælleren i det omfang og i den andel, hvormed de finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.«

4)   

Bilag IV ændres således:

a)

I afsnittet »Inddeling af KPI'ens tæller efter miljømål«, udgår »Omstillingsaktiviteter: A % (Omsætning, CapEx)« af linje 2)-6).

b)

Ottende række affattes således:

»Andelen af eksponeringer for andre modparter og aktiver i forhold til de samlede aktiver, der er omfattet af KPI'en:

X %

Værdien af eksponeringer for andre modparter og aktiver:

[pengebeløb]«

c)

Trettende række affattes således:

»Andelen af eksponeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, for andre modparter og aktiver i forhold til de samlede aktiver, der er omfattet af KPI'en:

Omsætningsbaseret: %

CapEx-baseret: %

Værdien af eksponeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, for andre modparter og aktiver:

Omsætningsbaseret: [pengebeløb]

CapEx-baseret: [pengebeløb]«

5)   

Bilag V ændres således:

a)

Afsnit 1.1.2, tredje tekstafsnit, affattes således:

»Følgende aktiver skal udelukkes fra tælleren for GAR:

a)

finansielle aktiver, som besiddes med handel for øje

b)

interbanklån på anfordring

c)

eksponeringer for virksomheder, der ikke er forpligtet til at offentliggøre ikkefinansielle oplysninger i henhold til artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU.

d)

derivater

e)

kontanter og likvide midler

f)

andre kategorier af aktiver (såsom goodwill, råvarer osv.).«

b)

Afsnit 1.2.1, femte tekstafsnit, affattes således:

»Foruden GAR offentliggør kreditinstitutterne procentdelen af deres samlede aktiver, som er udelukket fra tælleren i nøgletallet for grønne aktiver, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2 og 3, i denne forordning og underpunkt 1.1.2 i dette bilag.«

c)

I afsnit 1.2.1.1, første tekstafsnit, affattes skemaet således:

»Miljømål

Første trin

Andet trin

Nøgletal for grønne aktiver (GAR)

Modvirkning af klimaændringer

(CCM)

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om modvirkning af klimaændringer i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver.

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om modvirkning af klimaændringer i forhold til lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter i sektorer, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om modvirkning af klimaændringer.

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Heraf: omstillingsaktiviteter:

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om modvirkning af klimaændringer, i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Heraf: omstillingsaktiviteter:

Beholdninger og strømme

 

 

 

Tilpasning til klimaændringer

(CCA)

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om tilpasning til klimaændringer i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver.

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om tilpasning til klimaændringer i forhold til lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter i sektorer, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om tilpasning til klimaændringer

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om tilpasning til klimaændringer, i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Beholdninger og strømme

 

 

 

Vand- og havressourcer

(WTR)

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver.

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i forhold til lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter i sektorer, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver.

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Beholdninger og strømme

 

 

 

Cirkulær økonomi

(CE)

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om omstilling til en cirkulær økonomi i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver.

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om omstilling til en cirkulær økonomi i forhold til lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter i sektorer, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om omstilling til en cirkulær økonomi

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om omstilling til en cirkulær økonomi i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver.

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Beholdninger og strømme

 

 

 

Forurening

(PPC)

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver.

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om forureningsforebyggelse og -bekæmpelse i forhold til lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter i sektorer, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om forureningsforebyggelse og -bekæmpelse

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om forureningsforebyggelse og -bekæmpelse, i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Beholdninger og strømme

 

 

 

Biodiversitet og økosystemer

(BIO)

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver.

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i forhold til lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter i sektorer, der er omfattet af klassificeringssystemet, med henblik på målet om beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Andel af lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med henblik på målet om beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i forhold til ikkefinansielle virksomheders samlede lån og forskud/gældsinstrumenter/egenkapitalinstrumenter og alle andre omfattede balanceførte aktiver.

Heraf: anvendelse af provenu

Heraf: mulighedsskabende aktiviteter

Beholdninger og strømme«

d)

Overskriften på nr. i) i afsnit 1.2.1.1 affattes således:

»i)

GAR for udlånsaktiviteter til ikkefinansielle virksomheder (lån og forskud — »GAR L&A«)«.

e)

Afsnit 1.2.1.1 nr. i), andet tekstafsnit, affattes således:

»Beløbet med henblik på (1)(c) skal beregnes ved anvendelse af følgende formel: 1(c) = (1)(c)(1) + (1)(c)(2), hvor:

 

(1)(c)(1) repræsenterer lån og forskud, når anvendelsen af provenuet er kendt, herunder specialiserede udlån som omhandlet i artikel 147, stk. 8, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 575/2013

 

(1)(c)(2) repræsenterer lån og forskud, når anvendelsen af provenuet er ukendt (almindelige lån).«

f)

Afsnit 1.2.1.1, nr. i), tredje tekstafsnit, affattes således:

»Med henblik på (1)(c)(1) tager kreditinstitutter hensyn til den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer, når anvendelsen af provenuet er kendt, herunder specialiserede udlånseksponeringer for den ikkefinansielle virksomhed, alt efter i hvilket omfang og med hvilken andel de selv finansierer en økonomisk aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Vurderingen af, hvorvidt dette krav er blevet opfyldt, skal baseres på oplysninger, som modparten har fremlagt, om de projektet eller aktiviteter, som provenuet vil blive anvendt på. Kreditinstitutterne fremlægger oplysninger om den type af økonomisk aktivitet, der finansieres. Dobbelttælling tillades ikke. Når den samme specialiserede udlånseksponering kan have relevans for to miljømål, tildeler kreditinstitutterne den til det mest relevante miljømål.«

g)

Afsnit 1.2.1.1, nr. i), sjette tekstafsnit, affattes således:

» GAR L&A (for hvert miljømål) = (1)(c)/(1)(a). Kreditinstitutterne offentliggør GAR på grundlag af CapEx og omsætningsbaserede KPI'er og offentliggør separat den del af KPI'en, der henviser til mulighedsskabende aktiviteter og omstillingsaktiviteter, når det er relevant.«

h)

Afsnit 1.2.1.1, nr. ii), tredje tekstafsnit, affattes således:

»Med henblik på 2(c)(1) tager kreditinstitutter følgende i betragtning:

 

(2)(c)(1)(a) den samlede regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer for miljømæssigt bæredygtige obligationer, der er udstedt i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Aktuelle udstedelser af obligationer, der af udstederne kvalificeres som grønne obligationer, hvis provenu skal investeres i økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, skal vurderes, alt efter i hvor høj grad økonomiske aktiviteter eller finansierede projekter er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. forordning (EU) 2020/852, på grundlag af specifikke oplysninger, som udstederen har fremlagt om en udstedelse. Kreditinstitutterne sørger for gennemsigtighed vedrørende den type af økonomisk aktivitet, der finansieres. Dobbelttælling tillades ikke. Når den samme grønne obligation kan have relevans for to miljømål, tildeler kreditinstitutterne den til det mest relevante mål.

 

(2)(c)(1)(b) den regnskabsmæssige bruttoværdi af gældsinstrumenter, der er investeret i eksponeringer, når anvendelsen af provenuet er kendt, herunder specialiserede udlånsseksponeringer, for så vidt som de finansierede aktiviteter er økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Vurdering skal baseres på specifikke oplysninger, som udstederen har fremlagt om den pågældende udstedelse. Dobbelttælling tillades ikke. Når den samme specialiserede udlånseksponering kan have relevans for to miljømål, tildeler kreditinstitutterne den til det mest relevante miljømål. Kreditinstitutterne sørger for gennemsigtighed vedrørende den type af økonomisk aktivitet, der finansieres.«

i)

I afsnit 1.2.1.2 affattes andet, tredje og fjerde afsnit således:

»Dette GAR skal indeholde oplysninger om alle miljømålene med en inddeling efter mulighedsskabende aktiviteter. I forbindelse med modvirkning af klimaændringer skal GAR også indeholde oplysninger om omstillingsaktiviteter. Kreditinstitutterne skal ligeledes offentliggøre oplysninger om beholdninger og strømme.

For eksponeringer, hvor anvendelsen af provenuet er kendt, skal kreditinstitutterne i tælleren i GAR for finansielle virksomheder tage hensyn til den regnskabsmæssige bruttoværdi af lån og forskud og gældsinstrumenter i relevante porteføljeregnskaber til finansielle virksomheder i det omfang og den andel, hvori disse eksponeringer finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Vurderingen af, hvorvidt dette krav er blevet opfyldt, skal baseres på oplysninger, som modparten har fremlagt. Dobbelttælling tillades ikke. Når den samme eksponering kan have relevans for to miljømål, tildeler kreditinstitutterne den til det mest relevante miljømål.

For eksponeringer, hvor anvendelsen af provenuet ikke er kendt, skal tælleren i GAR for finansielle virksomheder beregnes på grundlag af modparternes KPI'er, som er beregnet i henhold til denne forordning. Det beløb, der udgøres af lån og forskud til, gældsinstrumenter og egenkapitalandele i relevante porteføljeregnskaber i finansielle virksomheder, som skal medregnes i tælleren i nøgletallet, skal være summen af deres regnskabsmæssige bruttoværdi, vægtet med andelen af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med en inddeling efter alle miljømålene og mulighedsskabende aktiviteter for hver modpart. I forbindelse med modvirkning af klimaændringer skal inddelingen også omfatte omstillingsaktiviteter for hver modpart.

Når modparten er et andet kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013, og kun med henblik herpå, en multilateral udviklingsbank som omhandlet i nævnte forordnings artikel 117, stk. 1, andet afsnit, eller artikel 117, stk. 2, er de omsætningsbaserede og CapEx-baserede KPI'er, der anvendes, den regnskabsmæssige bruttoværdi af gældsinstrumenter, lån og forskud og egenkapitalinstrumenter i relevante porteføljer vægtet med »modpartens samlede GAR«, dvs. den regnskabsmæssige bruttoværdi ganget med modpartens »samlede GAR«.«

j)

Afsnit 1.2.1.3, første tekstafsnit, affattes således:

»GAR for detaileksponeringer for lån til beboelsesejendomme eller renovering af boliger skal beregnes som en andel af lån til husstande med sikkerhed i fast ejendom til beboelse, eller som er tildelt med henblik på renovering af boliger, som er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. de relevante tekniske screeningskriterier for bygninger, navnlig renovering og erhvervelse og ejerskab i overensstemmelse med henholdsvis afsnit 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6 og 7.7 i bilag I eller II til delegeret forordning (EU) 2021/2139 eller afsnit 3.1 og 3.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2023/2486, i forhold til de samlede lån til husstande med sikkerhed i fast ejendom til beboelse, eller som er tildelt med henblik på renovering af boliger. Dette GAR skal omfatte oplysninger om omstillingsaktiviteter og oplysninger om beholdninger og strømme.«

k)

Afsnit 1.2.1.3 nr. i), første og andet tekstafsnit, affattes således:

»Kreditinstitutternes oplysningerne om KPI'er omfatter porteføljen over detailudlån, navnlig porteføljen over realkreditlån. Denne KPI skal offentliggøres under hensyntagen til opfyldelsen af de tekniske screeningskriterier for bygninger som fastsat i afsnit 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6 og 7.7 i bilag I eller II til delegeret forordning (EU) 2021/2139 eller afsnit 3.1 og 3.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2023/2486.

Kreditinstitutterne offentliggør KPI'en for deres portefølje over udlån til beboelsesejendomme som en andel af lån til husstande med sikkerhed i fast ejendom til beboelse, som bidrager til de relevante miljømål, som fastsat, navnlig i afsnit 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6 og 7.7 i bilag I eller II til delegeret forordning (EU) 2021/2139 eller afsnit 3.1 og 3.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2023/2486, i forhold til de samlede lån til husstande med sikkerhed i fast ejendom til beboelse.«

l)

Afsnit 1.2.1.3, nr. i), femte tekstafsnit, affattes således:

»I tælleren i kreditinstitutternes nøgletal skal der også tages hensyn til de lån, som gives til renovering af en bygning eller en bolig i overensstemmelse med de relevante tekniske screeningskriterier for bygninger, jf. afsnit 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5 og 7.6 i bilag I eller II til delegeret forordning (EU) 2021/2139 eller afsnit 3.1 og 3.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2023/2486.«

m)

Afsnit 1.2.1.4, første tekstafsnit, affattes således:

»Når kreditinstitutter har en forretningsmodel, der i vidt omfang er baseret på finansiering af offentligt ejede lejeboligbyggerier, offentliggør de en KPI vedrørende den andel af bygninger, hvis køb kreditinstituttet finansierer, og som opfylder de relevante tekniske screeningskriterier for bygninger, jf. afsnit 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6 og 7.7 i bilag I eller II til delegeret forordning (EU) 2021/2139 eller afsnit 3.1 og 3.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2023/2486. Dette GAR skal vurderes og offentliggøres af kreditinstituttet som en andel af lån til kommuner, som finansierer offentligt ejede lejeboligbyggerier, der opfylder de relevante tekniske screeningskriterier, navnlig i overensstemmelse med afsnit 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6 og 7.7 i bilag I eller bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139 eller afsnit 3.1 og 3.2 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2023/2486, i forhold til de samlede lån til kommuner, der finansierer offentlige boliger. Kreditinstituttet offentliggør også oplysninger om beholdninger og strømme.«

n)

Afsnit 1.2.1.4, tredje tekstafsnit, affattes således:

»Med henblik på finansiering af andre aktiviteter og aktiver end offentligt ejede lejeboligbyggerier, når anvendelsen af provenuet er kendt, tager kreditinstitutter hensyn til den regnskabsmæssige bruttoværdi af sådanne eksponeringer, herunder specialiserede udlånseksponeringer, for den offentlige myndighed, alt efter i hvilket omfang og med hvilken andel udlånet finansierer en økonomisk aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Vurderingen af, hvorvidt dette krav er blevet opfyldt, skal baseres på oplysninger, som den offentlige myndighed har fremlagt, om de projektet eller aktiviteter, som provenuet vil blive anvendt på. Kreditinstitutterne fremlægger oplysninger om den type af økonomisk aktivitet, der finansieres. Dobbelttælling tillades ikke. Når den samme specialiserede udlånseksponering kan have relevans for to miljømål, tildeler kreditinstitutterne den til det mest relevante miljømål.«

o)

Afsnit 1.2.1.6 affattes således:

»1.2.1.6.   Samlet GAR

Kreditinstitutterne offentliggør oplysninger om det samlede GAR. Dette skal afspejle den kumulative værdi af de eksponeringsbaserede KPI'er ved i nævneren at medtage de samlede balanceførte aktiver uden eksponeringer, jf. artikel 7, stk. 1, og ved i den samlede tæller at medtage tællerne for de miljømæssigt bæredygtige eksponeringer for de eksponeringsbaserede KPI'er som følger:

a)

samlet GAR for finansieringsaktiviteter rettet mod finansielle virksomheder for alle miljømålene

b)

samlet GAR for finansieringsaktiviteter rettet mod ikkefinansielle virksomheder for alle miljømålene

c)

GAR for eksponeringer for beboelsesejendomme, herunder lån til renovering af boliger, med henblik på målene vedrørende modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og cirkulær økonomi.

d)

GAR for billån til private med henblik på målet vedrørende modvirkning af klimaændringer

e)

GAR for anvendelse af provenu, der finansierer lokale myndigheder, for alle miljømålene.

f)

GAR for tilbagetagen sikkerhedsstillelse i erhvervsejendomme og beboelsesejendomme, som besiddes med salg for øje, for alle målene vedrørende klimaændringer.

Sammen med det samlede GAR offentliggør kreditinstitutter procentdelen af aktiver, som er udelukket fra tælleren for GAR, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2 og 3, og punkt 1.1.2 i dette bilag.«

p)

Afsnit 1.2.2.1, første tekstafsnit, affattes således:

»Det grønne nøgletal for finansielle garantier til virksomheder skal defineres som den andel af finansielle garantier, der understøtter lån og forskud og gældsinstrumenter, som finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i forhold til alle de finansielle garantier, som understøtter lån og forskud og gældsinstrumenter rettet mod virksomheder. Dette omfatter oplysninger om beholdninger og strømme for alle miljømålene. I forbindelse med modvirkning af klimaændringer skal dette også omfatte oplysninger om den andel heraf, som er henholdsvis mulighedsskabende aktiviteter og omstillingsaktiviteter. I forbindelse med andre miljømål skal dette omfatte oplysninger om den andel heraf, som er mulighedsskabende aktiviteter.«

q)

Afsnit 1.2.2.2, første tekstafsnit, affattes således:

»Det grønne nøgletal for aktiver under forvaltning skal være den andel af aktiver under forvaltning (egenkapital- og gældsinstrumenter og fast ejendom) fra virksomheder, der finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i forhold til de samlede aktiver under forvaltning (egenkapital- og gældsinstrumenter og andre aktiver). Dette omfatter oplysninger om beholdninger og strømme for alle miljømålene. I forbindelse med modvirkning af klimaændringer skal dette også omfatte oplysninger om den andel heraf, som er henholdsvis mulighedsskabende aktiviteter og omstillingsaktiviteter. I forbindelse med andre miljømål skal dette omfatte oplysninger om den andel heraf, som er henholdsvis mulighedsskabende aktiviteter.«

r)

I afsnit 1.2.3, andet og tredje tekstafsnit, ændres »gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014« til »gennemførelsesforordning (EU) 2021/451«.

s)

I bilag V ændres udtrykket »egenkapitalandele « til »egenkapitalinstrumenter«.

6)   

I bilag VII, afsnit 2.4, indsættes følgende tekstafsnit efter femte tekstafsnit:

»Uanset dette punkt 2.4, andet og tredje afsnit, skal investeringer i fast ejendom medtages i tælleren i det omfang og i den andel, hvormed de finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.«

7)   

Bilag IX, afsnit 1, sjette tekstafsnit, affattes således:

»Uanset dette afsnit 1, første og femte tekstafsnit, skal gældsinstrumenter, som har til formål at finansiere specifikke identificerede aktiviteter, projekter eller miljømæssigt bæredygtige obligationer, som er udstedt af en investeringsmodtagende virksomhed, medregnes i tælleren op til værdien af de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, som provenuet af nævnte obligationer og gældsinstrumenter finansierer, på grundlag af oplysninger, som er fremlagt af den investeringsmodtagende virksomhed.«

8)   

I bilag IX tilføjes følgende afsnit i slutningen af punkt 1:

»Uanset dette afsnit 1, første og femte tekstafsnit, skal investeringer i fast ejendom medtages i tælleren i det omfang og i den andel, hvormed de finansierer økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.«

9)   

Bilag IX, afsnit 2, første tekstafsnit, affattes således:

»Forsikrings- og genforsikringsselskaber, som ikke er livsforsikringsselskaber, beregner den KPI, der er forbundet med forsikringsvirksomhed, og fremlægger indtægter fra skadesforsikring, som hidrører fra tegnede bruttopræmier, eller, alt efter hvad der er relevant, forsikringsindtægter, der svarer til forsikringsvirksomhed, som er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, eller genforsikringsvirksomhed, som er i overensstemmelse med afsnit 10.1 og 10.2 i bilag II til den delegerede retsakt om klima. KPI'en skal gengives i procentdele og, alt efter hvad der er relevant, i forhold til én af følgende:

a)

samlede tegnede bruttopræmier for skadesforsikringer

b)

samlede tegnede bruttopræmier for skadesgenforsikringer

c)

samlede skadesforsikringsindtægter

d)

samlede skadesgenforsikringsindtægter.«

10)   

Bilag X, første skema, affattes således:

»BILAG X

SKEMAER TIL FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABERS KPI'ER

Skema: Den forsikringsbaserede KPI for skadesforsikrings- og genforsikringsselskaber

 

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

DNSH (princippet om ikke at gøre væsentlig skade)

 

Økonomiske aktiviteter (1)

Absolutte præmier, år t (2)

Andel af præmier, år t (3)

Andel af præmier, år t-1 (4)

Modvirkning af klimaændringer (5)

Vand- og havressourcer (6)

Cirkulær økonomi (7)

Forurening (8)

Biodiversitet og økosystemer (9)

Minimumsgarantier (10)

 

Valuta

%

%

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

Ja/Nej

A.1.

Skadesforsikrings- og skadesgenforsikringsvirksomhed — Aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet (miljømæssigt bæredygtige)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.1.1.

Heraf genforsikrede

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.1.2.

Heraf, som hidrører fra genforsikringsvirksomhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.1.2.1.

Heraf genforsikrede (retrocession)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.2.

Skadesforsikrings- og skadesgenforsikringsvirksomhed — Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.

Skadesforsikrings- og skadesgenforsikringsvirksomhed — Aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet

 

 

 

 

 

I alt (A.1 + A.2 + B)

 

100 %

100 %

 

 

 

 

 

 

»Præmier« i kolonne 2 og 3 skal indberettes som tegnede bruttopræmier eller, alt efter hvad der er relevant, omsætning forbundet med skadesforsikrings- eller skadesgenforsikringsvirksomhed.

Oplysningerne i kolonne 4 skal indberettes i de offentliggjorte oplysninger i 2024 og efterfølgende.

Skadesforsikring og -genforsikring kan kun bringes i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/852 som en aktivitet, der giver mulighed for tilpasning til klimaændringer.

«

11)   

I bilag X, andet skema i afsnittet »Inddeling af KPI'ens tæller efter miljømål«, udgår »Omstillingsaktiviteter: A % (Omsætning, CapEx)« af linje 2)-6).

12)   

Bilag X, andet skema, ottende række, affattes således:

»Andelen af eksponeringer for andre modparter og aktiver i forhold til de samlede aktiver, der er omfattet af KPI'en:

X %

Værdien af eksponeringer for andre modparter og aktiver:

[pengebeløb]«

13)   

Bilag X, andet skema, femtende række, affattes således:

»Andelen af eksponeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, for andre modparter og aktiver i forhold til de samlede aktiver, der er omfattet af KPI'en:

Omsætningsbaseret: %

CapEx-baseret: %

Værdien af eksponeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, for andre modparter og aktiver i forhold til de samlede aktiver, der er omfattet af KPI'en:

Omsætningsbaseret: [pengebeløb]

CapEx-baseret: [pengebeløb]«


(1)  Koden udgør forkortelsen for det relevante mål, som den økonomiske aktivitet kan yde et væsentligt bidrag til, samt afsnitsnummeret på aktiviteten i det relevante bilag, der omfatter målet, dvs.:

Modvirkning af klimaændringer: CCM

Tilpasning til klimaændringer: CCA

Vand- og havressourcer: WTR

Cirkulær økonomi: CE

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening: PPC

Biodiversitet og økosystemer: BIO

F.eks. har aktiviteten »Skovplantning« koden: CCM 1.1

Hvis aktiviteterne kan yde et væsentligt bidrag til mere end ét mål, bør koderne for alle mål angives.

Hvis operatøren f.eks. indberetter, at aktiviteten »Opførelse af nye bygninger« yder et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og cirkulær økonomi, er koden: CCM 7.1./CE 3.1.

De samme koder bør anvendes i afsnit A.1 og A.2 i dette skema.

(2)  Ja — aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet og i overensstemmelse med klassificeringssystemet:, og som er i overensstemmelse med det relevante miljømål

 

Nej — aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet og det relevante miljømål

 

ejOm — Ikke omfattet; aktivitet, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet for det relevante miljømål

(3)  Hvis en økonomisk aktivitet bidrager væsentligt til flere miljømål, skal ikkefinansielle virksomheder med fed skrift angive det mest relevante miljømål med henblik på beregning af finansielle virksomheders KPI'er, samtidig med at dobbelttælling undgås. I deres respektive KPI'er skal finansielle virksomheder, hvis anvendelsen af provenuet fra finansieringen ikke er kendt, beregne finansieringen af økonomiske aktiviteter, der bidrager til flere miljømål under det mest relevante miljømål, som ikkefinansielle virksomheder indberetter med fed skrift i dette skema. Et miljømål må kun indberettes med fed skrift én gang i én række for at undgå dobbelttælling af økonomiske aktiviteter i finansielle virksomheders KPI'er. Dette gælder ikke for beregningen af overensstemmelse med klassificeringssystemet for økonomiske aktiviteter for finansielle produkter som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EU) 2019/2088. Ikkefinansielle virksomheder skal også indberette omfanget af relevans i forhold til klassificeringssystemet og tilpasning for hvert miljømål, som omfatter tilpasning til hvert af miljømålene for aktiviteter, der bidrager væsentligt til flere mål, ved hjælp af nedenstående skema:

Image 1

(4)  En og samme aktivitet kan være i overensstemmelse med kun et eller flere miljømål, som den er relevant for i forhold til klassificeringssystemet.

(5)  En og samme aktivitet kan være omfattet af klassificeringssystemet og ikke være i overensstemmelse med de relevante miljømål.

(6)  Om — Aktivitet, der er omfattet af klassificeringssystemet for det relevante mål

Aktivitet, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet for det relevante mål

(7)  Aktiviteter skal kun indberettes i afsnit A.2 i dette skema, hvis de ikke er i overensstemmelse med miljømål, som de er relevante i forhold til klassificeringssystemet til. Aktiviteter, der er i overensstemmelse med mindst ét miljømål, skal indberettes i afsnit A.1 i dette skema.

(8)  For at en aktivitet skal indberettes i afsnit A.1, skal alle DNSH-kriterier og minimumsgarantier være opfyldt. For aktiviteter, der er opført under A.2., kan ikkefinansielle virksomheder udfylde kolonne 5-17 på frivillig basis. Ikkefinansielle virksomheder kan angive det væsentlige bidrag og DNSH-kriterierne, som de opfylder eller ikke opfylder i afsnit A.2, ved at anvende: (a) for væsentlige bidrag — Ja/Nej- og ejOm-koder i stedet for Om og ejOm og b) for DNSH-Ja/Nej-koder.

(9)  Koden udgør forkortelsen for det relevante mål, som den økonomiske aktivitet kan yde et væsentligt bidrag til, samt afsnitsnummeret på aktiviteten i det relevante bilag, der omfatter målet, dvs.:

Modvirkning af klimaændringer: CCM

Tilpasning til klimaændringer: CCA

Vand- og havressourcer: WTR

Cirkulær økonomi: CE

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening: PPC

Biodiversitet og økosystemer: BIO

F.eks. har aktiviteten »Skovplantning« koden: CCM 1.1

Hvis aktiviteterne kan yde et væsentligt bidrag til mere end ét mål, bør koderne for alle mål angives.

Hvis operatøren f.eks. indberetter, at aktiviteten »Opførelse af nye bygninger« yder et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og cirkulær økonomi, er koden: CCM 7.1./CE 3.1.

De samme koder bør anvendes i afsnit A.1 og A.2 i dette skema.

(10)  Ja — aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet og i overensstemmelse med klassificeringssystemet:, og som er i overensstemmelse med det relevante miljømål

aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet og det relevante miljømål

Ikke omfattet; aktivitet, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet for det relevante miljømål

(11)  Hvis en økonomisk aktivitet bidrager væsentligt til flere miljømål, skal ikkefinansielle virksomheder med fed skrift angive det mest relevante miljømål med henblik på beregning af finansielle virksomheders KPI'er, samtidig med at dobbelttælling undgås. I deres respektive KPI'er skal finansielle virksomheder, hvis anvendelsen af provenuet fra finansieringen ikke er kendt, beregne finansieringen af økonomiske aktiviteter, der bidrager til flere miljømål under det mest relevante miljømål, som ikkefinansielle virksomheder indberetter med fed skrift i dette skema. Et miljømål må kun indberettes med fed skrift én gang i én række for at undgå dobbelttælling af økonomiske aktiviteter i finansielle virksomheders KPI'er. Dette gælder ikke for beregningen af overensstemmelse med klassificeringssystemet for økonomiske aktiviteter for finansielle produkter som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EU) 2019/2088. Ikkefinansielle virksomheder skal også indberette omfanget af relevans i forhold til klassificeringssystemet og tilpasning for hvert miljømål, som omfatter tilpasning til hvert af miljømålene for aktiviteter, der bidrager væsentligt til flere mål, ved hjælp af nedenstående skema:

Image 2

(12)  En og samme aktivitet kan være i overensstemmelse med kun et eller flere miljømål, som den er relevant for i forhold til klassificeringssystemet.

(13)  En og samme aktivitet kan være omfattet af klassificeringssystemet og ikke være i overensstemmelse med de relevante miljømål.

(14)  Om — Aktivitet, der er omfattet af klassificeringssystemet for det relevante mål

Aktivitet, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet for det relevante mål

(15)  Aktiviteter skal kun indberettes i afsnit A.2 i dette skema, hvis de ikke er i overensstemmelse med miljømål, som de er relevante i forhold til klassificeringssystemet til. Aktiviteter, der er i overensstemmelse med mindst ét miljømål, skal indberettes i afsnit A.1 i dette skema.

(16)  For at en aktivitet skal indberettes i afsnit A.1, skal alle DNSH-kriterier og minimumsgarantier være opfyldt. For aktiviteter, der er opført under A.2., kan ikkefinansielle virksomheder udfylde kolonne 5-17 på frivillig basis. Ikkefinansielle virksomheder kan angive det væsentlige bidrag og DNSH-kriterierne, som de opfylder eller ikke opfylder i afsnit A.2, ved at anvende: (a) for væsentlige bidrag — Ja/Nej- og ejOm-koder i stedet for Om og ejOm og b) for DNSH-Ja/Nej-koder.

(17)  Koden udgør forkortelsen for det relevante mål, som den økonomiske aktivitet kan yde et væsentligt bidrag til, samt afsnitsnummeret på aktiviteten i det relevante bilag, der omfatter målet, dvs.:

Modvirkning af klimaændringer: CCM

Tilpasning til klimaændringer: CCA

Vand- og havressourcer: WTR

irkulær økonomi: CE

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening: PPC

Biodiversitet og økosystemer: BIO

F.eks. har aktiviteten »Skovplantning« koden: CCM 1.1

Hvis aktiviteterne kan yde et væsentligt bidrag til mere end ét mål, bør koderne for alle mål angives.

Hvis operatøren f.eks. indberetter, at aktiviteten »Opførelse af nye bygninger« yder et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og cirkulær økonomi, er koden: CCM 7.1./CE 3.1.

De samme koder bør anvendes i afsnit A.1 og A2 i dette skema.

(18)  Ja — aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet og i overensstemmelse med klassificeringssystemet:, og som er i overensstemmelse med det relevante miljømål

aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet og det relevante miljømål

Ikke omfattet; aktivitet, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet for det relevante miljømål

(19)  Hvis en økonomisk aktivitet bidrager væsentligt til flere miljømål, skal ikkefinansielle virksomheder med fed skrift angive det mest relevante miljømål med henblik på beregning af finansielle virksomheders KPI'er, samtidig med at dobbelttælling undgås. I deres respektive KPI'er skal finansielle virksomheder, hvis anvendelsen af provenuet fra finansieringen ikke er kendt, beregne finansieringen af økonomiske aktiviteter, der bidrager til flere miljømål under det mest relevante miljømål, som ikkefinansielle virksomheder indberetter med fed skrift i dette skema. Et miljømål må kun indberettes med fed skrift én gang i én række for at undgå dobbelttælling af økonomiske aktiviteter i finansielle virksomheders KPI'er. Dette gælder ikke for beregningen af overensstemmelse med klassificeringssystemet for økonomiske aktiviteter for finansielle produkter som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EU) 2019/2088. Ikkefinansielle virksomheder skal også indberette omfanget af relevans i forhold til klassificeringssystemet og tilpasning for hvert miljømål, som omfatter tilpasning til hvert af miljømålene for aktiviteter, der bidrager væsentligt til flere mål, ved hjælp af nedenstående skema:

Image 3

(*1)  En og samme aktivitet kan være i overensstemmelse med kun et eller flere miljømål, som den er relevant for i forhold til klassificeringssystemet.

(20)  En og samme aktivitet kan være omfattet af klassificeringssystemet og ikke være i overensstemmelse med de relevante miljømål.

(21)  m — Aktivitet, der er omfattet af klassificeringssystemet for det relevante mål

Aktivitet, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet for det relevante mål

(22)  Aktiviteter skal kun indberettes i afsnit A.2 i dette skema, hvis de ikke er i overensstemmelse med miljømål, som de er relevante i forhold til klassificeringssystemet til. Aktiviteter, der er i overensstemmelse med mindst ét miljømål, skal indberettes i afsnit A.1 i dette skema.

(23)  For at en aktivitet skal indberettes i afsnit A.1, skal alle DNSH-kriterier og minimumsgarantier være opfyldt. For aktiviteter, der er opført under A.2., kan ikkefinansielle virksomheder udfylde kolonne 5-17 på frivillig basis. Ikkefinansielle virksomheder kan angive det væsentlige bidrag og DNSH-kriterierne, som de opfylder eller ikke opfylder i afsnit A.2, ved at anvende: (a) for væsentlige bidrag — Ja/Nej- og ejOm-koder i stedet for Om og ejOm og b) for DNSH-Ja/Nej-koder.


BILAG VI

»BILAG VI

Skema til kreditinstitutters KPI'er

Skema nr.

Navn

0

Sammenfatning af KPI'er

1

Aktiver med henblik på beregning af GAR

2

GAR — Sektoroplysninger

3

KPI for GAR i beholdningen

4

KPI for GAR i strømmen

5

KPI for ikkebalanceførte eksponeringer

6

KPI for indtægter fra gebyrer og provisioner, som hidrører fra tjenesteydelser, der ikke er udlån og kapitalforvaltning

7

KPI for handelsbeholdningen

0.   Sammenfatning af KPI'er, som kreditinstitutter skal offentliggøre i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8

 

Samlede miljømæssigt bæredygtige aktiver

KPI  (*4)

KPI  (*5)

Dækningsgrad i % (i forhold til samlede aktiver)  (*3)

% af aktiver, der er udelukket fra tælleren i GAR (artikel 7, stk. 2 og 3, og afsnit 1.1.2 i bilag V)

% af aktiver, der er udelukket fra nævneren i GAR (artikel 7, stk. 1, og afsnit 1.2.4 i bilag V)

Primær KPI

Nøgletal for grønne aktiver (GAR) i beholdningen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlede miljømæssigt bæredygtige aktiviteter

KPI

KPI

Dækningsgrad i % (i forhold til samlede aktiver)

% af aktiver, der er udelukket fra tælleren i GAR (artikel 7, stk. 2 og 3, og afsnit 1.1.2 i bilag V)

% af aktiver, der er udelukket fra nævneren i GAR (artikel 7, stk. 1, og afsnit 1.2.4 i bilag V)

Supplerende KPI'er

GAR (strømmen)

 

 

 

 

 

 

 

Handelsbeholdning  (*1)

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle garantier

 

 

 

 

 

 

 

Aktiver under forvaltning.

 

 

 

 

 

 

 

Indtægter fra gebyrer og provisioner  (*2)

 

 

 

 

 

 

Note 1:

I indberetningsskemaerne: celler fremhævet med sort skal ikke udfyldes.

Note 2:

KPI'er for gebyrer og provisioner (ark 6) og Handelsbeholdning (ark 7) finder først anvendelse fra 2026 SMV'er medtages kun i disse KPI'er, hvis der foreligger et positivt resultat af konsekvensanalysen.

1.   Aktiver, der indgår i beregningen af GAR

Image 4

Image 5

2.   GAR — Sektoroplysninger

Image 6

3.   KPI for GAR i beholdningen

1.

Instituttet offentliggør i dette skema KPI'er for GAR i beholdningen af lån, som beregnes på grundlag af de data, der indberettes i skema 1, om omfattede aktiver og ved at anvende de formler, der foreslås i dette skema.

2.

Oplysningerne om GAR (nøgletal for grønne aktiver ud af »omfattede« aktiver) skal ledsages af oplysninger om den andel af aktiver, der i alt er omfattet af GAR.

3.

Kreditinstitutterne kan, foruden de oplysninger, der indgår i dette skema, angive den andel af aktiver, der finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet, som er miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med klassificeringssystemet). Disse oplysninger vil berige oplysningerne om KPI'en for miljømæssigt bæredygtige aktiver i forhold til de omfattede aktiver i alt.

4.

Kreditinstitutterne skal duplikere dette skema for oplysninger baseret på indtægter og på CapEx

Image 7

Image 8

4.   KPI for GAR i strømmen

Image 9

5.   KPI for ikkebalanceførte eksponeringer

Image 10

6.   KPI for indtægter fra gebyrer og provisioner, som hidrører fra tjenesteydelser, der ikke er udlån og kapitalforvaltning

Image 11

Image 12

7.   KPI for handelsbeholdningen

Image 13

Image 14

«

(*1)  For kreditinstitutter, som er ikke opfylder betingelserne i artikel 94, stk. 1, i CRR, eller betingelserne i nævnte forordnings artikel 325a, stk. 1

(*2)  Indtægter fra gebyrer og provisioner, som hidrører fra tjenesteydelser, der ikke er udlån og AuM

Kreditinstitutterne offentliggør fremadskuende oplysninger for disse KPI'er, herunder oplysninger med hensyn til målsætninger, sammen med relevante redegørelser for den anvendte metodologi.

(*3)  % af aktiver, der er omfattet af KPI'en, i forhold til bankers samlede aktiver

(*4)  på grundlag af modpartens omsætningsbaserede KPI

(*5)  på grundlag af modpartens CapEx-baserede KPI, med undtagelse af udlånsaktiviteter, hvor den omsætningsbaserede KPI anvendes for almindelige udlån


BILAG VII

»BILAG VIII

Skema for investeringsselskabers KPI'er

Skema nr.

Navn

0

Sammenfatning af KPI'er, som investeringsselskaber skal offentliggøre i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8

1

KPI IS — Handel med tjenesteydelser for egen regning

2

KPI IS — Andre tjenesteydelser

0.   Sammenfatning af KPI'er, som investeringsselskaber skal offentliggøre i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8

 

Samlede miljømæssigt bæredygtige aktiver

KPI  (*3)

KPI  (*4)

Dækningsgrad i % (i forhold til samlede aktiver)  (*2)

Primær KPI (for handel for egen regning)

Nøgletal for grønne aktiver

 

 

 

 

 

Samlede indtægter fra miljømæssigt bæredygtige tjenesteydelser og aktiviteter

KPI

KPI

Dækningsgrad i % (i forhold til samlede indtægter)

Primær KPI (for tjenesteydelser og aktiviteter, som ikke udgør handel for egen regning)

KPI vedrørende indtægter  (*1)

 

 

 

 

1.   KPI IS — Handel med tjenesteydelser for egen regning

Image 15

2.   KPI IS — Andre tjenesteydelser

Image 16

«

(*1)  gebyrer, provisioner og andre monetære fortjenester

(*2)  % af aktiver, der er omfattet af KPI'en, i forhold til samlede aktiver

(*3)  baseret på modpartens omsætningsbaserede KPI

(*4)  baseret på modpartens CapEx-baserede KPI


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/2486/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)