European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2348

26.10.2023

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. 32/2023

af 17. marts 2023

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen [2023/2348]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/140 af 16. november 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår EU-antigen-, -vaccine- og -diagnostisk reagens-bankerne (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om levende dyr, bortset fra fisk og akvakulturdyr. Lovgivning herom finder ikke anvendelse på Island, jf. punkt 2 i indledningen til kapitel I i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Island.

(3)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om dyresundhed. Lovgivning om dyresundhed finder ikke anvendelse på Liechtenstein, så længe aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter også er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(4)

Bilag I til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 13u (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/139) i kapitel I, del 1.1, i bilag I til EØS-aftalen:

"13v.

32022 R 0140: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/140 af 16. november 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår EU-antigen-, -vaccine- og -diagnostisk reagens-bankerne (EUT L 23 af 2.2.2022, s. 11).

Denne retsakt gælder ikke for Island."

Artikel 2

Den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2022/140, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentisk.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 18. marts 2023, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 2023.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Nicolas VON LINGEN

Formand


(1)   EUT L 23 af 2.2.2022, s. 11.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2348/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)