|
Tidende |
DA Serie L |
|
2023/2453 |
31.10.2023 |
ACS-EU-AMBASSADØRUDVALGETS AFGØRELSE nr. 2/2023
af 25. oktober 2023
om ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2023/2453]
ACS-EU-AMBASSADØRUDVALGET HAR –
under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (1), særlig artikel 15, stk. 4, og artikel 16, stk. 2, sammenholdt med artikel 95, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«) blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 og trådte i kraft den 1. april 2003. I overensstemmelse med AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 (2) (»afgørelsen om overgangsforanstaltninger«) skal den finde anvendelse indtil den 31. oktober 2023. |
|
(2) |
I medfør af AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 4, første afsnit, blev der indledt forhandlinger om en ny ACS-EU-partnerskabsaftale (»den nye aftale«) i september 2018. Den nye aftale vil blive undertegnet den 15. november 2023 af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet. I henhold til artikel 98, stk. 4, i den nye aftale skal dens midlertidige anvendelse begynde den første dag i den anden måned efter datoen for nævnte aftales undertegnelse. Det er derfor nødvendigt at ændre afgørelsen om overgangsforanstaltninger for yderligere at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen. |
|
(3) |
I henhold til AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 4, andet afsnit, træffer AVS-EU-Ministerrådet eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger, indtil den nye aftale træder i kraft. |
|
(4) |
I medfør af AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 15, stk. 4, overdrog AVS-EU-Ministerrådet den 23. maj 2019 AVS-EU-Ambassadørudvalget beføjelserne til at træffe overgangsforanstaltninger (3). |
|
(5) |
Det er derfor hensigtsmæssigt, at ACS-EU-Ambassadørudvalget træffer afgørelse i medfør af AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 4, om ændring af afgørelsen om overgangsforanstaltninger med henblik på at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen indtil den 31. december 2023. |
|
(6) |
Bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen vil fortsat blive anvendt med henblik på at bevare kontinuiteten i forbindelserne mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og ACS-staterne på den anden side. Formålet med de ændrede overgangsforanstaltninger er derfor ikke at ændre AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 3 – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 1 i AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 ændres datoen »den 31. oktober 2023« til »den 31. december 2023«.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft den 1. november 2023.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. oktober 2023.
På vegne af ACS-EU-Ministerrådet
På vegne af ACS-EU-Ambassadørudvalget
Marcos ALONSO ALONSO
Formand
(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. AVS-EU-partnerskabsaftalen blev ændret ved aftale undertegnet den 25. juni 2005 i Luxembourg (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27) og ved aftale undertegnet den 22. juni 2010 i Ouagadougou (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3).
(2) AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 1 af 3.1.2020, s. 3).
(3) Afgørelse nr. 1/2019 truffet af AVS-EU-Ministerrådet af 23. maj 2019 om overdragelsen af beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget vedrørende afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 146 af 5.6.2019, s. 114).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2453/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)