(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (1) blev indarbejdet i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 18/2019 af 8. februar 2019 (2) og er omhandlet i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen.

(2)

Betingelserne for, at værdipapircentraler, der er etableret i et tredjeland, kan levere tjenesteydelser i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er omfattet af artikel 25 i forordning (EU) nr. 909/2014.

(3)

Ved tilpasning c) i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen kan Liechtenstein som en undtagelse tillade værdipapircentraler fra tredjelande, der allerede leverer de tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014, til finansielle formidlere i Liechtenstein eller allerede har etableret en filial i Liechtenstein at fortsætte med at levere sådanne tjenesteydelser i op til fem år efter ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 18/2019 af 8. februar 2019.

(4)

Tilpasning c) i punkt 31bf i bilag IX til EØS-aftalen bør ændres således, at værdipapircentraler fra tredjelande, der allerede leverer tjenesteydelser som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014, til finansielle formidlere i Liechtenstein eller allerede har etableret en filial i Liechtenstein, kan fortsætte med at levere sådanne tjenesteydelser i en periode på højst syv år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden. Hvis artikel 25 eller 69 i forordning (EU) nr. 909/2014 ændres i løbet af denne periode, bør tilpasning c) dog tages op til fornyet revision.

(5)

Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres —