(1)

Verden er vidne til en hidtil uset periode med konflikt og ustabilitet. Dette ses bl.a. af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og Hamas' terrorangreb i Israel. I kraft af de sociale mediers store udbredelse giver vold og krig i stadig højere grad genlyd online i Unionen. Dette har medført en hidtil uset stigning i udbredelsen af ulovligt og skadeligt indhold online, herunder koordinerede tiltag, som har til formål at sprede desinformation og misinformation i hele Unionen i forbindelse med den slags internationale kriser.

(2)

Navnlig onlineplatforme spiller en vigtig rolle i udbredelsen af oplysninger på tværs af Unionen. På den ene side udgør onlineplatforme vigtige kommunikationskanaler for EU-borgerne, som også kan give meningsfulde oplysninger til regeringer og offentlige myndigheder. De letter den offentlige debat og udbredelsen af oplysninger, holdninger og idéer til offentligheden og påvirker borgernes adgang til og formidling af oplysninger online. På den anden side kan onlineplatforme misbruges som et middel til at udbrede og forstærke ulovligt eller skadeligt indhold på nettet.

(3)

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (1) har Unionen fastlagt en række banebrydende regler for at sikre dens onlineinformationsmiljø og dermed beskytte vitale informationsfriheder, navnlig i konflikttider, men også for at stille krav om effektive reaktioner på udbredelsen af ulovligt indhold online og trusler mod samfundsdebatten, valg og den offentlige sikkerhed. Forordningen bidrager til et velfungerende indre marked for formidlingstjenester ved at fastsætte harmoniserede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, der fremmer innovation, og hvori de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, beskyttes effektivt (2).

(4)

Det gør forordningen navnlig ved at indføre specifikke due diligence-forpligtelser, der er skræddersyet til specifikke kategorier af udbydere af formidlingstjenester, og ved at indføre en forvaltningsstruktur for at sikre samarbejde og koordinering mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen i forbindelse med overvågning og håndhævelse af disse forpligtelser, herunder muligheden for at udarbejde kriseprotokoller i henhold til artikel 48.

(5)

Selv om forordning (EU) 2022/2065 først finder fuld anvendelse fra den 17. februar 2024, finder den allerede anvendelse på udbydere af onlineplatforme og onlinesøgemaskiner, som Kommissionen den 25. april 2023 udpegede som meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner i henhold til nævnte forordnings artikel 33, stk. 4 (3). Selv om medlemsstaterne først er forpligtet til at udpege deres koordinatorer for digitale tjenester og andre nationale kompetente myndigheder med ansvar for overvågning og håndhævelse af forordning (EU) 2022/2065 med virkning fra den 17. februar 2024 (4), kan Kommissionen allerede anvende de håndhævelsesbeføjelser, der er tillagt den i henhold til kapitel IV, afdeling 4, i nævnte forordning, for så vidt angår de meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, som den udpegede den 25. april 2023 (5).

(6)

Kommissionens mulighed for at sikre effektiv overvågning og håndhævelse af forordning (EU) 2022/2065 i forbindelse med de udpegede meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kræver dog bistand fra og aktivt samarbejde med medlemsstaternes nationale myndigheder. I flere tilfælde pålægger bestemmelserne i denne forordnings kapitel IV, afdeling 4, udtrykkeligt Kommissionen at samarbejde med Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester (»rådet«), (6) koordinatorerne for digitale tjenester og andre nationale kompetente myndigheder, som medlemsstaterne planlægger at overdrage overvågningen og håndhævelsen af denne forordning på deres område til.

(7)

Det forhold, at flere medlemsstater endnu ikke har udpeget deres koordinatorer for digitale tjenester, og at rådet endnu ikke er blevet oprettet, komplicerer Kommissionens overvågning og håndhævelse af nævnte forordning forud for dens fulde ikrafttræden overfor de udpegede meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, som forordning (EU) 2022/2065 allerede finder anvendelse på (7). Ikke desto mindre er Kommissionen fast besluttet på at sikre denne forordnings fulde effektivitet i forhold til udbydere af sådanne tjenester.

(8)

På datoen for vedtagelsen af denne henstilling havde mindre end 10 % af medlemsstaterne formelt udpeget deres koordinator for digitale tjenester. I mange medlemsstater er de eksisterende regulerende myndigheder imidlertid foreløbigt blevet udpeget til at påtage sig rollen som koordinator for digitale tjenester, og de nationale lovgivningsprocesser er blevet indledt. Med henblik herpå opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til, indtil den forvaltningsstruktur, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2065, er fuldt ud indført, at udpege en uafhængig myndighed til at deltage i et uformelt netværk af potentielle koordinatorer for digitale tjenester, da deres rolle er afgørende for at identificere og håndtere hændelser, navnlig som følge af udbredelsen af ulovligt indhold, som udgør en klar risiko for intimidering af befolkningsgrupper og destabilisering af politiske og sociale strukturer i Unionen eller dele heraf, herunder dem, der risikerer at medføre en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i Unionen eller i væsentlige dele heraf. Medlemsstaterne opfordres til at mødes regelmæssigt, både indbyrdes og med Kommissionen, i et uformelt netværk for at drøfte denne type hændelser som følge af udbredelsen af ulovligt indhold, der spredes på meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, som denne forordning allerede finder anvendelse på. Denne type hændelser kan navnlig omfatte udbredelse af ulovligt indhold i forbindelse med internationale konflikter, terrorhandlinger, folkesundhedskriser, valgprocesser osv.

(9)

Kommissionen støtter også indkaldelse til specifikke møder som reaktion på en hændelse for at opnå en smidig, koordineret og forholdsmæssig reaktion fra udbydernes side i lyset af anvendelsen af forordning (EU) 2022/2065 samt blandt EU-institutionerne og medlemsstaterne med henblik på at strømline kommunikationen i nødsituationer og muliggøre udbredt situationsbevidsthed.

(10)

Medlemsstaterne opfordres også til at bistå Kommissionen i dens arbejde med overvågning og håndhævelse af forordning (EU) 2022/2065 i forbindelse med udpegede meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at indsamle dokumentation om udbredelsen af ulovligt indhold via meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner på deres område og til at dele denne dokumentation med Kommissionen, så den kan reagere korrekt og hurtigt på denne type indhold.

(11)

Forordning (EU) 2022/2065 indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt en bestemt type indhold kan betragtes som ulovligt indhold. Lovligheden af indhold bestemmes af national ret eller, på områder, hvor reglerne er blevet harmoniseret, af europæiske regler. En række EU-retsakter skaber en retlig ramme med hensyn til særlige typer ulovligt indhold, der vises og udbredes online, og ensretter definitionen af, hvad der bør betragtes som ulovligt i hele Unionen. Navnlig fastsættes der ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 (8) minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og straffe i forbindelse med terrorhandlinger, lovovertrædelser med forbindelse til en terrorgruppe og lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter samt foranstaltninger til beskyttelse af og støtte og bistand til terrorofre.

(12)

Desuden defineres det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 (9) specifikt, hvad der udgør terrorrelateret onlineindhold, nemlig materiale, der tilskynder til at begå en terrorhandling, forherliger terrorhandlinger, slår til lyd for at begå sådanne handlinger, opfordrer til at begå eller bidrage til eller deltage i aktiviteter med forbindelse til terrorhandlinger, giver instruktion i fremstilling af flere typer våben med henblik på terrorisme eller udgør en trussel om at begå en terrorhandling. Den fastlægger også de retlige rammer for, at medlemsstaterne kan sende påbud om fjernelse til hostingtjenesteyderne, hvilket medfører en pligt til at fjerne indholdet inden for en time. Det kræves endvidere, at hostingtjenesteyderne gennemfører specifikke foranstaltninger for at forhindre udnyttelse af deres tjenester i tilfælde af, at de udsættes for terrorrelateret indhold.

(13)

Ligeledes kræves det i Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA (10), at medlemsstaterne kriminaliserer en række former for forsætlig adfærd vedrørende offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse. Det kræves også, at medlemsstaterne kriminaliserer forsætlig adfærd, der forsvarer, benægter eller groft bagatelliserer folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod freden, hvis denne adfærd er rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af sådanne grupper, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse, og udøves på en måde, der sandsynligvis vil tilskynde til vold eller had rettet mod en sådan gruppe eller et medlem af en sådan gruppe.

(14)

Kommissionen minder endvidere om, at det allerede er muligt for de kompetente nationale myndigheder at udstede påbud over for udbydere af formidlingstjenester, hvis tjenester anvendes til at udbrede ulovligt indhold online. I den aktuelle situation er det af afgørende betydning, at de kompetente nationale myndigheder hurtigt identificerer denne type ulovligt onlineindhold og udsteder påbud om at få det fjernet på grundlag af deres nationale systemer. I artikel 9 i forordning (EU) 2022/2065 gøres det klart, at sådanne påbud kan udstedes på tværs af grænserne. I betragtning af risikoen for hændelser er det særdeles vigtigt, at de kompetente myndigheder indsamler den nødvendige dokumentation for at muliggøre effektive foranstaltninger mod forstærkning af ulovligt indhold online vedrørende de ofte forfærdelige forbrydelser og gør brug af de beføjelser, der er tillagt dem ved de forskellige instrumenter i EU-retten til håndtering af ulovligt indhold.

(15)

Mangfoldigheden af den nationale lovgivning og EU-lovgivningen og de forskellige former for koordinering i forbindelse med ulovligt indhold øger behovet for at sikre koordinering mellem medlemsstaterne i perioden frem til den fulde anvendelse af forordning (EU) 2022/2065. Det er afgørende, at der træffes hurtige og koordinerede foranstaltninger for at forhindre ulovligt indhold, navnlig terrorrelateret indhold og ulovlig hadefuld tale, i at cirkulere online, herunder i at gå viralt. Når de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan for at bekæmpe forstærkningen af ulovligt onlineindhold, er ukoordinerede, kan det øge risikoen for retlig fragmentering og usikkerhed samt øge friktionen og reaktionstiden. Som anerkendt i forordning (EU) 2022/2065 er Kommissionen desuden bedre i stand til at håndhæve denne forordning over for udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner. Med dette in mente er det ønskeligt, at medlemsstaterne handler på en koordineret måde til støtte for eventuelle håndhævelsesforanstaltninger, som Kommissionen måtte træffe, når den udøver sine beføjelser i henhold til kapitel IV, afdeling 4, i forordning (EU) 2022/2065.

(16)

Kommissionen minder endvidere om, at der findes flere frivillige samarbejdsrammer til at bekæmpe udbredelsen af ulovligt indhold online.

(17)

Det er afgørende, at der træffes hurtige og koordinerede foranstaltninger i krisesituationer for at forhindre ulovligt indhold, navnlig terrorrelateret indhold og ulovlig hadefuld tale, i at blive udbredt viralt online. EU's kriseprotokol, der blev udarbejdet inden for rammerne af EU's internetforum i 2019 og ajourført i 2023, indeholder en frivillig mekanisme til en koordineret og hurtig grænseoverskridende reaktion fra udbydere af onlinetjenester og retshåndhævende myndigheder på en formodet krise i onlinemiljøet, som skyldes en terrorhandling eller en voldelig ekstremistisk handling. EU's kriseprotokol fastlægger procedurer, roller og ansvarsområder for centrale aktører, navnlig for at forhindre afbrydelse af efterforskning og sikre indsamling af bevismateriale, og er baseret på frivilligt samarbejde mellem medlemmerne af EU's internetforum. Medlemsstaterne kan aktivere protokollen i samråd med Europols EU-internetindberetningsenhed (IRU). EU's IRU har en ledende rolle i koordineringen mellem de nationale retshåndhævende myndigheder og udbyderne af onlinetjenester. Det er også afgørende at bevare fjernet indhold, så det er muligt at genindsætte uretmæssigt fjernet indhold og beskytte de grundlæggende frihedsrettigheder.

(18)

I forbindelse med adfærdskodeksen for bekæmpelse af hadefuld tale på internettet har store sociale medieplatforme, hvoraf nogle er blevet udpeget som meget store onlineplatforme i henhold til forordning (EU) 2022/2065, forpligtet sig til at vurdere og om nødvendigt fjerne indhold med hadefuld tale, der er anmeldt til dem, i de fleste tilfælde inden for 24 timer. Deres overholdelse heraf vurderes af et netværk af pålidelige indberettere. Kommissionen og underskriverne er i øjeblikket i færd med at revidere adfærdskodeksen, bl.a. i lyset af ikrafttrædelsen af artikel 45 i forordning (EU) 2022/2065, med henblik på at indføre forpligtelser, der kan bidrage til at afbøde systemiske risici og foregribe risikoen for bølger af ulovlig hadefuld tale, inden indhold er gået viralt online.

(19)

Forordning (EU) 2022/2065 indeholder bestemmelser om koordineringsmekanismer med henblik på at reagere på nødsituationer. Som de seneste begivenheder viser, er der imidlertid allerede inden den 17. februar 2024 opstået ekstraordinære omstændigheder, som påvirker det europæiske digitale rum. Disse ekstraordinære omstændigheder, der udløses af specifikke hændelser eller kriser som følge af udbredelsen af ulovligt indhold, medfører en klar risiko for intimidering af befolkningsgrupper og destabilisering af politiske og sociale strukturer i Unionen eller dele heraf. Denne situation kræver en koordineret indsats på EU-plan langt forud for anvendelsesdatoen for de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2022/2065 (f.eks. den 17. februar 2024).

(20)

Med hensyn til den slags nødsituationsskabende trusler er der risiko for, at de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan for at bekæmpe spredningen af ulovligt onlineindhold, bliver ukoordinerede, hvilket medfører retlig fragmentering og usikkerhed samt øger friktionen og reaktionstiden. Som anerkendt i forordning (EU) 2022/2065 er Kommissionen desuden bedre i stand til at håndhæve forordningen med hensyn til udbydere af meget store onlineplatformes og meget store onlinesøgemaskiners systemiske anvendelse af reglerne. Med dette in mente bør medlemsstaterne tilskyndes til at handle på en koordineret måde til støtte for eventuelle håndhævelsesforanstaltninger, som Kommissionen måtte træffe, når den udfylder sin rolle i henhold til forordning (EU) 2022/2065.

(21)

Det er vigtigt at inddrage de retshåndhævende myndigheder i planlægningen af den nationale indsats for at bekæmpe ulovligt indhold, så trufne eller planlagte foranstaltninger ikke griber ind i deres arbejde, navnlig i situationer, hvor menneskeliv er i overhængende fare.

(22)

I lyset af den hidtil usete periode med konflikter og ustabilitet, der påvirker Unionen, fastsættes der med denne henstilling mekanismer for beredskab, samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne forud for den fulde anvendelse af forordning (EU) 2022/2065 den 17. februar 2024 i en ånd af loyalt samarbejde med henblik på at muliggøre en hurtig overgang til anvendelsen af nævnte forordning og for at sikre dens fulde effektivitet fra begyndelsen. Denne henstilling har ikke til formål at erstatte eller supplere håndhævelsesmekanismerne eller de rammer for forpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2065.

(23)

Kommissionen vil vurdere erfaringerne med anvendelsen af denne henstilling, når den udløber, dvs. når forordning (EU) 2022/2065 træder fuldt ud i kraft.

(24)

Denne henstilling bør finde anvendelse frem til den 17. februar 2024 —